Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Motorhome Maui Beach New Zealand

Autocamper i New Zealand

Nyd naturen med autocamper i New Zealand

Naturen er den store attraktion i New Zealand, og det er oplagt at leje en autocamper. Det afvekslende landskab inviterer til denne ferieform, og med en autocamper får du den ultimative frihed og kan nyde naturen i dit eget tempo. Du kan holde frokost-stop, når sulten melder sig, og tage en dukkert, når den perfekte strand dukker op – alle nødvendige faciliteter er jo med! Den frihed, en autocamper giver, gør det til et oplagt valg ikke kun for børnefamilier, men for alle, der vil have en ferie med ultimativ frihed.

Vores autocamper-ferier i New Zealand er et sikkert valg fordi

Vores ruteforslag til ferie i autocamper i New Zealand

Filtrer på område i New Zealand her
Alle rejser (8)
Nordøen (6)
Sydøen (5)

Kom med til spændende foredrag

Hvilken autocamper passer til din ferie?

Vores samarbejdspartnere i New Zealand

Maui

Lejer du en Maui-autocamper, kan du forvente kvalitet fra a til z. Alle autocampere er bygget på Mercedes/VW-chassis, og ingen biler er ældre end to år. I den løbende produktudvikling har Maui specielt fokus på design og materialer. Resultatet er et usædvanligt indbydende interiør, køkkenfaciliteter med meget udstyr og mange praktiske indretningsdetaljer, der hjælper med at holde orden. De to Platinum-modeller har oven i købet ægte lædersæder, og trægulvet og de lyse farver er også med til at give et indbydende look. Med andre ord – her er mere tale om en dejlig lejlighed på hjul.

Britz

Rejser du til New Zealand med børn er en campervan fra Britz et godt valg, hvis du og familien lægger mere vægt på pris og mindre på komfort. Der bliver naturligvis ikke gået på kompromis med sikkerheden i camperne, men indretningen er ikke er så luksuriøs som i Maui-modellerne, og en Britz camper er derfor noget billigere.

Mighty

Mighty er et godt bud på en campervan til de eventyrlystne, der vil have en billig rejse i New Zealand. Hos Mighty kan man få campere fra basismodellen uden noget ekstra udstyr til den mere komfortable model med plads til familien.

Er du på udkig efter en billig ferie med børn i New Zealand, er Mighty camper et godt valg, da mange af Mightys campere er tidligere Maui eller Britz modeller, hvilket gør det til et billigt alternativ.

Spaceship

Et Spaceship er alle tiders løsning for eventyrlystne, der vil have et billigt New Zealand-eventyr, og kan kort beskrives som en mellemting mellem en personbil og en camper. Om dagen en komfortabel bil, der om natten omdannes til overnatning med en stor dobbeltseng. Bilen er meget praktisk indrettet med bl.a. køleskab, gasblus, køkkenudstyr og vandtank og har aircondition samt CD- og DVD-afspiller. Da bilen har ekstra batteri, der oplades undervejs, er du ikke afhængig af at betale for strøm hver nat.

Maui - læs mere her
Britz - læs mere her
Mighty - læs mere her
Spaceship - læs mere her

Priser, rabatter og tilkøbspakker

Priserne på leje af autocamper er såkaldte flex-priser, hvilket vil sige, at priserne varierer efter udbud og efterspørgsel og reguleres en gang om ugen af autocamper-leverandørerne. Derfor er det en god idé at bestille i god tid for at få den bedste pris. Hvis efterspørgslen er stor på mindre modeller, kan det være billigere at leje en større model.

Ring på 70 22 66 00 eller skriv til verden@risskov.com – vores rejseeksperter sidder klar til at give dig et godt tilbud!

Maui

Basislejen inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på NZ$ 7.500 – beløbet reserveres på kredikort og tilbageføres, når autocamperen afleveres uden skader.
  • skatter og afgifter
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr + daglige fornødenheder
  • 24 timers service via helpline
  • mulighed for service check ved mere end 21 dages leje
  • Tourism Radio Guide
  • mappe med kort og rejseinformation
  • rabathæfte til flere turistattraktioner
  • rabatkort til supermarked

Klik her og læs mere om Maui

Maui – se indhold

Britz

Basislejen inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på NZ$ 7.500, som trækkes på kreditkortet og tilbageføres, hvis vognen afleveres uskadt
  • transport mellem lufthavn og udlejningsstation
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr + daglige fornødenheder
  • 24 timers service via helpline
  • mulighed for service check ved mere end 21 dages leje
  • Tourism Radio Guide
  • mappe med kort og rejseinformation
  • rabathæfte til flere turistattraktioner
  • rabatkort til supermarked

Klik her og læs mere om Britz

Britz – se indhold

Mighty

Standardpriserne inkluderer:

  • ubegrænset kilometer
  • forsikring, dog med depositum og selvrisiko på NZ$ 5.000, som trækkes på kreditkortet og tilbageføres, hvis vognen afleveres uskadt.
  • køkkenudstyr
  • sengetøj (puder og dyner), linned og håndklæder
  • praktisk udstyr + daglige fornødenheder
  • 24 timers service via helpline
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og læs mere om Mighty

Mighty – se indhold

Spaceship

Basislejen inkluderer

  • ubegrænset kilometer
  • standardforsikring med selvrisiko på maks. NZ$ 5.000
  • køkkenudstyr
  • dynetæppe, pude, linned og håndklæder
  • praktisk udstyr
  • 24 timers service via helpline
  • mappe med kort og rejseinformation
  • rabatkort til flere turistattraktioner

Klik her og læs mere om Spaceship

Spaceship – se indhold

Vi er New Zealand-specialister

Planlægning eller ud i det blå?

For at få det maksimale ud af ferien er det godt at have en nogenlunde idé om, hvad man gerne vil opleve. Vores New Zealand-eksperter hjælper dig selvfølgelig gerne med at planlægge en rejse, der passer til dig.

Campingpladserne i New Zealand

De newzealandske campingpladser er ikke bare kendt for meget fine faciliteter, men også for deres ofte naturskønne beliggenhed. På campingpladserne er det nemt at falde i snak med newzealænderne og få idéer til oplevelser, som endnu ikke har fundet vej til guidebøgerne. De newzealandske campingpladser er enten privatejede eller underlagt Department of Conservation (DOC). Det er i øvrigt tilladt campere de fleste steder i New Zealand, når blot man respekterer privatlivets fred.

Hvis I har brug for hjælp til at bestille campingpladser og lave en kørselsrute så kan vi også tilbyde det.

Autocamper, Spaceship eller camper

Vælg den rigtige ferie i New Zealand. Vi tilbyder forskellige typer af autocampere, og det er forskelligt, hvad udlejningsfirmaerne kalder dem. Autocamper, campervan, autocamper eller bare camper dækker over det samme, men et Spaceship er en mellemting mellem en bil og en autocamper. Generelt bruges autocamper dog om de større modeller og campervan om de mindre.

Valg af autocamper afhænger af rejsens længde og ønsker til pris, komfort og faciliteter. Er I f.eks. en familie med børn, der skal på ferie, eller er I kun to og kan klare jer med mindre plads? Ønskes luksus eller en billig kør-selv-ferie med almindelig god komfort?

Du kan vælge mellem en Maui-autocamper og en Britz-camper. De to firmaer er blandt de førende i New Zealand og lægger begge stor vægt på produktudvikling. Maui er luksusudgaven med mere udstyr og f.eks. porcelæn i stedet for plastservice. Der er mange modeller at vælge imellem, og prisforskellen mellem Maui og Britz skyldes forskel i standard og har ikke noget med sikkerheden at gøre. Det er vigtigt at vælge en model, der opfylder dine forventninger, og det er en god idé at vælge en model med ekstra god plads, hvis kør-selv-ferien skal vare længere tid.

Udlejningskontorer

Du kan afhente/aflevere autocamperen i Auckland, Christchurch og Queenstown. Alle kontorer ligger i nærheden af lufthavnen.

Værd at vide om ferie i autocamper i New Zealand

  • New Zealand har venstrekørsel.
  • Sikkerhedssele skal altid bruges.
  • Hastighedsgrænserne er 50 km/t i byer og 100 km/t på landeveje.
  • Uden for byerne er vejene ofte både smalle og snoede, så gennemsnitshastigheden vil ofte være lavere.
  • ”One lane bridges” er broer med kun en vejbane. Hvis ikke det er angivet, hvem der har forkørselsret, er det den, der er kørt sidst ind på broen, der må bakke.
  • Vær forberedt på, at der kan være en flok får eller kvæg på vejen.
  • Specielt på Sydøen kan der være langt mellem byerne, så fyld tanken op, når du kommer forbi en tankstation.
  • Der må kun køres på asfalterede, stenbelagte og velholdte veje. Udlejningsstationen vil oplyse om eventuelle lokale restriktioner.

Vis mere

Vis mindre

Planlægning eller ud i det blå?

For at få det maksimale ud af ferien er det godt at have en nogenlunde idé om, hvad man gerne vil opleve. Vores New Zealand-eksperter hjælper dig selvfølgelig gerne med at planlægge en rejse, der passer til dig.

Campingpladserne i New Zealand

De newzealandske campingpladser er ikke bare kendt for meget fine faciliteter, men også for deres ofte naturskønne beliggenhed. På campingpladserne er det nemt at falde i snak med newzealænderne og få idéer til oplevelser, som endnu ikke har fundet vej til guidebøgerne. De newzealandske campingpladser er enten privatejede eller underlagt Department of Conservation (DOC). Det er i øvrigt tilladt campere de fleste steder i New Zealand, når blot man respekterer privatlivets fred.

Hvis I har brug for hjælp til at bestille campingpladser og lave en kørselsrute så kan vi også tilbyde det.

Autocamper, Spaceship eller camper

Vælg den rigtige ferie i New Zealand. Vi tilbyder forskellige typer af autocampere, og det er forskelligt, hvad udlejningsfirmaerne kalder dem. Autocamper, campervan, autocamper eller bare camper dækker over det samme, men et Spaceship er en mellemting mellem en bil og en autocamper. Generelt bruges autocamper dog om de større modeller og campervan om de mindre.

Valg af autocamper afhænger af rejsens længde og ønsker til pris, komfort og faciliteter. Er I f.eks. en familie med børn, der skal på ferie, eller er I kun to og kan klare jer med mindre plads? Ønskes luksus eller en billig kør-selv-ferie med almindelig god komfort?

Du kan vælge mellem en Maui-autocamper og en Britz-camper. De to firmaer er blandt de førende i New Zealand og lægger begge stor vægt på produktudvikling. Maui er luksusudgaven med mere udstyr og f.eks. porcelæn i stedet for plastservice. Der er mange modeller at vælge imellem, og prisforskellen mellem Maui og Britz skyldes forskel i standard og har ikke noget med sikkerheden at gøre. Det er vigtigt at vælge en model, der opfylder dine forventninger, og det er en god idé at vælge en model med ekstra god plads, hvis kør-selv-ferien skal vare længere tid.

Udlejningskontorer

Du kan afhente/aflevere autocamperen i Auckland, Christchurch og Queenstown. Alle kontorer ligger i nærheden af lufthavnen.

Værd at vide om ferie i autocamper i New Zealand

  • New Zealand har venstrekørsel.
  • Sikkerhedssele skal altid bruges.
  • Hastighedsgrænserne er 50 km/t i byer og 100 km/t på landeveje.
  • Uden for byerne er vejene ofte både smalle og snoede, så gennemsnitshastigheden vil ofte være lavere.
  • ”One lane bridges” er broer med kun en vejbane. Hvis ikke det er angivet, hvem der har forkørselsret, er det den, der er kørt sidst ind på broen, der må bakke.
  • Vær forberedt på, at der kan være en flok får eller kvæg på vejen.
  • Specielt på Sydøen kan der være langt mellem byerne, så fyld tanken op, når du kommer forbi en tankstation.
  • Der må kun køres på asfalterede, stenbelagte og velholdte veje. Udlejningsstationen vil oplyse om eventuelle lokale restriktioner.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til New Zealand

    Hvad er reglerne om visum og pas til New Zealand?

    Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

    Hvordan er toldreglerne i New Zealand?

    For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk

    Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til New Zealand?

    Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Medicin og vaccinationer inden rejsen til New Zealand

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i New Zealand?

    Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i New Zealand?

    Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.

    Hvad er reglerne med drikkepenge i New Zealand?

    Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er hotellerne i New Zealand?

    Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Hvordan er sikkerheden i New Zealand?

    New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.

    Skal jeg bringe en adapter med til New Zealand?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.

    Hvad koster det at ringe fra New Zealand?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.

    Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
    Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.

    Hvordan er maden og vandet i New Zealand?

    Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.

    Hvordan er reglerne for rygning i New Zealand?

    Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til New Zealand?

    New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.

  • Fakta

    Fakta om New Zealand

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Wellington med 325.000 indbyggere.
    • Største by: Auckland med 1,5 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 4.5 mio. indbyggere. 80 % er af europæisk afstamning, 15 % er maorier, 5 % er polynesiere og asiater.
    • Sprog: Engelsk og maori
    • Areal: 269.057 km2 – ca. 6 gange større end Danmark
    • Fra nord til syd: Der er 1.600 km fra toppen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen.
    • Højeste punkt: Mount Cook – 3.765 m
    • Længste flod: Waikato – 425 km
    • Nationaldag: Waitangi Day 6. februar – den dag i 1840, hvor Treaty of Waitangi blev underskrevet.
    • Nationalfugle: Kiwi og tui
    • Nationaltræ: Pohutukawa – det new zealandske juletræ.
    • Nationalsymbol: Et bregneblad
    • Klima: New Zealands beliggenhed på den sydlige halvdel af jordkloden betyder, at det er sommer i New Zealand, når vi har vinter i Danmark og omvendt. Landet strækker sig over flere klimabælter – fra subtropisk i nord til næsten subarktisk i syd. Det karakteristiske ved det new zealandske vejr er, at det veksler meget inden for små afstande. På Sydøens vestkyst falder der næsten syv meter regn om året, hvorimod der på den østlige side af Southern Alps kun falder 30 cm regn om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer er på 2.400 og er langt højere end Danmarks 1.700.