Vi benytter cookies.
Se mere: privatlivspolitik
Tæt på Têt – det vietnamesiske nytår
I dette blogindlæg giver vi ordet til vores garvede rejseleder Torben Folkmann, der har været rejseleder hos os i mere end ti år. Torben kan i januar 2019 fejre sin tur nr. 90 og allerede i slutningen af 2019 fejre sin tur nummer 100 til Vietnam! Han er om nogen Mr. Vietnam, der med sin store indsigt om landet har været med til at forme vores Vietnam-rundrejser til den succes, som de er. Derudover er han en utroligt vellidt rejseleder, der altid er positiv og i godt humør, og gør meget for at sikre, at rejsen bliver rig på oplevelser.
God fornøjelse med at læse Torbens beskrivelse af det vietnamesiske nytår!
Det starter et par uger før, og det varer let et par uger efter, inden den almindelige hverdag vender tilbage til Vietnam og vietnameserne.
Têt – det vietnamesiske nytår efter den gamle kinesiske månekalender.
Der er flere smukke forklaringer på ordets oprindelse. En er, at det er en omskrivning af det gamle vietnamesiske ord “tiet”, som beskriver den lille sammenføjning eller overgang mellem to bambusled på bambusstokken.
Têt’en er altså overgangen fra et år til et andet, og handler dybest set om lykke og en ny begyndelse. Det tidspunkt, hvor Jorden og Himlen, ifølge vietnameserne, er i harmoni med hinanden. For bønderne er det tiden for foreningen mellem Mennesket og Jorden, som begge skal hvile sig efter et års hårdt arbejde – sagt med andre ord en kosmisk periode, hvor der findes nye energier til det nye og kommende år.
Têt tager sit udgangspunkt i månekalenderen, og som navnet jo mere end antyder, følger månens cyklus. En cyklus i månekalenderen består af 12 år, som alle har navn efter et dyr. 2018 var hundens år, og 2019 bliver grisens år.
Hver “månemåned” er på 29 eller 30 dage, men hvert fjerde år indskyder man en “dobbeltmåned”, så Têt’en altid falder i januar eller februar, for at bebude foråret og det nye års komme.
Månekalenderen er kalenderen for Vietnams og vietnamesernes vidunderlige spirituelle liv. I det mere officielle Vietnam bruger man, ligesom i Europa, den Gregorianske Solkalender der er opkaldt efter Pave Gregor XIII, som indførte den i 1582 som afløser for den Julianske Kalender fra år 46.
Têt’en rummer et vidunderligt kaos af utallige aktiviteter, som fylder sind og adfærd i de ca. 7-10 dage, som vietnamesernes allerstørste højtidsfest finder sted.
Jordnære aktiviteter som rengøring af hjem, køb af nyt tøj, klipning af hår, afvikling af gæld, indkøb af mad, blomster og gaver, som får den danske julehandel til at ligne en slikbutik i den fjerneste krog af Udkants Danmark. Handel der er vigtig, men mest af alt har karakter af at være detaljer i forhold til det, det virkelig handler om:
Familie og samfund samles om det spirituelle liv og fine gamle nedarvede ritualer, som overmander dem i en styrke og et omfang, som er en asiatisk tsunami værdig. Følelsesmæssige jordskælv ryster hver en krog af land og befolkning – det er uden sidestykke en af de allerstørste oplevelser at være vidne til, når man gæster landet.
De spirituelle aktiviteter skydes i gang en uge før nytårsdag – tidspunktet hvor hjemmets og køkkenets guder begiver sig til Himmelens Kongerige for at aflægge rapport til Jadekongen om tilstanden på Jorden, og de vender først tilbage nytårsaften.
På familiegravstederne hakkes der ukrudt, ryddes op, gøres rent og males på ny. Og er det nødvendigt, trampes der en sti, så forfædrene kan finde hjem, og røgelsespinde tændes for at komme i kontakt med dem og invitere deres sjæle hjem igen. I hjemmene gøres forfædre altrene rene og er nærmest segnefærdige under byrden af blomster, “femfrugtskålen” fyldes og side om side med en skål suppe med vermicelle (nudler) og bambusskud, troner en kogt kylling som symbol på den velstand og overflod, som vil komme i det nye år.
Gader, stræder, pladser, hjem, pagoder, templer, officielle og uofficielle bygninger er pakket ind i blomster i et sandt sansebombardement af nytårets farver. Tidligere var det smukke ferskentræ med lyserøde blomster i Nordvietnam, og det gyldne abrikostræ med fine gule blomster i Sydvietnam – begge træer ses nu, og er stadig vidunderlige symboler på forårets komme, fornyelse og lykke.
Kumquattræet er måske det smukkeste og stærkeste træ såvel fysisk som symbolsk: Familien og generationerne! Frugterne er bedsteforældre, blomsterne forældre og de små fine skud og blade børn og børnebørn. Hvor er det smukt!
Fyrværkeriet til midnat er storslået og forbeholdt militæret. Siden midten af 1990’erne, hvor der var flere brande, er det udelukkende militæret som må sætte tændstikker til krudt og raketter, og kun på udvalgte steder. Jeg skal hilse og sige at der er mange glade og ædru vietnamesere tilstede der hvor det foregår!
Små røde dekorerede kuverter med lykkepenge – lai xe – deles ud til børn og unge, på det nye års morgen – ingen husker traditionens oprindelse, men pyt med det. Samme dag – altså den første – hylder og hædrer man forfædrene med ofringer på forfædre alteret, og det er dagen for besøg hos familien. På årets anden dag er det tid til besøg hos sine nærmeste venner og endelig på den tredje dag, besøger man lærere og forretningsfolk, og samles for at spise et måltid sammen, brænde snydepenge og papirfigurer af, og sidst men ikke mindst sende forfædrene tilbage til Himlen.
Så mangler der kun at blive sendt en dragegruppe med buldrende trommer rundt i hjem og virksomhed for at skræmme de sidste onde ånder væk. Så er det nye år lykkeligt i gang.
Chuc Mung Nam Moi – Godt Nytår!
Du kan bl.a. opleve det vietnamesiske nytår i selskab med Torben Folkmann på vores rundrejse “Vietnam fra nord til syd”. Se også alle vores rejser til Vietnam her.
