Rundt i Det ukendte Syditalien

I lander i Bari og kører til Martina Franca, som er en af Apuliens hvide byer beliggende i 430 m højde. Byen byder på et charmerende historisk centrum med hvidkalkede huse, små hyggelige gader og stræder og ikke mindst stemningsfulde små pladser, hvor livet leves på bedste italienske vis – og det vil sige på byens barer og restauranter.

I begynder dagen i den lille by Alberobello, der er en af Apuliens absolut mest særprægede og spektakulære byer, og det skyldes de specielle trulli-huse. De karakteristiske små limstenshuse med de koniske tage blev bygget til både mennesker og dyr og siges at have fået deres form, fordi de skulle være nemme at flytte. Derfor blev de oprindeligt opført helt uden mørtel og bindemiddel, og det gælder også taget, der er lagt på en sådan måde, at det ikke regner ind, men tillader røg at sive ud. Vi tager på en interessant byvandring gennem de to kvarterer, Aia Piccola og Rione Monti, som udelukkende er bygget af de særprægede trulli-huse, og vi besøger bl.a. trulli-kirken Sant’ Antonio. Området med de over 1.400 hvide bikubeformede huse er naturligvis på UNESCOs verdensarvsliste,

Næste store oplevelse får I 60 m under jorden i drypstenshulerne i Castellana, der er blandt de største og smukkeste i Italien og Europa. De er dannet ved årtusinders erosion i kalkstensplateauet, og det dryppende vand har skabt beundringsværdige formationer. I går gennem et netværk af underjordiske huler og kløfter, og vi passerer saltsøer og damme. I når til Grotta Bianca, den hvide grotte, der betegnes som verdens smukkeste, da den er fyldt med skinnende hvide alabast-drypsten.

I tilbringer det meste af dagen i Apuliens hovedby Bari, der ligger dejligt ud til Adriaterhavet. I tager på opdagelse i det gamle kvarter, Vecchia Bari. I de labyrintiske gader fornemmer man hurtigt, at byen er rig på historie og traditioner. De ubestridte højdepunkter i Bari er ”julemandens kirke” Basilica di San Nicola fra 1197, den imponerende borg Normanno-Svevo, katedralen San Sabino og utallige smukke palæer. Byens lokale liv udspiller sig omkring havnen og i de små gader, hvor kvinder stadig sidder ved små borde og laver traditionel håndlavet orecchiette-pasta, der er en meget populær pasta, der nærmest har form som små øer, og som bl.a. serveres med alt godt for havet.

Dagens oplevelser rundes af på mest charmerende vis i den lille pittoreske kystby Polignano a Mare ca. 30 km syd for Bari. Polignano har en smuk beliggenhed på kanten af klipperne ved Adriaterhavet, og at kalde byen for Adriaterhavets perle er ingen overdrivelse. Havet og klipperne er i høj grad med til at skabe et dejligt miljø, og I går en tur i det gamle kvarter, hvor biler er forment adgang. Når bølgerne slår ind mod klippekysten bliver grotterne synlige – og dem er der mange af i kystområdet. Nu hvor I er i Polignano a Mare, må I næsten ikke gå glip af at smage den berømte ”caffé speciale”, der har sin oprindelse i byen og består af kaffe, sukker, citron, fløde og amaretto – samt en, efter sigende, hemmelig ingrediens. Hvis man ikke er så meget til kaffe, så kan man i stedet smage den forrygende italienske is på det lokale ”gelateria”.

I tager til naboregionen Basilicata, som stadig omtales med sit antikke navn Lucania. Der er tale om en af Italiens mindste regioner med et areal på kun 9.992 kvadratkilometer, men til gengæld findes her en af Syditaliens ubestridt største og mest berømte attraktioner – den labyrintiske huleby Matera. De historiske bydele Sasso Caveoso og Sasso Barisano hører til blandt verdens ældste og bedst bevarede bosættelser og er på UNESCOs verdensarvsliste.

Grotterne har været beboet siden forhistorisk tid, dog lige bortset fra perioden 1953 til 1968, hvor den italienske regering tvangsflyttede indbyggerne pga. af de sanitære forhold. De mange forhistoriske huler, der er hugget direkte ind i bjerget som grotter, kan umiddelbart ikke ses, da der er opsat husfacader foran huleindgangene.

Hulerne har været beboet af mange forskellige kulturer, og ud over “private hjem” er her også flere hulekirker. I dag er mange af hulerne restaureret og har moderne faciliteter. Ikke overraskende har hulerne været anvendt som filmkulisse, og bl.a. Mel Gibsons “Passion of the Christ” er optaget her. Vi foreslår, at I her nyder en frokost i en restaurant flot beliggende i det historiske centrum.

Området omkring Ostuni er kendetegnet ved et helt ufatteligt stort antal ældgamle oliventræer. Apulien er Italiens største producent af oliven og ”det flydende guld”, som ekstra jomfru olivenolie populært bliver kaldt. Om eftermiddagen besøger I en olivenmølle og får en indsigtsfuld rundvisning og smager på gårdens egne koldpressede jomfru olivenolier, der er af uovertruffen kvalitet.

Ostuni er endnu en af Apuliens smukke hvide byer, og tilnavnet skyldes den historiske bydels mange huse med flade tage, trapper og buer, der er kalket blændende hvide. Ostuni ligger højt som en hvid diamant i et hav af grågrønne oliventræer og strækker sig ud over tre høje og præsenterer sig ekstra smukt med de mange forskellige niveauer, som de hvidkalkede huse er opført på. I tager på opdagelse og ”bliver” væk i det charmerende virvar af gader inden for bymuren, hvor de farvestrålende døre og vinduer er en kontrast til alt det hvide, og hvor alt tilsyneladende er opført uden planlægning. I når op til katedralen, der troner i ensom majestæt over byen.

Hen på eftermiddagen sætter I kursen mod Brindisi. Her har man byliv, restauranter, caféer og butikker lige uden for døren.

I dag går rejsen længere ned på Salento-halvøen, der er et fascinerende område med dramatiske kyststrækninger og interessante byer i den sydlige del af Apulien. Her skal I på opdagelse i Lecce, der bliver kaldt  barokkens Firenze eller Apuliens Athen pga. af byens overdådige arkitektur og betydningsfulde historie. Byen havde sin storhedstid i 16-1700-tallet, og i tiden under spansk indflydelse opførtes mange af de overdådige palæer og kirker i den lokale gyldne stenart ”pietra leccese”, som byen er så rig på.

Man kan stadig fornemme Lecces økonomiske og kulturelle blomstringstid og det liv, som må have udspillet sig omkring byens centrum med Piazza Sant Oronzo, det antikke romerske amfiteater, Basilica di Santa Croce og den smukke plads, Piazza del Duomo. Byens ungdommelige universitetsmiljø er en kontrast til tidligere tiders storhedstid, og de mange hyggelige gader har et fint udbud af shopping med bl.a. fristende kunsthåndværk. Der bliver sikkert tid til at nyde byens hyggelige centrum på egen hånd, hvor I kan nyde livet på den syditalienske måde med f.eks. den forrygende ”caffe leccese” med isterninger og mandelmælk.

I er tilbage i Brindisi hen på eftermiddagen, så I får mulighed for at lære “vores by” bedre at kende på en byvandring med rejselederen.

I dag er der mulighed for at tage til området Grecia Salentina i den sydlige den af Puglia-regionen. Området er særlig kendt for, at de lokale her stadig taler med den ny-græske dialekt ”griko”. Turen går til byen Martignano – en gammel by som fremstår tidsløs og er elsket af både lokale og turister pga. griko-dialekten og områdets historie. Her skal I bl.a. på en byrundtur og senere besøge en gård, hvor I skal smage på lokale specialiteter.

Hvis I ikke er interesserede i at tage til Martignano, kan I benytte dagen til at gå på opdagelse i Brindisi på egen hånd. Fortab jer i de mange gader og stræder eller spadsér en dejlig tur ved vandet og lystbådehavnen, Porto di Brindisi. Og mon ikke også dagen kan bruges på at udforske de små hyggelige butikker, nyde en kop kaffe på en af caféerne eller glæde smagsløgene med retter bestående af alt godt fra havet.

Tiden er kommet til at sige farvel til Italien. I kører til Bari og flyver hjem til Danmark.