Se mere: privatlivspolitik
Vi kalder Sri Lanka for juvelernes ø ‒ og det er med god grund!
Øen er nemlig en perle midt i Det Indiske Ocean, der byder på et utal af fantastiske oplevelser. Tillige er navnet opstået, fordi de smukkeste ædelsten er at finde i undergrunden. Sri Lanka er et mekka af natur- og dyreoplevelser, spændende kultur og venlig befolkning, der danner ramme om en uforglemmelig rejse til dette paradis.
Læs med her og få eksperternes bedste rejsetips til Sri Lanka. Du får en liste over top 5 oplevelser, du ikke må gå glip af.
Sigiriya Rock gemmer på både historie, beundringsværdige konstruktioner og en imponerende udsigt.
Du vil opleve pusten blive taget fra dig, når du nærmer dig Sigiriya og får øje på den kæmpemæssige klippe, der med sine 200 højdemeter tårner op midt i landskabet. Ved foden af klippen oplever du de anlagte haver og damme, som blev forsynet med vand fra et underjordisk vandreservoir og via et komplekst system af kanaler.
Ved begyndelsen af din tur op til toppen, bliver du mødt af to kæmpe løvepoter, hvoraf navnet Sigiriya, som betyder “løveklippe”, stammer fra. Poterne, der er hugget direkte ud af klippen, står på hver side af trappen og danner en port, der fører videre op ad klippen. Omtrent halvvejs oppe kan du se klippemalerier af “himmelske jomfruer”. I sin tid var klippesiden udsmykket med mere end 500 klippemalerier, hvoraf de 21 er bevaret.
Når du har besteget de 1.200 trin og når toppen af klippen, bliver du belønnet med en betagende panoramaudsigt over det frodige landskab, der er dækket af jungle. Når du har fået pusten, kan du gå en tur rundt på toppens plateau, mens du fordyber dig i historien om Kong Kasyapas, der byggede et buddhistisk tempel på toppen af klippen i det 5. århundrede. Du ser fundamentet af templet og kongens trone, der er hugget ud i klippen, inden turen igen går ned.
Hop ombord i en jeep og kør ud på det, der bliver et af dit livs største natur- og dyreoplevelser.
På en rejse til Sri Lanka er safari en oplevelse, der er et absolut must med landets rige dyreliv. Når du sidder i den åbne jeep på vej ind i nationalparkerne, kan du mærke spændingen, mens du spejder efter et af de mange eksotiske dyr, som du kan opleve på turen.
Det gælder om at holde udkig, og hvis du er heldig, kan du spotte leoparden der slapper af i træernes grene, store vandbøfler der bader i vandhuller og krokodiller der ligger på bredden. Du vil også opleve et hav af fugle i smukke farver og ikke mindst de store asiatiske elefanter, der kendes på deres små øer, sammenlignet med den afrikanske elefant. Du kommer med garanti til at se elefanter på din Sri Lanka-tur, og det en helt særlig oplevelse at se de kæmpe dyr på tæt hold.
Tag med på en betagende rejse gennem Sri Lankas billedskønne højland.
Jernbanen blev bygget under det britiske kolonistyre i 1864, for at man bedre kunne transportere kaffe og te fra plantagerne til hovedstaden Colombo. Når du tager på togtur gennem Sri Lanka, handler rejsen ikke kun om at komme fra a til b, da turen er så smuk, at den er blevet en seværdighed i sig selv.
Toget tager dig igennem Sri Lankas bjergrige landskab, og undervejs kan du slappe af og nyde udsigten over de frodige teplantager, flotte vandfald og dybe dale. Tiden flyver afsted, mens du hænger ud af de åbne vinduer og betragter de lokale i de små landsbyer, som toget passerer forbi.
Dette er en af verdens smukkeste togture, og oplevelsen vil helt sikkert være en af rejsens absolutte højdepunkter.
Ceylon var navnet på denne frodige ø, inden den i 1972 officielt skiftede navn til Sri Lanka. Der er en god chance for, at du har hørt om den berømte Ceylon-te, som den stadig kaldes i dag. Sri Lanka er nemlig en af verdens største te-producenter, og teen står for en stor del af landets eksport.
Det er derfor helt oplagt at besøge et af landets mange teplantager og få en rundvisning på en tefabrik. Her kan du opleve de lokale teplukkere samle blade i plantagerne og få et indblik i processen fra plukning til færdigt produkt.
Undervejs på rundvisningen vil du høre en lokal guide fortælle om teens indtræden og vigtighed for landet. Sri Lankas te-historie startede nemlig allerede i 1820’erne og blev faktisk landets redning, da hele øens kaffeproduktion blev ødelagt af en plantesygdom, som spredte sig til samtlige kaffeplantager. I dag er Sri Lanka verdensberømt for sin te, og faktisk anses den som noget af verdens bedste.
En smagsprøve af den berømte te er den perfekte afslutning på rundturen.
Oplev de imponerende huletempler på toppen af bjerget i Dambulla.
Denne oplevelse starter allerede ved ankomst til bjerget, hvor du bliver mødt af et overdådigt syn ‒ en kæmpemæssig Buddha siddende på toppen af Golden Temple of Dambulla. Huletemplerne ligger på toppen af det 160 meter høje bjerg. Undervejs kan du betragte de små aber, der er i området, og når du kommer til tops, kan du tage et lille hvil, mens du nyder den fantastiske udsigt.
Når du har indtaget områdets skønne natur, går du videre på opdagelse mod huletemplerne. Da det er et helligt område, foregår dette i bare tæer eller strømpesokker, som helt sikkert giver oplevelsen ekstra charme.
Der er bygget et flot, hvidt indgangsparti i klippen, som du går igennem til de 5 huler, der strækker sig langs den brede klippe. Når du træder ind i de store huler, bliver du mødt af farvestrålende væg- og loftsmalerier og gyldne Buddha-statuer, der fortæller historier om Buddhas liv. Der er faktisk helt nøjagtigt 153 Buddhaer i alle afskygninger ‒ både liggende, siddende, små og store, hvoraf den største er næsten 14 meter lang!
Det er enormt interessant at høre fortællinger om templerne fra en af de lokale guider, mens du går på opdagelse i hulerne, der ikke overraskende er på UNESCOs verdensarvsliste. På din ferie til Sri Lanka er huletemplerne et must see.
Sri Lanka er et land fyldt med uforglemmelige oplevelser, hvide sandstrande og spændende kultur, der bare venter på at blive udforsket. Hvis du er blevet nysgerrig på at opleve Sri Lanka med egne øjne, kan du tage med på et eksotisk eventyr med vores dygtige rejseleder. Se vores spændende udvalg af rejser til Sri Lanka her.
Du er også altid velkommen til at ringe til en af vores dygtige rejseeksperter på 70 22 66 00 eller kontakte os på verden@risskovrejser.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.