Kør-selv-ferie
Melbourne, guldgraverstemning & australsk dyreliv
Denne kør-selv-ferie i det sydlige
Se mere: privatlivspolitik
Hjem » Sydney, Blue Mountains og vin i Hunter Valley
Hjem » Sydney, Blue Mountains og vin i Hunter Valley
4-dages kør-selv-ferie fra 2670 kr. pr. person
Tag på kør-selv-ferie i Australien! I løbet af fire dage får du med udgangspunkt i Sydney vidt forskellige oplevelser i New South Wales. Naturoplevelserne venter i Blue Mountains National Park med klippeformationer og flotte vandfald. I Hunter Valley får du vinoplevelser, og i Port Stephens ved Stillehavet, møder du delfiner.
Rejseekspert
Rejseekspert
Dagens rute går fra Sydney til Blue Mountains, og undervejs kan der eventuelt gøres holdt i de to hyggelige byer Leura og Katoomba, der ligger med få km afstand. Specielt i Leura er der fine eksempler på victorianske huse, og i et af dem er der indrettet et legetøjsmuseum.
Blue Mountains National Park er udnævnt til World Heritage Area, bl.a. fordi der her findes 91 eukalyptusarter og 132 plantearter, som ikke findes andre steder i Australien. Dampen fra olien i eukalyptustræernes blade giver under visse vejrforhold bjergene et blåligt skær, og det er årsagen til, at bjergene bliver kaldt de blå bjerge.
Dagens distance: 116 km
Hotellet har en dejlig beliggenhed i den lille by Leura i Blue Mountains og med butikker, restauranter og caféer rundt om hjørnet, og de flottes...
I dag går rejsen videre til Hunter Valley, som er det ældste vindistrikt i New South Wales, hvor der er blevet produceret vin siden 1820’erne. Samtidig er det et af de smukkeste vindistrikter i hele Australien, og det skyldes ikke mindst Hunter River, der snor sig mellem bakkerne, hvor vinstokkene gror lystigt.
Dagens distance: 317 km
Det 4-stjernede resort ligger naturskønt omgivet af bølgende vinmarker, og man mærker tydeligt, at der er tale om et familieejet sted. Hunter Va...
Benyt dagen på at udforske en af områdets populære vingårde. Der er omkring 150 vingårde i Hunter Valley, hvoraf de kendteste bl.a. er Tyrell’s Wines, Lindemans og Drayton’s. Det er især druerne Semillon og Shiraz, der har sat vinområdet på verdenskortet.
Fra Hunter Valley går turen mod Port Stephens, som er berømt for sine smukke, hvide sandstrande. Strandene her ved Stillehavet i Australien er helt eventyrlige, og området bliver ikke overraskende kaldt ”Blue Water Paradise”. Alligevel er det delfinerne, der tiltrækker sig den største opmærksomhed. En bestand på omkring 140 bottlenose-delfiner holder til ved Nelson Bay.
Dagens distance: 113 km
Ramada Resort Shoal Bay har en fantastisk beliggenhed kun et stenkast fra en dejlig sandstrand. Hotellet har både indendørs og udendørs pool i l...
Der køres tilbage til Sydney, hvor bilen afleveres.
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.
1.315 kr. pr. personTilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.
1.370 kr. pr. personDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. december 2017 - 31. marts 2020 | Fra 2800 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. december 2017 - 31. marts 2020 | Fra 3405 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. december 2018 - 31. marts 2020 | Fra 2670 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudBemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.
Der kræves visum til Australien for danske statsborgere, og det sørger Risskov Rejser for, da det er inkluderet i prisen. For at lave visum, skal vi bruge en kopi af dit pas, dit fulde navn, køn og fødselsdato. Desuden skal vi vide hvorvidt du har haft andre navne, og hvorvidt du tidligere har været straffet. Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.
For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra Australien – se Skats hjemmeside www.skat.dk
Bemærk, at ved flyskift kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen. Det er strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf.
Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.
Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.
Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.
Der er ingen krav om vaccinationer, når man rejser til Australien, men vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.
Ved bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.
Man behøver ikke at veksle til australske dollars inden afrejsen, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i Australien. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i hæveautomater – de såkaldte ATMs, som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikker kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb. Det kan anbefales at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre kreditkortet.
Eastern Time Zone (Queensland, New South Wales, Victoria og Tasmania): 10 timer foran Danmark.
Central Time Zone (Northern Territory og South Australia): 9,5 timer foran Danmark.
Western Time Zone (Western Australia): 7 timer foran Danmark.
Tiderne er i forhold til dansk vintertid.
Det er kutyme at give drikkepenge i Australien. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 5-10$ pr rejsedeltager pr. dag, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.
Vi har valgt 3- og 4-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i Australien ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.
Selv om kriminaliteten er meget lav i Australien, skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.
Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Australien har 240/250 volt vekselstrøm og trebenede stik. Da stikkene er anderledes, er det nødvendigt med en adapter, som kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.
Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i Australien, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et telefonkort eller benyt internettelefoni. For at ringe til Danmark fra Australien, tastes 001145 plus telefonnummer, og til Australien fra Danmark tastes 0061 plus telefonnummer. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, hvor computere kan lejes. Mange hoteller har også trådløst internet i lobbyen mod betaling. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.
Den australske madkultur henter inspiration fra Østen, Afrika, Europa og Stillehavsøerne. Det der kendetegner det australske køkken, er bl.a. de mange friske råvarer – friske fisk og skaldyr fra både tropiske, subtropiske og tempererede have, fristende tropiske frugter, en overflod af grøntsager og store bøffer, der kan fylde en hel tallerken. Og så er der naturligvis specialiteter som krokodille, kamel, kænguru og emu – mere australsk kan det ikke blive. Australien er en nation af øldrikkere, og Fosters, Swan Lager, Victoria Bitter (forkortes VB) og xxxx (udtales four x) er eksempler på kendte ølmærker. Australien er i dag et af verdens førende vinlande, og der har været dyrket vin på kontinentet siden de første europæiske nybyggere og straffefanger gik i land i 1788. Selv om de australske druesorter er indført fra Europa, giver de mange solskinstimer, andre jordbundsforhold og fremstillingsmetoder ofte vinen en anden karakter.
Australien har en meget restriktiv rygelov, og al rygning på offentlige steder er forbudt. Der er områder i Australien, der ofte er plaget af tørke, og hvor der er stor risiko for brande. Derfor ser australierne med stor alvor på rygning i naturen, og man skal undlade at kaste cigaretskodder i naturen.
Solens stråler er meget stærke i Australien, så det er vigtigt at tage sine forholdsregler. Solcreme med høj faktor kan med fordel købes i Australien.