Firma – og grupperejser
Over alt mødes du af smil fra den vietnamesiske lokalbefolkning

Venlige Vietnam – lær lokalbefolkningen bedre at kende

Over alt i Vietnam bliver du mødt af store smil fra den venlige befolkning, og på en rundrejse i landet vil det at lære lokalbefolkningen bedre at kende, være en stor oplevelse i sig selv. Den vietnamesiske ånd er en blanding af mange fænomener, hvori både legender, buddhisme og taoisme indgår, men særligt den kinesiske filosof Confucius har i århundreder præget det vietnamesiske samfund og den almindelige vietnamesers måde at tænke på.

Vores rejseleder Morten Djørby har sendt os 10 livslektioner, som gennemsyrer den vietnamesiske folkesjæl, og som du med garanti vil opleve på din rundrejse i det venlige land – hvem ved, måske du også selv kan få glæde af nogle af Confucius’ livslektioner.

  1. Ceremonier er vigtige – de bringer det gode frem i folk
    Vietnam har mange templer, og de bliver flittigt brugt til ceremonier eller blot for at vise respekt.
  2. Respekt for forældre og ældre, som opdrager de yngre til gode mennesker Familien er vigtig, og Vietnam er et land, hvor familiesammenholdet er meget stærkt. Man støtter hinanden gennem hele livet – bliver et familiemedlem eksempelvis indlagt på et hospital, vil der døgnet rundt findes én ved sygesengen. Man lader aldrig en syg person være alene.
  3. Lærdom skaber din karakter. Hvem du er, bestemmes af dine relationer til andre Vietnamesere er altid høflige, og går meget langt for, at andre ikke skal tabe ansigt.
  4. Lærdom er bedre end kreativitet Så sent som i dette forår udtalte den vietnamesiske regering, at et af problemerne med den vietnamesiske arbejdsstyrke er, at den mangler den kreativitet, som mange udenlandske firmaer efterspørger, og at man vil gøre tiltag for i fremtiden at få vietnameserne til at fokusere mere på kreativitet.
  5. Alt har skønhed, men ikke alle ser den Confucius siger, at man skal glæde sig over alt – også de små ting. Man skal stoppe op i dagligdagen, se sig omkring og opdage skønheden i for eksempel et smukt træ, en fugl der synger, eller et dejligt måltid mad.
  6. Høje moralske standarder gør samfundet bedre
    På Confucius’ tid blev store stillinger genbesat af de samme familier, og blodsbeslægtede familiemedlemmer var derfor selvskrevet til vigtige hverv. Confucius mente derimod, at alle var lige, og at mænd med høj moral og uddannelse burde indtage samfundets vigtigste poster.
  7. Vores største ære er ikke aldrig at falde, men at rejse os hver gang vi falder Vietnam har i det sidste årti været inde i et økonomisk boom. Økonomien blomstrer hos landets driftige iværksættere og forretningsfolk – og hvis man er uheldig og fejler, starter man på en frisk igen!
  8. Respekt for afdøde For en vietnameser er det uhyre vigtigt at vise respekt for de afdøde, og på alle årets mærkedage indgår altid en handling, hvor der vises respekt for familiens afdøde –i templet eller ved husalteret i ens eget hjem.
  9. Vi skal lytte til og følge mennesker, der har gjort sig fortjent til det Som Confucius selv siger: ”hvis jeg går med to andre mænd, vil hver af dem tjene som min lærer. Jeg vil udvælge de gode punkter i den ene og efterligne dem, og jeg vil udvælge de dårlige punkter i den anden og rette dem i mig selv”. 
  10. Musikterapi kan gøre folk bedre Det er ret fantastisk at tænke på, at Confucius for cirka 2500 år siden allerede var blevet opmærksom på, og underviste i musikkens nytte for menneskets sindstilstand.

Confucius siger også: ”Jeg hører og jeg glemmer. Jeg ser og jeg husker. Jeg gør og jeg forstår.” Med andre ord mener Confucius, at erfaring er den bedste læremester. Du hører om Vietnam, du læser om Vietnam og ser på fotos fra Vietnam, men ingenting kan slå den erfaring og lærdom du får, når du selv rejser rundt i landet.

Så følg med på en af vores rejser i Vietnam – du er mere end velkommen!

Rejser til Vietnam - Vietnamesisk kvinde fletter fiskenet i værksted
Risterrasser i Vietnam

YouTube

Trustpilot