Se mere: privatlivspolitik
Står næste rejse på en tur Down Under til Australien eller New Zealand? Eller er du bare så småt ved at få skudt gang i de spæde rejsedrømme? Tag rejseekspertens 5 bedste råd med dig i bagagen, når du planlægger rejsen mod verdensdelen Oceanien. Rejseekspert Kamilla Fly Sørensen kender hver en krog af landene og deler her ud af 5 tips, hun selv benytter på sine mange rejser til Australien og New Zealand.
“Få uvurderlige tips fra den lokale turistinformation ved at forhøre dig om, om der sker noget særligt der, hvor du er. De er altid opdateret på aktuelle begivenheder, som du ikke selv kan researche hjemmefra, og på den måde kan du være heldig at få helt ekstraordinære oplevelser.”
“I New Zealand oplevede jeg for eksempel at bade i selvlysende vand takket være et fænomen kaldet ”bioluminescens”. Dette gjorde, at små levende organismer i vandet lyste op som blå stjerner. Og i Australien fik jeg tippet om at tage en bestemt rute til Great Ocean Road, hvor der lige netop det år var ekstra mange koalaer. De små søde bamser var at finde i hobetal i alle træerne omkring!”
“Det kan være en helt særlig oplevelse at møde de lokale, når du rejser i Australien eller New Zealand. Et skønt rejseminde for mig var eksempelvis mit møde med en sød aboriginer i Cooktown. Han fortalte mig om, hvordan han i mange år havde været alkoholiker, og om hvordan han siden havde besluttet sig for at gøre en forskel med sit liv. Nu solgte han derfor aboriginerkunst, fortalte om kunstens historie og hjalp med at give andre indblik i den aboriginske kultur.”
“Slap af, nyd det og tag dig tid til at fordybe dig i de forskellige oplevelser, du kører forbi på vejen fra A til B. Husk at stoppe i de mange nationalparker og få en god vandretur, hvor du oplever dyrelivet. Gør holdt ved de mange vandfald og snup en dukkert. Eller stands ved en lokal farmer og spis en lækker hjemmelavet frugtis.”
“Brug appen CamperMate, uanset om du rejser i bil eller autocamper. CamperMate er din bedste ven, der hjælper dig med at finde alt, hvad du har brug for, når du er på vejen: toiletter, Wi-Fi, campingpladser, benzin, attraktioner, oplevelser, gode vandreture, smukke udsigtspunkter og meget mere.”
“Bestil i god tid! Jo før du bestiller din rejse, jo bedre er det for dig. Foretag gerne din bestilling 10 måneder i forvejen – så får du den bedste pris på flybilletter og autocamper eller bil, der ellers bare stiger støt i pris, jo tættere du kommer på afrejse.”
Kunne du tænke dig endnu flere af rejseekspertens tips til rejsen Down Under? Så saml inspiration til din drømmerejse Down Under her. Her finder du både rejser i bil og autocamper i såvel Australien som New Zealand.
Australien på egen hånd
New Zealand på egen hånd
Når du har tjek på rejsedrømmene, glæder Kamilla eller en af vores andre dygtige rejseeksperter sig til at hjælpe dig i hus med rejsen. Vi har altid spændende rejseforedrag planlagt, hvor du helt gratis kan komme ind og høre de bedste tip og tricks fra vores rejseeksperter, så du kan få planlagt dit livs rejseeventyr.
Se alle aktuelle datoer i kalenderen her
Allerede i gymnasiet startede jeg med at lave små rejser for mine venner. Efter at have både boet og rejst en masse i såvel Australien som New Zealand kender jeg næsten alle hjørner af landene.
Jeg har rejst på alle mulige måder – i autocamper, bus, bil, telt, alene, med familie, med venner og med kæreste.
Jeg har både været ansat i et autocamper-firma og som rejseleder, og jeg har nu igennem flere år arbejdet som rejseekspert, hvor jeg elsker at arbejde med det, jeg elsker mest. Jeg glæder mig derfor hver dag over at hjælpe andre med at udleve deres rejsedrømme.