Ring til os Åbent nu 70 22 66 00

Tværs gennem Canada i tog og bil

13-dages kør-selv-ferie fra 15.350 kr. pr. person

Med denne kør-selv-ferie tværs gennem Canada får du en uforglemmelig oplevelse, som du sent vil glemme! Vi har nemlig samlet de bedste oplevelser i både det østlige og vestlige Canada på denne tur. Eventyret begynder med storbyoplevelser i Toronto, som senere bliver afløst af storslået natur og lækker vinsmagning. Herefter kan du slappe af og nyde en 3-dages togtur med canadiske VIA Rail, der tager dig til de fantastiske Rocky Mountains. Herfra er det din tur til at sidde bag rattet, når turen fortsætter gennem de Canadiske Rockies og byder på både natur, sejlture og historie.

Også inkluderet i prisen

  • Tur til Niagara Falls
  • Entré til Upper Hot Springs eller Miette Hot Springs
  • Tur med Ice Explorer til Athabasca-gletsjeren
  • Glacier Skywalk
  • Entré til Banff Gondola
  • Entré til Historic Hat Creek

Highlights

  • Dagstur til Niagara Falls
  • Togtur om bord på VIA Rail
  • Sejltur på Maligne Lake i Jasper
  • Athabasca-gletsjeren
  • Varme kilder i Banff
  • Historic Hat Creek

Anmeldelser fra tidligere rejsende til Canada

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Toronto

    Canada-eventyret starter i Toronto, der er den største by i Canada og en af verdens mest multikulturelle metropoler. Med sin imponerende skyline, er Toronto det canadiske svar på New York med masser af storbystemning, museer, shopping og unikke bykvarterer. Her er mere end 100 forskellige etniske grupper, der alle har sat sit præg på gadebilledet, og de mange etniske bydele byder på spændende, kulinariske oplevelser.

    Her bor du dag 1 & 2

    Chelsea Hotel

    Hotellet er beliggende centralt i Toronto, så du nemt kan udforske byens mange attraktioner og seværdigheder. Der er mange gode faciliteter, heri...

  • Dag 2 Dagstur til Niagara Falls med vinsmagning og spektakulære udsigter

    I dag kan du glæde dig til en afslappende bustur til Niagara-halvøen, hvor verdensvidunderet Niagara Falls har hjemme. Niagara Falls er både navnet på det storslåede vanfald og den lille by, hvor de ligger, og herfra er der frit udsyn til det 670 m brede Horseshoe-vandfald. Få den ultimative oplevelse af stedet på en sejltur med ”Hornblower”, hvor du oplever de tre vandfald, der udgør Niagara Falls – Amercian Falls, Breidal Veil Falls og Horseshoe Falls – og mærker kræften fra de brusende vandmasser. Der er også mulighed for at komme en tur om bag vandfaldene.

    Herefter serveres der frokost, imens du nyder udsigten til de spektakulære vandfald, hvorefter dagen byder på vinsmagning på en af de lokale vingårde (inkl. i rejsen). Området er især kendt for dessertvinen, Icewine, der bliver fremstillet af druer, der i en periode har fået frost og som derfor har et højt sukkerindhold. Se om det er noget for dig, og gå derefter på opdagelse i den lille historiske by Niagara-on-the-Lake.

  • Dag 3 Togtur mod Jasper

    Turen fortsætter med en komfortabel togrejse med ”Canadian VIA Rail” gennem det canadiske prærielandskab. På turen mod Rocky Mountains kan du se frem til nogle afslappende dage i dejlige omgivelser. Der er nem adgang til togets café og hyggelige lounge, og ved sengetid bliver kupéen omdannet til en indbydende ”sovekupé”.

    Brunch og aftensmad er inkluderet på turen.

    Her bor du dag 3, 4 & 5

    The Canadian VIA-Rail

    Toget The Canadian kører helt fra Toronto til Vancouver – en tur på næsten 4500 km, hvor du har mulighed for at stå på toget alt efter, ...

  • Dag 4 Togturen fortsætter mod Manitoba

    Du vågner op til et helt andet sceneri fyldt med sletter og prærielandskab, når du kommer til Canadas fjerdestørste provins Manitoba. Provinsen grænser op til USA i syd og de vigtigste byer her er provinshovestaden Winnipeg og Churchill ved Hudsonbugten.

    Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet på turen.

  • Dag 5 Gennem Manitoba og Saskatchewan med VIA Rail

    I dag går turen endnu mere vestpå gennem Manitoba og Saskatchewan. Begge provinser er særligt kendte for deres store hvedeproduktioner – du kan derfor se gyldne marker af hvede så langt øjet rækker, imens du passerer provinserne.

    Morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet på turen.

  • Dag 6 Ankomst til Jasper

    Denne morgen ankommer du til det naturskønne Jasper, der er et lille samfund i de majestætiske Canadiske Rockies.  Jasper nationalpark blev oprettet i 1908 og er opkaldt efter pelsjægeren Jasper Hawes, der levede i området. Nationalparken er større end hele Sjælland, og her er et utal af vilde dyr som ørne, ulve, sortbjørne og grizzlybjørne. Har du lyst til at være aktiv, kan du også finde et væld af forskellige vandrestier i alle tænkelige længder og sværhedsgrader, så det er bare med at snøre vandrestøvlerne. Du kan derfor godt glæde dig til at tilbringe de næste to dage her med storslåede bjerglandskaber, smukke søer og sejlture.

    Du afhenter lejebilen her.

  • Dag 7 På opdagelse i Jasper National Park

    Tag på opdagelse i det charmerende bjergsamfund Jasper, der ligger tæt på mange flotte naturoplevelser. Start f.eks. dagen med at tage svævebanen op til toppen af Whistler Mountain, hvorfra udsigten er helt fantastisk! Du kan også tage en tur til den smukke Maligne Lake, der er en af de mest fotograferede søer i hele verden og som er omgivet af snebeklædte bjerge, der spejler sig i søen. Nyd her en 90-minutters sejltur på søen i de fredfyldte omgivelser. Med et stop ved Spirit Island, har du rig mulighed for at finde din indre fotograf frem og forsøge at tage et billede i verdensklasse af søen, der herfra ligner noget fra et postkort.

  • Dag 8 Icefields Parkway & Columbia Icefield

    Med en fantastisk udsigt til høje, snebeklædte bjerge, hundredevis af gletsjere og flotte, turkisblå søer, bevæger du dig langs Icefields Parkway ned mod Banff. Denne 230 km lange strækning er uden tvivl en af de smukkeste i Canada – kameraet er derfor et must at have med! Undervejs kommer du bl.a. forbi det kæmpemæssige bjerg Sarbach Glacier, og du bør desuden også gøre holdt ved nogle af de eventyrlige søer som f.eks. Bow Lake, og ikke mindst Peyto Lake med sin flotte, turkisblå farve.

    Halvejs mellem Jasper og Banff kommer du til Columbia Icefield, der er det største gletsjerområde i Nordamerika. Her er der intet mindre end otte gletsjere, hvoraf Athabasca-gletsjeren er den mest besøgte af dem alle. Tag en tur med Ice Explorer (inkl. i rejsen) og oplev den majestætiske gletsjer med egne øjne. Du kan også prøve Glacier Skywalk, hvor du går over gletsjeren ad en glasbro (inkl. i rejsen).

    Dagens distance: 292 km

    Her bor du dag 8 & 9

    Elk + Avenue Hotel

    Hotellet har adresse på Banff Avenue og ligger i hjertet af den lille bjergby Banff, og stort set alt er inden for rækkevidde. Elk + Avenue Hote...

  • Dag 9 Cave and Basin National Historic Site, Bow Valley & varme kilder i Banff

    Dagen er fri til at udforske de mange skønne oplevelser, som Banff har at byde på. Start f.eks. dagen i Cave and Basin National Historic Site. Det er her nationalparken Banff blev grundlagt, da tre jernbanearbejdere ved et tilfælde i 1883 fandt hulen med sine naturlige termiske minalkilder. I dag er hulen et historisk og kulturelt mindesmærke, der gennem årene har givet tusindevis af turister en intens og smuk oplevelse.

    Tag en tur i højderne med svævebanen Banff Gondola (entré inkl.), hvorfra der er en fantastisk panoramaudsigt ud over Bow Valley. Der er også rig mulighed for at tage en vandretur langs en af de mange afmærkede vandrestier i Banff-området, og du kan også vælge at slå dig ned i områdets fredfyldte omgivelser og nyde udsigten til de flotte turkisblå søer – her er Moraine Lake et ideelt sted at nyde frokosten. Afslut dagen med et besøg ved Banff Upper Hot Springs og få en afslappende oplevelse i det varme vand samtidig med, at du kan nyde udsigten til bjergene.

  • Dag 10 Trans Canada Highway, Yoho National Park & Sun Peaks

    Rejsen fortsætter i dag mod det naturskønne Sun Peaks. Følg den berømte Trans Canada Highway, der blev kortlagt af sporvognsingeniører og pelsforhandlere tilbage i midten af 1800-tallet. Undervejs kommer du til Yoho National Park, hvor du krydser ”the continental divide” – det højtliggende vandskel i Rocky Mountains, der adskiller de vestvendte flodsystemer fra de østvendte.

    Fortsæt herefter gennem Glacier National Park og ”Rogers Pass”, hvor du oplever spektakulære udsigter med bjerge i alle retninger, før turen fortsættes til Sun Peaks Resort ved Kamloops, hvor du skal overnatte.

    Dagens distance: 496 km

    Her bor du dag 10

    Nancy Greene’s Cahilty Lodge

    Hotellet ligger tæt på den hyggelige by Sun Peaks og dermed kun få trin fra butikker og restauranter. Der er flere faciliteter som udendørs og ...

  • Dag 11 En tur tilbage i tiden, Shannon Falls & Stawamus Chief Rock

    Du starter dagen med at køre langs Logan Lake-ruten til guldfeber-landsbyen Cache Creek, hvor du kan besøge Historic Hat Creek, der i den grad tager dig tilbage i tiden! Her bliver du vist rundt af ”datidens beboere”, ser hestevogne og bliver klogere på guldfeberens tid.

    Herefter fortsætter du sydpå til Lillooet, der er et lille samfund, som dengang var hovedpulsåren for guldgraverne og som i dag er hjemsted for Canadas største produktion af naturlægemidlet ginseng. Kør herefter langs den smukke strækning Duffey Lake Road, hvor du oplever en skøn udsigt ud over Joffre Glacier og det 2596 m høje, snebeklædte Mount Currie.

    Kør mod bjergbyen Whistler og fortsæt langs den flotte Sea-to-Sky Highway hele vejen til Vancouver. Undervejs bør du gøre holdt ved Shannon Falls og ikke mindst Stawamus Chief Rock, hvor folk fra hele verden velfarter til for at bestige bjerget.

    Dagens distance: 326 km

    Her bor du dag 11

    Rosedale on Robson Suite Hotel

    Hotellet har en ideel beliggenhed på hjørnet af Robson St. og Hamilton St. i downtown, og du kommer til at bo tæt på både seværdigheder og sh...

  • Dag 12 Afrejse fra Vancouver

    Bilen afleveres, og der er afrejse fra Vancouver.

  • Dag 13 Ankomst til Danmark

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Toronto/Vancouver, inkl. skatter og afgifter
  • 3 overnatninger om bord på Via Rail i Private Sleeper Plus
  • 6 overnatninger på hotel
  • 7 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på CAD 1.500
  • Tur med "Snowcoach" til Athabasca-gletsjeren
  • Entré til Banff Gondola
  • Niagara Falls dagstur inkl. frokost og vinsmagning
  • Discovery Pass som giver bl.a. gratis adgang til alle nationalparker (værdi 410-965 kr.)
DatoerPris pr. person
30. april 2020 - 18. juni 2020Fra 15.350 kr.
19. juni 2020 - 14. august 2020Fra 18.595 kr.
15. august 2020 - 11. oktober 2020Fra 15.350 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
30. april 2020 - 18. juni 2020Fra 24.595 kr.
19. juni 2020 - 14. august 2020Fra 29.295 kr.
15. august 2020 - 11. oktober 2020Fra 24.595 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Prisen er en fra-pris. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen.

Andre oplysninger:
Envejsleje på CAD400 betales lokalt.
Børn er 11 år og under.

Afgang fra Danmark mandag og fredag.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 947.000 indbyggere
    • Største by: Toronto med 2,8 mio. indbyggere
    • Befolkning: 35,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km²
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.

Trustpilot