Rejser til Island

Vulkanernes nordiske rige

Hvor midnatssolen og nordlyset danser i takt med årstidernes skiften

Island er helt sin egen! Og rejser til Island ligner ingen andre rejser. Det skyldes dels den særprægede natur med vulkaner, gletsjere og varme kilder og dels befolkningen, som tager naturkræfternes udfordringer med stoisk ro, og som uden at miste de historiske rødder har taget globaliseringen til sig.

Island bobler over med seværdigheder – næsten med samme iver, som gejserne skyder med vand og vulkanerne sprutter med lava. Oplev bl.a. Den Gyldne Cirkel, hvor du kan glæde dig til nationalparken Þingvellir, gejseren Geysir og vandfaldet Gullfoss. Þingvellir Nationalpark er UNESCO-verdensarvssted og et historisk sted. Geysir  har det berømte geotermiske fænomen Strokkur. Gullfoss er en imponerende vandfaldskaskade. Den Blå Lagune er Islands berømte geotermiske kilde, der lokker til afslapning i varmt, mineralholdigt vand med smukke udsigter. I sommerhalvåret danser solen højt på himlen til langt ud på natten, og om vinteren males snelandskabet i nordlysets fortryllende farvespil. 

Find din næste rejse til Island nedenfor.

Nordlys_iStock_000055279294_Double_323-390
Den_Blaa_Lagune_167416270_333-270

Alle rundrejser til Island

  1. Nordlys over Island
    Nordlys over Island

    5 dage - fra 11.995 kr.

    SE REJSEN
  2. Det bedste af Island
    Det bedste af Island

    8 dage - fra 18.995 kr.

    SE REJSEN
Thingvellir_tektoniske_plader_iStock-1449464266_450-555
Island_333-270
Gullfoss_vandfald_iStock-177303446_323-390

Den Gyldne Cirkel

Den Gyldne Cirkel er et gyldent indblik i Islands natur og kultur. 

Når du rejser til Island, er det et must at besøge sletten Þingvellir (Thingvellir), som er det mest historiske sted på Island. Det var her, Altinget holdt sit første møde i år 930 og samlede landet under en fælles forfatning. I tidens løb er utallige tvister og retsspørgsmål afgjort her i naturen, og mange har måttet ride herfra som fredløse, som du kan læse om i de islandske sagaer. Altinget bliver betegnet som verdens første demokrati, men det er i skarp konkurrence med Tinganess på Færøerne. Her på sletten Þingvellir kan du i øvrigt tydeligt se skellet mellem den europæiske og den amerikanske kontinentalplade, som er årsagen til den vulkanske aktivitet.

Þingvellir udgør sammen med Geysir-området og Gullfoss det, man kalder Den Gyldne Cirkel. Allerede i 1294 blev Geysir nævnt første gang og fik den ære at lægge navn til alverdens gejsere, men den har dog ikke været lige aktiv i alle årene. På lang afstand kan du se dampen fra de varme kilder i Haukadalur, og i dag er det gejseren Strokkur, der stjæler billedet, når den med 5 – 7 min. mellemrum sender kaskader af vand 20 m op i luften.

Gullfoss – det gyldne vandfald med et fald på i alt 33 m ved elven Hvitá – er selvskreven til en placering på en top 10-liste med Islands flotteste vandfald. Men også andre gør sig fortjent. Dettifoss er et af Europas største volumenmæssigt, Svartafoss er omgivet af formationer af søjlebasalt, og Godafoss er gudernes vandfald – og det siger jo alt.

Varme kilder og isfjelde

En rejse til Island er én lang naturoplevelse, og det er ikke kun nationalparkerne Þingvellir, Vatnajökull og Snaefellsjökull, der byder på eventyr. Det gælder også det vulkanske område Mývatn i nord, der har status som et af Islands mest fascinerende områder. Den store Myggesø (Mývatn) er dannet ved et vulkanudbrud for omkring 2.300 år siden, og der er noget magisk over det vidtstrakte landskab med underjordiske varme kilder, lave vulkanske søjler og hemmelighedsfulde huler.

En helt anden naturoplevelse venter ved Jökulsárlón – en 100 m dyb gletsjersø med blånende isbjerge, der stille glider forbi på deres vej til havet. De talrige isbjerge kommer fra Breidamerkurjökull, og i det fjerne kan du høre de store isstykker knække af gletsjeren, der for hundrede år siden næsten nåede ud til havet.

Lake_Jokulsarlon_178629203_450-555
Lake_Myvatn_p_Island_333-270
Heste_vulkan_522357159_333-270
Islandske_heste_i_sk_nne_omgivelser_450-555

Island på hesteryg

Den islandske hest er tæt forbundet med Islands historie, da den nedstammer i lige linje fra de robuste og udholdende heste, som de første bosættere i 800-tallet havde med fra Norge. I århundreder var den islandske hest uundværlig som transportdyr, og den dag i dag er hestene essentielle, når fårene om efteråret skal samles sammen fra fjeldene.

Når du rejser til Island er en ridetur oplagt, hvis du er interesseret i en aktiv ferie, men landskabet inviterer også til river rafting, gletsjervandring og ture i havkajak.

Nye nordiske bølger i Reykjavík

Af Islands 323.000 indbyggere bor mere end 200.000 i hovedstaden Reykjavik – hvis du tæller forstæderne med. Trods status som en af verdens mindste hovedstæder har Reykjavík noget internationalt over sig og gør sig især bemærket, når det gælder musik og design. En af de seneste kulturelle satsninger er Musikhuset Harpa på havnefronten, som den berømte dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har sat sit fingeraftryk på.

Reykjavík er en hyggelig og overskuelig by, hvor du kan få storbypulsen op med et utal af shoppingmuligheder, lækker gastronomi og café latte, og du kan også skrue op for kulturen med sightseeing af de store seværdigheder. Og skal tempoet ned igen, er det oplagt at besøge en af byens mange svømmehaller, der nyder godt af den termiske aktivitet i undergrunden med sit naturligt opvarmede badevand. Er du til wellness i våde omgivelser er det dog et must at opleve den legendariske Blå Lagune, der med sit varme og mineralholdige vand tiltrækker alle, der vil forkæle sig selv i skønne vulkanske omgivelser.

Den_Bl_Lagune_450-555
Reykjavik_-_city_view_333-270

Inden du rejser

Pas og visum

Valuta og toldregler

Vaccinationer, medicin & krav til fysisk formåen

Rejseforsikring

Bagage

Når du er afsted

Hoteller og transport

Mad og drikke

Møde med en anden kultur

Klima

Fakta om Island

Lokale forhold

Tidsforskel

Drikkepenge

Sikkerhed

Elektricitet, mobil & Wi-fi

Rygning

Ideer til indkøb

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!