Se mere: privatlivspolitik
Tryghed, tillid og en stor rejselyst. Det er hovedårsagerne til, at flere og flere køber rejser netop nu, selvom Corona-virussen stadig huserer.
Corona-krisen har tilsyneladende ikke ændret på vores lyst til at rejse. Det er den klare konklusion, som kan drages af en stor undersøgelse blandt vores rejseklubmedlemmer og nyhedsbrevsmodtagere.
I alt 4.000 personer gav i midten af april en række svar på spørgsmål om deres kommende rejsevaner og rejselyst. Under 1 % af de adspurgte har ikke lyst til at rejse i løbet af 2020 og 2021. Det vidner om en usædvanlig stor rejselyst, hvilket Jytte Pedersen kan nikke genkendende til. Hun har netop købt en rejse til Cuba med afgang til november.
“Det er 13 år siden, at min mand og jeg sidst var på Cuba. Vi har længe søgt på nettet for at finde en rejse, som passede perfekt til os. Den fandt vi hos Risskov Rejser. Vi har en stor lyst til at komme til Cuba i år for at se alle de forandringer, som er sket det seneste årti. Den lyst har Coronaen ikke ændret på, og derfor bestilte vi vores rejse nu. Skulle det så ske, at rejsen bliver aflyst, så får vi jo bare vores penge igen”.
Jytte Pedersen glæder sig specielt til gensynet med det cubanske folk. "Selvom de ikke havde nogle penge, så var de simpelthen så søde. De dansede og var glade - sikke en livsglæde. Det bliver fantastisk at opleve igen."
Alle verdensdele er stadig interessante rejsemål
Når vi spørger til, hvor man gerne vil hen på en kommende rejse, så ligger hele verden stadig åben. I hvert fald bliver lande fra alle verdensdele nævnt som kommende rejsedestinationer. En af dem, som i april bestilte en rejse i Europa, er Leif Nielsen. Til oktober går turen til Skotland.
“Jeg har længe gerne ville til Skotland, og jeg har en stor forventning om, at det er muligt og ikke mindst sikkert til oktober. Jeg håber og tror meget på, at grænserne igen er åbne til den tid.”
Til oktober tager Helle Pedersen og familie også på rejse. Turen går til Mellemøsten og Jordan. For Helle var afrejsedatoen vigtig, og derfor bestilte hun sin rejse nu.
“Vi har købt vores rejse nu, fordi det er en utrolig spændende rejse, og vi vil gerne være sikre på, at der er plads på lige præcis den dato, hvor vi har mulighed for at tage af sted. Skulle det så vise sig, at det ikke er muligt at komme af sted, så får vi jo bare pengene tilbage eller også ombooker vi til næste år. På den måde kan der jo ikke ske noget ved at købe nu – det er vi helt rolige ved.”
Drømmerejsen eller pengene retur
Når vi spørger vores gæster, hvorfor de netop har købt deres rejse nu, så går specielt én ting igen. De ved nemlig, at hvis deres rejse ikke kan gennemføres, så får de alle pengene igen. Den tryghed får gæsterne til at trykke på bestillingsknappen, da alle Risskovs rejser er pakkerejser og sikret gennem Rejsegarantifonden.
“Vi har netop bestilt en rejse til Australien til januar”, forklarer Jan Olsen og fortsætter “Det har vi gjort, da vi formoder, at det igen er sikkert at rejse til den tid, og så skal vi altså have gang i det hele igen. Og vi er jo 100 % sikret, ligegyldigt hvad der sker. Hvis Udenrigsministeriet ikke anbefaler at rejse ud, så bliver rejsen jo aflyst, og så får vi alle vores penge tilbage. Det faktum har faktisk temmeligt meget at sige i forhold til, hvorfor vi har købt nu. Vi ved, at når vi køber hos Risskov Rejser, så er der ingen risiko. Vi har rejst med Risskov Rejser 10 gange, og normalt er vi forsigtige med, hvad vi gør. Men vi kender Risskov Rejser så godt, så vi ved, at vores penge er sikret. Netop derfor turde vi også at bestille en rejse netop nu.”
Sidder du også klar til at rejse ud i verden, så snart verden åbner igen? Så kan du gå ind på vores rejsekalender, hvor du får et nemt overblik over alle vores rejser. Klik blot på den måned, du ønsker at rejse eller den verdensdel, hvor du ønsker at rejse hen – og voila: Verden ligger for dine fødder!