Rundt på Færøerne

Velkommen til Færøerne. Efter ankomsten på Færøerne kører I via den idylliske bygd Bøur – med mulighed for en fantastisk udsigt – videre til Gásadalur, en afsidesliggende bygd, der som den sidste på Færøerne fik vejforbindelse i 2008. Her går I en tur i landskabet, hvor man i klart vejr har udsigt til den lille ø Mykines. På vejen tilbage stopper I i øens største bygd, Miðvágur, for at se Midvåg Kirke med Torbjørn Olsens fine altertavle fra 2000.

I starter dagen med at tage på en byvandring i hovedstaden, Tórshavn, hvor man virkelig får fornemmelsen af at træde ind i historien. Selv om byen er moderne, er der stadig mange træhuse med græstørv på tagene. Tinganes er Tórshavns historiske bydel, og I går en tur i de snævre gader mellem de røde huse, som rummer lagmandskontoret og andre af det færøske landsstyres administrative funktioner. Tinganes ligger på spidsen af det flade næs, der deler havnen i Tórshavn i en østlig og vestlig del.

Efter byvandringen besøger I Færøernes nationalmuseum, der ligger lidt uden for Tórshavn. Museet rummer en rig samling med fokus på den færøske kultur og natur, og det er en inspirerende introduktion til livet på Færøerne.

Om eftermiddagen besøger I Nordens Hus, der falder godt ind i landskabet med sin specielle arkitektur. Indenfor i kulturhuset er materialerne helt i den nordiske ånd fra Sverige, Finland og Norge. Dernæst besøger I Listaskàlin – det færøske kunstmuseum – der ligger i udkanten af Viðarlinparken, hvor der er adskillige skulpturer af den færøske billedhugger Hans Pauli Olsen. Indenfor kan I se et bredt udsnit af færøsk kunst fra 1940’erne og til i dag.

Og så venter et helt særligt besøg, når I kører til Kirkjubøur – Færøernes gamle lærdomssæde – med Magnus Katedralen og kongsgården fra middelalderen. Slægten, der bor på den gamle kongsgård, har boet der i 17 generationer, og I bliver vist rundt af kongsbonden selv, der også byder på eftermiddagskaffe.

Fra Tórshavn kører I ad Færøernes højestliggende veje til bygden Gjógv, der ligger i den nordligste del af Eysturoy, og hvor man finder Færøernes højeste fjelde og det højeste punkt på 882 m. Bygden Gjógvs navn betyder kløft og ligger ved en lille naturlig havn. Stedet er ret fantastisk, især på grund af de små farvestrålende træhuse, der huser de cirka 52 indbyggere, og den særprægede landingsplads, der trækker fiskerbådene op på land, så de er beskyttet mod det frådende hav i hårdt vejr. I udforsker den smukke bygd og besøger bl.a. kirken og mindelunden for de mange indbyggere, især fiskere, der har måttet lade livet gennem tiden.

For dem med friske ben er der mulighed for en tur på fjeldet, inden I kører mod Færøernes andenstørste by Klaksvik. Klaksvik har sin oprindelse i vikingetiden og blev tidligt tingsted for Nordøerne og er i dag stadig centrum for Nordøerne. Det var først langt oppe i 1900-tallet, at de små bydele voksede sig sammen til det Klaksvik, man ser i dag. På jeres byvandring i Klaksvik skal I se byens vartegn – Christianskirken. Kirken blev indviet i 1963 og er tilegnet mindet om de sømænd, der mistede livet på havet under 2. verdenskrig. Christianskirken er bygget efter de gamle byggetraditioner, og bl.a. tagkonstruktionen er den samme som i de gamle vikingehaller. Kirkens altertavle stammer oprindeligt fra Viborg Domkirke, og efter en restaurering blev Altertavlen indviet igen i 2013. I fortsætter jeres tur gennem Klaksvik og hører historierne om byens tilknytning til havet.

Fra Klaksvik fortsætter I gennem landskabet mod Gøtugjógv, hvor I bl.a. ser den nye kirke udsmykket af Tróndur Patursson.

I har sikkert allerede set en masse får i landskabet, da der går får og græsser overalt på Færøerne. Der er konstant en bestand på cirka 70.000 får, men sjovt nok lever færingerne ikke af at eksportere deres mange velsmagende får. Nej, de ca. 50.000 indbyggere spiser dem alle selv – og som om det ikke er nok, så importeres der også en del får fra New Zealand for at kunne følge med statistikken, der lyder, at hver færing spiser to hele får om året.

I dag tager I den cirka 25 minutter lange sejltur med færgen til Nólsoy, hvor den kendte ornitolog Jens-Kjeld Jensen vil fortælle om øen og dyrelivet – her især fuglelivet. Udover at den lille ø danner læ for Tórshavns naturhavn, er øen et meget vigtigt område for ynglende havfugle, og det er her man finder verdens største bestand af fuglen lille stormsvale.

Efter besøger på Nólsoy sejler I tilbage og kører nordvestpå til et af Færøernes mest betagende steder, Saksun. Saksun ligger for enden af en gammel fjord, omgivet af bjerge på tre sider og vandfald, der strømmer ned over bjergene. I den lille samling af huse ligger den gamle kongsbondegård, som man kan besøge for at få et indtryk af livet, som det var i Saksun for 100 år siden.

Videre nordpå gør I holdt ved Færøernes højeste vandfald og Haldarsvíks ottekantede kirke og fortsætter til øens nordligste bygd Tjørnuvík. De første tegn på beboelse i Tjørnuvik stammer fra 600-tallet. Hvem der bosatte sig her vides ikke, men man regner med, at det kan have været keltiske munke. Man har desuden udgravet en vikingebegravelsesplads fra 900-tallet, så byens historie strækker sig langt tilbage i tiden. Fra Tjørnuvik kan man se de berømte klipper Risin og Kellingin (på dansk Jætten og Kællingen). Risin og Kellingin er to fritstående stensøjler, der står i brændingen ud for kysten. Ifølge legenden ønskede en islandsk høvding at trække Færøerne tilbage til Island og sendte Jætten og Kællingen af sted for at udføre arbejdet. De besluttede sig for, at spænde et reb rundt om et bjerg, Eiðiskollur, og trække Færøerne mod Island. I forsøget splittede Eiðiskollur i to, og de måtte begynde forfra. Risin og Kellingin kunne ikke tåle sollyset, og som alle mytologiske væsner gemte de sig om dagen, men da de var så optagne af deres arbejde, glemte de tiden, og da solen stod op blev de forvandlet til de to store stensøjler.

Fra Tórshavn sejler I til Suðuroy – den sydligste af Færøerne – og sejlturen er i sig selv en oplevelse. I passerer tæt forbi Sandoy, Store Dimon og Lille Dimon. Lille Dimon er et 400 m højt pyramideformet fjeld kun beboet af får, der bliver sejlet dertil om foråret og hejst op ad de stejle klipper. Suðuroy byder på en storslået natur og autentisk kultur i de små bygder, og efter at være ankommet til Suðuroy kører I til Akraberg, der er Færøernes sydligste forbjerg, hvorfra der er et fantastisk udsyn i skyfrit vejr.

I når en del, imens I er på øen, og ser bl.a. handelsbyen Vágur, bygden Fámjin, som er Færøernes eneste vestvendte bygd, og kirken Porkeri – en af de karakteristiske trækirker fra den store kirkebygningsperiode 1830-1850.

Inden færgeafgangen kl. 18.30 besøger I den Gl. Kgl. handel, der i dag er både pub og museum. I 1856 blev det danske handelsmonopol ophævet, og en foretagsom københavner sendte sin søn Hans Georg Thomsen til Suðuroy for at grundlægge en handelsvirksomhed. I monopolhandlens tidligere bygninger har hans efterkommer Anna Kirstin Thomsen indrettet pubben med veneration for den gamle bygnings særpræg.

Afhængigt af hjemrejsetidspunktet er formiddagen til fri disposition og kan bruges på at indhente det forsømte i forretninger, på caféer eller bare ved at opleve endnu mere kultur. I har også mulighed for at tage på besøg på et af Nordens fineste litografiske værksteder Steinprint, hvor der også er mulighed for at købe færøsk kunst.