Knap 200 km syd for Berlin ligger Dresden, der helt ufortjent ligger lidt i skyggen af sin metropolske nabo. Dresden er nemlig en uovertruffen kulturel perle, som efter 2. verdenskrigs massive bombardementer har genfundet sin fortids storhed. Genopbygningen af byen betyder i dag, at Dresden er blevet et kulturcentrum, som i høj grad er et besøg værd. Beliggenheden ved Elben og de mange flotte bygningsværker gør byen til en af Tysklands smukkeste byer, som sammenlagt med sin dramatiske historie betyder kulturelle oplevelser i rigt mål.
Vi kører mod syd om morgenen og ankommer til Dresden sidst på eftermiddagen. Allerede her bliver der mulighed for at tage et kig på byen, fordi vores hotel ligger helt inde i centrum.
Efter morgenmaden begynder dagens store byrundtur. Vi skal opleve byens kendte barokke seværdigheder, som bl.a. tæller den fantastiske Frauenkirche, panoramaterrassen ”Europas Balkon”, Katolische Hofkirche, Semper-operaen, kurfyrstens slot og meget, meget mere.
Under 2. verdenskrig blev Dresden udsat for et omfangsrigt luftbombeangreb, som resulterede i total ødelæggelse af især den indre by, hvor bygningsværker som Frauenkirche og kunstgalleriet Zwinger led store tab. Det anslås, at det menneskelige tab var på omkring 25.000 civile ofre. Det gamle bycentrum er nu genopbygget, og vi ser, hvor smukt og respektfuldt det er blevet gjort.
Sidst på eftermiddagen skal vi på sejltur på Elben og nyde byens kendte skyline fra søsiden. Vi starter sejlturen i byens historiske centrum og sejler op ad floden til bydelen Loschwitz, som er prydet med elegante villaer, sejler videre forbi flere romantiske slotte, vinmarker og berømte broer.
Dagens første stop bliver i Meissen, hvor vi besøger Porzelanmanufaktur Meissen, som er verdenskendt for sit porcelæn. Vi ser her håndværkere fremstille deres porcelæn med stor præcision og besøger også det tilhørende museum. Turen går videre til jagtslottet Moritzburg med Europas største samling af jagttrofæer. Vi sætter prikken over i’et på dagens udflugt med et besøg på ”champagne”-slottet Wackerbarth, hvor vi prøvesmager den tyske ”champagne”, sekt, og får indblik i, hvordan sekten fremstilles.
Vi tager afsked med hotellet efter morgenmaden og sætter igen kursen mod Danmark. Der er stop ved den dansk/tyske grænse, så der er mulighed for at gøre de sidste indkøb, inden vi er hjemme igen.
Jan
2°Feb
4°Mar
8°Apr
13°Maj
19°Jun
22°Jul
24°Aug
23°Sep
19°Okt
14°Nov
7°Dec
3°Jan
59Feb
42Mar
52Apr
46Maj
56Jun
71Jul
78Aug
79Sep
64Okt
58Nov
63Dec
70Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec