Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Totem Peaks – Vancouver & nationalparker i det vestlige Canada

18 dages kør-selv-ferie fra kr. 13370

Om rejsen

Naturen i Canada er i mange områder næsten lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere tog ud for at finde lykken. På denne kør-selv-tur i Canada er de største highlights i Rocky Mountains krydret med en fantastisk færgetur gennem Inside Passage til Vancouver Island. På Vancouver Island står naturoplevelserne også i kø, og her er der chance for at se både hvaler og delfiner.

Glæd dig også til at køre på den 3.000 km lange Yellowhead Highway, som bl.a. går gennem de majestætiske Canadian Rockies og forbi brusende floder og spejlblanke søer. Selv om naturen på denne rejse har hovedrollen, er der også rig mulighed for at opleve den oprindelige kultur og tiden, hvor guldfeberen rasede.

Highlights

  • De kendte nationalparker i Rocky Mountains
  • Sejltur i Desolation Sound og Toba-fjorden
  • Den naturskønne Icefields Parkway
  • Lake Louise, Peyto Lake og Maligne Lake
  • Sejltur gennem Inside Passage
  • Victoria på Vancouver Island
  • Tur med “snocoach” til Athabasca-gletsjeren
  • Quw’utsun’ Heritage Village – en historisk fortælling om den oprindelige befolkning

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Vancouver

    Ankomst til Vancouver, hvor bilen hentes. Vancouver ligger smukt placeret ved Stillehavet, og det vil du kunne se fra toppen af Grouse Mountain. En tur igennem Chinatown, bydelen Gastown og Stanley Park er også oplagt.

    Her bor du dag 1

    Rosedale on Robson Suite Hotel

    Hotellet har en ideel beliggenhed på hjørnet af Robson St. og Hamilton St. i downtown, og du kommer til at bo tæt på både seværdigheder og sh...

    Tilkøbsmuligheder

    Sunset Dinner Cruise

    Nyd en aften på vandet om bord på dette middags-cruise i Vancouver. Turen afgår fra Coal Harbour, og undervejs kan du nyde både maden og udsigten til Vancouvers skyline, Stanley Park, strandene ved English Bay og byens lys og liv i False Creek - det hele akkompagneret af live musik ombord.

    Kr. 600 pr. voksen
    Kr. 505 pr. barn

    * Afgang: dagligt fra maj til oktober kl. 19.00. Varighed: 2,5 timer. Inkl. buffet middag.

    Gourmet-oplevelser i Vancouver

    I selskab med en kulinarisk guide kommer du på en vandring gennem storbyen til gourmet-restauranter, får smagsprøver på lokale delikatesser og lokale vine og hører om, hvad der sker på storbyens gourmet-scene. Turen er en fornøjelse for smagsløgene og slutter hos et prisvindende ”gelateria”. Inkluderer  4 retter, 14 smagsprøver og 4 drikkevarer med alkohol.  

    Kr. 925 pr. voksen
    Kr. 705 pr. barn

    * Afgang: mandag, torsdag, fredag, lørdag og søndag. Varighed ca. 3 timer.

  • Dag 2 Vancouver – Victoria

    Turen går videre mod Victoria, som er hovedstad i British Columbia. På vejen kan du gøre holdt i fiskerbyen Steveston, som engang var hjem for den største fiskerhavn og konservesfabrik på vestkysten. I dag er Georgia Cannery-bugten et nationalhistorisk sted, hvor du kan få et glimt af områdets stolte fortid. Fortsæt til Tsawwassen Ferry Terminal og tag færgen til Vancouver Island. Køreturen til Butchart Gardens (entré inkl.) er kort, men med overvældende natur, og kort efter ankommer du til Victoria, som siges at være den mest engelske by i Canada. Kigger du indenfor på The Empress Hotel til ”afternoon tea”, vil du se en af grundene.

    Dagens distance: 70 km

    Her bor du dag 2

    Doubletree by Hilton Victoria

    Doubletree by Hilton er placeret blot 5 minutters gang fra havnen og 8 minutter fra Victorias centrum. Hotellet tilbyder faciliteter som restaurant...

    Tilkøbsmuligheder

    Hvalsafari fra Victoria

    Planlægger du en tur til Vancouver Island, er hvalsafari ved Victoria et must. Her er der gode chancer for at se spækhuggere, gråhvaler og vågehvaler, og måske dukker der marsvin og sæler op. Der er både en marinebiolog og naturvejleder med om bord. Turen begynder ved Inner Harbour i Victoria og tager 3 timer. Du vælger selv om du vil sejle i en overdækket båd eller en Zodiac!

    Kr. 565 pr. voksen
    Kr. 375 pr. barn

    * Afgang: mange gange dagligt. Varighed: 3 timer

  • Dag 3 Victoria – Quadra Island

    På turen til Quadra Island kan du stoppe i Quw’utsun’ Heritage Village, hvor du får et indblik i livet for folket på den nordvestlige kyst. Du kan også besøge Chemainus og se de mange vægmalerier, der pryder husmurene og fortæller områdets historie. Ved sen eftermiddag ankommer du til Campbell-floden, hvor du tager færgen til Quadra Island og bor to nætter på April Point Resort.

    Dagens distance: 270 km

    Her bor du dag 3 & 4

    April Point Resort

    Resortet ligger på Quadra Island omgivet af flotte kyster og frodig natur. Fra dit værelse får du udsigten over Discovery Passage eller Peaceful...

    Tilkøbsmuligheder

    Grizzlybjørnesafari på Vancouver Island, Campbell River

    Turen begynder i Campbell River på Vancouver Island, hvorfra der sejles til Bute Inlet på fastlandet. Herfra går turen videre med minibus til ”bjørneland”. Fra udsigtsplatforme er du på første parket, når bjørnene fisker efter laks i de brusende floder. Inkl. picnic-frokost. Turen tager 7 timer og finder sted dagligt fra 1/9-15/10.

    Kr. 3.115 pr. person

    * Afgang: dagligt kl 12. Varighed: 7-8 time

  • Dag 4 Quadra Island

    I dag er det tid til en sejltur gennem bjergtagende Desolation Sound og den majestætiske Toba-fjord og mulighed for at se sorte bjørne i deres naturlige omgivelser. På turen besøger du også Mitlenatch Island Nature Provincial Park and Bird Sanctuary og har mulighed for at se søløver, delfiner, ørne, ulve, hjorte og meget mere.

    Tilkøbsmuligheder

    Knight Inlet Lodge – 4-dages tur

    Knight Inlet er en 100 km lang fjord, som skærer sig gennem enorme gletsjere i bjergene ved Canadas vestkyst. Denne uberørte vildmark er hjemsted for grizzly- og sortbjørne, som hvert forår kommer ud af deres hi og leder efter mad, og om efteråret fanger de laks i Glendale-floden. Området er også kendt for sin store koncentration af spækhuggere og pukkelhvaler. Det rige dyreliv kan du bl.a. se på en bådtur og en guidet tur til en platform, hvor bjørnene gerne færdes. Knight Inlet Lodge er en flydende lodge, der befinder sig 60 km fra flodens udmunding. Lodgen befinder sig midt i et område, som er kendt for sit rige dyreliv, og der bliver rig mulighed for at se efter de forskellige arter, når der er sejlturs- og vandreekskursioner ud i naturen. Efter en lang dags oplevelser kan du sætte dig til rette på lodgen, som bl.a. specialiserer sig i velsmagende retter med fisk- og skaldyr, og nyde en dejlig middag, mens mørket sænker sig. Læs mere om 4-dages turen her  

    Kr. 16.885 pr. person

    Farewell Harbour Lodge – 4-dages tur

    Langt væk fra alfarvej ligger Farewell Harbour Lodge på Berry Island, som man kun kan komme flyvende eller sejlende til. Så det siger sig selv, at der her er tale om en både usædvanlig og uforglemmelig Canada-oplevelse. Den ene del af oplevelsen står lodgen for. Farewell Harbour Lodge emmer af atmosfære og gæstfrihed, og det særlige er, at der kun er 12 værelser på logden. Den anden del står naturen for – og den er slet og ret ubeskrivelig. Du oplever de storslåede omgivelser med en af lodgens naturguider i en lille eksklusiv gruppe. Og du er med til at fastlægge dagens program, når der tidligt om morgenen sejles ud i naturen. Da der maksimum er otte personer i båden, er det muligt bl.a. at komme tæt på bjørnene, når de leder efter føde i vandkanten. Læs mere om 4-dages turen her

    Kr. 19.970 pr. person

  • Dag 5 Quadra Island – Port Hardy

    Denne morgen tager du færgen tilbage til Vancouver Island og fortsætter din rejse mod nord. Tæt på Port McNeill kan du tage på en spækhuggersafari i Johnstone-strædet. Dagens rejse slutter i Port Hardy.

    Dagens distance: 240 km

    Her bor du dag 5

    Quarterdeck Inn

    Hotellet er beliggende i Port Hardy lige ned til lystbådehavnen, hvorfra du blandt andet kan tage på hvalsafari. Værelserne er rummelige og mode...

    Tilkøbsmuligheder

    Telegraph Cove

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Den lille perle Telegraph Cove gemmer sig på Vancouver Islands nordøstlige kyst. Den maleriske by er om sommeren en stor attraktion, og den lille vig summer af aktivitet – både fra fiskere og fra turister, som skal på eventyr på havet. I området er der rig mulighed for at spotte hvaler, både på en arrangeret sejltur eller på en stille tur i kajak.
    Telegraph Cove Resort udbyder en række forskellige overnatningsmuligheder, lige fra historiske hytter til moderne hotelværelser. Uanset om du foretrækker en af de gamle håndbyggede hytter, det moderne lejlighedskompleks placeret direkte på havnen eller måske det nye lodge med udsigt over bugten, vil du opleve følelsen af at træde tilbage i tiden – nogle af husene er mere end 100 år gamle! De historiske hytter har bevaret deres originale charme – både udvendigt og indvendigt – og er alle placeret rundt om havnepromenaden og er alle moderniseret med eget køkken og bad. Lejlighedskomplekset er placeret direkte over vandet på havnen, og alle værelser er udstyret med køkken, TV og fantastisk udsigt over marinaen og havet. Det nye lodge er placeret på toppen af en bakkeskråning med udsigt over bugten og alle 24 værelser har fantastisk udsigt over Johnstone-strædet – Telegraph Cove Resort har med andre ord noget for enhver smag!

    Pris kr. 875 pr. person pr. nat (lavere priser uden for juli-september, kontakt os for pris)

    Spørg efter pris.

    Knight Inlet Lodge – 4-dages tur

    Knight Inlet er en 100 km lang fjord, som skærer sig gennem enorme gletsjere i bjergene ved Canadas vestkyst. Denne uberørte vildmark er hjemsted for grizzly- og sortbjørne, som hvert forår kommer ud af deres hi og leder efter mad, og om efteråret fanger de laks i Glendale-floden. Området er også kendt for sin store koncentration af spækhuggere og pukkelhvaler. Det rige dyreliv kan du bl.a. se på en bådtur og en guidet tur til en platform, hvor bjørnene gerne færdes. Knight Inlet Lodge er en flydende lodge, der befinder sig 60 km fra flodens udmunding. Lodgen befinder sig midt i et område, som er kendt for sit rige dyreliv, og der bliver rig mulighed for at se efter de forskellige arter, når der er sejlturs- og vandreekskursioner ud i naturen. Efter en lang dags oplevelser kan du sætte dig til rette på lodgen, som bl.a. specialiserer sig i velsmagende retter med fisk- og skaldyr, og nyde en dejlig middag, mens mørket sænker sig. Læs mere om 4-dages turen her  

    Kr. 16.885 pr. person

    Farewell Harbour Lodge – 4-dages tur

    Langt væk fra alfarvej ligger Farewell Harbour Lodge på Berry Island, som man kun kan komme flyvende eller sejlende til. Så det siger sig selv, at der her er tale om en både usædvanlig og uforglemmelig Canada-oplevelse. Den ene del af oplevelsen står lodgen for. Farewell Harbour Lodge emmer af atmosfære og gæstfrihed, og det særlige er, at der kun er 12 værelser på logden. Den anden del står naturen for – og den er slet og ret ubeskrivelig. Du oplever de storslåede omgivelser med en af lodgens naturguider i en lille eksklusiv gruppe. Og du er med til at fastlægge dagens program, når der tidligt om morgenen sejles ud i naturen. Da der maksimum er otte personer i båden, er det muligt bl.a. at komme tæt på bjørnene, når de leder efter føde i vandkanten. Læs mere om 4-dages turen her

    Kr. 19.970 pr. person

  • Dag 6 Port Hardy – Prince Rupert

    Denne dag venter en uforglemmelig sejltur langs kysten fra Vancouver Island til Prince Rupert, som er den næststørste by på British Columbias kyst. Strækningen er kendt som en del af Inside Passage og er en stor naturoplevelse. Under den 15 timer lange sejltur ser du snedækkede bjergtinder, frodige skove og dramatiske fjorde med chance for at se både hvaler og delfiner.

    Dagens distance: 365 km

    Her bor du dag 6

    Prestige Prince Rupert Hotel

    Hotellet ligger i hjertet af den historiske by Prince Rupert, hvor du blandt andet kan besøge byens butikker eller lokale restauranter. Du har ogs...

    Tilkøbsmuligheder

    Great Bear Nature Lodge – 4-dages tur

    Et ophold på Great Bear Lodge er bogstaveligt talt et besøg midt i bjergtagende, uberørt natur, hvor kun grizzlybjørne og andre vilde dyr bebor området. Du kommer til at bo på en flydende lodge midt i Great Bear Rainforest, som er en af de største uspolerede tempererede regnskove i verden. Lodgen har otte soveværelser, hvilket betyder, at der kun vil være max 16 gæster i området ad gangen. Det gør oplevelsen til noget helt særligt og intimt og gør det nemmere at komme helt tæt på bjørnene, når de fanger laks i floden eller gumler i vilde bær – eller måske endda viser deres unger, hvordan man finder føde. Både morgen og eftermiddag er der indlagt guidede ture ud i området, hvor der ud over bjørne også lever ulve, oddere, mink, skovmårer og hvidhovedede havørne. Alle ture fra Great Bear Lodge er guidet af vidende vildmarks-biologer, så du er garanteret et unikt indblik i en verden, som kun få mennesker får fornøjelsen af at opleve. Efter en dag fyldt med oplevelser i vildmarken kan du se frem til at komme hjem til et ægte vildmarks-gourmetmåltid, hvor friske råvarer og respekt for naturen såvel som velsmag afspejles i retterne. Læs evt. mere om 4-dages turen her

    Kr. 13.960 pr. person

  • Dag 7 Prince Rupert – Smithers

    Følg den bugtende og smalle Yellowhead Highway, som følger floden Skeena det meste af vejen. Fortsæt gennem minebyen Terrace og videre til Smithers, hvor der er glimrende muligheder for udendørs aktiviteter. Byen ligger midt i Bulkley Valley for foden af Hudson Bay Mountain, som er kendt for sit fine, tørre puddersne – perfekt for skisports-entusiaster.

    Dagens distance: 365 km

    Her bor du dag 7

    Prestige Hudson Bay Lodge

    Hotellet ligger i byen Smithers med udsyn til Hudson Bay Mountain. Byen byder på spændende historie og mange udendørs aktiviteter, så du både...

  • Dag 8 Smithers – Prince George

    Forlad Smithers og fortsæt langs Yellowhead Highway. Kør igennem Houston, som er kendt som landets ”regnbueørred-hovedstad”, og fortsæt gennem Burns Lake, Vanderhoof og videre til Prince George. Prince George er placeret, hvor de to floder Fraser og Nechako mødes, og mange af byens parker har indlagt vandrestier med eminente udsigter langs flodbredderne.

    Dagens distance: 372 km

    Her bor du dag 8

    Sandman Signature Hotel & Suites

    Hotellet ligger i Prince George, hvor du både kan opleve natur, men også besøge et af byens mange shoppingcentre. De komfortable værelser er in...

  • Dag 9 Prince George – Jasper

    Fra Prince George følger ruten Yellowhead Highway og går forbi Mount Robson – det højeste bjerg i de canadiske Rocky Mountains. Bjergpas og brusende floder dukker op langs hele ruten, og dagen ender i byen Jasper, der har tilnavnet ”Jewel of the Rockies”. Du overnatter på hotel i Jasper de næste to nætter.

    Dagens distance: 375 km

  • Dag 10 Jasper

    Brug dagen på at udforske denne charmerende bjergby, hvor utallige enestående naturscenerier ligger inden for kort afstand. Du kan tage svævebanen op til Whistler Mountain eller besøge Maligne Lake, som velfortjent er en af de mest fotograferede søer i verden. Her kan du f.eks. tage på et 90-minutters cruise mod den sydlige ende af søen, hvor der ved Spirit Island er tid til at tage din egen version af et billede af den fotogene sø.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur på Maligne Lake

    Natursceneriet ved Maligne Lake i nationalparken Jasper er lige så flot i virkeligheden som det, man ser på postkortene. En sejltur på Maligne Lake er en uovertruffen oplevelse, og der er fotostop ved Spirit Island, hvor det er muligt at komme i land. Maligne Lake ligger 48 km syd for Jasper.

    Kr. 470 pr. voksen
    Kr. 240 pr. barn

    * Afgang: mange gange dagligt. Varighed: 1,5 timer

  • Dag 11 Jasper – Banff

    Dagens naturskønne rute på Icefields Parkway fører dig gennem en tilsyneladende uendelig række af majestætiske bjerge, forrevne klippeformationer, enorme gletsjere og uberørte turkisblå søer. På vejen kan du stoppe og nyde synet af den største gletsjer i Canadian Rockies, Columbia Icefield, og tage på en ”Ice Explorer”-tur ud på gletsjeren – den er inkluderet i rejsens pris. Du kommer til at gå på gletsjeren og kan drikke fra det rindende vand, der løber i kolde strømme fra gletjseren. Turen med den terrængående bus – “en snocoach” – til gletsjerlandskabet er en enestående oplevelse.

    Hold også øje med Sarbach-gletsjeren, Peyto Lake og Bow Lake, inden du ankommer til Lake Louise. Herfra kører du langs Bow River via Bow Valley Parkway og har derved mulighed for at stoppe ved Johnston Canyon og gå langs vandrestien til enten de øvre eller nedre brusende vandfald, inden du fortsætter til Banff.

    Dagens distance: 265 km

    Her bor du dag 11 & 12

    Elk + Avenue Hotel

    Hotellet har adresse på Banff Avenue og ligger i hjertet af den lille bjergby Banff, og stort set alt er inden for rækkevidde. Elk + Avenue Hote...

    Tilkøbsmuligheder

    Emerald Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Denne historiske lodge er smukt placeret ved bredden af Emerald Lake i Yoho National Park, og her bor du i hyggelige hytter, der mest af alt minder om en hyggelige stue. Stilen er dejlig rustik med en flot åben pejs, der er et dejligt badeværelse og god plads til at nyde livet – og nyde livet det kan du naturligvis også på terrassen. I hovedlodgen er der restaurant, lounge og bar, og restaurantens menuer er inspireret af den periode, hvor de første jernbaneskinner i Rocky Mountains blev lagt.

    Pris kr. 1.620 pr. person pr. nat (lavere priser udenfor juni-midt oktober, kontakt os for pris).

    Spørg efter pris.

    Moraine Lake Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? I nationalparken Banff midt i de canadiske Rocky Mountains finder du Moraine Lake Lodge. Denne historiske Lodge er placeret ved bredden af Moraine Lake og blot 15 km fra den verdensberømte Lake Louise. Hotellet tilbyder gratis guidede vandreturs-programmer samt kanoture i området, og når du kommer tilbage efter en dag fyldt med oplevelser tilbydes der te, kaffe og aftenforedrag om nationalparken.
    Moraine Lake Lodge tilbyder både værelser og hytter, som alle indeholder specialfremstillede og håndlavede træmøbler – tilgengæld finder du hverken TV eller telefoner på værelset. Der er internetadgang og telefon i lobbyen og Walter Wilcox Dining serverer delikate egnsretter til morgenmad og aftensmad. Cafeen Snowshoe byder på mere afslappet spisning, herunder charcuteri, lettere anretninger og is.

    Pris fra kr. 2.475 pr. person pr. nat (lavere priser udenfor 17/6-22/9, kontakt din rejsekonsulent for pris)

    Spørg efter pris.

    Helikoptertur i the Rockies

    En tur på 20 min. med de mest eventyrlige bjerglandskaber. Der flyves over Cline Pass (2.900 m) til gletsjerne Cline, Lion og Lioness, og du kommer langt ”ind” i the Rockies. Helikopterturen begynder hos Rockies Heli 45 km fra Columbia Icefields.

    Kr. 1.280 pr. person

    * Afgang: flere gange dagligt. Varighed: 20 minutter

  • Dag 12 Banff

    Hele dagen er fri til at udforske nationalparken Banff og det omkringliggende område. I byen finder du masser af spændende underholdning på caféer, museer, i butikker og barer. I rejsens pris er der i dag inkluderet en tur med Banff Gondola – en svævebane med kabiner, hvorfra du får et panoramisk udsyn over Bow Valley. Der er også inkluderet et besøg i de varme mineral-pools ved Upper Hot Springs – så husk badetøjet!

  • Dag 13 Banff – Sun Peaks

    Læg Banff bag dig og kør mod Yoho National Park, hvor du krydser Continental Divide. Fortsæt gennem Glacier National Park og ”Rogers Pass”, hvor spektakulære udsigter til bjergene dukker op en efter en. Glacier National Park er, som navnet antyder, fyldt med gletsjere og er midtpunktet i et stort naturområde, som populært kaldes ”Kontinentets krone”. Det er altså ikke svært at forestille sig, at der her venter et besøg i spektakulær natur.

    Turen fortsætter videre gennem Monashee Mountain Range og forbi den bjergtagende udsigt til Shuswap Lake.

    Dagens distance: 500 km

    Her bor du dag 13

    Nancy Greene’s Cahilty Lodge

    Hotellet ligger tæt på den hyggelige by Sun Peaks og dermed kun få trin fra butikker og restauranter. Der er flere faciliteter som udendørs og ...

    Tilkøbsmuligheder

    River rafting i Canadian Rockies

    En tur for hele familien - og en anderledes måde at opleve den majestætiske natur på. Turen går langs Kananaskis River med udsigt til smukke Canadian Rockies. Varighed ca. 2,5 timer. Inkl. transport fra/til Banff og Canmore og drikkevarer.

    Kr. 340 pr. voksen
    Kr. 160 pr. barn

    * Afgang: dagligt kl. 12 ( og kl. 15.45 fra 1. juli - 9.sep). Varighed: 1,5 timer

  • Dag 14 Sun Peaks – Gold Bridge

    Begynd dagen med at køre langs Logan Lake Route til guldfeberbyen Cache Creek og igennem Lillooet, som er kendt som knudepunktet for guldfeberens rasen i 1800-tallet. I dag er området hjem for Canadas største produktion af lægemidlet ginseng. Efter Lillooet kører du to timer på en grusvej til Tyax Mountain Lake Resort, som grænser ned til bredden af Tyaughton Lake.

    Dagens distance: 330 km

    Her bor du dag 14 & 15

    Tyax Lodge & Heliskiing – Gold Bridge

    Dette resort ligger ved Tyanghton-søen i den sydlige del af British Columbia og tilbyder sine gæster luksuriøse oplevelser i et afsidesliggende ...

  • Dag 15 Tyax Lodge & Heliskiing

    Tyax-resortet byder på et væld af aktiviteter for rejsende i alle aldre. Vi foreslår at tage på en kano- eller bådtur på søen – leje af både koster ikke ekstra.

    Her er også mulighed for rigtig ”western horseback riding”, guidede fluefiskerture, fluebinding og mountainbike-ture for enhver smag og fysisk form. Du kan også tage på flyveture over Chilcotin-vildmarken og blive sat af ved afsidesliggende bjergsøer – og selvfølgelig blive bragt hjem igen.

  • Dag 16 Gold Bridge – Whistler

    I dag kører du tilbage mod Lillooet på Duffey Lake Road til Whistler. År efter år bliver Whistler kåret som det bedste skisportssted i Nordamerika, men her er også skønt om sommeren. Her kan du f.eks. udforske området på cykel eller på en af de mange vandreruter, som går forbi sprudlende vandfald og ældgamle skove. Om vinteren er en del af vandreruterne lukkede – til gengæld er der så mulighed for at tage snesko på og begive sig ud på de åbne vinterruter.

    Dagens distance: 150 km

    Her bor du dag 16

    The Listel Hotel

    Listel Hotel ligger i hjertet af Whistler i gåafstand til shopping og restauranter. Hotellets prisvindende restaurant Barefoot Bistro byder på l...

    Tilkøbsmuligheder

    Svævebanen Peak to Peak - Whistler

    Den nye 4,4 km lange svævebane mellem Whistler og Blackcomb-bjergene har slået rekorden som verdens længste og byder på en overvældende naturoplevelse med udsigt til søer og skove, gletsjere og bjergtoppe. Besøg også Peak to Peak Viewing Gallery, som giver dig mulighed for at se, hvordan svævebanen fungerer.

    Kr. 385 pr. voksen
    Kr. 195 pr. barn

    * Prisen inkluderer: adgang til svævebaner og 50 km vandrestier i området.

  • Dag 17 Whistler – Vancouver

    Forlad Whistler og kør langs den smukke Sea-to-Sky Highway mod Vancouver. Højdepunkter på vejen inkluderer det imponerende vandfald Shannon Falls, som er det tredjehøjeste i British Columbia, og Stawamus Chief Rock, som tiltrækker klatrere fra hele verden.

    I Vancouver lufthavn afleveres bilen i lufthavnen, og turen går hjem mod Danmark.

    Dagens distance: 122 km

    Tilkøbsmuligheder

    West Coast Wilderness Lodge

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? West Coast Wilderness Lodge befinder sig på kanten af vildmarken med spektakulære udsigter over Hotham-fjorden og Jervis-flodmundingen. Lodgen tilbyder alt, hvad hjertet kan begære af friluftsaktiviteter, naturoplevelser og spændende gourmet-retter. På lodgen er der en restaurant, en loungebar med udendørs terrasse, spillerum, boblebade og spa-afdeling. Der er desuden mulighed for at låne cykler, så der er mulighed for at opleve lokalområdet på to hjul.
    På værelserne er der dobbeltseng, sattelit-tv, gratis wi-fi, minibar og kaffehjørne og en privat balkon med udsigt til grønne cedertræer og bregner. Det er muligt at opgradere for et mindre beløb og få en vidunderlig udsigt over de smukke vande.

    Forest View Room fra kr. 635 eller Ocean View suite fra kr. 1.175

    Spørg efter pris.

  • Dag 18 Ankomst til Danmark
  • Ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Banff eller Vancouver? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng i 2-personers værelse | Totem Peaks - Vancouver & nationalparker i det vestlige Canada

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.100 pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Totem Peaks - Vancouver & nationalparker i det vestlige Canada

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 880 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Totem Peaks - Vancouver & nationalparker i det vestlige Canada

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 685 pr. person

  • Ekstra Tilkøbsture

    Udforsk Canadas natur og dyreliv yderligere ved at tage på en tilkøbstur eller udflugt.

    Tilkøbsmuligheder

    Isbjørne-safari ved Ishavet – 6-dages tur

    Den afsidesliggende by, Churchill, i den nordlige del af provinsen Manitoba har status som verdens ”isbjørnehovedstad”. Her på kanten af Ishavet kan du møde det største rovdyr, der holder til på land – og det skulle være helt unødvendigt at fortælle, at der er tale om en ”once in a lifetime experience”! Du tager bl.a. på isbjørne-safari i tundralandskabet, og transportmidlet er et specialbygget terrængående køretøj, der er indrettet, så der er optimale muligheder for at iagttage isbjørnene. Du kan også være heldig at se polarræve, rensdyr og ulve – og en af de andre dage, kan du glæde dig til hvalsafari i Hudson Bay. Læs meget mere om den spændende tur og se dagsprogrammet her

    Kr. 24.180 pr. person

  • Ekstra Kom med på et krydstogt

    Slut din rejse med manér og tag med på et fantastisk krydstogtseventyr.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen med et krydstogt Alaska

    Forkæl jer selv, og forlæng kør-selv-turen med en uges krydstogt med alt inkluderet. Skibet sejler fra Vancouer, op langs den canadiske vestkyst til Alaska. Listen over skibets guidede ture, som du bestiller og betaler om bord, er næsten endeløs. Det store udvalg dækker alle interesser og aktivitetsniveauer. Her er fotosafarier blandt det rige dyreliv, fisketure, ture med vandflyver eller helikopter, mulighed for whale watching og sidst men ikke mindst muligheden for en tur ud i vildmarken for at kigge efter bjørne? Dagsprogram: Dag 1 - Afgang fra Vancouver. Dag 2 - Sejlads igennem Inside Passage. Dag 3 - Icy Strait Point. Dag 4 - Hubbard Glacier. Dag 5 - Juneau. Dag 6 - Ketchikan. Dag 7 - Til søs. Dag 8 - Afslutning på krydstogtet i Vancouver.    

    Kr. 10.995 pr. person

  • Dag 1-16 Opgradér hotel

    Ønsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.

    Dag 1: Rosedale on Robson Suite Hotel

    Dag 2: Inn at Laurel Point

    Dag 3 & 4: April Point Resort

    Dag 5: Quarterdeck Inn

    Dag 6: Prestige Prince Rupert Hotel

    Dag 7: Prestige Hudson Bay Lodge

    Dag 8: Sandman Signature Hotel & Suites

    Dag 9 & 10: Sawridge Inn

    Dag 11 & 12: Banff Caribou Lodge

    Dag 13: Sun Peaks Grand Hotel

    Dag 14 & 15: Tyax Lodge & Heliskiing

    Dag 16: Delta Whistler Village Suites

    Pris pr. person kr. 710 i dobbeltværelse, kr. 550 i 3-pers. værelse og kr. 480 i 4-pers. værelse  (lægges oven i prisen i skemaet).

    OBS! Hvis du ønsker at opgradere på enkelte hoteller/dage, så kontakt en af vores rejseeksperter på 70 22 66 00 eller på verden@risskov.com.

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 17 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på CAD 800
  • 16 overnatninger på hotel
  • 2 x morgenmad
  • Entré til Butchart Gardens dag 2
  • Entré til Banff Upper Hot Springs dag 12
  • Banff Gondola dag 12
  • Alle færgestrækninger inkl. Inside Passage
  • Tur med "snocoach" til Athabasca-gletsjeren
  • Kørselsvejledning på engelsk udleveres på første hotel
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 21560
01. september 2018 - 09. september 2018 Fra kr. 20535
15. juni 2019 - 09. juli 2019 Fra kr. 20895
10. juli 2019 - 21. august 2019 Fra kr. 21895
22. august 2019 - 09. september 2019 Fra kr. 20895
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 16440
01. september 2018 - 09. september 2018 Fra kr. 15755
15. juni 2019 - 09. juli 2019 Fra kr. 16060
10. juli 2019 - 21. august 2019 Fra kr. 16730
22. august 2019 - 09. september 2019 Fra kr. 16060
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. juli 2018 - 31. august 2018 Fra kr. 13880
01. september 2018 - 09. september 2018 Fra kr. 13370
15. juni 2019 - 09. juli 2019 Fra kr. 13625
10. juli 2019 - 21. august 2019 Fra kr. 14125
22. august 2019 - 09. september 2019 Fra kr. 13625
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Andre oplysninger:

Pris pr. barn fra 15. juni – 09. september 2019 kr. 2.110.
Børn er til og med 10 år

Afgang fra Vancouver ulige datoer i juni, juli og september, lige datoer i august (15/6-9/9 2018)

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 900.000 indbyggere Største by Toronto med 2.6 mio. indbyggere
    • Befolkning: 34,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km2
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.