Vi benytter cookies.
Se mere: privatlivspolitik
Små detaljer og gæstfrihed i Vietnams metropol
I dette blogindlæg giver vi ordet til vores garvede rejseleder Torben Folkmann, der har været rejseleder hos os i mere end ti år. Torben kan i januar 2019 fejre sin tur nr. 90 og allerede i slutningen af 2019 fejre sin tur nummer 100 til Vietnam! Han er om nogen Mr. Vietnam, der med sin store indsigt om landet har været med til at forme vores Vietnam-rundrejser til den succes, som de er. Derudover er han en utroligt vellidt rejseleder, der altid er positiv og i godt humør, og gør meget for at sikre, at rejsen bliver rig på oplevelser.
God fornøjelse med at læse Torbens maleriske rejsebeskrivelse af Saigon – Vietnams hovedstad indtil 1975, hvor byen skiftede navn til Ho Chi Minh City.
Wish I was Saigonese ...
“Hanoi eller Saigon?” spurgte min gode vietnamesiske ven Hung mig med et underfundigt smil. Det er nu mere end 10 år siden, og det både var og er fuldstændig umuligt at svare entydigt på.
Hanoi er umiddelbar og charmerende med sin gamle bydel, fine franske kolonibygninger, de smukke søer, de træomkransede boulevarder og de mange historiske seværdigheder. Så det både var og er fristende let at svare “Hanoi”.
Sådan er Saigon ikke. Slet ikke.
Stor og på kanten af overvældende med sine 13 mio. indbyggere, en vibrerende og næsten ungdommelig intens storbystemning med svimlende mængder af himmelstræbende skyskrabere som Vietnams højeste bygning Vincom Landmark og det ikoniske Bitexco Financial Tower. Buldrende trafik med uendelige floder af motorcykler. En metropol i verdensklasse i en konstant kamelæonagtig forandring døgnet rundt året rundt. Som et snerrende rovdyr der på det nærmeste synes klar til at æde sine besøgende med hud og hår.
Igennem årene har Hung, som Saint-Exepury’s roman Den Lille Prins, taget mig med på en opdagelses- men især dannelsesrejse ud i det Saigon hvor man møder “the saigonese” – de lokale borgere i det Saigon de færreste ser og oplever, og som jeg er kommet til at holde så uendeligt meget af.
Han har vist mig og åbnet op for det Saigon, som for mig er så fuld af personlighed, kant, karakter og attitude. Vist mig, at selv i en gigantisk metropol som Saigon, ja der handler det også om den vietnamesiske opmærksomhed på og omsorg for mennesket og de nære værdier. At det er i de små detaljer og steder at storbyen og byens borgere definerer sig selv på smukkeste vis. Hanois borgere forstår og definerer sig selv gennem sin mere end 1000 år gamle fortælling. I Saigon er det anderledes. Byen tog først for alvor hul på sin rivende udvikling, da franskmændene ankom i 1858. Her er det byens borgere, som gør den store forskel, er selve den menneskelige nøgle, der åbner op for at forstå byen og dens helt særlige mentalitet. Menneskene er byen. Byen er menneskene.
Mange siger, Saigon mangler seværdigheder. Det er jeg langt fra enig i. Genforeningspaladset som var hovedsæde for den sydvietnamesiske regering, den franske kolonitids smukke Hovedpostkontor og Notre Dame-kirken, Krigsmindemuseet, Templet for Thien Hau, det store kinesiske marked i Cho Lon, Saigon-floden, de mange grønne parker, Cu Chi tunnellerne, de gamle lakvareproducenter, Quang Duc-monumentet, Saigon-floden. Og ja seværdighederne er utallige på steder, hvor større og mindre historiske begivenheder har fundet sted. Begivenheder, som har skabt en by forankret i sine asiatiske rødder, med en asiatisk-vestlig livsstil og personlighed.
De små detaljer, menneskelige som fysiske, er nøglen, der åbner op til Saigons store oplevelser i de små, på mange måder, skjulte områder. Ude i de utallige små gader og stræder kaldet “hem’s” og lokale boligområder som f.eks. de stemningsfulde “old apartment buildings”, som det smukkest spundne edderkoppespind, binder de byens hovedstrøg og overvældende nybyggeri sammen til en palet af smukke fysiske og menneskelige oplevelser.
Her mødes gæst og indbygger med et fælles åbent sind og med en fælles nysgerrighed overfor hinandens forskellighed, hvor man som den besøgende mødes med en imødekommende og smilende gæstfrihed. Det er her, i den lokale folkelige madkultur ved gadekøkkenerne og i de små lokale restauranter, på små intense farverige markeder og i de små lokale butikker, på ukendte cafeer og i ukendte gyder og stræder, at det lokale liv udfolder sig i og på den smukkeste scene. Umærkeligt kommer man ind til menneskene “the saigonese” i deres små verdener i storbyen og oplever deres hverdag i det, der kan synes som et kort øjeblik.
Jeg er ikke “saigonese” og blir’ det aldrig. Jeg er ikke født og opvokset her, lever ikke mit hverdagsliv i det, man med en forslidt floskel kan kalde det ægte Saigon. Jeg er fristet til at sige desværre.
Men for pokker hvor vil jeg gerne vise bare en lille smule frem af den helt vidunderlige by. Give mine gæster muligheden for at møde “the saigonese”, og det gør jeg så. I et kort øjeblik hvirvles vi ind Saigons bankende smukke hjerte og puls og oplever dem på nærmeste hold.
For god ordens skyld skal jeg fortælle, at Saigons officielle navn fra 1975 er Ho Chi Minh City. Men det er der nu ikke mange, der tager alvorligt …
Du kan få fornøjelsen af at opleve Vietnam med Torben på vores populære rundrejse “Vietnam fra nord til syd” og i sommerferien på “Sommeroplevelser i Vietnam”. Se også vores samlede udvalg af rejser til Vietnam og find din favorit.
