Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Kajak ved Coromandel - Risskov Rejser
Nordøens highlights

5-dages kør-selv-ferie fra kr. 4065

Om rejsen

En kør-selv tur fra Auckland til den naturskønne halvø, Coromandel, med de vidunderlige strande og Rotorua, der er kendt for både termisk aktivitet og som byen, hvor man kan opleve maori-kulturen. Vi foreslår, at du deltager i en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen og bl.a. oplever de karakteristiske danse og og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender.

Oplevelser inkluderet i prisen :

  • Agrodome Leisure Park Farm Tour
  • Rapaura Water Gardens
  • Te Puia – Maori Arts & Crafts Institute
  • Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Auckland

    Ankomst til Auckland, hvor der er transport til hotellet.

    Her bor du dag 1-3

    Copthorne Hotel Auckland City

    Copthorne Hotel ligger centralt i Auckland og tæt på både down town, havnefronten og grønne områder. De moderne værelser er velindrettede med...

  • Dag 2 Auckland – Whitianga

    Bilen hentes, og turen går til halvøen Coromandel – en perle med uspoleret natur og eventyrlige strande. En stor del af dagens rute følger Thames-bugten. Fortsæt via Thames langs kysten til Tapu og tag en afstikker til Rapaura Water Gardens (inkl.). Her i Tapu Valley har et new zealandsk ægtepar været kreative og skabt en oase, hvor havekultur og natur går op i en højere enhed. Nord for byen Coromandel kan du få en lidt speciel oplevelse – en tur med Driving Creek Railway (inkl.). Minijernbanen i det bjergrige område er anlagt af en lokal pottemager, der også et togentusiast.

    Dagens distance: 189 km

    Tilkøbsmuligheder

    Vintur til Waiheke Island

    På Waiheke Island i Hauraki-bugten er der i gennemsnit fem grader varmere end i Auckland, og der falder 30 % mindre regn, så klimaet er ideelt til vindyrkning. På denne spændende vintur er der besøg inkl. vinsmagning på tre forskellige vingårde – Stonyridge, Wild on Waiheke og Mudbrick – men fælles for dem er, at der lægges vægt på kvalitet frem for kvantitet. Der dyrkes også oliven på Waiheke Island, og på Rangihoua Estate får du et indblik i olivenproduktionen. Ud over disse oplevelser kan du glæde dig til øens naturskønne landskaber, og du kan tage med en senere færge tilbage, hvis du vil blive lidt længere på øen.

     

    Kr. 760 pr. person

    * Afgang: Dagligt Varighed: Kl. 10.30 - 17. Inkl. let frokost og vinsmagning på 3 vingårde samt færgebillet.

  • Dag 3 Halvøen Coromandel

    En dag til at nyde Coromandel – her er et par ideer. Cathedral Cove og sceneriet med de hvide eroderede klipper hører til et af de mest spektakulære i New Zealand – ikke mindst om sommeren, når pohutakawa-træerne står i fuldt flor med deres røde blomster. Lidt længere sydpå kommer du til Hanei Beach, der efter manges mening er den skønneste strand på Coromandel, og går du den korte tur op til Te Pare, kommer du op til en flot udsigt over Stillehavet. Hot Water Beach må du heller ikke gå glip af, da du her kan opleve et helt specielt fænomen. Der er nemlig varme kilder lige under sandet, og ved lavvande kan man ved at grave lidt ned i sandet få et ”badekar” med varmt vand.

     

    Tilkøbsmuligheder

    Naturoplevelser i kajak

    Næsten i paradis – det kommer du på denne tur, hvor du oplever området ved Hahei Beach og Cathedral Cove i kajak. Udforsk hemmelige huler, vær på udkig efter delfiner og nyd det azurblå vand, så langt øjet rækker. Ved Cathedral Cove kommer du i land til en forfriskning. Du behøver ikke at have sejlet havkajak tidligere – guiden skal nok lære dig teknikken.

    Kr. 570 pr. voksen
    Kr. 370 pr. barn

    * Afgang: Dagligt flere gang. Varighed: 3½ time

  • Dag 4 Whitianga – Rotorua
    Fra Whitianga går turen sydpå gennem flotte landskaber til Taurango og gennem et område med mange kiwiplantagerne. Rotorua ligger i et område med stor termisk aktivitet, og selv inde i byen står dampen op fra sprækker i fortovet, og der er kogende mudderhuller få meter fra parkeringspladsen. Syd for Rotorua ligger to spændende termiske områder – Waimangu Volcanic Valley og Wai-o-tapu Thermal Area. Waimangu Valley opstod i forbindelse med et stort vulkanudbrud så sent som i 1886, og her kan du se verdens største kogende sø. Området Wai-o-tapu  er det mest farverige termiske område i hele New Zealand, og vi vil bestemt anbefale, at du får en af disse oplevelser med. Denne aften kan du komme med til en maori-festaften, hvor du bliver underholdt med dans og musik og får serveret en ”hangi”, som er et traditionelt maori-måltid tilberedt i jordovn.
    Dagens distance: 221 km

    Her bor du dag 4

    Sudima Hotel Lake Rotorua

    Sudima Hotel Lake Rotorua ligger kun et stenkast fra Lake Rotorua og samtidig tæt ved shopping og seværdigheder. Hotellet har 250 værelser i for...

    Tilkøbsmuligheder

    En aften i maori-kulturens tegn

    Gå ikke glip af en maori-festaften hos Te Puia i Whakarewarewa-dalen – en både interessant og underholdende oplevelse. Du bliver budt velkommen ”the maori way” og oplever ceremonien, der udspiller sig, når to grupper møder hinanden for første gang. De karakteristiske danse og sange, der tager udgangspunkt i maori-legender, er også en del af programmet. Du får serveret en hangi – et traditionelt maori-måltid tilberedt i en jordovn.

    Kr. 610 pr. voksen
    Kr. 330 pr. barn

    * Afgang: Hver dag. Varighed: Kl. 18.00 – 21.00. Prisen er inkl. transport og hangi.

  • Dag 5 Rotorua – Auckland

    Brug det meste af dagen i Rotorua, og vi har gjort det nemt for dig og har inkluderet entré til de vigtigste seværdigheder. Begynd f.eks. ved Te Puia, der er både et termisk område og et interessant center om maorikulturen. I Rainbow Springs Kiwi Wildlife Park kan du stifte bekendtskab med det new zealandske dyreliv, og du ser også et underholdende show, hvor fårehunde og fåreklippere viser deres færdigheder. Bilen kan afleveres i lufthavnen i Rotorua eller Auckland.

    Dagens distance: 235 km

    Tilkøbsmuligheder

    Hobbiton Movie Set Tour

    Er du fan af Ringenes Herre eller Hobbitten? Her har du muligheden for at opleve en del af det fantastiske univers fra de verdensberømte filmatiseringer af J.R.R. Tolkiens elskede bøger. Du kører selv hen til adressen The Shire's Rest, 501 Buckland Road, Matamata, hvor du parkerer bilen og kan gøre dig klar til et fantastisk kig "behind the scenes" i Hobbitrup. Turen starter med en kort køretur gennem en 1.250 hektar stor fårefarms grønne arealer. Herefter er der mulighed for at se diverse kulisser, bl.a. Bilbo Sækkers hobbitbo, Sækkedyb, og kroen Den Grønne Drage. Guiden følger dig rundt i landskabet, og fortæller undervejs fascinerende detaljer om, hvordan kulisserne bag trilogierne blev skabt. Som afslutning på turen kan du nyde enten hjemmebrygget mjød eller cider på Den Grønne Drage, alt imens du slapper af i håndlavede læderstole foran pejsen, hvor der selvfølgelig hænger fire kapper i hobbitstørrelse, og med udsigt over søen og de smukke omgivelser.

    Kr. 425 pr. voksen
    Kr. 220 pr. barn

    * Den guidede tur varer cirka 2 timer. Der starter en tur hvert 45. minut fra kl. 9.30-kl. 15.30.

  • Tilkøb Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Har du mere tid og drømmer om at opleve noget mere? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Stopover i Sydney

    Sydney-pakke inkl. 3 nætter på Cambridge Hotel med morgenmad, 2 timers havnerundfart, rundvisning i Sydney Opera House og transfer fra/til Sydney lufthavn.

    Kr. 4.195 pr. person

    Forlæng rejsen i Singapore

    Pakken inkluderer 2 nætter på Peninsular Excelsior inkl. morgenmad, transfer til/fra lufthavnen og giver desuden adgang til en række rabatter og fribilletter på byens turistattraktioner og spisesteder – spørg din rejsekonsulent for yderligere information.

    Kr. 1.315 pr. person

    Ekstra dage i Hong Kong

    Tilføj en spændende storby til rejsen! Pakken indeholder 2 nætter på Harbour Plaza Metropolis Hotel (ekskl. morgenmad) og 3 timers guidet rundtur til fods.

    Kr. 1.370 pr. person

    Nyd livet på Bali

    Forlæng din rejse med et dejligt ophold på den skønne ø Bali. Bo 5 nætter i Sanur på 4-stjernet hotel i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad og transfer fra lufthavnen og retur.

    Kr. 3.285 pr. person

    5-stjernet ophold på Fiji

    Glæd dig til en 5-stjernet "bounty-oplevelse" på det 5-stjernede Sheraton Fiji, der ligger på hovedøen Viti Levu. Du bor her 5 nætter og der er tale om et fantastisk hotel i meget eksotiske omgivelser, og samtidig ligger resortet tæt på både hovedstaden Nadi og lufthavnen. Her kan du dyrke alle former for vandsport, deltage i forskellige aktiviteter og – ikke mindst – nyde livet ved poolen eller på stranden. Inkl. transfer fra lufthavnen og retur.

    Kr. 5.420 pr. person

    * Prisen kan varierer da Fiji er sæson betonet

    Forlæng i 2-personers værelse | Nordøens Highlights

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.275 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Nordøens Highlights

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.055 pr. person

  • Dag 1-5 Opgradér hotel

    Ønsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.

    Dag 1: Grand Millenium Hotel

    Dag 2 & 3: Oceans Resort Whitianga

    Dag 4: Millenium Rotorua

    Pris pr. person kr. 2.375 i dobbeltværelse og kr. 2.275 i 4-pers. værelse (lægges oven i prisen i skemaet).

    OBS! Hvis du ønsker at opgradere på enkelte hoteller/dage, så kontakt en af vores rejseeksperter på 70 22 66 00 eller på verden@risskov.com.

Priser

Prisen inkluderer

  • 5 dages leje af bil i kategorien Fullsize ved to personer og Fullsize SUV ved fire personer
  • Fri km og alle forsikringer med selrisiko på 0 kr.
  • 4 overnatninger i dobbeltværelse
  • Agrodome Leisure Park Farm Tour
  • Entre til Rapaura Water Gardens
  • Entre til Te Puia - Maori Arts & Craft Center
  • Entre til Rainbow Springs Kiwi Willife & Park
  • Kørselsvejledning inkl. dag til dag-program og GPS
DatoerPris pr. person
01. oktober 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 4915
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. oktober 2018 - 31. marts 2019Fra kr. 4065
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til New Zealand

    Hvad er reglerne om visum og pas til New Zealand?

    Der kræves ikke visum til New Zealand for danske statsborgere, der rejser som turister, når opholdet er under 90 dage. Dog skal passet være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

    Hvordan er toldreglerne i New Zealand?

    For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk

    Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Skal jeg have en rejseforsikring inden rejsen til New Zealand?

    Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.

    Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.

    Medicin og vaccinationer inden rejsen til New Zealand

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i New Zealand?

    Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvad er tidsforskellen i New Zealand?

    Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.

    Hvad er reglerne med drikkepenge i New Zealand?

    Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er hotellerne i New Zealand?

    Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.

    Hvordan er sikkerheden i New Zealand?

    New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.

    Skal jeg bringe en adapter med til New Zealand?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.

    Hvad koster det at ringe fra New Zealand?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.

    Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
    Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.

    Hvordan er maden og vandet i New Zealand?

    Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.

    Hvordan er reglerne for rygning i New Zealand?

    Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til New Zealand?

    New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.

  • Fakta

    Fakta om New Zealand

    • Statsform: Konstitutionelt monarki
    • Hovedstad: Wellington med 412.500 indbyggere.
    • Største by: Auckland med 1,5 mio. indbyggere.
    • Befolkning: 4,5 mio. indbyggere. 80 % er af europæisk afstamning, 15 % er maorier, 5 % er polynesiere og asiater.
    • Sprog: Engelsk og maori.
    • Areal: 269.057 km² – ca. 6 gange større end Danmark
    • Fra nord til syd: Der er 1.600 km fra toppen af Nordøen til sydspidsen af Sydøen.
    • Højeste punkt: Mount Cook – 3.765 m.
    • Længste flod: Waikato – 425 km.
    • Nationaldag: Waitangi Day 6. februar – den dag i 1840, hvor Treaty of Waitangi blev underskrevet.
    • Nationalfugle: Kiwi og tui.
    • Nationaltræ: Pohutukawa – det new zealandske juletræ.
    • Nationalsymbol: Et bregneblad.
    • Klima: New Zealands beliggenhed på den sydlige halvdel af jordkloden betyder, at det er sommer i New Zealand, når vi har vinter i Danmark og omvendt. Landet strækker sig over flere klimabælter – fra subtropisk i nord til næsten subarktisk i syd. Det karakteristiske ved det new zealandske vejr er, at det veksler meget inden for små afstande. På Sydøens vestkyst falder der næsten syv meter regn om året, hvorimod der på den østlige side af Southern Alps kun falder 30 cm regn om året. Det gennemsnitlige antal solskinstimer er på 2.400 og er langt højere end Danmarks 1.700.