Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Smuk solopgang i Alaska - Risskov Rejser

Spar op til 15% på autocamperlejen!

Alaska: Kenai Fjords, Mt. Denali & Anchorage

Ved 2 voksne og 2 børn i 13 dage fra kr. 12.125

Om Alaska: Kenai Fjords, Mt. Denali & Anchorage

På denne autocamper-rejse i Alaska er naturoplevelserne i højsædet, og du har med dette rejseforslag mulighed for at se nogle af Alaskas smukkeste naturområder. Rejsen begynder i Anchorage, fortsætter mod nord til Denali National Park med Mt. Denali – tidligere kaldt Mt. McKinley – Fairbanks, Seward og Kenai Fjords National Park. Det er en rejse ud i vildmarken, hvor der er langt mellem de pulserende storbyer, men kort mellem naturoplevelserne.

Highlights

  • Sejlturen gennem Prince William Sound
  • Den naturskønne Parks Highway
  • Den gamle guldminelejr Ester
  • Enorme Portage Glacier
  • Vandfaldene i Keystone Canyon

Dette ruteforslag er ca. 1.525 km.

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Ring til os på
70 22 66 00

Vores ruteforslag

Forslag: Sådan kan din rejse se ud

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark
  • Dag 2 Ankomst til Anchorage – Palmer

    Du ankommer til Anchorage, hvor du henter din autocamper. Kør mod nordøst på Glenn Highway, hvor du passerer landsbyerne Eagle River og Chugiak og fortsæt videre mod Palmer, kun en times kørsel fra Anchorage. Nyd udsigterne over Chugach- og Talkeetna-bjergene, når du kører gennem Eklutna Flats.

    Dagens distance: 70 km

    Her kan du bo dag 2

    Mountain View RV Park

    Campingpladsen ligger i et område omgivet af natur og skove og med en enestående udsigt til bjerget Matanuska. Pladsen byder på et rigt natur- o...

  • Dag 3 & 4 Palmer – Denali National Park

    Fortsæt ruten ad Parks Highway gennem Matanuska-Susitna Valley og Denali State Park. Hvis der er tid til det, så tag gerne en afstikker til Talkeetna, som for mange er prototypen på, hvordan en mindre by i Alaska ser ud. Byen er et glimrende udgangspunkt for bjergklatring på Mount Denali, og om sommeren er der rig mulighed for at tage på sejlture i bl.a. Devils Canyon og Tokositna River og på rideture på de mange naturskønne ruter i området. Afslut gerne eftermiddagen med en kold øl fra Talkeetnas lokale bryggeri.

    Dagens distance: 320 km

    Her kan du bo dag 3 & 4

    Denali National Park

    Vi foreslår at overnatte i Denali National Park, så du kan opleve Alaskas natur helt tæt på. Ud over en smuk og betagende natur, så kan du ogs...

  • Dag 5 & 6 Denali National Park – Fairbanks

    Inden du vender autocamperen mod Fairbanks, så overvej en 7-timers Tundra Wildlife Tour ind i Denali National Park, som er beboet af et utal af spændende dyrearter. På turen kan du, hvis luften er klar, se til Mt. McKinley, mens du indtager din frokost.

    Fortsæt nordpå til Fairbanks i autocamperen, mens skov- og bjerglandskaberne passerer, og kør gennem Healy, Nenana og Ester, som er en gammel guldminelejr.

    Dagens distance: 200 km

    Her kan du bo dag 5 & 6

    River’s Edge RV Park

    Campingpladsen ligger ned til Chena-floden i Fairbanks og tilbyder alverdens faciliteter og aktiviteter. Du kan f.eks. besøge pladsens restaurant ...

  • Dag 7 Fairbanks – Paxson/Glennallen

    Følg Richardson Highway indtil Delta Junction, og kør forbi “Nordpolen”, hvor julemanden bor i Nordamerika. Turen fortsætter mod syd og Paxson/Glenannallen, hvis flod, Copper River, har glimrende muligheder for lakselystfiskeri og river rafting.

    Dagens distance: 290 km

    Her kan du bo dag 7

    Tolsona Wilderness Campground

    Campingpladsen ligger i et naturskønt område med utallige træer og en rindende bæk. På campingpladsens enkelte autocamper-pladser er der stik ...

  • Dag 8 Paxson/Glennallen – Valdez

    Dagens rute tager dig gennem spektakulær natur på Richardson Highway, som på en del af ruten løber parallelt med Trans-Alaska-olieledningen. Hvis vejret er til det, så stop på vejen og nyd udsigten til Wrangell-bjergene. Ruten fører dig videre gennem Keystone Canyon med de utallige vandfald.

    Dagens distance: 300 km

    Her kan du bo dag 8

    Bear Paw RV Park

    Campingpladsen ligger i Valdez, hvor du bor en kort gåtur fra byens butikker, restauranter og seværdigheder. Der er to muligheder, når du camper...

  • Dag 9 Valdez – Seward

    I dag stiger du på færgen og sejler gennem smukke Prince William Sound til Whittier. Herfra går turen gennem Whittier-Portage-tunnelen og videre via det maleriske landskab på Seward Highway til byen Seward. Besøgscentrene Portage Glacier og Begich, Boggs er interessante stop på vejen. Her kan du gå gennem en simuleret isgrotte, se isorme og røre ved et isbjerg. For et nærmere kig på Portage Glacier er der sightseeing-cruises af ca. en times varighed på Portage Lake, eller du kan vandre ad nogle af de mange stier, der fører til gletsjeren.

    Dagens distance: 135 km

    Her kan du bo dag 9

    Stoney Creek RV Park

    Campingpladsen ligger nord for byen Seward, så der er både mulighed for at opleve byen og den betagende natur i området. Campingpladsen er omgiv...

  • Dag 10 & 11 Seward – Anchorage

    Turen går tilbage mod Anchorage – men først kan du nå at besøge Kenai Fjords National Park, som er hjem for nogle af verdens mest majestætiske, rå og bjergtagende gletsjere i Nordamerika. Gletsjerne har gennem mio. af år været med til at forme fjordene og skabe et hjem for et rigt dyreliv – både over og under vandet og på landet, der omkranser det.

    Dagens distance: 210 km

    Her kan du bo dag 10 & 11

    Golden Nugget RV Park

    Campingpladsen ligger ved Alaskas største by Anchorage og er en god base for udflugter til byen, som kun ligger cirka et kvarters kørsel væk. De...

  • Dag 12 Anchorage og hjemrejse til Danmark

    Det er tid til at aflevere autocamperen og vende næsen mod Danmark.

  • Dag 13 Ankomst til Danmark

Hvilken autocamper passer til din ferie?

Vores samarbejdspartnere i USA

Cruise America

Vi samarbejder med Cruise America, der tilbyder en række meget populære modeller. Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og 25 udlejningsstationer i USA. I udviklingen bliver der især lagt vægt på køreegenskaber og benzinøkonomi.

Vælger du en Cruise-autocamper, får du rigtig gode rammer til ferien, og du kan forvente en god standard til en populær pris.

Apollo

En Apollo-autocamper er kendetegnet ved, at luksus er standard. Der er kælet for detaljerne, og alle af Apollos autocampere er fra 2017 eller senere. Apollo er en af de største udlejere af autocampere i Australien/New Zealand, og den kvalitet, som Apollo kan tilbyde i USA, bygger på mange års erfaring og værdifuld feedback.

Der er kælet for indretning, detaljer og materialer, og alle modeller – undtagen den mindste – har tv/dvd, generator, bakke-kamera og markise, og man får ekstra plads, når der camperes, da modellerne har “slide out”. Men også den mindste model Pioneer er meget rummelig med bad/toilet og er et godt valg til et par eller den lille familie.

Apollo-autocampere kan lejes i syv byer i det vestlige USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Seattle, Orlando, New York og Las Vegas.

Road Bear

Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.

Autocampere hos Road Bear er maks. to år gamle, og afhængig af størrelse har de mange gode detaljer.

Road Bear autocampere kan lejes i syv byer i USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Orlando, Seattle og New York.

Cruise America - læs mere her
Apollo - læs mere her
Road Bear - læs mere her

Priser, rabatter og tilkøbspakker

Priserne på autocampere er såkaldte flex-priser, hvilket vil sige, at priserne varierer efter udbud og efterspørgsel og reguleres en gang om ugen. Derfor er det en god ide at bestille i god tid for at få den bedste pris. Hvis efterspørgslen er stor på mindre modeller, kan det være billigere at leje en større model.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud.

Cruise America

Standardpriserne inkluderer

  • kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – Udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • 24 timers telefon-hotline.
  • rabat på KOA-campingpladser.

Klik her og se bl.a. rabatter med Cruise America  

Cruise America – se indhold og rabatter

Apollo

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.500. (forsikringen gælder ikke ved skade på taget, markise og undervognen of autocamperen.)
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og se bl.a. rabatter med Apollo

Apollo – se indhold og rabatter

Road Bear

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • transport fra/til udvalgte hoteller/lufthavne

Klik her og se bl.a. rabatter med Road Bear

Road Bear – se indhold og rabatter

Over 25 år med autocamper-ferie i USA

Stort udvalg af autocampere til USA

Når du vælger autocampere i USA, skal du overveje, om du vægter udstyr, plads og komfort, eller om du er på udkig efter en mere simpel eller mindre model.

Vi samarbejder med firmaerne Cruise America, Apollo, og Roadbear, og det giver mange valgmuligheder, også når det gælder pris og kvalitet.

Vi er specialister – og det har vi papir på

Er det svært at køre en autocamper? Hvilken autocamper passer til os? Hvad skal man tænke på, før man tager afsted? Man kan have mange spørgsmål, når man ønsker at prøve kræfter med en autocamper-ferie. Vores rejsekonsulenter er alle certificerede autocamper-eksperter. Det vil sige, at de både har prøvet at køre i en autocamper i USA og Canada samtidig med, at de har bestået flere kurser, som gør, at du får Danmarks bedste rådgivning, hvis du ønsker en autocamper-ferie i Nordamerika.

Vis mere

Vis mindre

Stort udvalg af autocampere til USA

Når du vælger autocampere i USA, skal du overveje, om du vægter udstyr, plads og komfort, eller om du er på udkig efter en mere simpel eller mindre model.

Vi samarbejder med firmaerne Cruise America, Apollo, og Roadbear, og det giver mange valgmuligheder, også når det gælder pris og kvalitet.

Vi er specialister – og det har vi papir på

Er det svært at køre en autocamper? Hvilken autocamper passer til os? Hvad skal man tænke på, før man tager afsted? Man kan have mange spørgsmål, når man ønsker at prøve kræfter med en autocamper-ferie. Vores rejsekonsulenter er alle certificerede autocamper-eksperter. Det vil sige, at de både har prøvet at køre i en autocamper i USA og Canada samtidig med, at de har bestået flere kurser, som gør, at du får Danmarks bedste rådgivning, hvis du ønsker en autocamper-ferie i Nordamerika.

Alt det praktiske

  • Ud i trafikken

    Campingpladser
    Når du lejer en autocamper, får du udleveret en oversigt over alle KOA (Kampgrounds of Amerika) – campingpladser i USA. Det giver dig et godt overblik over de mere end 600 KOA-pladser. Det kan være en god idé at bestille plads på de mest populære campingpladser f.eks. i nationalparkerne, da de hurtigt bliver udsolgt. Find en campingplads i USA her

    Envejsleje
    Envejsleje er, hvis du ønsker at aflevere autocamperen i en anden by, end hvor den blev afhentet. Envejsleje er kun muligt mellem visse byer, og kan kun bestilles ved at tage kontakt til os. Envejsleje koster ca. USD 200-700.

    Miles/km-pakker og benzinøkonomi
    Det er en god idé, at overveje hvor langt du vil køre. Du kan nemlig bestille såkaldte miles/km-pakker, med forskelligt antal miles/km afhængigt af hvilken udbyder du vælger. Du kan også vælge unlimited miles (ubegrænset km) og undgå at tænke på, om du kører for meget. For hvis du overskrider den indkøbte miles/km-pakke, koster det op til USD 0,45 pr. kørt mile.

    Benzinøkonomien på de forskellige modeller varierer fra 3 til 6 km pr. liter alt efter størrelsen på autocamperen og din kørestil. Benzinen i USA er markant billigere end i Danmark, hvilket hjælper på benzinøkonomien.

    Forsikring og selvrisiko
    Vores standardpriser inkluderer altid en ansvarsforsikring med en selvrisiko på mellem USD 1.000-1.500. Derudover inkluderer nogle af udbyderne også en SLI-forsikring, der er en udvidet ansvarsforsikring på op til USD 1 mio.

    Kørerestriktioner
    Du kan køre autocamper stort set overalt i USA, dog med visse begrænsninger i Alaska. På Manhatten i New York City og i sommermånederne i Death Valley i Californien er det ikke tilladt at køre autocamper. Det er kun tilladt at køre på offentlig vej dvs. ingen grusveje, og det er ikke tilladt at køre over grænsen til Canada eller Mexico.

    Færdselsregler
    Hastighedsbegrænsningen på de fleste highways er 55-65 miles i timen (95-100 km i time). Overhold fartbegrænsningen, da der er stor kontrol med det i USA. Alle hastigheder i USA er miles pr. time. På en vej med flere baner må man passere både højre og venstre om. Det er tilladt at dreje til højre ved rødt lys i et lyskryds, hvis man først har gjort fuldt stop (undtagen i New York City). Dog ikke, hvis skiltningen siger ”No turn on red”. På nogle highways skal der betales vejafgift. Hav gerne kontanter klar til dette.

  • Værd at vide

    • Minimumslejen er 7 dage
    • Der kræves en hotelovernatning inden afhentning af autocamperen (undtagen ved Apollo)
    • Der skal betales et depositum på ca. USD 500-1.500 ved afhentning – beløbet refunderes, hvis autocamperen afleveres uden skader og mangler
    • Autocamperen kan hentes/afleveres alle dage undtagen søndage og helligdage
    • Der er 24-timers telefon-nødnummer i autocamperen

  • De mest stillede spørgsmål

    Kan alle køre en autocamper? Ja! Mange danskere bliver overvældede, når de første gang ser en amerikansk autocamper, men den er faktisk ret nem at køre, da de amerikanske veje er bygget til større køretøjer end i Danmark. Husk dog at lave store sving!

    Kræver det et specielt kørekort? Nej, at køre i autocamper i USA kræver faktisk kun, at du har et helt almindeligt B-kørekort i Danmark – også selvom totalvægten kan overstige 3.500 kg. Dog anbefaler vi, at du får lavet et internationalt kørekort, inden du rejser til USA. Dette er ikke et krav, men er altid en god idé, når du skal køre uden for EU.

    Hvor gammel skal man være? For at kunne leje en autocamper i USA kræves det, at du er 21 år.

    Fordele og ulemper ved autocamper? Der er både fordele og ulemper ved at leje en autocamper i USA. Den mest klare fordel er, at du kommer helt ud i den flotte natur med mulighed for at overnatte i de mange nationalparker. Derudover har du en helt særlig frihed, da du har bil og hotel samlet i et køretøj. Du skal dog indstille dig på, at din rejseradius kan blive mindre i forhold til i en bil, da det tager længere tid at køre i en autocamper. Desuden er det lidt dyrere at leje en autocamper end en almindelig bil, men så sparer du til gengæld at betale for hoteller, da du overnatter på campingpladser. Ved en autocamper køber du km-pakker eller betaler for pr. kørt km i modsætning til bilen, der stort set altid er med fri km.

    Hvad skal man medbringe? Du skal medbringe det samme, som du ville gøre til en bilferie. Det er muligt at tilkøbe en udstyrspakke med standardkøkkenudstyr og en personlig pakke med tæppe, hovedpude, håndklæder osv.

    Hvornår er det billigst? Prisen på autocamper er baseret på udbud og efterspørgsel og den ændres hver uge. Det kan dog bedst betale sig, at bestille turen i god tid, da der tidligt på sæsonen er et stort udbud og ofte gode rabatter ved at være en ”early bird”.

    Find svar på flere spørgsmål i vores autocamper Q&A 

  • Det er din rejse! - Ruteforslag eller 100% skræddersyet

    Selv om ferie i en autocamper er ferie med fleksibilitet, er det en god idé at planlægge turen i grove træk inden afrejsen.

    Her står vi selvfølgelig klar til at rådgive dig og skræddersyr selvfølgelig rejsen efter dine ønsker. Vi har udarbejdet en række ruteforslag, som vi anbefaler – men forslagene kan naturligvis kombineres og tilpasses, som du har lyst, ligesom en ferie i en autocamper også kan kombineres med andre ferieformer.

  • Gode råd

    • Du skal selv medbringe barnesæde til dit barn, men du kan også købe et i USA i f.eks. Walmart.
    • Campingbord- og stole kan lejes hos nogle udlejningsfirmaer, eller købes billigt i Walmart.
    • Det er en god idé at proviantere, inden du begiver dig afsted. Udlejningskontoret henviser gerne til nærmeste supermarked og tankstation. Gastanken er mindst kvartfuld ved afhentning, så det er også vigtigt at få den fyldt op.
    • Køb rigeligt med vand på flaske, da man ikke kan drikke vandet fra autocamperens vandtank.
    • Kør en kortere distance den første dag – dels er det en god idé at blive fortrolig med autocamperen, og dels er der ikke så langt tilbage til udlejningskontoret, hvis der er noget, du gerne vil have tjekket.
    • Køb et vejatlas på en benzinstation eller i et supermarked