Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Cape Royal Grand Canyon - Risskov Rejser

Spar op til 15% på autocamperlejen!

Grand Canyon & Las Vegas

Ved 2 voksne og 2 børn i 10 dage fra kr. 7.420

Spar kr. 1.000 pr. person ved bestilling på over kr. 10.000 pr. person. Bestil senest 30/11! Husk, du får også 15 % rabat på autocamper-lejen!

Om Grand Canyon & Las Vegas

Selv om dette er en forholdsvis kort tur i autocamper, kan du glæde dig til meget afvekslende oplevelser. Har du flere feriedage til rådighed, kan ruten forlænges med en afstikker til nationalparkerne Bryce og Zion i Utah, og du kan også vælge at bo en dag eller to mere i Grand Canyon National Park og Las Vegas. På denne rute er der desuden mulighed for at komme på sporet af Route 66. Den legendariske vej fik sit vejnummer i 1926 og hurtigt blev en af landets vigtigste øst-vest hovedvej, og selv om kun mindre strækninger i dag er bevaret, er vejen godt på vej til at blive et amerikansk ikon.

Highlights

  • Las Vegas – et sandt underholdningsmekka
  • Grand Canyon, der går gennem tre stater
  • Byerne Kingman og Seligman, der emmer af Route 66-nostalgi
  • Køreturen gennem Oak Creek Canyon
  • Hoover Dam & Lake Mead

Turen i ruteforslaget er ca. 1.125 km.

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Altid skræddersyede rejser

Lad dig inspirere af vores rejseforslag, og tag en snak med vores rejseeksperter,
som skræddersyr en unik rejse til dig.
Ring til os på
70 22 66 00

Vores ruteforslag

Forslag: Sådan kan din rejse se ud

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark – ankomst Las Vegas

    Du lander i spillebyen Las Vegas – byen, der aldrig sover! Der overnattes på hotel i Las Vegas den første nat, så hvorfor ikke starte USA-oplevelsen med en tur på hovedgaden The Strip, der er indbegrebet underholdning og spektakulære overraskelser. Ved Bellagio kan du opleve verdens største springvandsshow, ved Mirage er en vulkan i udbrud og ved Treasure Island kæmper piraterne. Selv om du ikke har planer om at satse din formue, er det helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer – og man tror næppe sine egne øjne. Har du ikke været i Las Vegas tidligere, vil vi foreslå at du lægge et par ekstra dage ind i programmet.

  • Dag 2 Las Vegas – Kingman-området

    Ruten går via Hoover Dam, der er et imponerende bygningsværk, men vi foreslår, at du venter med en rundvisning til sidst på turen. Du krydser grænsen til Arizona, og snart sørger landskabet for, at du får en ”true taste of the Wild West”. Ruten går sydpå med rute 93, og inden du når til Kingman, bør du tage en afstikker til den gamle sølvmineby Chloride. I dag er der mere tale om en ”ghost town”, men i 1870’erne havde byen vokseværk på grund af sølvforekomsterne i de nærliggende Cerbat Mountains. I denne del af Arizona kan du opleve et autentisk stykke af Route 66, og ikke mindst Kingman emmer af Route 66-nostalgi. Kig indenfor i Mr. D’s Route 66 Diner i Kingman og få en ægte Route 66-oplevelse. Du når til Blake Ranch RV Park, hvor der overnattes.

    Dagens distance: 185 km

    Her kan du bo dag 2

    Blake Ranch RV Park

    Campingpladsen ligger i byen Kingman og kun en kort køretur fra områdets mange historiske og spændende attraktioner. Du kan f.eks. besøge Huala...

  • Dag 3 Kingman-området – Williams

    Byen Williams syd for Grand Canyon er den by, der ligger nærmest den sydlige kant (south rim) af Grand Canyon, og her vælger mange at bo, når drømmen om at opleve Grand Canyon skal realiseres. Her i Williams kan du få klassiske Route 66-oplevelser, og det skyldes, at Williams var den sidste by på Route 66, der måtte overgive sig og acceptere, at I- 40 blev ført udenom byen. Kig f.eks. indenfor på Rod’s Steak House og oplev lidt Route 66-stemning. I Williams kunne det også være en ide at besøge flymuseet Planes of Fame.

    Dagens distance: 160 km

    Her kan du bo dag 3

    Grand Canyon Railway RV Park

    Campingpladsen ligger i byen Williams og tæt på det betagende Grand Canyon. Hvis du trænger til en pause fra kørslen, er det muligt at tage en ...

  • Dag 4 Williams - Grand Canyon National Park

    Fra Williams går turen nordpå til Grand Canyon, og du kommer igennem et skovområde med ponderosa-fyrretræer. Grand Canyon var i mange århundreder en velbevaret hemmelighed, og først i 1971 blev Grand Canyon fuldstændig kortlagt. Du kommer ind i nationalparken dér, hvor Grand Canyon Village ligger, og som er nationalparkens ”hovedkvarter” med bl.a. hoteller, restauranter og campingpladser. Vi foreslår, at du bor på Mather Campground, der ligger i forbindelse med Grand Canyon Village. Men da det er eftertragtet at bo her, kræver det, at du bestiller i meget god tid, og det vil sige omkring et halvt år i forvejen.

    Fra Grand Canyon Village og vestpå langs South Rim er det ikke tilladt at køre i bil, men der går gratis busser. Du kan stå af og på ved de forskellige udsigtspunkter, som du har lyst. Det vil være en god ide at tage med hele vejen til udsigtspunktet Hermits Rest og nyde solnedgangen herfra. Der er naturligvis mange andre måder at opleve Grand Canyon på, og det vil være en god ide at bruge en ekstra dag i den storslåede og fascinerende nationalpark, hvis du f.eks. vil vandre ned i kløften eller river rafte på Colorado River.

    Dagens distance: 90 km

    Her kan du bo dag 4

    Mather Campground

    Campingpladsen ligger i Grand Canyon Village, som ligger på den sydlige kant af Grand Canyon. Denne campingplads er den største i Grand Canyon Na...

  • Dag 5 Grand Canyon – Sedona

    Vi foreslår, at du følger rute 64 østpå fra Grand Canyon Village til udsigtspunktet Desert View. Udsigtstårnet er bygget i 1932 og er i øvrigt en rekonstruktion af de tårne, som pueblo-indianerne byggede i området. Fra toppen er der en storslået udsigt over Grand Canyon, hvor den slår et knæk, og man ser tydeligt Colorado-floden langt nede og langt ude i horisonten, hvor den løber ind i Painted Desert. Du er nu ikke længere i nationalparken Grand Canyon, men det er ikke ensbetydende med, at naturoplevelserne er slut. Du får en appetitvækker på The Painted Desert, som er et farverigt ørkenområde nord for Little Colorado River, og som strækker sig fra Grand Canyon og næsten til grænsen til New Mexico. Turen sydpå går via Flagstaff og gennem Coconino National Forest, der er kendt for sine mange forskellige landskabstyper, og gennem Oak Creek Canyon. Turen gennem Oak Creek Canyon er en kæmpe oplevelse, og strækningen betragtes da også som en af de smukkeste i USA. Du når til Sedona, hvor røde klippeformationer skaber en enestående kulisse til byen. Mange kunstnere har valgt at bosætte sig i Sedona, og det gør, at byen har en særlig atmosfære.

    Dagens distance: 175 km

    Her kan du bo dag 5

    Rancho Sedona RV Park

    Denne campingplads ligger i rolige omgivelser i Sedona og tæt på den hyggelige by Oak Creek. Det er muligt at besøge gallerier, butikker og rest...

  • Dag 6 Sedona – Seligman

    Fra Sedona kan du tage en afstikker til Montezuma Castle National Monument, der er et 5-etagers ”hus”, som Sinagua-indianerne i 1100-tallet huggede ud i klipperne i 30 meters højde. Fortsæt til byen Jerome, hvor tidligere Arizonas største kobbermine lå, men i dag er Jerome den største ”ghost town” i USA. Afsæt tid til at opleve den historiske mineby, inden der fortsættes via Prescott til Ash Fork, hvor du igen kommer på én strækning af Route 66. Du når til Seligman, der med sine ca. 500 indbyggere kun er en lille flække, men indbyggere er meget bevidste om byens Route 66-historie, så glæd dig til restauranter og caféer med Route 66-stemning og overvej at spise typisk amerikansk på The Roadkill Cafe.

    Dagens distance: 210 km

    Her kan du bo dag 6

    Seligman/Route 66 KOA

    Campingpladsen ligger langs den historiske Route 66 i byen Seligman. Der er flere attraktioner i området, f.eks. vandfaldene Havasu Falls, Grand C...

  • Dag 7 Seligman – Kingman

    Der eksisterer ikke mange strækninger af den oprindelige Route 66, men denne dag kommer du til at køre på en af dem, hvis du fra Seligman vælger rute 66, der går via Peach Springs i Hualapai Indian Reservation. Tager du denne rute, kan du overveje en afstikker til Grand Canyon Skywalk, som er Hualapai-indianernes bud på, hvordan man skal opleve Grand Canyon. Der er tale om en svævende stålbro med glasbund, hvorfra der er et direkte kig 400 m ned i kløften. Du når til Kingman, hvor man næsten kan få det indtryk, at livet har stået stille, siden Route 66 blev overhalet indenom af Interstate 40. Kig f.eks. indenfor i Mr. D’s Route 66 Diner og besøg også Route 66-museet.

    Dagens distance: 145 km

    Her kan du bo dag 7

    Fort Beale RV Park

    Denne campingplads ligger lige ved Route 66 og tæt på mange forskellige attraktioner. Du kan bl.a. besøge Route 66-museet, Hualapai Mountain Par...

  • Dag 8 Kingman – Las Vegas

    Denne dag bliver der tid til at opleve Hoover Dam på grænsen mellem Nevada og Arizona, og en guidet tur helt ind i bygningsværkets ”hjerte” kan bestemt anbefales. Da dæmningen blev bygget, opstod Lake Mead – en kæmpemæssig sø, der omkring 180 km lang, og som vidner om de store ændringer, landskabet undergik i 1930’erne, og som kan opleves på en sejltur på søen. Du kan nyde resten af dage i naturen eller køre direkte til en helt anden verden i Las Vegas.

    Dagens distance: 160 km

    Her kan du bo dag 8

    Oasis Las Vegas RV Resort

    Denne campingplads ligger i Las Vegas og byder på en anderledes og tropisk campingoplevelse. Den flotte plads er inspireret af troperne med palmet...

  • Dag 9 Afrejse fra Las Vegas

    Autocamperen afleveres i Las Vegas, og herfra flyves der tilbage til Danmark.

  • Dag 10 Ankomst til Danmark
  • Tilføj Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen med Hawaii

    Tilføj en eksotisk bade- og oplevelsesferie til rejsen! Du bor 2 nætter i Honolulu på øen Oahu, og inkluderet i prisen er bl.a. en spændende udflugt til Pearl Harbour. Din base på øen bliver Outrigger Reef Hotel, som har en skøn beliggenhed direkte ud til den verdensberømte Waikiki Beach. Inkluderet i prisen er også 5 nætter på den romantiske ø Maui. Her bor du på hotellet Royal Kahana, hvorfra du får rig mulighed for at udforske Hawaiis store naturrigdomme. Prisen er en fra-pris da det er eksklusive fly. 

    Kr. 5.495 pr. person

    * Prisen er eksklusive fly.

Pakkerejse inkl. fly og autocamper

Prisen inkluderer

  • Fly t/r Las Vegas
  • Overnatning på lufthavnshotel i Las Vegas
  • 8 dages leje af Cruise America C-25 autocamper med standardpakke, udstyrspakke, personlig pakke samt 700 (1.120 km) miles-pakker
  • National Park Pass, som giver adgang for en bil inkl. personer til alle National Parker i USA i et år
  • Et års medlemsskab til Harvest Host, som giver gratis overnatninger hos vingårde og landbrugsgårde på tværs af hele USA

Hvilken autocamper passer til din ferie?

Vores samarbejdspartnere i USA

Cruise America

Vi samarbejder med Cruise America, der tilbyder en række meget populære modeller. Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 autocampere og 25 udlejningsstationer i USA. I udviklingen bliver der især lagt vægt på køreegenskaber og benzinøkonomi.

Vælger du en Cruise-autocamper, får du rigtig gode rammer til ferien, og du kan forvente en god standard til en populær pris.

Apollo

En Apollo-autocamper er kendetegnet ved, at luksus er standard. Der er kælet for detaljerne, og alle af Apollos autocampere er fra 2017 eller senere. Apollo er en af de største udlejere af autocampere i Australien/New Zealand, og den kvalitet, som Apollo kan tilbyde i USA, bygger på mange års erfaring og værdifuld feedback.

Der er kælet for indretning, detaljer og materialer, og alle modeller – undtagen den mindste – har tv/dvd, generator, bakke-kamera og markise, og man får ekstra plads, når der camperes, da modellerne har “slide out”. Men også den mindste model Pioneer er meget rummelig med bad/toilet og er et godt valg til et par eller den lille familie.

Apollo-autocampere kan lejes i syv byer i det vestlige USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Seattle, Orlando, New York og Las Vegas.

Road Bear

Vælger du en Road Bear-autocamper, kan du glæde dig til en autocamper-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.

Autocamperne fra Road Bear er maks. to år gamle, og afhængig af størrelse har de mange gode detaljer.

Road Bear autocampere kan lejes i syv byer i USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Orlando, Seattle og New York.

Cruise America - læs mere her
Apollo - læs mere her
Road Bear - læs mere her

Priser, rabatter og tilkøbspakker

Priserne på autocampere er såkaldte flex-priser, hvilket vil sige, at priserne varierer efter udbud og efterspørgsel og reguleres en gang om ugen. Derfor er det en god ide at bestille i god tid for at få den bedste pris. Hvis efterspørgslen er stor på mindre modeller, kan det være billigere at leje en større model.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud.

Cruise America

Standardpriserne inkluderer

  • kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – Udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • 24 timers telefon-hotline.
  • rabat på KOA-campingpladser.

Klik her og se bl.a. rabatter med Cruise America

Cruise America – se indhold og rabatter

Apollo

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.500. (forsikringen gælder ikke ved skade på taget, markise og undervognen af autocamperen.)
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og se bl.a. rabatter med Apollo

Apollo – se indhold og rabatter

Road Bear

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • transport fra/til udvalgte hoteller/lufthavne

Klik her og se bl.a. rabatter med Road Bear

Road Bear – se indhold og rabatter

Alt det praktiske

  • Ud i trafikken

    Campingpladser
    Når du lejer en autocamper, får du udleveret en oversigt over alle KOA (Kampgrounds of Amerika) – campingpladser i USA. Det giver dig et godt overblik over de mere end 600 KOA-pladser. Det kan være en god idé at bestille plads på de mest populære campingpladser f.eks. i nationalparkerne, da de hurtigt bliver udsolgt. Find en campingplads i USA her

    Envejsleje
    Envejsleje er, hvis du ønsker at aflevere autocamperen i en anden by, end hvor den blev afhentet. Envejsleje er kun muligt mellem visse byer, og kan kun bestilles ved at tage kontakt til os. Envejsleje koster ca. USD 200-700.

    Miles/km-pakker og benzinøkonomi
    Det er en god idé, at overveje hvor langt du vil køre. Du kan nemlig bestille såkaldte miles/km-pakker, med forskelligt antal miles/km afhængigt af hvilken udbyder du vælger. Du kan også vælge unlimited miles (ubegrænset km) og undgå at tænke på, om du kører for meget. For hvis du overskrider den indkøbte miles/km-pakke, koster det op til USD 0,45 pr. kørt mile.

    Benzinøkonomien på de forskellige modeller varierer fra 3 til 6 km pr. liter alt efter størrelsen på autocamperen og din kørestil. Benzinen i USA er markant billigere end i Danmark, hvilket hjælper på benzinøkonomien.

    Forsikring og selvrisiko
    Vores standardpriser inkluderer altid en ansvarsforsikring med en selvrisiko på mellem USD 1.000-1.500. Derudover inkluderer nogle af udbyderne også en SLI-forsikring, der er en udvidet ansvarsforsikring på op til USD 1 mio.

    Kørerestriktioner
    Du kan køre autocamper stort set overalt i USA, dog med visse begrænsninger i Alaska. På Manhatten i New York City og i sommermånederne i Death Valley i Californien er det ikke tilladt at køre autocamper. Det er kun tilladt at køre på offentlig vej dvs. ingen grusveje, og det er ikke tilladt at køre over grænsen til Canada eller Mexico.

    Færdselsregler
    Hastighedsbegrænsningen på de fleste highways er 55-65 miles i timen (95-100 km i time). Overhold fartbegrænsningen, da der er stor kontrol med det i USA. Alle hastigheder i USA er miles pr. time. På en vej med flere baner må man passere både højre og venstre om. Det er tilladt at dreje til højre ved rødt lys i et lyskryds, hvis man først har gjort fuldt stop (undtagen i New York City). Dog ikke, hvis skiltningen siger ”No turn on red”. På nogle highways skal der betales vejafgift. Hav gerne kontanter klar til dette.

  • Værd at vide

    • Minimumslejen er 7 dage
    • Der kræves en hotelovernatning inden afhentning af autocamperen (undtagen ved Apollo)
    • Der skal betales et depositum på ca. USD 500-1.500 ved afhentning – beløbet refunderes, hvis autocamperen afleveres uden skader og mangler
    • Autocamperen kan hentes/afleveres alle dage undtagen søndage og helligdage
    • Der er 24-timers telefon-nødnummer i autocamperen

  • De mest stillede spørgsmål

    Kan alle køre en autocamper? Ja! Mange danskere bliver overvældede, når de første gang ser en amerikansk autocamper, men den er faktisk ret nem at køre, da de amerikanske veje er bygget til større køretøjer end i Danmark. Husk dog at lave store sving!

    Kræver det et specielt kørekort? Nej, at køre i autocamper i USA kræver faktisk kun, at du har et helt almindeligt B-kørekort i Danmark – også selvom totalvægten kan overstige 3.500 kg. Dog anbefaler vi, at du får lavet et internationalt kørekort, inden du rejser til USA. Dette er ikke et krav, men er altid en god idé, når du skal køre uden for EU.

    Hvor gammel skal man være? For at kunne leje en autocamper i USA kræves det, at du er 21 år.

    Fordele og ulemper ved autocamper? Der er både fordele og ulemper ved at leje en autocamper i USA. Den mest klare fordel er, at du kommer helt ud i den flotte natur med mulighed for at overnatte i de mange nationalparker. Derudover har du en helt særlig frihed, da du har bil og hotel samlet i et køretøj. Du skal dog indstille dig på, at din rejseradius kan blive mindre i forhold til i en bil, da det tager længere tid at køre i en autocamper. Desuden er det lidt dyrere at leje en autocamper end en almindelig bil, men så sparer du til gengæld at betale for hoteller, da du overnatter på campingpladser. Ved en autocamper køber du km-pakker eller betaler for pr. kørt km i modsætning til bilen, der stort set altid er med fri km.

    Hvad skal man medbringe? Du skal medbringe det samme, som du ville gøre til en bilferie. Det er muligt at tilkøbe en udstyrspakke med standardkøkkenudstyr og en personlig pakke med tæppe, hovedpude, håndklæder osv.

    Hvornår er det billigst? Prisen på autocamper er baseret på udbud og efterspørgsel og den ændres hver uge. Det kan dog bedst betale sig, at bestille turen i god tid, da der tidligt på sæsonen er et stort udbud og ofte gode rabatter ved at være en ”early bird”.

    Find svar på flere spørgsmål i vores autocamper Q&A 

  • Det er din rejse! - Ruteforslag eller 100% skræddersyet

    Selv om ferie i en autocamper er ferie med fleksibilitet, er det en god idé at planlægge turen i grove træk inden afrejsen.

    Her står vi selvfølgelig klar til at rådgive dig og skræddersyr selvfølgelig rejsen efter dine ønsker. Vi har udarbejdet en række ruteforslag, som vi anbefaler – men forslagene kan naturligvis kombineres og tilpasses, som du har lyst, ligesom en ferie i en autocamper også kan kombineres med andre ferieformer.

  • Gode råd

    • Du skal selv medbringe barnesæde til dit barn, men du kan også købe et i USA i f.eks. Walmart.
    • Campingbord- og stole kan lejes hos nogle udlejningsfirmaer, eller købes billigt i Walmart.
    • Det er en god idé at proviantere, inden du begiver dig afsted. Udlejningskontoret henviser gerne til nærmeste supermarked og tankstation. Gastanken er mindst kvartfuld ved afhentning, så det er også vigtigt at få den fyldt op.
    • Køb rigeligt med vand på flaske, da man ikke kan drikke vandet fra autocamperens vandtank.
    • Kør en kortere distance den første dag – dels er det en god idé at blive fortrolig med autocamperen, og dels er der ikke så langt tilbage til udlejningskontoret, hvis der er noget, du gerne vil have tjekket.
    • Køb et vejatlas på en benzinstation eller i et supermarked