Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Wilpena Pound i Flinders Rangers - Risskov Rejser
Natur & vin i South Australia

4-dages kør-selv-ferie fra kr. 3615

Om rejsen

Oplev Australien på en kør-selv-ferie fra Adelaide med naturoplevelser i Flinders Ranges National Park. Her er der “kænguru-garanti” og i det hele taget store chancer for at opleve det australske dyreliv, men det er også her, du kan opleve det store plateau, Wilpena Pound. Du kommer til at bo midt i herlighederne på Wilpena Pound Resort. Turen tilbage til Adelaide går via vinområdet Clare Valley.

Kør-selv-feriens highlights

  • Det enestående dyreliv i Flinders Ranges
  • Wilpena Pound, der har form som et amfiteater
  • Vinområdet Clare Valley

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Adelaide – Wilpena Pound

    Kør-selv-ferien begynder i Adelaide, hvor bilen hentes. Ruten følger Princes Highway nordpå. Du kommer bl.a. til den historiske by Quorn, og snart dukker Flinders Ranges op i det  fjerne, og landskabet bliver mere øde med kæmpestore fårestationer  og små spøgelsesbyer. Bjergkæden Flinders Ranges begynder ca. 200 km nord for Adelaide og strækker sig 400 km nordpå, og bjergkæden er en af de smukkeste ikke kun i delstaten South Australia, men i hele Australien. Området overrasker med farverige og forrevne klipper, et spændende dyreliv og aboriginale hulemalerier. Byen Hawker ligger i den sydlige del af Flinders Ranges, og herfra kan du tage en afstikker til Yourambulla Caves, hvor du kan se meget fine eksempler på aboriginale klippemalerier, som Adnyamathanha-folket har lavet. Hvor gamle klippemalerier er er uvist, men da de er beskyttet af hule, er de meget velbevarede.

    Wilpena Pound Resort, hvor du skal bo, ligger i Flinders Ranges National Park, tæt ved det store plateau, Wilpena Pound, der har form som et amfiteater og omkranset af høje bjerge. Selv om Wilpenea Pound minder om et vulkankrater, er den særprægede form opstået ved erosion.

    Dagens distance: 460 km

    Her bor du dag 1 & 2

    Wilpena Pound Resort

    At bo på Wilpena Pound Resort i Flinders National Park er en enestående outback-oplevelse og er øvrigt det eneste hotel i nationalparken. Du...

  • Dag 2 Finders Ranges National Park

    En dag til at opleve naturen i Flinders Ranges., der har et rigt dyreliv med kænguruer og emuer, mange krybdyr og specielle fuglearter. En god måde at opleve den storslåede natur på vil være at tage med på en af de guidede ture, som Wilpena Pound Resort arrangerer – enten en vandretur eller en 4WD-tur. Sammen med en lokalkendt guide kan du være sikker på den helt store naturoplevelse. Flinders Ranges er et af de områder i Australien, hvor der er ”kænguru-garanti”, men du vil helt sikkert også se emuer. Den ultimative oplevelse er en flyvetur over det store plateau, der er omkranset af høje bjerge og har form som et amfiteater.

  • Dag 3 Wilpena Pound – Clare Valley

    Byen Mintaro ligger vest for vinområdet Clare Valley, og her bør du bestemt stoppe og gå en tur. De velbevarede og fredede 1900-tals bygninger ligger side om side, og det er næsten som om, udviklingen helt er kørt uden om byen, siden minedriften i området ophørte. Lidt uden for byen ligger Martindale Hall, som bestemt også er et besøg værd. Et helt lille slot bygget i 1879, og som i dag står stort set med et interiør som dengang. Clare Valley er endnu et af de vigtige vindistrikter i South Australia og er især kendt for sine Riesling-vine, men her produceres også Chardonnay og Cabernet Sauvignon. Clare Valley er et vindistrikt med få store producenter og mange mindre, og mange vingårde er åbne for besøg og vinsmagning. Overnatning: Clare Country Club

    Dagens distance: 307 km

    Her bor du dag 3

    Clare Country Club

    Det 4-stjernede overnatningssted ligger i Clare Valley – en af Australiens bedste vinregioner. Udover en smuk beliggenhed byder hoteller på ...

  • Dag 4 Clare Valley – Adelaide

    Nyd formiddagen i Clare Valley. Du kan f.eks. følge evt. The Riesling Trail, der går gennem det 35 km lange vinområde eller besøge den historiske vingård Sevenhill Cellars, der er grundlagt af jesuitter i 1851.

    Dagens distance: 134 km

  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

Priser

Prisen inkluderer

  • 4 dages leje af bil i kategorien Fullsize ved to og tre personer og Intermediate SUV ved fire personer.
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på 0 kr.
  • 4 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad dag 1 og 2
  • 20 min scenic fligth dag 1
  • Halvdags 4WD dag 2
  • Kørselsvejledning inkl. dag til dag-program og GPS
DatoerPris pr. person
01. april 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 4260
01. april 2019 - 31. marts 2020Fra kr. 4035
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 3615
01. april 2019 - 31. marts 2020Fra kr. 4505
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 3815
01. april 2019 - 31. marts 2020Fra kr. 3650
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Australien

    Hvordan er reglerne for pas og visum i Australien?

    Der kræves visum til Australien for danske statsborgere, og det sørger Risskov Rejser for, da det er inkluderet i prisen. For at lave visum, skal vi bruge en kopi af dit pas, dit fulde navn, køn og fødselsdato. Desuden skal vi vide hvorvidt du har haft andre navne, og hvorvidt du tidligere har været straffet. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

    Hvordan er toldreglerne i Australien?

    For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra Australien – se Skats hjemmeside www.skat.dk

    Bemærk, at ved flyskift kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Det er strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf.

    Skal jeg bestille rejseforsikring til Australien?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Medicin & vaccinationer i Australien

    Der er ingen krav om vaccinationer, når man rejser til Australien, men vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Ved bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i Australien?

    Man behøver ikke at veksle til australske dollars inden afrejsen, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i Australien. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i hæveautomater – de såkaldte ATMs, som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikker kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb. Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kreditkortet.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Australien?

    Eastern Time Zone (Queensland, New South Wales, Victoria og Tasmania): 10 timer foran Danmark.

    Central Time Zone (Northern Territory og South Australia): 9,5 timer foran Danmark.

    Western Time Zone (Western Australia): 7 timer foran Danmark.

    Tiderne er i forhold til dansk vintertid.

    Hvad er reglerne for drikkepenge i Australien?

    Det er kutyme at give drikkepenge i Australien. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 5-10$ pr rejsedeltager pr. dag, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Lidt om hotellerne

    Vi har valgt 3- og 4-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i Australien ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Sikkerhed

    Selv om kriminaliteten er meget lav i Australien, skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.

    Elektricitet

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Australien har 240/250 volt vekselstrøm og trebenede stik. Da stikkene er anderledes, er det nødvendigt med en adapter, som kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.

    Mobiltelefon & Internet

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i Australien, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et telefonkort eller benyt internettelefoni. For at ringe til Danmark fra Australien, tastes 001145 plus telefonnummer, og til Australien fra Danmark tastes 0061 plus telefonnummer. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, hvor computere kan lejes. Mange hoteller har også trådløst internet i lobbyen mod betaling. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.

    Mad & drikke

    Den australske madkultur henter inspiration fra Østen, Afrika, Europa og Stillehavsøerne. Det der kendetegner det australske køkken, er bl.a. de mange friske råvarer – friske fisk og skaldyr fra både tropiske, subtropiske og tempererede have, fristende tropiske frugter, en overflod af grøntsager og store bøffer, der kan fylde en hel tallerken. Og så er der naturligvis specialiteter som krokodille, kamel, kænguru og emu – mere australsk kan det ikke blive. Australien er en nation af øldrikkere, og Fosters, Swan Lager, Victoria Bitter (forkortes VB) og xxxx (udtales four x) er eksempler på kendte ølmærker. Australien er i dag et af verdens førende vinlande, og der har været dyrket vin på kontinentet siden de første europæiske nybyggere og straffefanger gik i land i 1788. Selv om de australske druesorter er indført fra Europa, giver de mange solskinstimer, andre jordbundsforhold og fremstillingsmetoder ofte vinen en anden karakter.

    Rygning

    Australien har en meget restriktiv rygelov, og al rygning på offentlige steder er forbudt. Der er områder i Australien, der ofte er plaget af tørke, og hvor der er stor risiko for brande. Derfor ser australierne med stor alvor på rygning i naturen, og man skal undlade at kaste cigaretskodder i naturen.

  • Gode råd

    Hvordan er UV-strålerne i Australien?

    Solens stråler er meget stærke i Australien, så det er vigtigt at tage sine forholdsregler. Solcreme med høj faktor kan med fordel købes i Australien.

  • Fakta

    Fakta om Australien

    • Statsform: Konstitutionelt monarki.
    • Befolkning: 23,2 mio. indbyggere.
    • Hovedstad: Canberra, der ligger i sit eget territorium – Australian Capital Territory.
    • Største by: Sydney med 5,37 mio. indbyggere.
    • Religion: Australien har ingen statsreligion, men ca. 26 % er katolikker og ca. 17 % er anglikanere
    • Sprog: Det officielle sprog er engelsk.
    • Areal: 7.741.220 km² – ca. 179 gange større end Danmark.
    • Højeste punkt: Mount Kosciusko – 2.228 m.
    • Længste flod: Murray River – 2.508 km.
    • Største sø: Lake Eyre i South Australia.
    • Længste strand: Coorong Beach på 222 km i South Australien.
    • Nationaldag: Australia Day 26. januar.
    • Klima: Australien dækker flere klimazoner – fra tropisk i nord til tempereret i syd. Da Australien er et kæmpe land, er der store regionale forskelle, og samme dag kan det sne på Tasmanien og være 40 grader i Kimberleyområdet i Western Australia.