Kør-selv-ferie
Stjernestunder på Sydøen
Stjernestunder – det kan vi godt love dig, at du får p...
Se mere: privatlivspolitik
Hjem » Eventyr på Sydøen
Vil du opleve mere af Sydøen er denne tur et godt valg. Den går bl.a. til Fiordland National Park, der uden tvivl er et af New Zealands flotteste naturområder – hvis ikke det flotteste. Dybe fjorde skærer sig ind det bjergrige område, og det er da også fjordene, der gør det muligt at opleve nationalparken. En sejltur på Milford Sound er et must – og vi har inkluderet sejlturen i prisen. Der er afsat en hel dag til oplevelser i Queenstown, der er kendt for sit kæmpe udvalg af udendørsaktiviteter. Byen byder på alt fra paragliding, bungy jumping, river rafring og mountain biking til fredfyldte vandreture.
Oplevelser inkluderet i prisen:
Rejseekspert
Rejseekspert
Ankomst til Christchurch, hvor du henter din lejebil og kører til hotellet i Christchurch.
Hotellet ligger lige i hjertet af New Zealands andenstørste by, Christchurch. Med en afstand på under en km tilbyder området et bredt udvalg af ...
Sæt dig til bords i en af Christchurchs stemningsfulde gamle sporvogne, der er flot restaureret, og få serveret en dejlig middag, mens du nyder byens centrum. Der er kun plads til 36 gæster, så det er en god ide at bestille bord inden afrejsen for at være sikker på denne unikke oplevelse, som kun Christchurch kan byde på.
600 kr. pr. person* Afgang: kl. 19.30. Varighed: 2 1/2 time. Inkl. 4 retters middag, velkomst drink og the/kaffe.
Turen går mod Mt. Cook, og du må bare gøre stop ved den idylliske Church of the Good Shepherd. I stedet for altertavle har kirken et stort panoramavindue, der giver frit udsyn til bjergene, der spejler sig i Lake Tekapo. Herfra kører du til Mount Cook National Park og se New Zealands højeste bjerg ( 3.764 m). Mount Cook er en del af bjergkæden Southern Alps, der følger Sydøens vestkyst, og ikke mindre 23 bjergtinder når over 3.000 m, og det var her Sir Edmund Hillary trænede, før han besteg Mount Everest.
Dagens distance: 335 km
Aoraki Court Motel ligger i den smukke nationalpark Aoraki Mount Cook, der er hjemsted for New Zealands højeste bjerge og længste gletsjere. Samt...
Turen går sydpå til Dunedin, hvor du skal huske at stoppe ved Moeraki og se de kæmpestore og kuglerunde sten, der ligger spredt på stranden – og der er flere på vej ud ad klipperne. Dunedin er den mest skotske by i New Zealand og har naturligvis et whiskydistilleri! Da der blev fundet guld i området i 1861, blev Dunedin hurtigt en af landets rigeste byer, og her blev bl.a. New Zealands første universitet grundlagt i 1869. Den skotske indflydelse kan især ses i arkitekturen, og banegården er det bedste eksempel – gå en tur forbi, selv om du ikke skal med toget. Det er i øvrigt her i Dunedin, du kan se verdens stejleste gade – Baldwin Street.
Dagens distance: 320 km
Hotellet er beliggende lige i hjertet af byen og ikke mere end smut fra Otago Museum. Stranden ligger en køretur på ca. 10 minutter fra hotellet....
Otago-halvøen øst for Dunedin er et eldorado for naturelskere og ornitologer – og hvorfor vil du opleve hvis du tager på sejltur til Taiaroa Head. Her ligger der en albatroskoloni, og det er et fantastisk syn at se den kæmpemæssige fugl med et vingefang på tre meter elegant komme glidende gennem luften. På sejlturen er der også chance for at se pelssæler, delfiner og sjældne havfugle. Tilbage i Dunedin sættes der kurs mod Te Anau, og ruten går gennem et typisk landsbrugsland med masser af får på markerne.
Dagens distance: 300 km
Hotellet er beliggende med direkte adgang til smuk natur, med udsigt henover Te Anau søen og de bagvedliggende bjerge. Derudover er hotellet place...
Fiordland National Park dækker et område på størrelse med Jylland og er uden tvivl New Zealands flotteste naturområde, og det kommer du til at opleve denne dag. Fra Te Anau går ruten går via Eglington Valley, forbi Lake Gunn, hvor de omkringliggende bjerge i stille vejr spejler sig i søen, og gennem den 1,2 km lange Homer Tunnel, som det tog næsten 20 år at bygge. Du når til den lille havn, hvor sejlturen på den berømte Milford Sound begynder, og vi kan godt love dig, at det er dagens store oplevelse. Mitre Peak (1.962 m ) og vandfaldene Bowen og Stirling er blot et par af de mange flotte scenerier, du kan glæde dig til. Efter sejlturen køres der til Queenstown, som er kendt som New Zealands actionby.
Dagens distance: 405 km
På dette 4-stjernede hotel kommer du til at bo med udsigt over Wakatipu-søen. Hotellet ligger ca. 3 km fra Queenstowns centrum, så du kan nemt o...
Tag med på en afslappende sejltur på Lake Wakatipu med det historiske dampskib TSS Earnslaw. Der sejles til søens vestlige side, forbi Cecil Peak og Walter Peak, og undervejs fortæller kaptajnen. På turen tilbage er der musikalsk underholdning og mulighed for at studere det interessante skib nærmere.
490 kr. pr. voksen* Afgang: Dagligt kl. 10, 12 og 14. Varighed: 3,5 timer
En tur for livsnydere med fokus på new zealandsk vin og gourmetoplevelser. Central Otago er verdens sydligste vinområde, og varme sommerdage og kølige nætter skaber Pinot Noir-rødvine, der berømmes langt uden for New Zealands grænser. Der er inkluderet vinsmagning på fem vingårde, og på en af dem får du serveret smagsprøver på new zealandske oste og på en anden en lækker gourmetfrokost. Turen går også til historiske guldminebyer og er en stor naturoplevelse.
1.040 kr. pr. voksen* Afgang: Hver dag. Varighed: 7 timer. Prisen er inkl. transport, vinsmagning, osteplatte og gourmetfrokost.
Turen går via Mt Aspiring National Park – en af de nationalparker, newzealænderne selv ynder at gå på opdagelse i, da naturen er noget af det mest uspolerede, man kan forestille sig. Gletsjere, sneklædte bjerge, brusende floder og udsigter, der er tæt på at tage pusten fra en. I fordums tid vandrede maorierne igennem området på deres vej til vestkysten efter pounamu (newzealandsk jade). Europæerne udforskede og kortlagde området, og bosættere fandt deres udkomme ved landbrug og minedrift. I dag er historien en anden, men omgivelserne er stadig lige så fascinerende som dengang. Der er mange afmærkede vandreruter i nationalparken, og de begynder ofte, hvor vejene slutter.
Dagens distance: 330 km
Hotellet her ligger lige i den hyggelige by Franz Josef, hvor du har let adgang til gletsjere. Udover det er du i gåafstand til lokale butikker, r...
Inden du sætter kursen helt mod Greymouth, må du ikke snyde dig selv for Okarito – helt afsides og forholdsvist isoleret ved kysten mod det Tasmanske Hav. Her kan du tage en sejltur i kajak gennem den stille lagune. Der er også mulighed for at tage på en jetboat-tur i Whataroa, hvor du kan se de sjældne hvide hejrer. Turen nordpå går langs Sydøens dramatiske men også naturskønne vestkyst. Du kommer frem til Hokitaka, som er centrum for newzealandsk jade – som bliver fundet her på Sydøens vestkyst, og flere steder i Hokitika kan man se, hvordan jaden forarbejdes og bliver til de skønneste figurer og smykker. Du kan også selv prøve kræfter med håndværket i en jade-workshop.
Dagens distance: 160 km.
Det 3-stjernede hotel Beachfront Hotel er placeret i byen Hokitika blot få minutters gang fra stranden. Hotellet har bl.a. egen bar, hvor man kan ...
I Hokitika er der i det hele taget mange fristende butikker med kunsthåndværk , så der er rig mulighed for en unik souvenir. På ruten fra Hokitika anbefaler vi en afstikker til halvøen vest for Westport. Her ved Cape Foulwind ligger der en sælkoloni, og man kan iagttage sælerne fra en udsigtsplatform. Længere nede ad kysten ligger Paparoa National Park med de særprægede klipper, Pancake Rocks. Greenstone er new zealandsk jade, og flere steder på Sydøens vestkyst kan man se, hvordan den bliver forarbejdet. Dagen slutter i Nelson, og da byen har tiltrukket mange kunsterne, er der mange gallerier og værksteder, som man kan besøge.
Dagens distance: 340 km.
Dette 4-stjernede hotel er beliggende i Nelson, hvor du kan besøge et bredt udvalg af parker, butikker, restauranter og caféer. Ikke langt fra ho...
Abel Tasman National Park er New Zealands mindste nationalpark, men naturoplevelserne hører til de største. Vi foreslår, du tager med på en guidet tur til nationalparken og oplever de gyldne på enten en kajak- eller vandretur. En anden mulighed er at køre en tur til Nelson Lakes Nationalpark, der især er kendt for de to søer – Rotoiti og Rotoroa – der ligger smukt mellem de skovklædte bjerge, og hvor du kan få en dejlig vandreoplevelse.
Dagens rute fører dig gennem Kahurangi National Park til byen Murchison, som befinder sig i den vestlige ende af ”the Four Rivers Plain”. Du kører mod syd gennem Nelson Lakes National Park via Lewis Pass og når Hanmer Springs. Her er der mulighed for at gå en tur, leje en mountainbike og udforske området eller de termiske pools.
Dagens distance: 415 km.
Hvis man kan lide at vågne op til synet af vand, så er dette hotel lige for dig, da hotellet har en smuk havudsigt ud over Stillehavet. The Whi...
Byen Kaikoura er placeret lige ved havet med smukke, sneklædte bjergtoppe på Kaikorua Ranges i baggrunden. Kaikoura er det bedste sted at opleve hvaler – heriblandt kaskelothvaler og spækhuggere – i det dybblå hav. Her har du også mulighed for at svømme med delfiner og sæler og afslutte dagen med den lokale specialitet: krebs tilberedt direkte fra havet.
Efter en køretur langs kysten når du tilbage til Christchurch, hvor køreturen begyndte. Bilen afleveres og der er hjemrejse fra Christchurch.
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney lufthavn.
4.195 kr. pr. personPakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.
1.315 kr. pr. personTilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.
1.370 kr. pr. personGlæd dig til en 5-stjernet "bounty-oplevelse" på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og lufthavnen. Her kan du dyrke alle former for vandsport, deltage i forskellige aktiviteter og – ikke mindst – nyde livet ved poolen eller på stranden. Inkl. transfer fra lufthavnen og retur.
5.420 kr. pr. person* Prisen kan varierer da Fiji er sæson betonet
Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og retur.
3.285 kr. pr. personDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. oktober 2020 - 19. december 2020 | Fra 15.750 kr. |
20. december 2020 - 10. januar 2021 | Fra 17.250 kr. |
11. januar 2021 - 15. april 2021 | Fra 15.750 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. oktober 2020 - 19. december 2020 | Fra 21.250 kr. |
20. december 2020 - 10. januar 2021 | Fra 22.750 kr. |
11. januar 2021 - 15. april 2021 | Fra 21.250 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDatoer | Pris pr. person |
---|---|
01. oktober 2020 - 19. december 2020 | Fra 23.395 kr. |
20. december 2020 - 10. januar 2021 | Fra 25.250 kr. |
11. januar 2021 - 15. april 2021 | Fra 23.395 kr. |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Ved ud- og hjemrejse til New Zealand inden den 1. oktober 2019 skal danske statsborgere ikke have visum, hvis der er tale om en turistmæssig rejse, der varer mindre end tre måneder. Ikke-danske statsborgere skal selv undersøge gældende pas- og visumregler.
Ved indrejse i New Zealand fra 1. oktober 2019 og frem kræves ETA-godkendelse. ETA-ansøgningen skal udfyldes online og koster omkring 45 newzealandske dollars pr. person.
Lav din ETA-ansøgning her
For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk
Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.
Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.
Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.
Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.
Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.
Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.
Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.
Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.
Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.
New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.
Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.
Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.
Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.
Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.
Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.
New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.
Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.