En rejse til Østrig er et møde med smukke bjerge, tyrolerkultur og frydefuld jodlen – men landet byder på så meget mere. Det er ikke svært at forstå, at Hansi Hinterseer er så inspireret af landet med de bølgende alpetoppe og venlige befolkning. Østrig er et lille land med en stor personlighed, og på en rejse hertil får I mulighed for at indånde den friske alpeluft ved Grossglockner-bjerget, vandre i Mozarts fødeby Salzburg og deltage i en vaskeægte østrigsk ”Trachtlerabend”. Basen på denne rejse er i Bischofshofen i Salzburgerland.
I kører fra Danmark om morgenen og ankommer til hotellet i Midttyskland.
Efter morgenmaden fortsætter I videre til Østrig og gør holdt i byen Bischofshofen, som er jeres base de næste fem dage. Udgravninger på det nærliggende Götschenberg viser, at der allerede for 5.000 år siden levede mennesker her. For 2.500 år siden kom kelterne til området, og sidenhen bosatte romerne sig her for knap 2.000 år siden.
Østrig har mange spektakulære bjergslugter, og Liechtensteinklamm er en af de flottere. Her har vandet igennem millioner af år slebet sig vej gennem bjergene og formet slugten til et fantastisk natursceneri, og I skal i dag ind i slugten, hvor der er anlagt stier og gangbroer. Vejen går videre til Alpendorf, hvor I nyder den flotteste udsigt over bjergene og dalen, og videre til St. Johan im Pongau, som er berømt for sin nygotiske domkirke.
Grossglockner er Østrigs højeste bjerg og rejser sig som en kæmpe over landskabet. I snor jer i dag via hårnålesving op ad Grossglockner-alpevejen, hvor I får nogle fantastiske panoramiske udsigter over landskabet. Ved Franz-Josefs-Höhe gør I ophold og nyder den vidunderlige udsigt, hvorefter turen går ned igen til den charmerende by Zell am See. Byen ligger flot placeret ned til søen, og der bliver tid til at opleve byen og de flotte udsigter til fods.
Mozarts smukke fødeby er dagens udflugtsmål. Salzburgs måske mest berømte attraktion er borgen Hohensalzburg, som troner højt over resten af byen, men byen byder også på utallige andre flotte seværdigheder. Dem ser I på en byrundtur: Getreidegasse med de mange smedejernsskilte, Mozarts fødehjem, byens domkirke og residenspladsen.
Ca. en times kørsel østpå ligger den lille by Hallstadt, som trods sin beskedne størrelse huser en række spændende aktivitetsmuligheder: Besøg saltminen, tag en tur med tandhjulsbanen op til udsigtspunktet Rudolfturm, sejl en tur på Halstätter-søen eller nyd den dejlige søpromenade og byens typisk østrigske scenerier.
Om aftenen er det tilbage på hotellet i Bischofshofen tid til at deltage i en vaskeægte ”Trachtlerabend” – østrigsk alpeunderholdning, så det batter!
Efter morgenmad på hotellet fortsætter rejsen mod Danmark. Der er stop ved den dansk/tyske grænse, så der er mulighed for at gøre de sidste indkøb, inden I er hjemme igen.
Jan
3°Feb
5°Mar
10°Apr
15°Maj
21°Jun
23°Jul
26°Aug
25°Sep
20°Okt
14°Nov
8°Dec
4°Jan
38Feb
42Mar
41Apr
54Maj
61Jun
74Jul
63Aug
58Sep
45Okt
41Nov
50Dec
43Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec