Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Indefra med Lonny Lind

Firmarejser og grupperejser er blevet en stigende trend blandt virksomheder og foreninger, og mange flere vælger i dag at kaste sig ud i at tage en firmatur eller grupperejse et sted i udlandet. Det hænger tæt sammen med, at det i dag er blevet langt billigere at rejse end for blot få år siden.

Mange virksomheder og foreninger vælger i dag at booke en tur eller grupperejse i udlandet gennem et rejsebureau i stedet for at holde et arrangement herhjemme, og nogle vælger endda også at lave den årlige julefrokost om til en weekendtur i Berlin eller Madrid. Men hvorfor vælger så mange at tage på en firma- eller grupperejse, hvordan foregår det egentligt, når du ringer ind og vil bestille en rejse, og hvad er fordelene ved at bestille turen gennem et rejsebureau? Jeg tager dig med indenfor i Risskov Rejser og gør dig klogere på alt dette.

Hvorfor skal jeg tage på en firma- eller grupperejse?

For det første gør det at tage på en tur med virksomheden eller foreningen, at sammenholdet mellem dig og dine medrejsende bliver styrket, fordi I laver noget sjovt sammen, der handler om andet end blot at arbejde. Det giver fælles oplevelser, som I kan tænke tilbage på, når I kommer hjem, og måske det også giver anledning til nogle sjove historier, der kan deles på arbejde eller til de næste mange år i foreningen. Det kan samtidig også være dyrt at lave teambuilding i Danmark, hvor det ofte er muligt at tage en hel weekendtur i udlandet for nogenlunde samme budget.

Hvordan foregår det, når jeg ringer ind og bestiller en tur?

Step 1 - Forventningsafstemning

Første step handler altid om at forventningsafstemme. I fortæller os om jeres ønsker og behov og hvilket budget, der er realistisk for jer at betale for turen. Når folk ringer ind, har de ofte allerede en destination i tankerne, eller også har de måske et budget, vi skal gå ud fra, som vi så skal finde en destination, der matcher til. Har I nogle særlige behov, der skal tages med i betragtning eller et bestemt tema, som rejsen skal passe til, er dette også noget, vi kigger på. Imens nogle primært er på udkig efter de mest fornuftige flybilletter, fordi de kun kan rejse fra en fredag til en søndag, så prioriterer andre, at de f.eks. kun vil flyve direkte. Det er altså vigtigt for os at finde ud af, hvad jeres helt konkrete ønsker og behov er, før vi går videre til næste step.

Step 2 - Afklaring af mulighederne

Når der er forventningsafstemt, går vi i gang med at undersøge, hvad der er muligt ud fra de ønsker og behov og det budget, I har givet os. Det er her, vi overvejer, hvilke samarbejdspartnere, vi skal tage fat i afhængigt af jeres gruppesammensætning, ønsker og budget. Ofte giver vi jer et tilbud med flere forskellige muligheder, hvis I f.eks. gerne vil se, hvad det koster at få et almindeligt turistklasse-hotel sammenlignet med et hotel, der koster lidt mere osv.

Step 3: Skriftligt tilbud

Når alle mulighederne og priserne er undersøgt, laver vi et færdigt skriftligt tilbud med al den nødvendige information, som så bliver sendt ud til jer. Ønsker I et andet hotel, eller vil I måske gerne have tilføjet nogle udflugter til turen, så er der selvfølgelig mulighed for dette.

5 fordele ved at booke en tur gennem os

Hvert år sender vi mere end 600 grupper afsted på en tur enten i Danmark eller i udlandet. I stedet for, at travle ansatte både skal udføre deres sædvanlige arbejdsopgaver og så oven i det bruge tid på at finde ud af, hvordan man overhovedet samler alle trådene til årets firma- eller grupperejse, så vælger mange virksomheder, foreninger og institutioner at overlade alt bøvlet til os. Og det er der mindst 5 gode grunde til:

 

1. Vi kender ruterne, flyselskaberne og destinationerne

Når I ringer ind med jeres ønsker til en kommende tur, ved vi allerede hvilke ruter, flyselskaber og destinationer, vi skal kigge efter. Det sparer jer for en masse tid foran computeren, hvor I uden ende forsøger at finde hoved og hale i det hele og ender med at ligne et stort spørgsmålstegn, når flyselskabet præsenterer jer for deres grupperejsebetingelser. Vi kender allerede til de forskellige flyselskabers grupperejsebetingelser, så gør jer selv den tjeneste at overlade dette til os.

 

2. Vi har allerede gode aftaler med hotellerne

Vi har oftest allerede en række hoteller på de enkelte destinationer, som vi har gode aftaler med, og som vi – og vores tidligere gæster – har været glade for. Det betyder, at I slipper for at sidde med hele internet-junglen foran jer og forgæves prøver at gribe ud efter et eller andet, der ser bare en smule interessant ud.

3. I kan vente med deltagerlisten

Når I rejser med os på en grupperejse, kan I også vente med at skulle rapportere navnene på de folk, der ønsker at deltage på turen. Ofte ved man ikke hvor mange, der ønsker at deltage på forhånd. Det ender som regel med at gå ud over jeres muligheder, fordi I er nødsaget til at vente med at bestille rejsen, indtil I kender det endelige antal rejsende. Ved at bestille rejsen gennem os får I altså god tid til at samle tilmeldinger ind, før I behøver at opgive det endelige deltagerantal. Vi forhåndsreserverer nemlig hele arrangementet til jer.

 

4. Vi er med jer hele vejen

Vi er medlem af rejsegarantifonden og har samtidig en 24-timers vagttelefon, som betyder, at vi er med jer under hele rejsen og står klar til at hjælpe jer, hvis der skulle opstå uforudsete forhindringer.

 

5. Vi sørger for at opdatere turen ved pludselige ændringer

Hvis man selv booker flybilletter, hotelovernatning, transport, guidede ture m.m., så står man også selv for at få enderne til at mødes, hvis flyselskabet f.eks. ændrer afrejsetidspunkterne. Når I derimod bestiller en pakkerejse hos os, kan I trygt regne med, at logistikken holder hele vejen igennem rejsen. Vi sørger nemlig løbende for at tilpasse hele arrangementet, så I kan koncentrere jer om at nyde rejsen.

Uanset om I er på udkig efter en busrejse til Hamborg, en weekendtur i en af Europas storbyer eller en oversøisk rundrejse med dansk rejseleder, så hjælper vi jer med at finde den helt perfekte specialrejse, der passer til alle jeres behov og ønsker.

Du er også altid velkommen til at ringe til os på 70 22 66 00 og finde ud af, hvad dine muligheder er for at få den helt rigtige firma- eller grupperejse.

YouTube

Trustpilot