Firma – og grupperejser
Jacob i USA

Få det bedste ud af din kør-selv-ferie i USA

Jacob Küsch er en erfaren herre i det amerikanske land. Han har rejst i næsten hver en stat af det kæmpemæssige land og kender hver en støvet landevej over prærien. Både på adskillige egne rejser og professionelt som rejseleder i 3 år. Han har samlet utallige erfaringer, hvilket har formet hans over 20 år lange karriere gennem rejsebranchen. Overvejer du en rejse til USA? Så vil du ikke finde en bedre USA-ekspert end Jacob – han ved, hvor du skal vælge til og fra. 

Netop derfor har vi grebet fat i eksperten og fået ham til at dele sine bedste råd til en god kør-selv-ferie i USA. Læs med og få rejseekspertens bedste tips og tricks til, hvordan du planlægger en uforglemmelig USA-tur – uanset om du er førstegangsbesøgende, eller du har besøgt landet flere gange før.

I en snak med Jacob bliver han spurgt: Hvis du kun må give ét råd til rejsende til USA, hvad skal det så være?”. Det er tydeligt at se og høre på Jacob, at det er et svært spørgsmål at besvare – derfor bliver rådet nok mere et råd med tips og tricks i.

Et stop undervejs ned ad Highway 1 i Californien

Ét råd

Jacob pointerer, at hvis det er første gang, du skal besøge USA, så skal du bruge din tid med omhu. Han forklarer, at det er en god idé at vælge en region og så få nogle gode oplevelser dér og lad være med at gabe over for meget.

Jacob fortæller, at en klassisk kør-selv-tur til USA typisk strækker sig over 4.000 kilometer, og her skal der selvfølgelig være god tid til at gøre stop undervejs, så du kan opleve, hvordan landskabet ændrer sig og besøge nogle sjove og “skæve” steder, som rejseeksperten udtrykker det. En klassisk kør-selv-tur kan begrænse sig til den vestlige del af USA, men stadig være fuld af forskelligartede oplevelser –  fra livlige storbyer til skøn natur i nationalparkerne. Oplev for eksempel den smukke Golden Gate Bridge i San Francisco, kør ned ad den ikoniske Highway 1 fra San Francisco til Los Angeles, se de blændende røde klippeformationer i Zion og Bryce National Park, nyd den hyggelige og stemningsfulde strandby i Santa Moncia og sidst, men ikke mindst, de to betagende og imponerende nationalparker Grand Canyon og Yosemite. Ruteforslaget til den ultimative tur til det vestlige USA, kan du finde lige her.

En af Jacobs mange fascinationer, som du kan opleve i USA, er de enorme klimaforskelle. I Californien kan du for eksempel stå på det varmeste sted på jorden i Death Valleys golde ørken – og 4 timer senere kan du have sneboldkamp omgivet af Yosemite National Parks 3 kilometer høje bjergpas, hvis årstiden er rigtig. Så meget kan det svinge inden for den samme region. 

Det bedste råd til rejsende fra Jacob er: “Begræns dig og glæd dig over det, du får med og lad være med at ærgre dig over det, du ikke får med”. Jacob fortæller, at det hele handler om prioriteringer – fravalg og tilvalg. Det er aldrig uspændende at køre bil i USA, og på en kør-selv-ferie bliver transporten en integreret del af oplevelsen, da der simpelthen er så meget at opleve med store afstande.

Den smukke rute “Going-to-the-Sun” i Glacier National Park, Montana

Tips til maden undervejs

Til morgenmad findes der et hav af forskellige retter, som amerikanerne med glæde selv nyder. Og her har Jacob naturligvis også en favorit-ret, som han gerne vil dele ud af. Eggs Benedict er en klassiker, som Jacob synes er helt fantastisk. Retten består af en engelsk muffin, hvor der er et pocheret æg, bacon og hollandaise sovs i. Prøv dig frem og find din egen morgenmadsfavorit. 

Et af Jacobs små ritualer, når han rejser i USA er, at han altid skal have Buffalo Wings. Det er små stærke hotwings. Han forklarer med et grin, at det skal gerne være sådan, at læberne brænder og er fuldstændig hævede, når han er færdig med at spise. Hvis du tør prøve de stærke hotwings – så er tippet hermed givet videre.

Klar til at starte dagen med Eggs Benedict på den amerikanske diner Cislo’s Family Restaurant i Kalispell, Montana

Få flere tips til din rejse til USA fra Jacob

Har du fået lyst til at opleve USA som en ægte Amerika-ekspert? Jacob er klar til at hjælpe og komme med alle sine tips og tricks, så du får lige den USA-rejse, du går og drømmer om – uanset om det er første gang, du skal “over there”, eller om du har besøgt landet før.

Du kan få Jacobs bedste erfaringer til en USA-rejse ved at ringe på tlf. 70 22 66 00 eller sende en mail til verden@risskovrejser.dk. Find mere inspiration til den næste USA-rejse lige her.

YouTube

Trustpilot