Se mere: privatlivspolitik
Autocamperen kan afhentes fra middagstid og frem, afhængigt af hvilket selskab du har lejet hos. Se på din rejseplan for at være helt sikker. Et godt tip er også at aftale et tidspunkt med selskabet dagen inden, så slipper du for at skulle stå i kø på afhentningskontoret. Vil du gerne tidligt afsted, tilbyder Cruise America en Early Bird Special, hvor du kan afhente autocamperen allerede kl. 8.30 om morgenen.
Det er naturligvis afhængigt af autocamperens størrelse. Lejer du en stor camper, er der god plads til bagagen, men lejer du en mindre, anbefaler vi at pakke bagagen i bløde tasker, så de kan pakkes sammen efter du har pakket ud.
I får en grundig gennemgang på video, når I henter jeres autocamper. Det kan også anbefales at studere videoer på youtube hjemmefra – så er I ekstra godt forberedt.
Autostol kan desværre ikke lejes sammen med autocamperen, men I kan sagtens tage jeres egen stol med hjemmefra – den er ofte gratis at medbringe på flyet. Alternativt kan man købe en billig autostol i Wallmart, som monteres med sikkerhedssele i camperen.
Vi har flere ruteforslag på vores hjemmeside, og I er naturligvis også altid velkomne til at kontakte jeres rejsekonsulent for gode råd. Lad dig inspirere af vores rejseforslag til USA her og af vores rejseforslag til Canada her.
I USA skal man overnatte på en campingplads. Man kan alternativt få lov at overnatte på parkeringspladserne ved supermarkedskæden Wallmart, men spørg altid først i butikken om det er ok. I Canada må man enkelte steder overnatte uden for campingpladserne. Det vil altid være skiltet, men vi anbefaler at man benytter de almindelige campingpladser. I USA kan vi tilbyde medlemskab af Harvest Host, som tilbyder gratis overnatning på 570 forskellige lokationer rundt om i USA. Medlemskabet koster 400 kr. pr. år, og giver adgang til hyggelige placeringer på f.eks. vin- og bondegårde. Lejer du din autocamper gennem os, kan vi desuden tilbyde 10 pct. rabat på campingpladser som er medlem af KOA.
Hvis I ønsker at bo i nationalparkerne i højsæsonen, så SKAL i helt klart booke pladserne hjemmefra. Det kan I gøre på nationalparkernes egen hjemmeside, på KOAs hjemmeside eller via Harvest Host.
Prisen varierer, alt efter pladsens faciliteter og tidspunktet man ønsker at overnatte, men typisk ligger prisen på mellem 30-80 dollars pr. nat.
De fleste pladser har det der kaldes ”full hook-up” hvilket betyder, at man kan få vand og tømt sit spildevand direkte på pladsen – det er dog ikke altid muligt i nationalparkerne. Vær opmærksom på, at man skal have tømt sit spildevand og fyldt strøm på cirka hver 2-3 dag.
Det afhænger selvfølgelig meget af både ruten, området der køres i, og hvad I har lyst til. En tommelfingerregel hedder 200-600 km pr. dag. En autocamper kører cirka 4 km/l og brændstofprisen i både USA og Canada er cirka det halve af hvad vi betaler i Danmark.
Alt er stort i USA og Canada så der er både god plads på vejene og langt de fleste steder er der specielle parkeringspladser til autocampere.
Autocamperen skal afleveres i samme stand som da man modtog det – fej gulvet, gør lidt rent og sørg for, at der ikke står en bunke opvask i køkkenet. Husk desuden at spildevandstanken skal være tømt og at brændstoftanken skal være fyldt op, ellers opkræves der et gebyr ved afleveringen.
Du er altid meget velkommen til at ringe til os på 70 22 66 00 eller sende os en mail på verden@risskovrejser.dk, så skræddersyr vi den perfekte drømmerejse til USA eller Canada, der matcher lige præcis dine ønsker.