Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Udlev rejsedrømmen Down Under – det har aldrig været billigere!

Drømmer du om en uforglemmelig rejse Down Under, så er nu et godt tidspunkt at booke rejsen på. Du har nemlig en enestående mulighed for at få en ekstremt billig rejse i Australien eller New Zealand med afrejse midt i den danske vintertid. På denne tid af året er vejret strålende i Australien, og der er rig mulighed for at slænge sig på de indbydende australske bountystrande, når du trænger til et afbræk fra dine udflugter, eller tage på opdagelse i den frodige newzealandske natur.

Derfor er priserne så lave Down Under lige nu

Det har aldrig været billigere at rejse Down Under, end det er nu, og det er der tre helt konkrete grunde til:

1) Skovbrandene i Australien

Hvert år rammes Australien af skovbrande. I december og januar var brandene dog voldsommere, end de tidligere har været, og det har ikke blot haft konsekvenser for dele af landets natur og dyreliv, men også for landets turisme. Brandene har kostet Australiens turisme flere milliarder af kroner i takt med, at turister siden brandenes begyndelse har aflyst deres rejser til landet.

2) Manglende kinesiske besøgende

Derudover har Australien og New Zealand mistet en kæmpe indtægtskilde fra de manglende kinesiske turister, der hvert år strømmer til landene i netop denne periode. De lokale i Australien og New Zealand har derfor, i forsøget på at tiltrække turister fra andre steder i verden, sat priserne helt i bund på alt fra hoteller og lodges til udflugter og autocamper-leje. 

3) Flyselskaberne dumper deres priser i hele verden

Også flyselskaberne tilbyder lige nu uhørt lave priser på flybilletter i hele verden, og det gælder naturligvis også på flybilletter til både Australien og New Zealand. Det er hundedyrt for flyselskaberne at have deres fly stående på jorden. Derfor giver de store rabatter på både deres korte og lange flyrejser – og også på rejser et helt år frem.

4) De laveste valutakurser siden 2015

Udviklingen i markedet har også medført, at vi lige nu ser de laveste valutakurser siden 2015 – hvilket alt sammen er med til at sikre dig de mest optimale betingelser for at score en ferie i højsæsonen til exceptionelt lave lavsæson-priser!

Down Under er "open for business"

Australien er et stort kontinent, og hele 99 % af alle områderne i landet blev heldigvis ikke påvirket af brandene. Og ligesom vi ser hvert år, vil den australske natur blomstre igen til næste vinter i de områder, som blev påvirket af skovbrandene. Rejser du midt i den kommende danske vintersæson vil du altså stadig kunne opleve alle de største naturoplevelser og seværdigheder, som landet har at byde på. Du kan derfor sagtens stadig få en skøn rejse i Australien med kæresten, konen, manden eller hele familien, eller få alle dine drømme opfyldt med en skræddersyet rejse, hvor du helt selv bestemmer ruten og oplevelserne undervejs.

Du kan også udnytte de lave priser og tage på en fantastisk ferie i New Zealand og opleve spektakulære naturscenerier som f.eks. Fiordlands National Park, Rotorua og hvalsafari ved Kaikoura. Så uanset, om du drømmer om et eventyrligt roadtrip på de newzealandske landeveje eller en uforglemmelig autocamper-ferie, så er der mange penge at spare.

Så sidder du og drømmer om en ferie på egen hånd i Australien eller New Zealand til uhørt lave priser? Jamen så er det bare med at ringe til os på 70 22 66 00 eller sende os en mail på verden@risskov.com, så skræddersyr vi den perfekte rejse til dig, som matcher alle dine ønsker.

YouTube

Trustpilot