Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Fiordland National Park. Milford Sound, New Zealand - Risskov Rejser

Det bedste af New Zealand

15-dages kør-selv-ferie fra kr. 17000

Om rejsen

På denne 15-dages kør-selv-ferie i New Zealand oplever du Nordøens og Sydøens største highlights. Turen inkluderer bl.a.  en naturskøn togstrækning – Tranz Alpine – og på den måde slipper du for at sidde bag rattet hele tiden og kan nyde naturoplevelserne i fulde drag. Kør-selv-turen starter i Auckland og slutter i Christchurch – og du får nogle af de største højdepunkter, som New Zealand” kan byde på på denne kør-selv-ferie.

Highlights

  • Sejlenes by, Auckland
  • Mulighed for en sejltur i Waitomo Caves, der oplyses smukt af selvlysende sankthansorme
  • Rotoruas springende gejsere og varme kilder
  • Den smukke færgeoverfart fra Wellington til Picton
  • Mulighed for vingårdsbesøg ved Blenheim
  • Togturen med TranzAlpine tværs over Sydøen til Greymouth
  • God tid til at opleve gletsjerlandskaberne i Westland National Park
  • Mulighed for en sejltur på Milford Sound
  • Landbrugsland og små byer på vejen mod New Zealands sydligste by
  • Mulighed for at opleve albatrosser og pingviner på Otago-halvøen

Franz Josef Glacier er en af de helt unikke oplevelser, som du kan få på denne tur. Se det vilde landskab fra luften i videoen.

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Auckland

    Du ankommer med fly til New Zealand og bliver kørt til hotellet.

    Her bor du dag 1

    Copthorne Hotel Auckland City

    Copthorne Hotel ligger centralt i Auckland og tæt på både down town, havnefronten og grønne områder. De moderne værelser er velindrettede med...

  • Dag 2 Auckland – Rotorua 

    Bilen hentes, og ruten går sydpå til Rotorua. Læg evt. ruten, så du får mulighed for at opleve de berømte Waitomo Caves, der byder på både drypsten og selvlysende sankthansorme.

    Dagens distance: 230 km

    Her bor du dag 2 & 3

    Sudima Hotel Lake Rotorua

    Sudima Hotel Lake Rotorua ligger kun et stenkast fra Lake Rotorua og samtidig tæt ved shopping og seværdigheder. Hotellet har 250 værelser i for...

    Tilkøbsmuligheder

    Udflugt til Waitomo Caves

    Turen går fra Auckland til Waitomo Caves syd for Otorohanga, og drypstenshulerne er en rigtig spændende oplevelse af flere grunde. Drypstenformationerne er helt fantastiske, og akustikken er eventyrlig, og så er der de lysende sankthansorme, der får hulerne til at ligne en lysende stjernehimmel. Sejlturen på den underjordiske flod er absolut denne turs højdepunkt. 

    Kr. 1.230 pr. person

    * Varighed: Kl. 7.30 - 15.10

  • Dag 3 Rotorua

    Kogende mudderhuller og damp fra sprækker i fortovet. Springende gejsere og varme kilder. Den termiske aktivitet i Rotorua-området er meget synlig. Men der venter også mange andre oplevelser, og du kan evt. tage til  Rainbow Springs Kiwi Wildlife  Park, hvor du kan stifte bekendtskab med det newzealandske dyreliv, og i The Agrodome venter et underholdende fåreshow. Du kan også besøge Te Puia – Maori  Arts & Crafts Institute, som giver et spændende indblik i maori-kulturen, men hvor du også kan se Pohutu-gejseren, der 20 gange om dagen sender kaskader af vand 30 m op i luften. Om aftenen har du mulighed for at komme med til en maori-festaften. Her bliver du underholdt med dans og musik og får serveret en “hangi”, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn.

    Tilkøbsmuligheder

    Rotorua Diamond Pass

    Med dette pas får du meget forskellige oplevelser i Rotorua. Du kan se det hele på en dag eller strække oplevelserne over flere dage. Du oplever TePuia, hvor gejseren Pohutu springer regelmæssigt, og det er også her, du kan se, hvordan maori-træskærerne arbejder på Maori Arts & Crafts Institute. Du kommer til Rainbow Springs, der giver indsigt i new zealandsk flora og fauna og bliver tilskuer til det underholdende Agrodome Sheep Show. En tur med svævebanen til en flot udsigt over Rotorua er også inkluderet, og det samme gælder et besøg i Polynesian Spa, hvor det mineralholdige vand fra de varme kilder er en lise for krop og sjæl. Et perfekt valg til din kør-selv-ferie.

    Kr. 890 pr. voksen
    Kr. 650 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Hele dagen.

    En aften i maori-kulturens tegn

    Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske danse og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender, er også en del af programmet. Du får serveret en hangi – et traditionelt maori-måltid tilberedt i en jordovn.

    Kr. 610 pr. voksen
    Kr. 330 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Kl. 18.00 – 21.00. Prisen er inkl. transport og hangi.

    Hobbiton Movie Set Tour

    Er du fan af Ringenes Herre eller Hobbitten?Her har du muligheden for at opleve en del af det fantastiske univers fra de verdensberømte filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens elskede bøger. Du kører selv hen til adressen The Shire's Rest, 501 Buckland Road, Matamata, hvor du parkerer bilen og kan gøre dig klar til et fantastisk kig "behind the scenes" i Hobbitrup. Turen starter med en kort køretur gennem en 1.250 hektar stor fårefarms grønne arealer. Herefter er der mulighed for at se diverse kulisser, bl.a. Bilbo Sækkers hobbitbo, Sækkedyb, og kroen Den Grønne Drage. Guiden følger dig rundt i landskabet, og fortæller undervejs fascinerende detaljer om, hvordan kulisserne bag trilogierne blev skabt. Som afslutning på turen kan du nyde enten hjemmebrygget mjød eller cider på Den Grønne Drage, alt imens du slapper af i håndlavede læderstole foran pejsen, hvor der selvfølgelig hænger fire kapper i hobbitstørrelse, og med udsigt over søen og de smukke omgivelser.

    Kr. 425 pr. voksen
    Kr. 220 pr. barn

    * Den guidede tur varer cirka 2 timer. Der starter en tur hvert 45. minut fra kl. 9.30-kl. 15.30.

  • Dag 4 Rotorua – Wellington

    Fra Rotorua er der ikke langt til Huka Falls, som er et stop værd. Den 100 m brede Waikato River bliver med stor kraft presset gennem en smal kløft, og ikke mindre end 220.000 l vand passerer kløften i sekundet, men også vandets meget flotte turkise farve imponerer. Turen fortsætter via Lake Taupo, som er New Zealands største sø, til Tongariro National Park, hvor tre aktive vulkaner dominerer landskabet. Nationalparken er et godt valg til et frokoststop eller en vandretur. Dagen slutter i Wellington, der har været New Zealands hovedstad siden 1865.

    Dagens distance: 452 km

    Her bor du dag 4

    Travelodge Hotel Wellington

    Det 4-stjernede hotel Travelodge Hotel Wellington er placeret i Wellington ca. et kvarters gang fra stranden og med nogenlunde samme afstand til ce...

  • Dag 5 Wellington – Blenheim

    Bilen afleveres på havnen i Wellington, og du går om bord på færgen til Picton på Sydøen og kan glæde dig til en naturskøn sejltur gennem Queen Charlotte Sound.

    Fremme i Picton henter du bilen ved færgeterminalen og kører videre til Blenheim, der ligger omgivet af skønne vinområder og tæt på smukke kystlandskaber, hvor det ikke er usædvanligt at se delfiner og sæler. Du kan også køre hen til Mount Richmond Forest Park, hvis du vil ud at vandre på nogle af de mange ruter i området, eller tage på opdagelse blandt Blenheim-områdets mange vingårde, hvor der venter store smagsoplevelser.

    Dagens distance på Sydøen: 25 km

    Her bor du dag 5

    Scenic Hotel Marlborough

    Det 4,5-stjernede hotel Scenic Hotel Marlborough er placeret i Blenheim i hjertet af vinregionen Marlborough. Hotellet er moderne og hyggeligt, og ...

  • Dag 6 Blenheim – Christchurch

    Turen går videre fra Blenhiem til Christchurch og i dag er en af de længere distancer at tilbagelægge, men ruten går forbi noget af landets smukkeste natur, så det er lige før, man slet ikke bemærker distancen. Du kører bl.a. gennem Nelson Lakes National Park og Victoria Forest Park, hvor det er oplagt at gøre stop, så den smukke natur kan nydes på gå-ben. Og har du sørget for at fylde køletasken godt op med ingredienser til sandwich eller andet lækkert, ja, så lægger den omgivende natur utroligt smukke rammer for en helt særlig frokost!

    Fremme i Christchurch afleveres bilen ved lufthavnen, hvorfra der venter transport til hotellet.

    Dagens distance: 460 km

    Her bor du dag 6

    Sudima Hotel Christchurch Airport

    Der er kun fem minutters gang fra Christchurch lufthavn til dette hotel. Hotellet tilbyder deres gæster gratis parkering, gratis WI-Fi, træningsl...

    Tilkøbsmuligheder

    Middag i unikke omgivelser

    Sæt dig til bords i en af Christchurchs stemningsfulde gamle sporvogne, der er flot restaureret, og få serveret en dejlig middag, mens du nyder byens centrum. Der er kun plads til 36 gæster, så det er en god ide at bestille bord inden afrejsen for at være sikker på denne unikke oplevelse, som kun Christchurch kan byde på. 

    Kr. 595 pr. person

    * Afgang: kl. 19.30. Varighed: 2 1/2 time. Inkl. 4 retters middag, velkomst drink og the/kaffe.

  • Dag 7 Christchurch – Greymouth – Westland National Park

    Denne dag venter en flot togtur, og det bliver med TranzAlpine, som går tværs over Sydøen til Greymouth på vestkysten. Den 223 km lange strækning snor sig gennem tunneler og bjergpas og over viadukter og er ubetinget en af de bedste måder at opleve Southern Alps på. Toget har store panoramavinduer, men det er også muligt at nyde natursceneriet fra udendørs platforme. I Greymouth får du igen udleveret en bil, og ruten følger kysten sydpå til Hokitika. Greenstone er newzealandsk jade, og flere steder på Sydøens vestkyst kan du se, hvordan den bliver forarbejdet, og specielt i Hokitika er der mange fristende butikker med smykker og kunsthåndværk  – så der er rig mulighed for at få en unik souvenir med hjem. Der fortsættes sydpå til Westland National Park. Her overnattes der to nætter, så der er god tid til at opleve nationalparken med de to kendte gletsjere – Franz Josef og Fox.

    Dagens distance: 180 km

    Her bor du dag 7 & 8

    Scenic Hotel Franz Josef Glacier

    Det 4-stjernede hotel Scenic Hotel Franz Josef Glacier er placeret i byen Franz Josef på kanten af Westland World Heritage Park og i naturskønne ...

  • Dag 8 Westland National Park

    I Westland National Park er highlights de to gletsjere Franz Josef og Fox, som er usædvanlige på den måde, at de når langt ned til den tempererede regnskov tæt ved kysten. Du kan bl.a. tage med på en guidet vandretur i dalen ved Franz Josef-gletsjeren. Turen går først gennem regnskoven, men snart er der  udsyn til gletsjertungen i 300 m højde , og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Turen varer tre timer , så der bliver også tid til andre oplevelse – og det kunne f.eks. være en vandretur rundt om Lake Matheson. Fra søen er der en flot udsigt til Mt. Cook, og den bedste udsigt får du tidligt om morgenen, når de sneklædte bjergtoppe spejler sig i søen. En anden ide kunne være en tur til Okarito-lagunen – et vådområde med et fantastisk fugleliv, og hvor der er blevet talt ikke mindre end 70 fuglearter. Du kan udforske området i kajak eller følge en af de tre vandreruter.

     

    Tilkøbsmuligheder

    Vandring i gletsjerdalen

    På guidede ture er det muligt at komme tættere på gletsjeren, og på denne tur oplever du Franz Josef-gletsjeren på nærmeste hold. Først går turen gennem regnskoven. Snart er der udsyn til gletsjertungen i 300 meters højde, og vandreturen følger gletsjertungen et stykke. Undervejs fortæller guiden om det spektakulære naturfænomen. Vandreturen afgår fra byen Franz Josef.

     

    Kr. 410 pr. voksen
    Kr. 335 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 10.15 og 14.15. Varighed: 3 timer.

    Helikoptertur til gletsjerlandskabet

    Gletsjerne er i konstant bevægelse, og på en helikoptertur får du et godt indtryk af naturkræfterne, ser isskruninger, de uendelige sprækker og det skiftende farvespil med de blålige farver. Der landes på sneen, og der er et kort ophold i omgivelser, hvor kun få har sat deres fødder, og du kan glæde dig til en storslået udsigt til Mt Cook og Mt Tasman. Der er helikopterture til henholdsvis Fox- og Franz Josef-gletsjeren.

     

    Kr. 1.275 pr. voksen
    Kr. 900 pr. barn

    * Afgang: Hver dag (afhængig af vejret). Varighed: 20 min. inkl. landing

  • Dag 9 Westland National Park – Queenstown

    Turen går via Haast Pass til Mt Aspiring National Park – en af de nationalparker, newzealænderne selv ynder at gå på opdagelse i, da naturen er noget af det mest uspolerede, man kan forestille sig. Gletsjere, sneklædte bjerge, brusende floder og udsigter, der er tæt på at tage pusten fra en.  I fordums tid vandrede maorierne igennem området på deres vej til vestkysten efter pounamu (newzealandsk jade). Europæerne udforskede og kortlagde området, og bosættere fandt deres udkomme ved landbrug og minedrift. I dag er historien en anden, men omgivelserne er stadig lige så fascinerende som dengang. Der er mange afmærkede vandreruter i nationalparken,  og de begynder ofte, hvor vejene slutter. Der fortsættes til Queenstown, der kendt for sit store udbud af aktiviteter og oplevelser. Byen ligger naturskønt ved Lake Wakatipu, og specielt fra toppen af Ben Lomond er der en flot panoramaudsigt over området.

    Overnatning: Copthorne Resort Lakefront.

    Dagens distance: 330 km

    Her bor du dag 9 & 10

    Copthorne Resort Lakefront

    Hotellet ligger centralt i Queenstown og kun 5 min. gang fra henholdsvis centrum og Lake Wakatipu. Hotellet er kendt for sin venlige atmosfære og ...

  • Dag 10 En dag i Queenstown

    Denne dag kan du lade bilen stå, hvis du har lyst til at udforske området på en af de mange tilkøbsudflugter, du kan vælge imellem. Der er bl.a. en guidet tur langs Lake Wakatipu igennem et imponerende landskab til Glenorchy. Her begynder en jetboat-tur på Dart River, og det bliver en tur med action gennem urgammel skov og gletsjerdale og med udsigt til sneklædte bjergtoppe og brusende vandfald. Når du igen har fast grund under fødderne, venter en kortere vandretur, hvor guiden foræller om flora og fauna og om områdets historie. På turen tilbage til Queenstown – som i øvrigt er med 4WD-bus – er der bl.a. stop ved en række af de steder, der har været filmlocations, og du kan genopleve scener fra bl.a. Ringenes Herre.

    Tilkøbsmuligheder

    Vin & natur

    En tur for livsnydere med fokus på new zealandsk vin og gourmetoplevelser. Central Otago er verdens sydligste vinområde, og varme sommerdage og kølige nætter skaber Pinot Noir-rødvine, der berømmes langt uden for New Zealands grænser. Der er inkluderet vinsmagning på fem vingårde, og på en af dem får du serveret smagsprøver på new zealandske oste og på en anden en lækker gourmetfrokost. Turen går også til historiske guldminebyer og er en stor naturoplevelse.

     

    Kr. 1.095 pr. person

    * Afgang: Hver dag. Varighed: 7 timer. Prisen er inkl. transport, vinsmagning, osteplatte og gourmetfrokost.

    Sejltur med TSS Earnslaw

    Tag med på en afslappende sejltur på Lake Wakatipu med det historiske dampskib TSS Earnslaw. Der sejles til søens vestlige side, forbi Cecil Peak og Walter Peak, og undervejs fortæller kaptajnen. På turen tilbage er der musikalsk underholdning og mulighed for at studere det interessante skib nærmere.

     

    Kr. 405 pr. voksen
    Kr. 105 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 10, 12 og 14. Varighed: 3,5 timer

  • Dag 11 Queenstown – Te Anau

    Dagen begynder tidligt, hvis du skal nå at opleve Fiordland National Park på en sejltur på den berømte Milford Sound. Den 22 km lange fjord er en af de flotteste i det store naturområde med lodrette klippesider og storslåede vandfald, og på sejlturen ser du bl.a. Bowen Falls og Mitre Peak. I Te Anau foreslår vi en tur til Te Anau Glowworm Caves med de lysende insekter, og dagen kan slutte med en vandretur langs søen, der er den største på Sydøen.

    Dagens distance: 170 km

    Her bor du dag 11

    Distinction Luxmore Hotel

    Det 4-stjernede hotel Distinction Luxmore Hotel er placeret i hjertet af Anaus shoppingcenter og i nærheden af Lake Te Anau, som er Sydøens stør...

    Tilkøbsmuligheder

    Heldagstur til Milford Sound

    Turen fra Te Anau til Milford Sound foregår med bus. Den spektakulære rute, Milford Road, er meget naturskøn og går bl.a. via Homer Tunnel, som først i 1953 blev gjort bred nok til biltrafik. Undervejs stoppes også ved det imponerende vandfald The Chasm og spejlsøen Mirror Lakes. Sejlturen på Milford Sound går helt ud til Det Tasmanske Hav, forbi Harrison Cove, Stirling og Lady Bowen Falls, og undervejs kan du være heldig at se sæler, delfiner og måske også pingviner.

    Kr. 805 pr. voksen
    Kr. 410 pr. barn

    * Afgang: Dagligt (1/10-30/4). Varighed: Kl. 8.00-16.30. Inkl. te og kaffe om bord på skibet.

  • Dag 12 Te Anau – Invercargill

    Denne dag er der rig mulighed for at opleve New Zealand som landbrugsland, når turen går fra Te Anau til Invercargill. Landskabet er fladt sammenlignet med det, du lige har forladt, og er domineret af vidtstrakte kvæg- og fårefarme. Turen går gennem hyggelige små byer, og hvis du stopper for at tanke eller nyde en kop kaffe på den lokale cafe, er det så godt som sikkert, at stoppet ender med at blive lidt længere end planlagt – newzealænderne elsker nemlig at møde turister og fortælle om deres land . Om eftermiddagen er det oplagt at tage ud på en sightseeingtur med de største highlights i New Zealands sydligste by, Invercargill.

    Dagens distance: 160 km

    Her bor du dag 12

    Kelvin Hotel

    Det 3,5-stjernede hotel Kelvin Hotel er placeret i hjertet af byen Invercargill i kort afstand til Invercargill lufthavn. Hotellet har bl.a. egen b...

  • Dag 13 Invercargill – Dunedin

    Oplevelserne fortsætter ad Southern Scenic Route, og du kan glæde dig til en dag spækket med naturoplevelser, specielt hvis du stopper i Catlins Forest Park, som ligger på ruten, eller tager en afstikker til Cathedral Caves og til fyrtårnet ved Nugget Point. Her kan du være heldig at se sæler og guløjede pingviner muntre sig i havet. De guløjede pingviner kan du også se ved Roaring Bay, hvor der er “udsigtsskure”. Der er størst chance for at se den sjældne guløjede pingvin sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Du når til Dunedin og kan nyde resten af dagen i New Zealands ældste by grundlagt i 1848 af skotske nybyggere. Den skotske fortid kan især ses i arkitekturen, og stationsbygningen er et af de flotteste eksempler fra den periode, hvor fundet af guld bragte velstand til byen.

    Dagens distance: 210 km

    Her bor du dag 13

    Mercure Leisure Lodge

    Mercure Leisure Lodge ligger i grønne omgivelser og i nærheden af den botaniske have og Otago University, og man kan gå til mange af byens sevæ...

  • Dag 14 Dunedin – Christchurch

    Om formiddagen kan du tage på sightseeing i Dunedin, der er kendt for sin skotske atmosfære. Har du energien kan du tage en tur op ad Baldwin Street, der sandsynligvis er verdens stejleste gade. En tur til Lanarch Castle på halvøen Otago kan også anbefales. På turen til Christchurch skal du huske at stoppe ved Moeraki Boulders, hvor store kuglerunde sten er på vej ud fra skrænten, og hvor andre allerede har lagt sig til rette på stranden.

    Dagens distance: 365 km

    Her bor du dag 14

    Chateau on the Park

    Christchurch bliver også kaldt “The Garden City”, og den rammende beskrivelse gælder også dette hotel, der ligger i et stort grønt område ...

    Tilkøbsmuligheder

    Albatrosser & pingviner

    Otago-halvøen er et eldorado for naturelskere. Ved Taiaro Head ligger der en koloni med kongealbatrosser – eneste sted, hvor de yngler på fastlandet – og albatroskolonien er målet for denne tur. På en sejltur er der rig mulighed for at se de svævende albatrosser med et vingefang på tre meter, og måske dukker der også delfiner og søløver op. I løbet af dagen møder du også den sjældne guløjede pingvin. Et net af overdækkede og kamuflerede gange gennemskærer Yellow Eyed Penguin Reserve, og det er muligt at komme tæt på de sky pingviner.

     

    Kr. 715 pr. voksen
    Kr. 270 pr. barn

    * Afgang: Hver dag kl. 8.30 og 13.30. Varighed: 5 timer

  • Dag 15 Afrejse fra Christchurch

    Kør-selv-turen slutter i Christchurch, og bilen afleveres i lufthavnen.

  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Stopover i Sydney

    Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney lufthavn.

    Kr. 4.195 pr. person

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    5-stjernet ophold på Fiji

    Glæd dig til en 5-stjernet "bounty-oplevelse" på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og lufthavnen. Her kan du dyrke alle former for vandsport, deltage i forskellige aktiviteter og – ikke mindst – nyde livet ved poolen eller på stranden. Inkl. transfer fra lufthavnen og retur.

    Kr. 5.420 pr. person

    * Prisen kan varierer da Fiji er sæson betonet

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

    Nyd livet på Bali

    Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og retur.

    Kr. 3.285 pr. person

    Forlæng i 2-personers værelse | Det bedste af New Zealand

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.625 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Det bedste af New Zealand

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.785 pr. person

  • Dag 1-15 Opgradér hotel

    Ønsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.

    Dag 1: Grand Millenium

    Dag 2 & 3: Millenium Rotorua

    Dag 4: Rydges Wellington

    Dag 5: Chateau Marlborough

    Dag 6: Sudima Hotel Christchurch Airport

    Dag 7 & 8: Scenic Hotel Franz Josef

    Dag 9 & 10: Millenium Queenstown

    Dag 11: Distinction Te Anau Hotel & Villas

    Dag 12: Ascot Park Hotel

    Dag 13: Distinction Dunedin

    Dag 14: Novotel Christchurch Cathedral Square

    Pris pr. person kr. 2.610 i dobbeltværelse og kr. 2.475 i 4-pers. værelse (lægges oven i prisen i skemaet).

    OBS! Hvis du ønsker at opgradere på enkelte hoteller/dage, så kontakt en af vores rejseeksperter på 70 22 66 00 eller på verden@risskov.com.

     

Priser

Prisen inkluderer

  • 15 dages leje af bil i kategorien Fullsize ved 2 personer og Intermediate SUV ved 4 personer
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på 0 kr.
  • 14 overnatninger i dobbeltværelse
  • Færge fra Nordøen til Sydøen
  • TranzAlpine togtur inkl. transport til togstationen
  • Kørselsvejledning inkl. dag til dag-program og GPS
DatoerPris pr. person
01. oktober 2018 - 19. december 2018Fra kr. 19740
20. december 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 19740
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. oktober 2018 - 19. december 2018Fra kr. 17000
20. december 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 17000
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til New Zealand

    Hvad er reglerne om visum og pas til New Zealand?

    Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

    Hvordan er toldreglerne i New Zealand?

    For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk

    Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til New Zealand?

    Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Medicin og vaccinationer inden rejsen til New Zealand

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i New Zealand?

    Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i New Zealand?

    Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.

    Hvad er reglerne med drikkepenge i New Zealand?

    Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er hotellerne i New Zealand?

    Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Hvordan er sikkerheden i New Zealand?

    New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.

    Skal jeg bringe en adapter med til New Zealand?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.

    Hvad koster det at ringe fra New Zealand?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.

    Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
    Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.

    Hvordan er maden og vandet i New Zealand?

    Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.

    Hvordan er reglerne for rygning i New Zealand?

    Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til New Zealand?

    New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.

  • Fakta

    Fakta om New Zealand

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Wellington med 412.500 indbyggere.
    • Største by: Auckland med 1,5 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 4,5 mio. indbyggere. 80 % er af europæisk afstamning, 15 % er maorier, 5 % er polynesiere og asiater.
    • Sprog: Engelsk og maori.
    • Areal: 269.057 km² – ca. 6 gange større end Danmark
    • Fra nord til syd: Der er 1.600 km fra toppen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen.
    • Højeste punkt: Mount Cook – 3.765 m.
    • Længste flod: Waikato – 425 km.
    • Nationaldag: Waitangi Day 6. februar – den dag i 1840, hvor Treaty of Waitangi blev underskrevet.
    • Nationalfugle: Kiwi og tui.
    • Nationaltræ: Pohutukawa – det new zealandske juletræ.
    • Nationalsymbol: Et bregneblad.
    • Klima: New Zealands beliggenhed på den sydlige halvdel af jordkloden betyder, at det er sommer i New Zealand, når vi har vinter i Danmark og omvendt. Landet strækker sig over flere klimabælter – fra subtropisk i nord til næsten subarktisk i syd. Det karakteristiske ved det new zealandske vejr er, at det veksler meget inden for små afstande. På Sydøens vestkyst falder der næsten syv meter regn om året, hvorimod der på den østlige side af Southern Alps kun falder 30 cm regn om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer er på 2.400 og er langt højere end Danmarks 1.700.