Se mere: privatlivspolitik
Der findes tusindvis af togstrækninger overalt i verden, men spørger man den verdensberømte rejseguide Lonely Planet, så ligger den flotteste i Norge. Nærmere bestemt strækningen mellem Flåm og Myrdal.
Flåmsbanen – har du hørt om den? Til trods for, at dette ”bare” er en togstrækning, så er det faktisk en af Norges største turistattraktioner. Turen er blot 20,2 km, alligevel tager rejsen en hel time at gennemføre. Det skyldes, at man stiger hele 865 højdemeter fra byen Flåm, hvor man starter, til højfjeldsstationen i Myrdal. Det svarer til, at man stiger 1 meter for hver 18 meter af banen. Dermed er togstrækningen, foruden at være en af de flotteste, også en af de stejleste i verden. På togturen skal man også gennem 20 tunneller undervejs. Hele 5,7 km af turen foregår således i det fascinerende mørke i tunnellerne.
Byggeriet startede i 1924 og allerede 16 år efter i 1940 stod banen klar. Men det var ekstremt hårdt arbejde at lave banen. Som sagt består banen bl.a. af 20 tunneller. 18 af disse er bygget med håndkraft af de 200-300 arbejdere, som konstant byggede banen. Du tænker måske, om det i 1920’erne var let at bane sig vej gennem de norske fjelde? Det var det bestemt ikke. Hver eneste meter man kom frem i tunnellerne krævede ca. en måneds arbejde!
Få et indblik i, hvad der venter på Flåmsbanen i denne korte video:
På rejsen På skinner i naturskønne Norge tager vi Flåmsbanen. Så hvis du ønsker at prøve verdens flotteste togtur, så er det rejsen, du skal med på.
Vidste du: at vi på rejsen også kører resten af togturen på Bergensbanen, som også rangerer blandt de flotteste togstrækninger i verden?
Læs mere om togrejsen i Norge eller gå på opdagelse i vores samlede udvalg af rejser til Norge.