Kør-selv-ferie
Bike & Drive - New Zealand på to hjul
På denne kør-selv-ferie får du muligheden for at opleve nat...
Se mere: privatlivspolitik
Hjem » Hike & Drive – det bedste af New Zealand til fods
Hjem » Hike & Drive – det bedste af New Zealand til fods
25-dages kør-selv-ferie fra kr. 26830
Denne kør-selv-ferie giver dig muligheden for at opleve det bedste af New Zealand – og hvilken bedre måde at opleve dette naturskønne land end med vandrestøvlerne på? New Zealand er kendt for sine mange spektakulære vandreruter, og undervejs på ruten kommer du til at opleve nogle af de bedste af dem. Rejsen fører dig både til Sydøen og Nordøen på vandreture på egen hånd og med en dygtig lokalguide. Du skal ikke tænke på det praktiske, for i turen er der inkluderet transport – både til lands og til vands – til forskellige spændende vandreruter. På den måde behøver du ikke at gå i en cirkel eller vende om halvvejs for at nå tilbage til bilen – en flink chauffør eller lokalguide henter dig, når du har nået målet for dagens vandring.
De fleste af ruterne stiller ikke særlige krav til fysisk form, men trods den overskuelige indsats vil du alligevel blive belønnet med vidunderlige naturoplevelser i dit møde med storslåede newzealandske landskaber. Vandreruternes sværhedsgrad kan vurderes på en skala fra 1 til 4, som er beskrevet nedenfor. I dagsprogrammet kan du se, hvilken sværhedsgrad de enkelte vandreture har.
Vandreruternes sværhedsgrad
Rejseekspert
Rejseekspert
Ved ankomsten til Auckland bliver du budt velkommen til New Zealand. Herfra er der transfer til dit hotel, og du får udleveret dine rejsedokumenter. Hvis du ikke er alt for træt efter rejsen, kan vi anbefale en gåtur langs Aucklands spændende havnefront.
Dette hotel ligger i hjertet af New Zealands største by. Scenic Hotel Auckland ligger få hundrede meter fra flere spændende seværdigheder, og f...
I Auckland henter du din lejebil. På vejen mod Coromandel-halvøen kan du udforske Aucklands fascinerende vestkyst med en afstikker til Muriwai Gannet Colony – en enorm fuglekoloni bestående af tusinder af suler. I nærheden af kolonien kan du også gå en tur i det sorte sand på stranden eller holde en pause på en af de mange vingårde og caféer på strækningen. Herefter kører du mod sydøst mod den subtropiske Coromandel-halvø. Her kører du langs den smukke kyststrækning mod byen Coromandel.
Dagens distance: 170 km
Dette hyggelige Bed & Breakfast har beliggenhed i afslappende og landlige omgivelser blot 10 minutters gang fra byen Coromandel. Området byder...
På Waiheke Island i Hauraki-bugten er der i gennemsnit fem grader varmere end i Auckland, og der falder 30 % mindre regn, så klimaet er ideelt til vindyrkning. På denne spændende vintur er der besøg inkl. vinsmagning på tre forskellige vingårde – Stonyridge, Wild on Waiheke og Mudbrick – men fælles for dem er, at der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet. Der dyrkes også oliven på Waiheke Island, og på Rangihoua Estate får du et indblik i olivenproduktionen. Ud over disse oplevelser kan du glæde dig til øens naturskønne landskaber, og du kan tage med en senere færge tilbage, hvis du vil blive lidt længere på øen.
Kr. 760 pr. person* Afgang: Dagligt Varighed: Kl. 10.30 - 17. Inkl. let frokost og vinsmagning på 3 vingårde samt færgebillet.
Næsten i paradis – det kommer du på denne tur, hvor du oplever området ved Hahei Beach og Cathedral Cove i kajak. Udforsk hemmelige huler, vær på udkig efter delfiner og nyd det azurblå vand, så langt øjet rækker. Ved Cathedral Cove kommer du i land til en forfriskning. Du behøver ikke at have sejlet havkajak tidligere – guiden skal nok lære dig teknikken.
Kr. 570 pr. voksen* Afgang: Dagligt flere gang. Varighed: 3½ time
Du bliver hentet fra hotellet, for dagen i dag byder på en vandretur på den nordlige del af halvøen Coromandel. Fra Fletcher Bay påbegynder du den behagelige 3-4 timers vandretur på halvøens kyststier, krydser frodig landbrugsjord, kystlinje og uspoleret bushlandskab. Inden du bliver samlet op igen for at blive kørt tilbage til hotellet, kan du tage en velfortjent dukkert i havet eller i en krystalklar bæk.
Inkl. vandretur: Coromandel Coastal Walkway, 3-4 timer. Sværhedsgrad 2
Kryds Coromandel-halvøen og nyd de mange smukke strande. På Hot Water Beach kan du grave din egen termiske spa ved lavvande eller gå den korte tur fra Hahei Beach til maleriske Cathedral Cove. Fortsæt køreturen langs østkysten og stop f.eks. ved den langstrakte Opoutere Beach, som er et imponerende fuglereservat. Tæt på Whangamata ligger Wentworth Valley, hvor du kan finde flere gode vandreruter mellem 1 og 6 timer. Den mest populære – hvilket er velfortjent – er den, som varer ca. 2,5 timer, hvor man går i en løkke til de smukke Wentworth-vandfald. Du overnatter på et skønt bed & breakfast nær Whangamata.
Dagens distance: 110 km
Copsefield Bed & Breakfast har en fredfyldt beliggenhed omgivet af smukke haver og frugtplantager. Området omkring dette charmerende B&B e...
Du kører langs østkysten og igennem Te Puke, hvor landets nationalfrugt, kiwi, dyrkes i stor stil. I Te Puke kan du gøre holdt ved besøgscentret og lære alt om kiwiens historie. Senere ankommer du i Rotorua, hvor det dramatiske landskab og den traditionelle maori-kultur stortrives. Området har koncentreret termisk aktivitet med springende gejsere, kogende mudderhuller og søer med skrappe farver i alle regnbuens farver. Selv inde i Rotoruas finansdistrikt kan man se dampen stige op af kloakkerne.
Dagens distance: 175 km
Dette hotel ligger lige i hjertet af Rotorua med udsigt over de smukke omgivelser. Hotellet ligger ved bredden af Rotorua-søen og er samtidig i ko...
Er du fan af Ringenes Herre eller Hobbitten?Her har du muligheden for at opleve en del af det fantastiske univers fra de verdensberømte filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens elskede bøger. Du kører selv hen til adressen The Shire's Rest, 501 Buckland Road, Matamata, hvor du parkerer bilen og kan gøre dig klar til et fantastisk kig "behind the scenes" i Hobbitrup. Turen starter med en kort køretur gennem en 1.250 hektar stor fårefarms grønne arealer. Herefter er der mulighed for at se diverse kulisser, bl.a. Bilbo Sækkers hobbitbo, Sækkedyb, og kroen Den Grønne Drage. Guiden følger dig rundt i landskabet, og fortæller undervejs fascinerende detaljer om, hvordan kulisserne bag trilogierne blev skabt. Som afslutning på turen kan du nyde enten hjemmebrygget mjød eller cider på Den Grønne Drage, alt imens du slapper af i håndlavede læderstole foran pejsen, hvor der selvfølgelig hænger fire kapper i hobbitstørrelse, og med udsigt over søen og de smukke omgivelser.
Kr. 425 pr. voksen* Den guidede tur varer cirka 2 timer. Der starter en tur hvert 45. minut fra kl. 9.30-kl. 15.30.
Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske danse og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender, er også en del af programmet. Du får serveret en hangi – et traditionelt maori-måltid tilberedt i en jordovn.
Kr. 610 pr. voksen* Afgang: Hver dag. Varighed: Kl. 18.00 – 21.00. Prisen er inkl. transport og hangi.
Med dette pas får du meget forskellige oplevelser i Rotorua. Du kan se det hele på en dag eller strække oplevelserne over flere dage. Du oplever TePuia, hvor gejseren Pohutu springer regelmæssigt, og det er også her, du kan se, hvordan maori-træskærerne arbejder på Maori Arts & Crafts Institute. Du kommer til Rainbow Springs, der giver indsigt i new zealandsk flora og fauna og bliver tilskuer til det underholdende Agrodome Sheep Show. En tur med svævebanen til en flot udsigt over Rotorua er også inkluderet, og det samme gælder et besøg i Polynesian Spa, hvor det mineralholdige vand fra de varme kilder er en lise for krop og sjæl. Et perfekt valg til din kør-selv-ferie.
Kr. 890 pr. voksen* Afgang: Hver dag. Varighed: Hele dagen.
I dag er der tid til at opleve Whirinaki Forest, som dækker et areal større end Bornholm. Skoven er kendt for sine ældgamle og gigantiske træer. På din gåtur gennem skoven vil du ud over de enorme træer også kunne se sjældne fugle som karearea-falken og kaka-papegøjen, som begge er endemiske – det vil altså sige, at de kun findes naturligt på New Zealand. Efter besøget i skoven kan du slappe af i The Polynesian Spa i Rotorua.
Inkl. vandretur: Whirinaki Waterfall Track, 3-4 timer. Sværhedsgrad 2
På vejen til nationalparken Tongariro kan du besøge Waiotapu Thermal Wonderland eller Waimangu Volcanic Valley, som begge byder på spektakulær natur. Fra Lake Taupo er der på skyfrie dage en vidunderlig udsigt til vulkanerne. Du overnatter ved foden af Mount Ruapehu.
Dagens distance: 220 km
Ohakune Court Motel har en central beliggenhed med flot udsigt over bjerget Mount Ruapehu og Tongariro Nationalpark. Motellet ligger blot 10 minutt...
The Tongariro Alpine Crossing er kendt som en af de bedste dagsvandreture i verden. Vandreturen er afhængig af vejret. På turen kan du bl.a. se South Crater, Emerald Lake, Bluke Lake og Soda Springs, som er det mest populære vandfald i parken. Du kommer på ruten igennem varierede vegetationszoner lige fra alpin bush til tuegræslandskab, og ved afslutningen af vandreturen bliver du hentet og kørt tilbage til hotellet.
En alternativ – og fysisk mindre krævende – vandrerute er Sunrise Walk, som er en guidet tur. Her kan du nyde solopgangen med en kop kaffe i hånden og derefter gå en let tur på Mount Ruapehu, mens guiden øser ud af sin store viden om geologi, vulkanologi og newzealandsk kulturhistorie.
Inkl. vandretur: Tongariro Alpine Crossing, 7-9 timer. Sværhedsgrad 4 eller Sunrise Walk, 2 timer. Sværhedsgrad 2
Via Raetihi fortsætter turen til Pipikiri og langs Whanganui-floden, den smukkeste flod på Nordøen. Du følger flodens bred til Whanganui og kører videre til hovedstaden Wellington. Gå f.eks. på opdagelse langs havnefronten og besøg nationalmuseet Te Papa Tongarewa, hvor du kan fordybe dig i landets kultur og historie.
Dagens distance: 315 km
Dette hotel ligger i hjertet af det populære og livlige område ved Cuba Street, og hotellet er omgivet af smarte og livlige restauranter, caféer...
Tag med på interessant halvdagstur i Wellington og ”genoplev” filmtrilogien Ringenes Herre. Turen går først til The Embassy Theatre, hvor verdenspremieren fandt sted i 2003, og efter at have nydt udsigten fra Mt Victoria kan du fordybe dig i Tolkiens univers. I Wellington blev der optaget adskillige scener om ”Herredet”, og du ser flere forskellige locations, der blev brugt i begyndelsen af trilogien. Wellington eller ”Wellywood” er base for Peter Jacksons filmstudie og Weta Workshop, og på en rundvisning får du et spændende kig ind filmens digitale verden.
Kr. 465 pr. voksen* Varighed: Kl. 8.30 – 12.30 & kl. 13.30 – 17.30.
Færgeturen gennem maleriske Marlborough Sound er et af højdepunkterne på turen, og det giver en god forsmag på de smukke naturscenerier, du kan vente dig på Sydøen. I Picton lader du bilen stå og tager en vandtaxi for at nå til dit overnatningssted i Queen Charlotte Sound.
Færgetid: ca. 3,5 timer
Punga Cove Resort ligger med udsigt til storslået, krystalklart vand blot 1 minuts gang fra stranden. Hotellet ligger i kort afstand til storslåe...
Brug dagen på at udforske Marlborough Sound i båd og til fods. Dagens ekskursion inkluderer vandtaxitransfer såvel som en vandretur på den berømte Queen Charlotte-vandresti og nyde de bjergtagende udsigter fra kystlinjen.
Inkl. vandretur: Queen Charlotte Walk, 2-3 timer. Sværhedsgrad 2
I dag sejler du tilbage til Picton med båd og henter din lejebil. Kør tilbage langs Queen Charlotte Drive og Marlborough Sounds kyster og strande. Du kan godt glæde dig til at nå byen Nelson, som er kendt for sit solrige klima. Det er Sydøens ældste by og har tradition for at støtte kunstnere – derfor finder du kunstgallerier hvor end du kigger.
Dagens distance: 180 km
Dette hotel ligger i naturskønne omgivelser med panoramaudsigt over det smukke hav. Ocean View Chalets ligger i kort afstand til et hav af farveri...
Med båd sejler du langs kysten til Abdel Tasman-nationalparken. Gå gennem regnskov, bushlandskab og gyldne sandstrande – hvis du er heldig, ser du sæler helt tæt på. Efter vandreturen samler båden dig op ved en anden kyst, og turen går hjem mod hotellet.
Inkl. vandretur: Abel Tasman Coast Track, 4 timer. Sværhedsgrad 1-3
Køreturen langs den snoede slugt Buller Gorge fører dig til den vilde West Coast. På en afstikker til Cape Foulwind i Westport kan du se en koloni af sæler, der ligger og varmer deres kroppe i solen. Punakaiki Pancake Rocks er et særsyn: Ved højvande skyder kraftfulde ”blowholes” vand op i heftige dynger med højlydte drøn. Prøv at blive her til solnedgang – det er et betagende syn at se solen gå ned i de smukke omgivelser.
Dagens distance: 315 km
Disse boliger ligger i et fredfyldt naturområde i kort afstand til storslåede naturoplevelser. I nærheden af boligerne ligger strande og nationa...
Glæd dig til dagens vandretur! Den går gennem en floddal og slugt med dramatiske klippeformationer og tætte subtropiske skovområder med sjældne fuglearter. På vejen kan du gøre holdt ved et picnic-område, hvor der er mulighed for en svømmetur. Parken har masser af andre vandreruter for enhver fysisk form – alle varer mellem 4 og 7 timer. De særprægede klippeformationer ved kysten og det subtropiske, solrige klima er skyld i den alsidige, farverige flora.
Foreslået vandretur: Pororari River Track, 3 timer. Sværhedsgrad 2
Fortsæt langs West Coast. Greymouth og Wakitika er kendt for deres kunstneriske jade-ornamentik, og du kan besøge et af de mange jade-værksteder. I Westland-nationalparken ligger gletsjere, regnskov og kyst tæt, og der er rig mulighed for at bruge dagen på fysiske aktiviteter. Tag f.eks. på jetboat-tur i Whataroa til en koloni af sølvhejrer, hvor du kan komme helt tæt på de sjældne fugle. Du kan også lægge vejen forbi kystbyen Okarito og sejle i kajak gennem den stille lagune. Det er også muligt at tage på en helikoptertur og lande på enten Fox- eller Franz Joseph-gletsjeren.
Dagens distance: 225 km
Glacier View Motel ligger fantastisk med udsigt over regnskove, gletsjere og bjerge. Motellet ligger desuden i nærheden af Westland Tai Poutini Na...
På dagens køretur foreslår vi et stop ved Ship Creek Valley og en afstikker til Monro Beach. Mellem oktober og december kan du være heldig og se pingviner og legesyge Hectors delfiner tæt på kysten. Når du kører gennem Haast Pass, er der rigeligt med muligheder for at gøre holdt og nyde de mange spektakulære udsigter. I Wanaka er det nemt at gå til toppen af Mount Iron – men trods den bekvemme indsats belønner toppen af bjerget dig med en formidabel 360-graders udsigt til Southern Alps.
Dagens distance: 285 km
Foreslået vandretur: Mount Iron, Wanaka, 1,5 time. Sværhedsgrad 1
Bella Vista Wanaka har en central beliggenhed tæt på restauranter, barer og butikker. Hotellet ligger desuden blot 150 m fra den smukke sø Wanak...
Dagens vandretur begynder i smukke Matukituki Valley ved en svingbro. Ved at følge vandreruten får du nem adgang til en spektakulær alpin region med snedækkede sletter, gletsjere, stejle klipper og vandfald.
Foreslået vandretur: Rob Roy Glacier Track, 4-5 timer. Sværhedsgrad 2-3
I dag går køreturen bl.a. forbi Lake Wakatipu, som du kører langs på vejen til Te Anau. Den lille by er kendt som ”verdens vandringshovedstad” – og ikke uden grund, for det er den perfekte base for utallige smukke vandreture. En anden attraktion, som byen er kendt for, er Te Anau Glow Worm Caves. Her lyser tusinder af små insektlarver op i mørke grotter – et betagende smukt syn! Du kan opleve grotterne i en båd, som sejler dig over søen og helt ind i grotterne.
Dagens distance: 230 km
Anchorage Motel ligger i hjertet af Fiordland blot 550 m fra det centrale Te Anau, som er særlig kendt for sine smukke vandreområder. Motellet li...
Tag med på en gruppe-dagstur til Milford Sound, hvor du kommer på en bådtur langs hele fjorden til det Tasmanske Hav. Herfra kan du vælge mellem en række kortere vandreture i selskab med en dygtig lokal naturguide eller en 2.5 timers vandretur på egen hånd på den kendte Routeburn Great Walk til Key Summit.
Inkl. vandretur: Milford Coach, Cruise & Walk Day Tour, 5-6 timer. Sværhedsgrad 2-3
Der er relativt kort vej tilbage til Queenstown, hvilket giver dig rigelig tid til at udforske mere af Fiordland National Park. Kør langs Lake Wakatipu til Queenstown, hvor du bruger de næste to dage.
Dagens distance: 175 km
Blue Peaks Lodge har en dejlig beliggenhed med udsigt over Queenstown, som er et yndet udflugtsmål for både newzealændere og turister. Hotellet ...
Hvert år tiltrækkes 2 millioner besøgende til Queenstown. Her er der alt, hvad hjertet kan begære, i kategorierne unikke naturscenerier og action-prægede aktiviteter. Regionen er hjemsted for en overflod af vandre- og cykelstier, guidede ture, familieaktiviteter og spa- og wellness-centre. For adrenalin-junkierne er der også rigeligt at tage sig til: Her er der white water rafting, ziplining, 4×4 off road-køreture, paragliding og skydiving.
Kør gennem det vidtstrakte Central Otago, hvor guldfeberen rasede i midten af 1800-tallet. Det bærer området nogle steder stadig præg af, og ved Kawarau Gorge kan du selv prøve kræfter med guldgravning, som den foregik i forrige århundrede. Kør videre gennem Lindis Pass til Aoraki Mount Cook, som er New Zealands højeste bjerg. Dagens vandretur begynder i Mount Cook Village og fører dig over to svingbroer til et udsigtspunkt med bjergtagende vue til Mount Cook og gletsjerne. Du kan også tage en afstikker til Omarama og Clay Cliffs. Her skifter de særprægede klippeformationer farve afhængigt af solens bane over himlen.
Dagens distance: 265 km
Foreslået vandretur: Hooker Valley Track, 2-4 timer. Sværhedsgrad 2-3
Aoraki Court Motel ligger i den smukke nationalpark Aoraki Mount Cook, der er hjemsted for New Zealands højeste bjerge og længste gletsjere. Samt...
Du har snart nået rejsens afslutning, men der er heldigvis stadig tid til at forkæle dig selv med storslåede naturoplevelser. Tag f.eks. på en flyvetur over søer og alper eller kør til toppen af Mount John nær Tekapo og nyd den flotte udsigt. Du kan også køre langs det bølgende bakkelandskab og over de uendeligt udseende Canterbury Plains til Garden City Christchurch. Gå også en tur gennem Hagley Park og langs Avon-floden og udnyt den sidste mulighed for at få et par souvenirs fra Aotearoa med hjem.
Dagens distance: 335 km
Dette hotel har en eksklusiv beliggenhed i hjertet af Christchurch, som er en fantastisk by med masser af historie, kultur og storslået landskab. ...
Sæt dig til bords i en af Christchurchs stemningsfulde gamle sporvogne, der er flot restaureret, og få serveret en dejlig middag, mens du nyder byens centrum. Der er kun plads til 36 gæster, så det er en god ide at bestille bord inden afrejsen for at være sikker på denne unikke oplevelse, som kun Christchurch kan byde på.
Kr. 595 pr. person* Afgang: kl. 19.30. Varighed: 2 1/2 time. Inkl. 4 retters middag, velkomst drink og the/kaffe.
Bilen afleveres på biludlejningskontoret i Christchurch, og turen går hjem mod Danmark.
Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer du om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.
Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney lufthavn.
Kr. 4.195 pr. personPakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.
Kr. 1.315 pr. personTilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.
Kr. 1.370 pr. personGlæd dig til en 5-stjernet "bounty-oplevelse" på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og lufthavnen. Her kan du dyrke alle former for vandsport, deltage i forskellige aktiviteter og – ikke mindst – nyde livet ved poolen eller på stranden. Inkl. transfer fra lufthavnen og retur.
Kr. 5.420 pr. person* Prisen kan varierer da Fiji er sæson betonet
Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og retur.
Kr. 3.285 pr. personDu kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.
Kr. 1.195 pr. personDu kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.
Kr. 1.065 pr. personØnsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.
Dag 1: The Heritage Auckland
Dag 2 & 3: Anchor Lodge
Dag 4: Copsefieldd B&B
Dag 5 & 6: 124 On Brunswick B&B
Dag 7 & 8: Ruapehu Country Lodge B&B
Dag 9: Distinction Wellington
Dag 10 & 11: Punga Cove Resort
Dag 12 & 13: Abel Tasman Ocean View Chalets
Dag 14 & 15: Punakaiki Resort
Dag 16: Rainforest Retreat
Dag 17 & 18: Te Wanaka Lodge B&B
Dag 19 & 20: Blue Ridge Boutique B&B
Dag 21 & 22: Peppers Beacon
Dag 23: The Hermitage
Dag 24: Eliza’s Manor on Bealey B&B
Pris pr. person kr. 2.325 i dobbeltværelse og kr. 2.910 i 4-pers. værelse (lægges oven i prisen i skemaet).
OBS! Hvis du ønsker at opgradere på enkelte hoteller/dage, så kontakt en af vores rejseeksperter på 70 22 66 00 eller på verden@risskov.com.
Datoer | Pris pr. person |
---|---|
16. september 2018 - 31. marts 2019 | Fra kr. 30930 |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudDatoer | Pris pr. person |
---|---|
16. september 2018 - 31. marts 2019 | Fra kr. 26830 |
Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.
Få et tilbudBemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.
Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.
For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk
Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.
Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.
Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.
Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.
Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.
Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.
Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.
Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.
Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.
New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.
Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.
Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.
Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.
Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.
Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.
New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.
Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.