Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Peyto Lake i Alberta
Canada: Rocky Mountains & prærielandskaber

10 dages kør-selv-ferie fra kr. 5535

Om rejsen

Denne kør-selv-tur koncentrer sig om provinsen Alberta, og det er samtidig en kør-selv-tur med stor variation i oplevelserne. I Rocky Mountains får du eventyrlige naturoplevelser i nationalparkerne Banff og Jasper, og ikke mindst Icefields Parkway, der forbinder de to nationalparker, og turen med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren er uforglemmelige oplevelser. Prærielandskabet er en stor kontrast til Rocky Mountains, og de første nybyggere kaldte da også området for ”the badlands”. På kør-selv-turen vil du opleve endnu en slående kontrast: Den ene dag befinder du dig i Nordamerikas største shoppingcenter i Edmonton, og den næste er du omgivet af dinosaurskelletter!

Også inkluderet i prisen
Entré til Banff Gondola
Entré til Upper Hot Springs eller Miette Hot Springs
Entré til Royal Tyrrell Museum
Tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren

Highlights

  • Nationalparkerne Banff & Jasper
  • Spektakulære Icefields Parkway
  • Nordamerikas største shoppingcenter i Edmonton
  • Dinosaurskelletterne på Royal Tyrrell Museum

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Calgary – Banff

    Du lander i Calgary, der er den største by i Alberta. Du får bilen udleveret i Calgary og kan begynde eventyret i Rocky Mountains, og du kan vælge mellem to ruter – enten den hurtige Trans Canada Highway eller den mere naturskønne 1A Highway.

    Dagens distance: 115 km

    Her bor du dag 1 & 2

    Elk + Avenue Hotel

    Hotellet har adresse på Banff Avenue og ligger i hjertet af den lille bjergby Banff, og stort set alt er inden for rækkevidde. Elk + Avenue Hote...

    Tilkøbsmuligheder

    Moraine Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? I nationalparken Banff midt i de canadiske Rocky Mountains finder du Moraine Lake Lodge. Denne historiske Lodge er placeret ved bredden af Moraine Lake og blot 15 km fra den verdensberømte Lake Louise. Hotellet tilbyder gratis guidede vandreturs-programmer samt kanoture i området, og når du kommer tilbage efter en dag fyldt med oplevelser tilbydes der te, kaffe og aftenforedrag om nationalparken.
    Moraine Lake Lodge tilbyder både værelser og hytter, som alle indeholder specialfremstillede og håndlavede træmøbler – tilgengæld finder du hverken TV eller telefoner på værelset. Der er internetadgang og telefon i lobbyen og Walter Wilcox Dining serverer delikate egnsretter til morgenmad og aftensmad. Cafeen Snowshoe byder på mere afslappet spisning, herunder charcuteri, lettere anretninger og is.

    Pris fra kr. 2.475 pr. person pr. nat (lavere priser udenfor 17/6-22/9, kontakt din rejsekonsulent for pris)

    Spørg efter pris.

  • Dag 2 Banff National Park

    Dagen er afsat til oplevelser i Banff – og der er mange muligheder. Du kan f.eks. begynde med at tage til en tur i højderne med Banff Gondola (entré inkl.), og udsigten fra toppen af Sulphur Mountain er uimodståelig. Der findes mange afmærkede vandrestier i Banff-området, og der er rig mulighed for at få en fredfyldt naturoplevelse ved en søerne med den intense turkis farve, der skyldes smeltevandet fra gletsjerne. Tag f.eks. til Moraine Lake, hvor bjergtinderne spejler sig i søen, og tager du frokosten med, er der er en god grund til at bliver her lidt længere Hvis du er interesseret i en aktiv dag, er der mulighed for at komme på rafting- og rideture, og du kan leje kano eller cykel.

    Banff National Park var den første nationalpark, der blev oprettet i Canada, og den primære årsag tilbage i 1885 var de varme kilder, som man ønskede at beskytte. Efter en dag i naturen er det oplagt at besøge Banff Upper Hot Springs (entré inkl.) og få en afslappende oplevelse i det varme vand samtidig med, at du kan nyde udsigten til bjergene.

    Tilkøbsmuligheder

    River rafting i Canadian Rockies

    En tur for hele familien - og en anderledes måde at opleve den majestætiske natur på. Turen går langs Kananaskis River med udsigt til smukke Canadian Rockies. Varighed ca. 2,5 timer. Inkl. transport fra/til Banff og Canmore og drikkevarer.

    Kr. 340 pr. voksen
    Kr. 160 pr. barn

    * Afgang: dagligt kl. 12 ( og kl. 15.45 fra 1. juli - 9.sep). Varighed: 1,5 timer

  • Dag 3 Banff - Lake Louise

    Følg Bow Valley Parkway til Lake Louise, og da det er en umådelig naturskøn strækningen, skal den tages i slow motion. Det er f.eks. en god ide at stoppe ved Johnston Canyon. Hvis du har tid, er der også gode vandremuligheder ved Johnston’s Canyon, hvor man via gangbroer, der ”hænger” på klippesiden, kan følge floden til Lower Johnston Falls. Lake Louise er absolut en af perlerne, når det drejser sig om smukke søer i Rocky Moutains.  Den lyser op med sin eventyrlige farve mellem de skovklædte og sneklædte bjerge. Ved søen er der et par gode vandremuligheder, som fører væk fra turiststrømmen, bl.a. til Lake Agnes Tea House.

    Dagens distance: 62 km

    Her bor du dag 3

    Lake Louise Inn

    Bo tæt på naturen med udsigt over smukke bjerge på Lake Louise Inn. Hotellet byder på en indendørs opvarmet pool og boblebade samt mulighed fo...

    Tilkøbsmuligheder

    Emerald Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Denne historiske lodge er smukt placeret ved bredden af Emerald Lake i Yoho National Park, og her bor du i hyggelige hytter, der mest af alt minder om en hyggelige stue. Stilen er dejlig rustik med en flot åben pejs, der er et dejligt badeværelse og god plads til at nyde livet – og nyde livet det kan du naturligvis også på terrassen. I hovedlodgen er der restaurant, lounge og bar, og restaurantens menuer er inspireret af den periode, hvor de første jernbaneskinner i Rocky Mountains blev lagt.

    Pris kr. 1.620 pr. person pr. nat (lavere priser udenfor juni-midt oktober, kontakt os for pris).

    Spørg efter pris.

  • Dag 4 Lake Louise – Jasper

    Denne dag koncentrerer sig om Icefields Parkway, som er vejen, der forbinder nationalparkerne Jasper og Banff. Det er 230 km med de flotteste naturscenerier og med gode chancer for at komme tæt på dyrelivet.

    Icefields Parkway snor sig mellem bjergene, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas The Bow og Sunwapta. Selv de mest malende beskrivelser vil aldrig yde naturen fuld retfærdighed – bedøm selv, når du står her med udsigt til sneklædte tinder med den blå himmel som baggrund. Du må ikke regne med, at de 230 km kan tilbagelægges i normalt tempo. Du bliver nemlig konstant fristet til et stop – det skal de flotte udsigter og spektakulære vandfald nok sørge for også de eventyrlige søer som f.eks. Peyto Lake med den intense turkise farve. Det er en god ide at tage frokosten med og indlægge en vandretur i dagens program. Cirka halvvejs mellem Banff og Jasper kommer du til Columbia Icefield, der er det største gletsjerområde i Nordamerika. Athabasca-gletsjeren er en af de otte gletsjere, som udgør Columbia Icefield. En tur med den terrængående bus til Athabasca-gletsjeren er et “must” (inkl.). Der overnattes  to nætter i Jasper.

    Dagens distance: 208 km

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur i the Rockies

    En tur på 20 min. med de mest eventyrlige bjerglandskaber. Der flyves over Cline Pass (2.900 m) til gletsjerne Cline, Lion og Lioness, og du kommer langt ”ind” i the Rockies. Helikopterturen begynder hos Rockies Heli 45 km fra Columbia Icefields.

    Kr. 1.280 pr. person

    * Afgang: flere gange dagligt. Varighed: 20 minutter

  • Dag 5 Oplevelser i Jasper National Park

    Du er garanteret en dag med naturoplevelser i overflod her nationalparken Jasper, der dækker et areal en halv gang større end Sjælland. Der findes vandrestier i alle længder og sværhedsgrader, så det er bare om at snøre vandrestøvlerne. Du kan også vælge at tage en tur til Maligne Lake, der har en usædvanlig naturskøn beliggenhed omgivet af snedækkede bjergtoppe, som spejler sig i den 22 km lange sø – den største i de canadiske Rocky Mountains. Oplev de skønne omgivelser på en sejltur til Spirit Island eller lej en kano og nyd naturen i dit eget tempo. Billedskønne udsigter kan man aldrig få nok af, og tager du en tur med Jasper Sky Tram til toppen af Whistler Mountain, får du en af dem. Heroppe i højderne bliver du præsenteret for den flotteste udsigt, og vil du bruge kræfter på det sidste stykke til fods til toppen, vil du se bjerglandskabet brede sig ud under dig 360 grader rundt.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur på Maligne Lake

    Natursceneriet ved Maligne Lake i nationalparken Jasper er lige så flot i virkeligheden som det, man ser på postkortene. En sejltur på Maligne Lake er en uovertruffen oplevelse, og der er fotostop ved Spirit Island, hvor det er muligt at komme i land. Maligne Lake ligger 48 km syd for Jasper.

    Kr. 470 pr. voksen
    Kr. 240 pr. barn

    * Afgang: mange gange dagligt. Varighed: 1,5 timer

  • Dag 6 Jasper – Edmonton

    Landskabet skifter efterhånden karakter, og prærielandskabet tager over, og mange steder er der tæt besat med pumpestationer, der henter ”det sorte guld” op fra undergrunden. North Saskatchewan River snor sig gennem Edmonton, der er provinshovedstaden i Alberta. Langs floden er der et langt sammenhængende grønt område, hvor by og natur smelter sammen – Downtown River Valley – og som er den største bypark i Canada. Du kan slutte dagen i den trendy bydel, Old Strathcona , hvor Whyte Avenue er livsnerven.

    Dagens distance: 365 km

  • Dag 7 En dag i Edmonton

    West Edmonton Mall konkurrerer med Mall of America i Minneapolis om at være det største shoppingcenter i Nordamerika! Her i West Edmonton Mall giver det virkelig mening at tale om ”shop amok”. Her er ikke mindre end 800 butikker, men man kan også blive underholdt på alle tænkelige måder f.eks. i verdens næststørste indendørs vandland og i Galaxyland, der er en kæmpemæssig forlystelsespark med bl.a. verdens længste indendørs rutsjebane. På et eller andet tidspunkt får de fleste nok, og så er Elk Island National Park øst for Edmonton stedet at tage til.

  • Dag 8 Edmonton – Drumheller

    Ruten går gennem Alberta Badlands – et barsk og øde landskab, men også et fascinerende landskab med de karakteristiske ”hoodoos”. I området omkring Drumheller fandt man de første dinosaurskelletter i 1884, og siden er der blevet fundet forskellige arter af dinosaurer, der levede her for 75 mio. år siden. The Royal Tyrrell Museum (entré inkl.) har verdens største samling af dinosaurskelletter: Her kan man bl.a. se Albertosaurus, som var den første dinosaur, der blev fundet i området, og en lang række komplette skelletter, der sætter gang i fantasien, når man står ansigt til ansigt med dem.

    Dagens distance: 280 km

  • Dag 9 Drumheller - Calgary

    Bilen afleveres, og der er afrejse fra Calgary. Turen kan forlænges med ekstra dage, hvis du vil opleve Calgary.

    Dagens distance: 135 km

  • Dag 10 Ankomst til Danmark
  • Ekstra Tilkøbsudflugter

    Udforsk Canadas natur og dyreliv yderligere ved at tage på en tilkøbstur eller udflugt.

    Tilkøbsmuligheder

    Isbjørne-safari ved Ishavet – 6-dages tur

    Den afsidesliggende by, Churchill, i den nordlige del af provinsen Manitoba har status som verdens ”isbjørnehovedstad”. Her på kanten af Ishavet kan du møde det største rovdyr, der holder til på land – og det skulle være helt unødvendigt at fortælle, at der er tale om en ”once in a lifetime experience”! Du tager bl.a. på isbjørne-safari i tundralandskabet, og transportmidlet er et specialbygget terrængående køretøj, der er indrettet, så der er optimale muligheder for at iagttage isbjørnene. Du kan også være heldig at se polarræve, rensdyr og ulve – og en af de andre dage, kan du glæde dig til hvalsafari i Hudson Bay. Læs meget mere om den spændende tur og se dagsprogrammet her

    Kr. 24.180 pr. person

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 9 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med en selvrisiko på CAD 800
  • 8 overnatninger på hotel
  • Morgenmad dag 9
  • Entré til Banff Upper Hot Springs eller Miette Hot Springs
  • Tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
  • Tur med Banff Gondola
  • Entré til Royal Tyrrell Museum
  • Kørselsvejledning på engelsk
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 10760
01. september 2018 - 28. september 2018 Fra kr. 10190
29. september 2018 - 11. oktober 2018 Fra kr. 8985
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 7870
01. september 2018 - 28. september 2018 Fra kr. 7490
29. september 2018 - 11. oktober 2018 Fra kr. 6665
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 6420
01. september 2018 - 28. september 2018 Fra kr. 6135
29. september 2018 - 11. oktober 2018 Fra kr. 5535
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Andre oplysninger:

Pris pr. barn fra 1. maj – 11. oktober 2018: Fra kr. 485.
Børn er til og med 10 år.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 900.000 indbyggere Største by Toronto med 2.6 mio. indbyggere
    • Befolkning: 34,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km2
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.