Firma – og grupperejser
Storbyferie Wien - Book storbyferien til Wien online | Risskov Rejser
Firma – og grupperejser
Wien
Velkommen til Wien

Wien – musikkens pragtfulde by

Søger I en grupperejse eller firmarejse for 10 personer eller mere, venter der i Wien en fortryllende rejse gennem århundreders kunst og kultur. Når I spadserer igennem Wiens gamle bykerne, springer tonerne næsten fra husmurene, smukke arier og pompøse operaer hænger overalt i luften. Overalt knejser palæer side om side med gamle borgerhuse som vidnesbyrd om Wiens storhedstid som Europas centrum. Her er habsburgernes enorme, men forgangne kejserrige stadig allestedsnærværende. Bykernen domineres af små snørklede gader med caféer og specialforretninger, mens de omkransende kvarterer præges af smukke alléer og boulevarder. Det er en sand fornøjelse at se Wien til fods, idet attraktioner som Stephansdom, Museums Quartier og Hofburg alle ligger i hjertet af byen. Den kejserlige residens, Schönbrunn, kan med lethed nås med U-bahn. Byen er et sandt mekka for folk, der ønsker at købe luksusvarer. Især gaderne omkring Kärntnergasse og Kohlmarkt byder på gode og eksklusive shoppingmuligheder.

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke