Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Stranden i Port Douglas i Queensland
Regnskov & paradisstrande i Queensland

Ved 2 voksne og 2 børn i 23 dage fra kr. 13.025

Få op til 2 gratis indenrigsflyvninger i Australien, hvis du bestiller en rejse til en værdi af minimum 20.000 kr. pr. person inden 14. december. Værdien af de gratis indenrigsflyvninger kan max udgøre 2.000 kr. pr. person.

Om Regnskov & paradisstrande i Queensland

På denne autocamper-rute har du mulighed for at opleve vidunderligt varieret australsk natur. Begynd rejsen i Cairns og tag et smut til verdens ældste tropiske regnskov, Cape Tribulation, og fortsæt til Undara i den barske outback, hvor der er gode muligheder for at komme tæt på vilde kænguruer og emuer. Snyd heller ikke dig selv for et besøg på skønne Fraser Island, surferparadiset Gold Coast og et ophold i Queenslands hovedstad, Brisbane.

Highlights

  • Guldfeberstemning i Cooktown
  • Paradisiske Palm Cove
  • Outback’en og lavatunnelerne i Undara
  • Skildpadde-udklækning i Bargara
  • Afslapning på Airlie Beach
  • Storbyoplevelser i Brisbane

Turen i dette ruteforslag er ca. 3.000 km i alt.

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Ring til os på
70 22 66 00

Kort over rejseforslaget

Dagsprogram

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Cairns

    Du ankommer til Cairns, hvor du kan glæde dig til at kunne starte autocamper-eventyret, når du i morgen henter dit rullende hjem.

    Tilkøbsmuligheder

    Winery Havens-campingpas

    Når du lejer en autocamper fra Maui får du mulighed for at udskifte en almindelig campingplads til fordel for overnatning ved særligt udvalgte vingårde i nogle af de mest kendte vindistrikter. Du har allerede alt, hvad du skal bruge af faciliteter i autocamperen, så det er bare med at nyde udsigten til vinmarkerne og de mange vinoplevelser, du har mulighed for at tage del i. En overnatning koster fra kr. 450 pr. person v/ 2 personer og inkluderer en kurv med delikatesser og en flaske vin. Læs mere om Winery Havens her

    Kr. 450 pr. person

  • Dag 3 Cairns – Port Douglas

    Start dagen med at hente autocamperen i Cairns og kør den smukke strækning langs østkysten til Port Douglas – evt. med et stop i Palm Cove. Her er ingen huse højere end palmetræerne, og området er indbegrebet af paradis med sandstrand i en uendelighed, vajende palmer og turkisblåt hav. Port Douglas er et slaraffenland for madører og med sin beliggenhed ned til havet et perfekt sted for sea food-elskere.

    Dagens distance: 70 km

    Her kan du bo dag 3 og 4

    Tropic Breeze Caravan Park Port Douglas

    Campingpladsen befinder sig blot få minutters gang fra den smukke Four Mile Beach og afstanden til Port Douglas centrum er næsten lige så kort. ...

  • Dag 4 Port Douglas

    Port Douglas opstod efter fund af guld ved Hodgkinson-floden, hvor man havde brug for en havn at sende alt guldet fra. I en kort årrække voksede byen i størrelse, men lige så stille flyttede folk fra byen, indtil turister i 1970’erne begyndte at se den søvnige bys potentiale. I dag er Port Douglas udgangspunkt for en række spændende udflugtsture og aktiviteter for enhver smag – hvoraf en af mest populære nok er sejl- og dykkerture til Great Barrier Reef.

  • Dag 5 Port Douglas – Cape Tribulation

    Cape Tribulation betyder på dansk ”Kap Modgang” eller ”Kap Ulykke”. Det er dog alt andet end modgang og ulykke, der møder dig på den solbeskinnede kyst. På Myall Beach kan du svømme eller dykke i det lune vand – vær dog opmærksom på rokke-sæsonen – eller klatre ud til den stejle klint Cape Tribulation, som grænser ned til Myall Beach.

    Dagens distance: 85 km

    Her kan du bo dag 5 og 6

    Cape Tribulation Camping

    Cape Tribulation Camping er placeret hvor regnskoven møder havet. Området tilbyder derfor selvsagt et væld af aktiviteter både til lands og til...

  • Dag 6 Cape Tribulation og Daintree

    Daintree er med sine 135 mio. år verdens ældste tropiske regnskov og med sine 1.200 km2 også Australiens største. Her bor mere end 430 forskellige fuglearter, hvoraf 13 ikke findes andre steder i verden, og her findes også den sjældne frugt med det lidet flatterende navn ”idiot-frugt”. Navnet har den fået, fordi man efter sigende skal være meget lidt fornuftig for at spise frugtens højst giftige frø.

  • Dag 7 Cape Tribulation – Cooktown

    Fortsæt rejsen mod nord til historiske Cooktown. I guldfeberens kronede dage summede den isolerede by af liv og var i en periode den næststørste by i Queensland. Hvis du har brug for et par timers pause fra den bagende sol, så aflæg et visit i  James Cook Museum, som fortæller historien om Kaptajn Cooks opdagelser i området og hans møder med det oprindelige aboriginale folk.

    Dagens distance: 100 km

    Her kan du bo dag 7 og 8

    Cooktown Caravan Park

    Cooktowns nyeste campingplads er et stille alternativ til naturelskeren. Den skyggefulde plads er nemlig hjem for mange forskellige dyrearter og st...

  • Dag 8 Cooktown

    Cooktown er mere og andet end guldfeberhistorie og opdagelsesrejsende. Det er et glimrende udgangspunkt for at tage på naturudflugter – et oplagt valg er en sejl- eller snorkletur ud til Great Barrier Reef, der strækker sig 2.000 km parallelt med Australiens nordøstkyst.

  • Dag 9 Cooktown – Atherton

    Vend motorhomet mod syd og kør mod Atherton i Atherton Tablelands, som er et 32.000 km2 frodigt plateau, hvis frugtbare jord skyldes dens vulkanske fortid. Her er glimrende muligheder for en vandretur i regnskoven – og medbring gerne håndklæde og badetøj til en dukkert i Mossman-floden.

    Dagens distance: 300 km

    Her kan du bo dag 9

    BIG4 Atherton Woodlands Tourist Park

    Denne grønne og fredfyldte campingplads tilbyder både legeplads, udendørs swimmingpool, gratis WiFi og mulighed for at grille på pladsen. Plads...

  • Dag 10 Atherton – Undara

    En tur ud i outback’en er næsten en selvfølgelighed, når turen går til Australien, og i Undara kan du få den ultimative outback-oplevelse med vild og gold natur og typisk australsk dyreliv. Området er måske mest kendt for sit underjordiske system af lavatunneller, der blev dannet for 190.000 år siden. Flere steder er tunnellerne gennembrudt, så sollyset strømmer ind i de underjordiske gange, og der findes helt små mikro-økosystemer, hvor flora og fauna har haft helt særlige muligheder for at udvikle sig i en helt anden retning end andre steder.

    Dagens distance: 195 km

    Her kan du bo dag 10

    Bedrock Village

    Med sin placering i historiske Mount Surprise tilbyder Bedrock Village rejsende en komfortabel og attraktiv base med faciliteter som eks. saltvands...

  • Dag 11 Undara – Townsville

    Turen går i dag fra Undara til Townsville, hvor du bl.a. kan besøge Great Barrier Reef Wonderland, som byder på et imponerende akvarium med levende koralrev og hundredvis af koralfisk, rokker og hajer.

    Dagens distance: 430 km

    Her kan du bo dag 11 og 12

    Rowes Bay Beachfront Holiday Park

    Rowes Bay Beach Front Holiday Park tilbyder en række aktiviteter for både store og små, som f.eks. legeplads, tennisbane, udendørs swimming poo...

  • Dag 12 Townsville

    Tropebyen Townsville har et hyggeligt centrum, som ikke er større end, at man kan gå til det hele. Der er skabt et hyggeligt restaurationsmiljø omkring den gamle svingbro Victoria Bridge, og gågaden Flinders St. Mall ender ved havnen og byens gamle kvarter. Langs med havet løber den lange strandpromenade The Strand med grønne parkområder og et offentligt svømmebassin. Et flot overblik over byen kan fås fra Castle Hill.

  • Dag 13 Townsville – Arlie Beach

    Fortsæt rejsen mod Airlie Beach, hvor du f.eks. kan besøge Conway National Park med de regnskovsbeklædte bakker, afsondrede strande og panoramiske udsigter over Whitsunday-området.

    Dagens distance: 275 km

    Her kan du bo dag 13 og 14

    Seabreeze Tourist Park

    Seabreeze Tourist Park tilbyder udendørs pool, gratis WiFi og en central beliggenhed i frodige omgivelser tæt på Airlie Beach. Slap af ved poole...

  • Dag 14 Arlie Beach

    Slap af ved lagunen ved stranden i Airlie Beach eller gå en tur gennem gågaden med butikker og caféer. Du kan også tage på en sejltur til Whitsunday-øerne, som består af 74 øer, hvoraf de fleste er ubeboede og fredede nationalparker. Der findes flere forskellige muligheder fra Shute Harbour, hvor der hver morgen sejler udflugtsbåde til flere af øerne og revet. Vi foreslår en tur, hvor du kommer til Daydream Island og til Hamilton Island og naturligvis til Whitsunday Island, der er den største af øerne. Her ligger Whitehaven Beach, der uden diskussion er en af verdens smukkeste strande med sit snehvide sand.

  • Dag 15 Arlie Beach – Rockhampton

    Rockhampton bryster sig af at være Australiens ”steak-hovedstad”. I det centrale Queensland er kvægindustri en af de mest dominerende industrier, og det afspejler sig også i mange af Rockhamptons restauranters menukort. Du kan også få et indblik i byens fortid i Rockhampton Heritage Village, hvor områdets farverige historie mellem 1850 og 1950 bliver fremstillet, eller køre ca. 23 nord for byen og besøge The Caves Township, som er hjem for nogle af Queenslands mest spektakulære grotter. The Capricorn Caves er delstatens ældste turistattraktion og kan fremvise imponerende limstensgrotter, som er formet af et ældgammelt koralrev for mere end 400 mio. år siden.

    Dagens distance: 480 km

    Her kan du bo dag 15

    Rockhampton Caravan Park

    Rockhampton Caravan Park tilbyder masser af faciliteter for både store og små, og har bl.a. hoppepude, swimmingpool, tennisbane og fitnesscenter....

  • Dag 16 Rockhampton – Bargara

    Dit ophold i Bargara kan blive et minde for livet. På Mon Repos Turtle Center kan du være vidne til skildpadder, der i mørket bevæger sig op på stranden for at lægge æg, eller se de mange små skildpadder udklækkes og i stor flok vrimle ned mod havet. Mellem november og marts kan du i selskab med en ranger på en guidet tur se skildpadderne lægge æg, mens det er mellem januar og marts, at æggene udklækkes.

    Hvis du har mindre børn med på turen, er den lille legeplads Turtle Park i Bargara et stop værd. For de voksne er det udsigten over havet og et måltid fra en af de nærliggende restauranter, der er attraktionen – tag gerne frokosten med ned til vandet og nyd det flotte vue over havet.

    Dagens distance: 300 km

    Her kan du bo dag 16

    Bargara Beach Caravan Park

    Dette overnatningssted ligger blot 1 minuts gang fra stranden og tilbyder gratis WiFi, en legeplads og gode muligheder for cykelture rundt i områd...

  • Dag 17 Bargara – Fraser Island

    Turen går med færge fra Hervey Bay til Fraser Island, som er verdens største sandø – 123 km fra nord til syd med de mest fantastiske klitlandskaber, brede sandstrande, krystalklare ferskvandssøer og regnskov med træer, der bliver op til 70 m høje. Læg hertil et spændende dyreliv med bl.a. dværgkænguruer og dingoer. I perioden fra juli til november kan du være heldig at se hvaler ud for øens kyster. Øen har ingen asfaltveje, så det er ikke muligt at tage motorhomet med. Vi anbefaler derfor at lade motorhomet stå ved Hervey Bay og tilkøbe en 4WD-tur – så er du sikker på at opleve øen fra sin mest uspolerede side.

    Dagens distance: 120 km

  • Dag 18 Fraser Island

    Fraser Island er én stor nationalpark. På en guidet tur i firhjulstrækker kan du komme til bl.a. Lake McKenzie, Eli Creek, The Cathedrals og Maheno-skibsvraget. Stranden 75 Mile Beach kan betragtes som værende øens hovedvej og er en oplevelse at køre på i sig selv.

  • Dag 19 Fraser Island – Noosa

    Tag med færgen tilbage til fastlandet og fortsæt mod syd til den hyggelige badeby Noosa. Her er der hyggelige restauranter, skønne sandstrande og afslappet stemning.

    Dagens distance: 160 km

    Her kan du bo dag 19

    Mooloolaba Beach Holiday Park

    Mooloolaba Beach Holiday Park er placeret direkte på en af de sikreste strande og skønneste strande i Queensland. Området byder på masser af ak...

  • Dag 20 Noosa – Byron Bay

    I 1960’erne valfartede hippier i stort antal til Byron Bay, og byen blev kendt for sin alternative livsstil. Der er stadig noget uhøjtideligt og afslappet over byen med det solrige, subtropiske klima. Cape Byron er det østligste punkt i Australien, og du må ikke gå glip af en tur til fods gennem regnskoven til fyrtårnet.

    Dagens distance: 315 km

    Her kan du bo dag 20

    Byron Bay Holiday Park

    Byron Bay Holiday Park tilbyder bl.a. faciliteter som swimming pool, legeplads og mulighed for at leje cykler. Parken er desuden placeret ved siden...

  • Dag 21 Byron Bay – Brisbane

    Fra Byron Bay går turen mod storbyen Brisbane. Forslag til oplevelser denne dag kunne være en sejltur på Brisbane-floden, bridge climbing på Story Bridge og en tur til byens ene botaniske have, som er Mt. Coot-tha Gardens ved foden af Coot-tha-bjerget. Fra toppen af bjerget er der en storslået panoramaudsigt over byen, og man kan se helt til Moreton Bay. Er du dyreinteresseret, kan du tage til Lone Pine Koala Sanctuary, der både en zoologisk have og et center, der arbejder med beskyttelse af koalaer. Ud over de mange koalaer er der mulighed for at stifte bekendtskab med mange af de dyrearter, der kun findes i Australien.

    Dagens distance: 165 km

    Her kan du bo dag 21

    Brisbane Holiday Village

    Brisbane Holiday Village ligger blot 15 minutters kørsel fra Brisbane centrum og er dermed perfekt placeret hvis man vil udforske den spændende b...

  • Dag 22 Brisbane og afrejse til Danmark

    Det er tid til at aflevere autocamperen og flyve hjem mod Danmark.

  • Dag 23 Ankomst til Danmark
  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

Pakkerejse inkl. fly og autocamper

Prisen inkluderer

  • Fly t/r med Singapore Airlines
  • Overnatning på Bay Village i Cairns
  • 20-dages leje af Maui-autocamper (Ved 2 voksne inkluderer prisen autocamperen Maui Ultima. Ved 2 voksne og 2 børn inkluderer prisen autocamperen Maui Beach)
  • Ubegrænset km, tablet m. GPS, udstyrspakke, personlige pakker og forsikring
Afrejsedato Varighed Bestil senest Autocamper Pris pr. person Bestilling

Hvilken autocamper passer til din ferie?

Vores samarbejdspartnere i Australien

Britz

En ferie i autocamper i Australien er et eventyr for hele familien. Skal du på ferie med børn, er Britz den største udlejer af campervans i Australien, og der findes ikke mindre end 11 forskellige camper-modeller at vælge imellem. Specielt når det gælder 4WD, er Britz et godt valg. Vælger du en camper med 4-hjulstræk, kan din rejse gå langt ud i outback’en i Australien, da der ikke er restriktioner på, at man kun må køre på Australiens asfalterede veje.

Mighty

Mighty er et godt bud på en campervan til de eventyrlystne, der vil have en billig rejse til Australien. Hos Mighty kan man få campere fra basismodellen uden noget ekstra udstyr til den mere komfortable model med plads til familien.

Er du på udkig efter en billig ferie med børn til Australien, er Mighty camper et godt valg, da mange af Mightys campere er tidligere Maui eller Britz modeller, hvilket gør det til et billigt alternativ. Alle campervans fra Mighty er +5 år gamle.

Maui - læs mere her
Britz - læs mere her
Mighty - læs mere her
Spaceship - læs mere her

Priser, rabatter og tilkøbspakker

Priserne på autocampere er såkaldte flex-priser, hvilket vil sige, at priserne varierer efter udbud og efterspørgsel og reguleres en gang om ugen. Derfor er det en god ide at bestille i god tid for at få den bedste pris. Hvis efterspørgslen er stor på mindre modeller, kan det være billigere at leje en større model.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud.

Maui

Standardpriserne inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på AU$ 7.500 – beløbet reserveres på kredikort og tilbageføres, når autocamperen afleveres uden skader.
  • skatter og afgifter
  • tablet med GPS
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr
  • 24 timers service via helpline
  • mulighed for service check ved mere end 21 dages leje
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og læs mere om Maui

Maui – se indhold

Britz

Standardpriserne inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på AU$ 7.500 (AU$ 8.000 for 4WD, AU$500 for HiTop og Voyager), som trækkes på kreditkortet og tilbageføres, hvis vognen afleveres uskadt. Forsikringen dækker yderligere skader på tag, undervogn, dæk og skader som følge af stenslag. Ved leje af en 4WD skal du tegne en 4WD Max Cover til kr. 1.110 for at være dækket på samme områder.
  • tablet med GPS
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr + daglige fornødenheder
  • 24 timers service via helpline
  • mappe med kort og rejseinformation
  • outback sikkerhedskit ved leje af 4WD

Klik her og læs mere om Britz

Britz – se indhold

Mighty

Standardpriserne inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på AU$ 5.000, som trækkes på kreditkortet og tilbageføres, hvis vognen afleveres uskadt.
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr + daglige fornødenheder
  • 24 timers service via helpline
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og læs mere om Mighty

Mighty – se indhold

Spaceship

Standardpriserne inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring med selvrisiko på maks. AU$ 3.000
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr
  • 24 timers service via helpline
  • mappe med kort, rejseinformation og rabatkort til diverse attraktioner

Klik her og læs mere om Spaceship

Spaceship – se indhold

Alt det praktiske

  • Autocamper eller Spaceship?

    Vi tilbyder forskellige typer autocampere, og det er forskelligt, hvad udlejningsfirmaerne kalder dem. Autocamper, campervan, motorhome eller bare camper dækker over det samme, men et Spaceship er en mellemting mellem en bil og en autocamper.

    Hvilken autocamper du skal vælge til rejsen, kommer an på budgettet. Ønsker du en luksuriøs rejse i en Maui-autocamper eller vil du på ferie i en af de lidt billigere campere fra Britz eller Mighty?

    Du skal også overveje, hvad du har lyst til at opleve. Er du på udkig efter en komfortabel familieferie med børn eller den mere rå explorer variant med 4WD? Du kan komme hele Australien rundt på asfalt, hvilket er en forudsætning for kørsel med motorhome, men måske vil du gerne rejse i de mere øde områder med grusveje. Så skal du leje en firehjulstrækker, og der har Britz et stort udvalg af campere.

    Under alle omstændigheder er det en god ide at vælge en autocamper med ekstra god plads, hvis kør-selv-ferien skal vare længere tid.

  • Fakta om kør-selv-ferie i Australien

    • Australien har venstrekørsel.
    • Afstandene er store, og der kan være langt mellem tankstationerne. Husk at fylde tanken op, selv om den ikke er tom. Medbring altid rigeligt med vand og forsyninger, især når du skal til mere øde områder.
    • Undlad helst at køre udenfor byerne, når det er mørkt. Hold øje med dyr i vejkanten, specielt i skumringen.
    • Vær ekstra opmærksom når du skal passere ”roadtrains”, der kan være op til 50 m lange og skabe kæmpe støvskyer. Overhaling tager tid.
    • Hastighedsgrænser kan variere, men er typisk 60 km/t i byområder og 100 km/t på landeveje.
    • Tjek vejrudsigten og lyt til råd fra de lokale. I regntiden kan vejene blive ufremkommelige selv for en 4-hjulstrækker.
    • Pladsen er sparsom i motorhome – efterlad evt. kufferter på Maui-kontoret.
    • Der må kun køres på asfalterede veje (gælder ikke for 4WD eller på grusveje til campingpladser på under 12 km). Udlejningsstationerne oplyser om lokale restriktioner.