Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Rejs ud i verden som en gruppe på min. 10 deltagere

Der er mange måder at rejse på, og en af dem er at være mange sammen om oplevelsen og vælge en grupperejse. Det kan være I er en forening med en fælles interesse, som vil på eventyr sammen. Eller er en virksomhed, der skal ud i verden for at besøge kunder eller for at blive inspireret på en messe. En grupperejse har ikke nødvendigvis et professionelt formål. Det kan også være tre generationer, der skal nyde hinandens selskab under sydens sol, eller rejseglade venner på storbyferie. At rejse ud i verden som gruppe er en oplagt mulighed for at lære hinanden at kende på en ny måde.

Bliv inspireret af vores rundrejser

Få inspiration til jeres grupperejse fra vores forskellige rundrejser. Har I forelsket jer i en bestemt rundrejse? Så fortvivl ikke – så kan vi tage udgangspunkt i programmet fra rundrejsen. Ring til os og hør nærmere om mulighederne. Se alle vores rundrejser her

Studieture, temarejser, firmarejser – grupperejser til hele verden

Skal grupperejsen have et særligt indhold, kan du trække på vores ekspertise. Vi har stor erfaring med at skræddersy rejser til næsten alle verdenshjørner og med vidt forskelligt indhold – fra en weekendtur i Danmark med fokus på kunst og kultur til en længere landbrugsrelateret grupperejse til Thailand.

Vi skruer grupperejsen sammen, så den passer lige præcis til jeres ønsker, og har I meget specifikke ønsker og behov, tager vi naturligvis højde for det. Vi sammensætter et fuldt program – hvis I ønsker det – med de rette hoteller, relevante udflugter og en kyndig rejseleder. Har I selv en rejseleder med, eller én der står for turen, er dette også helt fint – vi arrangerer det, der skal arrangeres!

Få et tilbud på grupperejsen

Rejseekspert Lonny har de sidste 16 år sendt hundredvis af grupper ud i verden til spændende oplevelser. Lonny har stor erfaring med at sammensætte grupperejser og er vant til at håndtere store grupper med op til 150 deltagere. Lonnys erfaring spænder bredt – fra virksomheder, der skal på personaletur, til undervisningsinstitutioner, hvor fokus er på det faglige.

Ring til Lonny på 87 12 66 11 – og få en snak med hende om jeres planer og ønsker til indhold, og I får et konkurrencedygtigt tilbud på rejsen.

Bliv inspireret til jeres næste gruppe- eller firmarejse – nedenfor er beskrivelser af en række populære destinationer, og du kan læse udtalelser fra grupper, vi har sendt ud i verden.

 

Det siger kunderne

  • Thisted Forsikring

    Tak for et rigtig godt samarbejde i forbindelse med vores tur til Budapest. Vi har haft en rigtig fin tur, og alt ”klappede” som det skulle – dejligt :). Mine kolleger roste arrangementet meget, og de roser skal du/I også have del i – jeg er ret sikker på, at det ikke er sidste gang, at vi bruger jer som arrangør, når vi skal afsted igen.
    – Thomas Burr Tofthøj

  • Sydvestjysk Folkeuniversitet

    “Alt klappede og TAK for din indsats. Da vi måtte flytte fra Termini- til Colosseumområdet var jeg en smule skeptisk, men det viste sig at være et godt bytte. Hotel Edera er absolut velfungerende, beliggende i et roligt kvarter og mere end en ”sovefabrik”, og kan derfor absolut anbefales – ikke mindst til ikke helt unge. Pæne værelser, meget venligt og hjælpsomt personale – og ikke mindst er der en dejlig gårdhave. Da vi jo ankom ret sent, var det en fordel, at du havde sørget for en dansk guide denne aften – ikke mindst fordi bussen ikke kunne køre helt frem til hotellet.”
    – Bent Iversen
    26 personer til Rom

  • Brødrene Kier a/S

    “Alle var bare så begejstrede for arrangementet. Det hele klappede, som det skulle. Det var en stor og vellykket oplevelse. Det eneste – hvis der skal siges noget – var at vi havde troet, at Sir Lancelot var et meget større sted, hvor der var fest og farver. Da vores selskab jo var stort, fyldte vi mere eller mindre det hele. Sejladsen var helt unik. Meget flot buffet og så havde man båden for sig selv. Så begejstring for mad, guidning og ja turen generelt. Oveni var vejret helt perfekt. Tak for rigtig god planlægning og et godt samarbejde! Det kan vi helt sikkert bruge en anden gang.
    – Marianne Aidel Erichsen
    28 personer til Budapest

  • IPA Hillerød

    Denne rejse til Kroatien var bare helt vidunderlig – landet utrolig smukt – et af de smukkeste jeg har oplevet, men rejselederen Annette – uha – hun var den bedste jeg og formentlig hele selskabet har oplevet. Hele tiden på forkant med det hele – altid hjælpsom – og hun havde sat sig ind i materialet om de steder, vi besøgte. Og så tror jeg også hun nød os – især da vi jo er en samlet og disciplineret gruppe, så det havde hun ingen problemer med. Mange rejseledere har det med at holde sig for sig selv, nok fornuftigt, hvis det er et blandet selskab, men Annette blandede sig med os alle. Stort. Så det eneste vi kan brokke os over – er at der ikke er noget at brokke sig over. Ærgerligt. Så er spørgsmålet bare – hvor går næste rejse hen ? Og kan vi få Annette igen? Knus og tusind tak for denne gang – jeg vender nok tilbage ”
    – Per Guldberg
    26 personer til Kroatien

  • Herning Murermesterforening

    Vi havde en super god tur, det var et fantastisk hotel, og maden på Nimb var simpelthen overdådig. Stor ros til jer for et godt arrangement. Jeg kan kun varmt anbefale jer til alle andre.
    – Bo Andersen
    36 personer til København