Firma – og grupperejser
Afrikaeksperten fortæller: Derfor skal du opleve Sydafrika

Afrikaeksperten fortæller: Derfor skal du opleve Sydafrika

Sydafrikas natur brænder sig uimodståeligt fast på nethinden – majestætiske dyr, betagende bjerglandskaber, vin og mad i særklasse. Alle sanser bliver bombarderet.

Sådan starter Afrikaekspert, journalist og rejseleder i Sydafrika, Steen Ramsgard, når han bliver spurgt om, hvorfor en rejse til Sydafrika er noget ganske særligt. Læs med i dette blogindlæg, når Steen fortæller om alt det, der gør Sydafrika til rejsemål, der i den grad er værd at opleve – med alle sine kontraster, enestående natur, fantastiske oplevelser og seværdigheder, sjældne rigdomme og gribende historie. 

Bøfler

Helt tæt på dyrelivet på safari

Når du rejser til Sydafrika, er safari et must! For hvem har rigtig fået Afrika ind under huden uden et møde med det enestående dyreliv? 

Har du først prøvet at komme så tæt på en elefant, at du får en oplevelse af at stirre den dybt i øjnene, så glemmer du det aldrig – et enormt og som regel fredsommeligt dyr, der gumler næsten konstant og vifter med ørerne, når insekterne bliver for nærgående. Har du fået øjenkontakt med en løve, der ligger næsten skjult i savannens høje græs, så kun manke, øjne og snude er synlige? Har du set fascinerende oksepikkere, der lander, hopper og letter på og fra selv den stejleste dyreryg. Har du betragtet de vævre fugle, der bevæger sig fra næsehorn til giraf til antilope for at pikke tæger og andre snyltere ud af pelsen. Bonus for både fugl dyr. Eller har du spottet mætte og dovne geparder, der slanger sig på træernes naturlige platforme efter en god dags jagt, så man glemmer alt om, at det er verdens hurtigste dyr?

Det er øjeblikke, som disse, der gør safarirejser til noget helt særligt. For i øjeblikke som disse glemmer du alt omkring dig. Der er kun dig, The Big Five, savannestøvet og den lave sol over Sydafrika.

The Big Five – og The Ugly Five!

The Big Five er en gammel jagtbetegnelse om savannens fem dyr, der er sværest og farligst at jage. Navnlig gepard, elefant, løve, næsehorn og bøffel. I dag går vi dog heldigvis på jagt efter dyrene på en helt anden måde – nemlig med vakse øjne, tilbageholdt åndedræt, gåsehud og store smil, når vi ser savannen folde sig ud for os. The Big Five kan du opleve i Krüger National Park, når du på én og samme dag ser savannens ypperste liga: gepard, elefant, løve, næsehorn og bøffel. Nogle mener, at man skal skelne mellem sorte og de endnu mere udrydningstruede hvide næsehorn, så kravet bliver udvidet til The Big Six. Svært, men slet ikke umuligt. 

Fra savannens prageksemplarer til et måske mindre kendt og yndet femkløver. Nemlig The Ugly Five! Savannens grimmeste dyr tæller vortesvin, hyæne, gnu, grib og maraboustork – og de er i den grad også en oplevelse af spotte. The Ugly Five har du selvfølgelig også mulighed for at se på en safarirejse i Sydafrika. 

Smagen af Afrika – mad og vin

Også smagssansen kommer på opdagelse på en rejse til Sydafrika, for Sydafrika har så rigeligt at byde på. Landet er en stor vinproducent, hvad du hurtigt bliver overbevist om, når du tager på vinsmagning landets store vindistrikt øst for Cape Town – Stellenbosch-området, selvfølgelig. Ofte får du serveret en sydafrikansk tapas til, der består af landets egenproducerede skinker, oste og frugter. I det hele taget er det sydafrikanske køkken spændende og alsidigt med masser af vildt i form af antilope- og gazellekød. 

Skulle du få lyst til lidt afveksling, så er Sydafrika også storleverandør af havets frugter. De kolde havstrømme fra Sydpolen bringer nemlig masser af fisk til farvandet omkring Sydafrika. Så mæsk dig bare i lækre fisk, skaldyr og blæksprutte, så smagsløgene frydes. 

Kyslandskab Garden Route

Sydafrikas smukke natur 

Vildt savanneliv, knejsende bjergtinder, dansende tågebanker og Atlanterhavets brusende brændinger. Sydafrikas natur har det hele. 

Når de kolde havstrømme fra syd blander sig med de varme strømme fra Det Indiske Ocean, opstår der pludselige, tætte tågeformationer. Tågebankerne kan lynhurtigt indhylle Taffelbjerget, der omkranser Cape Town mod nord. Her sætter naturen ubønhørligt dagsordenen, og tågen enten lave store forsvindingsnumre med udsigten fra toppen af Taffelbjerget – eller benåde dig med et bjergtagende skue over Cape Towns hustage og kysten, der breder sig på hver sin side af byen. I godt vejr er det tydeligt, at Cape Town er en af verdens smukkest beliggende byer.

De mægtige bjerge ved Hazy View og Drakenberg er også et uovertruffet syn. Her bugter grønne bjergrygge sig af sted gennem landskabet, søer og floder glimter blåt, og Afrika folder sig ud med pragt og frodighed. Også solnedgangene over de fjerne bjerge ind mod Swaziland og Mozambique naturoplevelser, der prenter sig ind på nethinden i røde, orange og violette farver. I nogle af bjergene er der fundet guld i enorme mængder – flere steder vasket fri fra klipperne af rivende vandstrømme, der har skåret sig igennem de blødere dele af klippen og vasket guldet ud. 

Skumring over bjergene i Sydafrika

Diamanter varer evigt

Ud over savannens vilde perler, aftenernes rubinrøde solnedgange og bjergende glimtende guld, er Sydafrika også berømt for sine diamanter. Og at Sydafrika er rig på verdens hårdeste mineraler, vil du vide, hvis du har set Sean Connery i rollen som James Bond, når han infiltrerer smuglerverdenen i 007-filmen ”Diamanter varer evigt” fra 1971. 

De Beers diamantminer fylder et kæmpemæssigt areal, som er helt og aldeles No-Go for alle andre end mineselskabets medarbejdere. I kølvandet på diamanternes klare glimten følger et grumset spor af en tung historisk arv, der har ført topklassificerede (andet ord?) hemmeligheder, umenneskeligt slid, menneskeliv og milliarder med sig. En historie, du kan komme tættere på, når du rejser til Sydafrika med rejseleder. 

Nelson Mandela

Nelson Mandelas kamp mod apartheid

Sydafrika er kontrasternes land, på godt og på ondt. Fra savannens støv til det Indiske Oceans brusende bølger. Fra diamanternes milliardindustri til fattige townships. Fra hvid til sort. Den politiske og samfundsmæssige udvikling i Sydafrika er et både gysende, vigtigt og interessant kapitel på en rejse til Sydafrika. Fra den dystre apartheidtid til den lange kamp for frihed og lige rettigheder anført af ANC (African National Congress), det socialistiske parti og frihedsbevægelse anført af Nelson Mandela. Herefter fulgte den fredelige overgang til et demokratisk styre. Og atter herefter begyndte det hårde arbejde med økonomiske reformer.

Nelson Mandela gjorde en fantastisk indsats for at udjævne – eller i det mindste indlede forsøget på at udjævne – forskellene mellem rig og fattig i verdens socialt mest ulige samfund. En indsats, der for evigt indskrev ham i historiebøgerne, og som kostede ham næsten to årtier i fængsel. Kampen vandt han dog ikke, og desværre har hans gennemkorrupte efterfølger sat Sydafrika tilbage på dette punkt. 

Rejseleder Steen Ramsgaard (2)

Bag om Afrikaeksperten Steen Ramsgaard

Steen Ramsgaard har arbejdet som journalist i over 35 år, bl.a. som redaktionssekretær på Politikens udlandsredaktion og som reporter på TV-Avisens udlandsredaktion. 

I dag arbejder han som freelance journalist og som rejseleder for Risskov Rejser, hvor han bringer sine gæster helt tæt på det Sydafrika, han er så fascineret af. Bliver du grebet af Steens store fortællerhjerte og imponerende viden, kan du ud over Sydafrika også rejse med ham til Balkan, Japan, Armenien og Georgien. 

Skal du opleve Sydafrika?
– Find din rejse her!

safari i Sydafrika med giraf

Har du fået lyst til at rejse til Sydafrika? Så tag med Steen Ramsgaard, der viser dig de bedste oplevelser og seværdigheder i Sydafrika. Han bringer dig tæt på savannen, så støvet letter om ørene på dig, når løven jagter. Han viser dig solnedgangene synke rødt bag fjerne bjergtoppe, så gåsehuden rejser sig af bare skønhed. Han gør historien levende, når du udforsker Cape Towns farverige gader. Ja, med Steen som rejseleder kommer du helt tæt på et Afrika, der smager, dufter, lyder, ser og føles som eventyr! Du kan se vores rejser til Afrika her.

Du er også altid velkommen til at ringe til en af vores dygtige Afrika-eksperter på tlf. 70 22 66 00 eller kontakte os på verden@risskovrejser.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

YouTube

Trustpilot