Dit pas skal være gyldigt i 6 måneder fra indrejsedatoen. Der skal være minimum 2 blanke sider i passet.
Der er visumpligt til Indien. Du skal søge det der hedder et E-Toursist Visa. Det gøres via dette link https://indianvisaonline.gov.in/evisa/tvoa.html på den officielle visa-ansøgningsside for Indiens immigrationsmyndigheder.
Vær opmærksom på, at E-Visa kan søges med 3 forskellige gyldighedsperioder. 1 måned (30 dage) til 25 USD 25, 1 år til 40 USD 40 eller 5 år til 80 USD. (Vejl.priser pr. 1. september 2019)
Vær særligt opmærksom på, at visum er gældende fra det udstedes, vi anbefaler derfor, at man søger visum med 1 års gyldighed.
Et E-Visa til Indien er kun en forhåndsgodkendelse. Selve forhåndsgodkendelsen modtages på mail her skal der gerne stå “Application Status: Granted”. Denne forhåndsgodkendelse og referencenummer skal printes ud og fremvises ved afrejse ved gaten inden afrejse fra Danmark. Hvis man ikke kan fremvise en gyldig visumbekræftelse eller ikke bliver godkendt, kommer man ikke med flyet og kan ikke komme ind i landet. Dette giver dog ikke ret til at annullere rejsen, og Risskov Rejser kan ikke stilles til ansvar herfor. Det er altid gæstens eget ansvar at søge visum og medbringe det i lufthavnen.
Selve visummet udstedes ved ankomsten til Indien og er gældende fra den oprindelige ansøgningsdato.
Vi anbefaler, at du altid læser Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning inden afrejse. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/indien-pas-og-visum/