Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Rocky Mountains, River and Train Tracks - Risskov Rejser

Vancouver Island & Rocky Mountains i bil & tog

16-dages kør-selv-ferie fra 14.950 kr. pr. person

På denne kør-selv-tur gennem Vancouver Island og Rocky Mountains er du garanteret de flotteste naturoplevelser, da du selv starter med at køre rundt på opdagelse på den smukke Vancouver Island. Turen udvikler sig herefter på usædvanlig vis, da du skal på en skøn togtur fra Vancouver til Jasper. Sæt dig godt til rette i de komfortable omgivelser, nyd den udsøgte service og den dejlige atmosfære om bord samtidig med, at du bliver præsenteret for naturscenerier, som ingen highway giver adgang til. På den følgende del af turen gennem Rocky Mountains og til Whistler er det dig, der sidder bag rattet.

Også inkluderet i prisen
Morgenmad og frokost om bord på Via Rail
Tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren
Hvalsafari eller bjørnesafari fra Tofino
Entré til Banff Gondola

Highlights

  • totempæle og indblik i vestkystindianernes historie i Duncan
  • naturskøn togtur fra Vancouver til Jasper
  • de varme kilder i nationalparken Banff
  • 230 km med flot natur på Icefields Parkway
  • flotte naturoplevelser i Whistler

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Vancouver

    Du ankommer til storbyen med den naturskønne beliggenhed ved Stillehavet – en bedre start på Canada-eventyret får du ikke! Bilen hentes i lufthavnen.

    I Vancouver kan du gå på opdagelse i kvartererne Gastown, Chinatown og Yaletown. Du bør også tage en slentretur ned ad shoppinggaderne Robson Street og Granville Street. En tur med svævebanen til toppen af Grouse Mountain bør også være med i dine overvejelser – udsigten over storbyen er intet mindre end betagende!

    Her bor du dag 1

    Rosedale on Robson Suite Hotel

    Hotellet har en ideel beliggenhed på hjørnet af Robson St. og Hamilton St. i downtown, og du kommer til at bo tæt på både seværdigheder og sh...

  • Dag 2-3 Eventyrlige oplevelser, Ucluelet Akvarium og Pacific Rim National Park

    Turen fortsætter mod Ucluelet, hvor der venter dig masser af eventyrlige oplevelser! Brug en af dagene på at udforske livet under havets overflade i Ucluelet Akvarium eller tag på udflugt til Pacific Rim National Park Reserve og Radar Hill. Tillader vejret det, kan du tage en tur på stranden og nyde nogle afslappende timer i solens stråler – her er Ucluelet Big Beach eller Fletchers Beach helt ideelle for en hyggelig dag ved stranden. For de historisk interesserede er Amphitrite Point Lighthouse et spændende sted at besøge, og er du glad for kunst, kan du afsætte tid til at udforske de fine udstillinger på Huu-Mees-Ma-As Native Art Gallery.

    Der er inkluderet enten en hvalsafari i kajak eller en bjørnesafari i Zodiac både fra Tofino. Du skal blot vælge hjemmefra.

    Dagens kilometer: 260 km + færge

    Her bor du dag 2 & 3

    Black Rock Oceanfront Resort

    Hotellet er beliggende i Ucluelet og kun 40 km fra Tofino, og du vil opleve et hotel med innovativ arkitektur, som er inspireret af Vancouver Islan...

  • Dag 4-5 Vægmalerierne i Chemainus, ”totempælenes by” Duncan, Quw’utsun’ Heritage Village og Victoria

    Efter to uforglemmelige dage på vestkysten går turen til Victoria, der er provinshovedstaden i British Columbia. Undervejs er det oplagt med et stop i Chemainus, hvor store vægmalerier pryder husmurene og fortæller områdets historie, og i den lille by Duncan, der med rette kan kalde sig “Totempælenes by”. Her er der rejst ikke mindre end 80 totempæle, som giver et lille indblik i vestkystindianernes historie. Totempæle har mange udskårne figurer og har ofte relation til en betydningsfuld begivenhed. Er du interesseret i vestkystindianernes kultur, er Quw’utsun’ Heritage Village et interessant sted at besøge. Du når til Victoria, der er næsten mere engelsk end en by i England, og måske kan du nå at drikke “afternoon tea” på The Empress Hotel. Der overnattes to nætter i Victoria.

    Dagens kilometer: 290

    Her bor du dag 4 & 5

    Inn at Laurel Point

    Centralt beliggende i byen Victoria finder du hotellet Inn at Laurel Point. Hotellet har indendørs pool og eget fitnesscenter samt egen restaurant...

  • Dag 6 Tilbage i Vancouver

    Du vender tilbage til Vancouver, afleverer bilen og overnatter her en enkelt nat.

    Dagens distance: 116 km

    Her bor du dag 6

    Rosedale on Robson Suite Hotel

    Hotellet har en ideel beliggenhed på hjørnet af Robson St. og Hamilton St. i downtown, og du kommer til at bo tæt på både seværdigheder og sh...

  • Dag 7 Tid i Vancouver og mod Jasper med tog

    Togturen med VIA Rail begynder først om eftermiddagen/aftenen, så der er tid til flere oplevelser i Vancouver denne dag. Gå f.eks. på opdagelse i kvartererne Gastown, Chinatown og Yaletown. Under dit ophold bør du også tage en slentretur ned ad shoppinggaderne Robson Street og Granville Street. En tur med svævebanen til toppen af Grouse Mountain bør også være med i dine overvejelser – udsigten over storbyen er intet mindre end betagende!

    Når det bliver aften, kan du glæde dig til en komfortabel togrejse i dejlige omgivelser med bl.a. café og en hyggelig lounge, og ved sengetid bliver kupéen omdannet til indbydende ”sovekupé”.

    Her bor du dag 7

    The Canadian VIA-Rail

    Toget The Canadian kører helt fra Toronto til Vancouver – en tur på næsten 4500 km, hvor du har mulighed for at stå på toget alt efter, ...

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur i the Rockies

    En tur på 20 min. med de mest eventyrlige bjerglandskaber. Der flyves over Cline Pass (2.900 m) til gletsjerne Cline, Lion og Lioness, og du kommer langt ”ind” i the Rockies. Helikopterturen begynder hos Rockies Heli 45 km fra Columbia Icefields.

    1.280 kr. pr. person

    * Afgang: flere gange dagligt. Varighed: 20 minutter

  • Dag 8 Togtur gennem North Thompson River, Monashee Mountains og Cariboo Mountains

    Når du vågner denne dag, har toget forladt Kamloops og følger North Thompson River, og du kan nyde morgenmaden og de flotte udsigter til Monashee Mountains og Cariboo Mountains, som snart dukker op. Ved frokosttid er det de sneklædte bjergtinder, der dominerer landskabet, og de skaber en naturskøn kulisse til bl.a. Pyramid Falls, det vidtstrakte gletsjerområde Albreda Icefields og Mount Robson, der med sine 3.954 m er den højeste bjergtinde i de canadiske Rocky Mountains.

    Fra togets ”dome car”, som har store vinduer i taget, får du fornemmelsen af at være midt i naturens herligheder, og at blive præsenteret for Rocky Mountains på denne måde er en ubeskrivelig oplevelse. Sidst på eftermiddagen kører toget ind på stationen i Jasper, og der er sørget for transport til hotellet, hvor du skal bo de næste to nætter.

    Inkluderede måltider: Morgenmad og frokost om bord på toget.

  • Dag 9 På opdagelse i Jasper National Park

    Bilen hentes, og du kan tage på opdagelse i Jasper National Park. En af dagens oplevelser kunne være en tur til Pyramid Lake og Patricia Lake. Tager du derop om morgenen, og er vejret klart og stille, får du en uforglemmelig oplevelse, når bjergene spejler sig perfekt i søernes blikstille overflade. Du vil opleve, at søerne i Rocky Mountains overgår hinanden i skønhed, og Maligne Lake er ikke blot en af de smukkeste, men også en af de mest fotograferede. Det er muligt at komme på en sejltur på søen og opleve sceneriet fra forskellige vinkler, bl.a. fra Spirit Island. En tur med svævebanen til toppen af Whistler Mountain kan også anbefales, og tager du den sidste strækning til fods (ca. 45 min.) ligger det spektakulære landskab for dine fødder.

  • Dag 10 Køretur langs Icefield Parkway

    Denne dag kommer du til at køre en af de smukkeste strækninger i de canadiske Rocky Mountains, og det er Icefields Parkway, der forbinder nationalparkerne Jasper og Banff. Icefields Parkway snor sig mellem bjergene, forbi gletsjere, søer og vandfald og i højderne over de to pas The Bow og Sunwapta. Selv de mest malende beskrivelser vil aldrig yde naturen fuld retfærdighed – bedøm selv, når du står her med udsigt til sneklædte tinder med den blå himmel som baggrund. Athabasca-gletsjeren er en af de otte gletsjere, som udgør Columbia Icefields, der er det største gletsjerområde i Nordamerika. En tur med den terrængående bus til Athabasca-gletsjeren er et “must”, og den oplevelse har vi naturligvis inkluderet i prisen. Du når til Lake Louise, der både er navnet på den lille by, hvor du skal overnatte, og navnet på den nærliggende sø, der er på top 10-listen over de smukkeste søer i de canadiske Rocky Mountains.

    Dagens distance: 55 km

    Her bor du dag 10

    Sunwapta Falls Rocky Mountan Lodge

    Ca. 53 km syd for Jasper ligger Sunwapta Falls Rocky Mountan Lodge. Du bor her I komfortable hytter med bl.a. tv, opholdsområde og te- og kaffefac...

  • Dag 11-12 Vandring og smukke naturoplevelser

    Der er mange muligheder for nogle indholdsrige dage i Banff. Der findes mange afmærkede vandrestier i området, og der er rig mulighed for at få en fredfyldt naturoplevelse ved en af søerne med den intense turkise farve, der skyldes smeltevandet fra gletsjerne. Tag f.eks. til Moraine Lake, hvor bjergtinderne spejler sig i søen, og hvor sceneriet langt overgår, hvad et postkort kan præstere. Hvis du er interesseret i en aktiv dag, er der mulighed for at komme på rafting- og rideture, og du kan leje kano eller cykel. Banff National Park var den første nationalpark, der blev oprettet i Canada, og den primære årsag tilbage i 1885 var de varme kilder, som man ønskede at beskytte.

    Efter en dag i naturen er det oplagt at besøge Upper Hot Springs  og få en afslappende oplevelse i det varme vand samtidig med, at du kan nyde udsigten til bjergene. I samme område ligger Banff Gondola (entré inkl.), og du må ikke snyde dig selv for en tur til toppen af Sulphur Mountain.

    Her bor du dag 11 & 12

    Brewster’s Mountain Lodge

    Hotellet er beliggende i Banff nær byens mange attraktioner og spisesteder. Det er muligt at besøge hotellets pool, sauna, fitnesscenter og forsk...

  • Dag 13 Sun Peaks og nationalparkerne Yoho og Glacier

    Dagens rute følger Trans Canada Highway gennem nationalparkerne Yoho og Glacier. Det siger næsten sig selv, hvad du kan forvente at møde i Glacier National Park, der har fået sit navn på grund af et stort antal gletsjere. Nationalparkens historie er tæt knyttet til to transportruter – Pacific Railway, som blev afsluttet i 1885, og Trans Canada Highway, som indviet i 1963. Sidste del af ruten til Sun Peaks i nærheden af Kamloops går gennem bjergkæden Monashee.

    Dagens distance: 496 km

    Her bor du dag 13

    Nancy Greene’s Cahilty Lodge

    Hotellet ligger tæt på den hyggelige by Sun Peaks og dermed kun få trin fra butikker og restauranter. Der er flere faciliteter som udendørs og ...

  • Dag 14 Whistler og naturoplevelser i Garibaldi Provincial Park

    Fra Sun Peaks fortsætter køreturen mod Whistler ved Garibaldi Provincial Park, hvor der venter dig endnu flere naturoplevelser! Whistler er især kendt som Nordamerikas bedste skisportssted og var i 2010 vært for de Olympiske Vinterlege. Whistler byder dog også på masser af skønne oplevelser i sommerhalvåret. Området er fyldt med både korte og lange vandreruter, og der er også rigeligt med muligheder for at udforske det flotte landskab på hesteryg eller cykel. Spiller du golf, er der intet mindre end fire forskellige baner, du kan afprøve. Oplev også den fantastiske udsigt ud over området ved at tage en tur med svævebanen Peak-to-Peak, der er verdens længste og som kører mellem Whistler Mountain og Blackcomb. Trænger du i stedet til et adrenalinkick, er der også mulighed for at zipline i området.

    Dagens distance: 358 km

    Her bor du dag 14

    Aava Whistler Hotel

    Hotellet ligger kun en lille gåtur fra byen Whistler, hvor du blandt andet kan opleve mange forskellige spisesteder. De komfortable værelser har ...

  • Dag 15 Afrejse fra Vancouver

    Bilen afleveres, og der er afrejse fra Canada.

  • Dag 16 Ankomst til Danmark
  • Ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Banff eller Vancouver? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng i 2-personers værelse | Rocky Mountains i bil & tog

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    1.550 kr. pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Rocky Mountains i bil & tog

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    1.250 kr. pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Rocky Mountains i bil & tog

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    1.150 kr. pr. person

  • Ekstra Tilkøbsudflugter

    Udforsk Canadas natur og dyreliv yderligere ved at tage på en tilkøbstur, der kan vare fra 3 til 7 dage med fuld fokus på de store naturoplevelser.

    Tilkøbsmuligheder

    Great Bear Nature Lodge – 4-dages tur

    Et ophold på Great Bear Lodge er bogstaveligt talt et besøg midt i bjergtagende, uberørt natur, hvor kun grizzlybjørne og andre vilde dyr bebor området. Du kommer til at bo på en flydende lodge midt i Great Bear Rainforest, som er en af de største uspolerede tempererede regnskove i verden. Lodgen har otte soveværelser, hvilket betyder, at der kun vil være max 16 gæster i området ad gangen. Det gør oplevelsen til noget helt særligt og intimt og gør det nemmere at komme helt tæt på bjørnene, når de fanger laks i floden eller gumler i vilde bær – eller måske endda viser deres unger, hvordan man finder føde.Både morgen og eftermiddag er der indlagt guidede ture ud i området, hvor der ud over bjørne også lever ulve, oddere, mink, skovmårer og hvidhovedede havørne. Alle ture fra Great Bear Lodge er guidet af vidende vildmarks-biologer, så du er garanteret et unikt indblik i en verden, som kun få mennesker får fornøjelsen af at opleve. Efter en dag fyldt med oplevelser i vildmarken kan du se frem til at komme hjem til et ægte vildmarks-gourmetmåltid, hvor friske råvarer og respekt for naturen såvel som velsmag afspejles i retterne.Læs evt. mere om 4-dages turen her

    13.960 kr. pr. person

    Sonora Resort – 3-dages tur

    Sonora Resort er i en klasse for sig. Det er det eneste ultra-luksuriøse resort på den lille ø Sonora i den canadiske vildmark, og du ankommer hertil med helikopter eller vandfly. På et ophold her befinder du dig midt i den vilde, canadiske natur, som omkranser det overdådige resort, og der er rig mulighed for at tage på opdagelse – f.eks. på en bådtur – og komme helt tæt på grizzlybjørne, oddere, hvaler, ørne og delfiner. Du kan også prøve kræfter med at fiske i de stille vande og få resortets dygtige kok til at tilberede fangsten til dig. Efter en dag med oplevelser i den bjergtagende natur er det nærliggende at lade de mange indtryk blive til minder med f.eks. en afslappende behandling i resortets spa eller i yogastudiet. Du kan også tage et dyk i den udendørs opvarmede pool eller slappe af i boblebadene, dampbadet eller saunaen. Glæd dig også til at smage på de mange gourmetmåltider, som resortets kok tilbereder af lokale og økologiske råvarer. Mulighederne på dette vidunderlige resort er uendelige.Læs mere om 3-dages turen her 

    13.495 kr. pr. person

    Knight Inlet Lodge – 4-dages tur

    Knight Inlet er en 100 km lang fjord, som skærer sig gennem enorme gletsjere i bjergene ved Canadas vestkyst. Denne uberørte vildmark er hjemsted for grizzly- og sortbjørne, som hvert forår kommer ud af deres hi og leder efter mad, og om efteråret fanger de laks i Glendale-floden. Området er også kendt for sin store koncentration af spækhuggere og pukkelhvaler. Det rige dyreliv kan du bl.a. se på en bådtur og en guidet tur til en platform, hvor bjørnene gerne færdes.Knight Inlet Lodge er en flydende lodge, der befinder sig 60 km fra flodens udmunding. Lodgen befinder sig midt i et område, som er kendt for sit rige dyreliv, og der bliver rig mulighed for at se efter de forskellige arter, når der er sejlturs- og vandreekskursioner ud i naturen. Efter en lang dags oplevelser kan du sætte dig til rette på lodgen, som bl.a. specialiserer sig i velsmagende retter med fisk- og skaldyr, og nyde en dejlig middag, mens mørket sænker sig.Læs mere om 4-dages turen her 

    16.885 kr. pr. person

    Farewell Harbour Lodge – 4-dages tur

    Langt væk fra alfarvej ligger Farewell Harbour Lodge på Berry Island, som man kun kan komme flyvende eller sejlende til. Så det siger sig selv, at der her er tale om en både usædvanlig og uforglemmelig Canada-oplevelse. Den ene del af oplevelsen står lodgen for. Farewell Harbour Lodge emmer af atmosfære og gæstfrihed, og det særlige er, at der kun er 12 værelser på logden. Den anden del står naturen for – og den er slet og ret ubeskrivelig. Du oplever de storslåede omgivelser med en af lodgens naturguider i en lille eksklusiv gruppe. Og du er med til at fastlægge dagens program, når der tidligt om morgenen sejles ud i naturen. Da der maksimum er otte personer i båden, er det muligt bl.a. at komme tæt på bjørnene, når de leder efter føde i vandkanten.Læs mere om 4-dages turen her

    19.970 kr. pr. person

    Isbjørne-safari ved Ishavet – 6-dages tur

    Den afsidesliggende by, Churchill, i den nordlige del af provinsen Manitoba har status som verdens ”isbjørnehovedstad”. Her på kanten af Ishavet kan du møde det største rovdyr, der holder til på land – og det skulle være helt unødvendigt at fortælle, at der er tale om en ”once in a lifetime experience”! Du tager bl.a. på isbjørne-safari i tundralandskabet, og transportmidlet er et specialbygget terrængående køretøj, der er indrettet, så der er optimale muligheder for at iagttage isbjørnene. Du kan også være heldig at se polarræve, rensdyr og ulve – og en af de andre dage, kan du glæde dig til hvalsafari i Hudson Bay.Læs meget mere om den spændende tur og se dagsprogrammet her

    24.180 kr. pr. person

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Vancouver t/r, inkl. skatter og afgifter
  • 7 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • 6 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på CAD 1.500
  • 17 overnatninger på hotel
  • 1 overnatning om bord på Via Rail i Private Sleeper Plus
  • Vælg mellem hvalsafari eller bjørnesafari fra Tofino
  • Tur med "Snowcoach" til Athabasca-gletsjeren
  • To færgestrækninger
  • Entré til Banff Gondola
  • Tur med ”snocoach” til Athabasca-gletsjeren
  • 1 x frokost på toget
  • Discovery Pass (giver bl.a. gratis adgang til alle nationalparker)
DatoerPris pr. person
01. maj 2020 - 19. juni 2020Fra 14.950 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 18.495 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 14.950 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. maj 2020 - 19. juni 2020Fra 16.295 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 20.295 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 16.295 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. maj 2020 - 19. juni 2020Fra 19.395 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 23.995 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 19.395 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. maj 2020 - 19. juni 2020Fra 23.995 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 29.350 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2019Fra 23.995 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Prisen er en fra-pris. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen.

Andre oplysninger:
Envejsleje på CAD500 betales lokalt.
Børn er 11 år og under.

Denne rejse kræver afrejse fra Danmark tirsdag, onsdag og lørdag for at det passer med toget.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til Canada

    Hvordan er reglerne for pas og visum til Canada?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til Canada, når opholdet er på under 90 dage. Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse.

    ETA – indrejsetilladelse til Canada

    For alle rejsende til Canada kræves der en indrejsetilladelse (ETA). Dette gælder også, selv om man kun mellemlander i Canada. Det koster pt. CAD 7 og gælder i 5 år, eller til ens pas udløber. Du skal bruge pas, kreditkort og en e-mailadresse for at søge om indrejsetilladelse. Det tager ca. 5 minutter at søge, og du får en bekræftelse med det samme. Du kan søge indrejsetilladelse via dette link: https://onlineservices-servicesenligne.cic.gc.ca/eta/welcome?lang=en&_ga=1.134940981.552708448.1445597136

    Regler for indrejse til Canada med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der bl.a. gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Reglerne er meget specifikke og de kan læses her: http://www.cic.gc.ca/english/visit/minors.asp

    Ud over ETA-tilladelsen, forældreerklæringen og andre relevante dokumenter jf. ovenstående link, er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den canadiske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i Canada?

    Det er forbudt at indføre f.eks. frugt, grøntsager og planter til Canada. For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra Canada – se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler), endda selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne, blive konfiskeret. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til Canada

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til Canada. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk, denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til Canada?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år. Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Hvad er valutaen i Canada?

    Valutaen er canadiske dollars (CA$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen bl.a. af hensyn til drikkepengesystemet. Overalt er det muligt at benytte internationale kreditkort, og der er hæveautomater mange steder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Du skal være opmærksom på, at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i Canada?

    Canada har seks tidszoner. Eksempelvis er østkysten 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkysten 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan kommer jeg rundt i Canada?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen. Håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og anden beklædning.

    Hvad er reglen om drikkepenge i Canada?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i Canada. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne canadiske skik. På restauranter lægger man typisk 15-20 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til). Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende, og stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager).  På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund, har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i Canada?

    Canada er et land med lav kriminalitet, men alligevel anbefales det at udvise forsigtighed, hvor der er mange mennesker samlet, f.eks. i lufthavne. Hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Skal jeg medbringe en adapter til Canada?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Flade amerikanske stik bruges overalt, og det er nødvendigt at medbringe en ”adapter”. En adapter kan købes i elforretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. Canada bruger 110/120 volt, og kan udstyr ikke omstilles fra vores 220 volt, arbejder det kun på halv kraft, og opladning tager derfor længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra Canada?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i Canada, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så køb et taletidskort Canada eller benyt internet-telefoni. Tast 0011 45 inden telefonnummeret, hvis du skal ringe hjem til Danmark. Der er adgang til internettet på mange hoteller, og internetcafeer er udbredt.

    Hvordan er maden og vandet i Canada?

    Drikkevandet i Canada er blandt det bedste i verden. Nationaldrikken er øl, og der findes et væld af lokale bryggerier der brygger velsmagende øl. Man kan altid finde øl fra de to store bryggerier Molson og Labatt. Der dyrkes glimrende vine i Canada, f.eks. i Okanagan Valley i British Columbia og på Niagara Peninsula i Ontario. De to områder tegner sig for 80 % af landets vinproduktion. Canadas multi-etniske befolkningssammensætning afspejler sig i landets madkultur, og man kan stort set komme helt verden rundt rent kulinarisk. Men hvad der er på menukortet, er også bestemt af, hvor i landet man befinder sig. Ved kysterne er det f.eks. retter med helleflynder, laks, torsk, kæmperejser og hummer, og i præriestaterne er det saftige bøffer.

    Hvad er reglerne om rygning i Canada?

    Flere og flere offentlige områder i Canada bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra provins til provins, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i Canada?

    Vær opmærksom på, at priserne i Canada næsten altid er uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra provins til provins, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

  • Gode råd

    Generelt information om rejsen til Canada

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen. Da vi befinder os i bjergene en del af tiden, har man, især om morgenen, brug for en varm trøje og en let jakke. Det er ikke ualmindeligt, at der i juli måned er 7 grader om morgenen og 25-28 grader over middag. Det kan anbefales at købe myggespray i Canada, da det er mere effektivt end det danske.

  • Fakta om Canada

    Fakta om Canada

    • Statsform: Konstitutionelt monarki. Forbundsstat bestående af 10 provinser og 3 territorier
    • Hovedstad: Ottawa med ca. 947.000 indbyggere
    • Største by: Toronto med 2,8 mio. indbyggere
    • Befolkning: 35,6 mio. indbyggere
    • Sprog: Engelsk og fransk
    • Areal: 9.984.670 km²
    • Nationaldag: 1. juli
    • Højeste bjerg: Mount Logan i Yukon (6.050 m)
    • Længste flod: Mackenzie River (1.738 km)
    • Første nationalpark: Banff National Park 1885
    • Verdens længste grænse: 8.891 km – mellem Canada og USA
    • Mål, vægt & temperatur: Canada bruger metersystemet. Temperaturen måles i Celsius.

Trustpilot