Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Bøfler ved vejen i Yellowstone - Risskov Rejser

Cowboys & indians i det vilde vesten

14-dages kør-selv-ferie fra kr. 5700

Spar kr. 1.000 pr. person ved bestilling på over kr. 10.000 pr. person til Nordamerika. Bestil senest 15/1!

Om rejsen

Se de storslåede prærielandskaber med bisonflokke, de røde klippelandskaber og de små søvnige western-byer, der har været kulisse i utallige film.

Denne kør-selv-tur giver et godt indtryk af det vilde vesten, som det var dengang, Buffalo Bill slog sine folder i Cody, og lovløsheden herskede i western-byen. Men western-stemningen kan stadig opleves i mange af de mindre byer på ruten, ligesom du kan få et indblik i indianernes kultur og traditioner før og nu. Læg hertil naturoplevelser i en lang række nationalparker og oplevelser i Salt Lake City og Denver.

Highlights

  • Mount Rushmore i The Blacks Hills
  • Nationalparkerne Canyonlands og Arches
  • Trail Ridge Road i Rocky Mountain National Park
  • Verdens mest aktive gejserområde i Yellowstone
  • Salt Lake City og den store saltsø
  • Mød vaskeægte cowboys
  • Western-stemning i byen Jackson Hole
  • Indianerreservatet Pine Ridge og Wounded Knee
  • Cody – Buffalo Bills hjemby
  • De lysende bjegtinder i nationalparken Grand Teton

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Denver

    Afrejse fra Danmark. Ankomst til Denver, hvor bilen afhentes i lufthavnen.

    Her bor du dag 1

    The Curtis Denver - a DoubleTree by Hilton Hotel

    Hotellet ligger I hjertet af Denver og byder på en helt særlig atmosfære. Træder du ud af hovedindgangen skal du ikke gå langt for at kunne v...

  • Dag 2 Denver - Cheyenne

    Turens første naturoplevelser får du i Rocky Mountains National Park, og vi anbefaler, at du følger Trail Ridge Road, der bliver kaldt ”hovedvejen til himlen”, og det siger lidt om, hvilke naturoplevelser, der venter i nationalparken med nogle af USAs højeste bjerge.

    Dagens distance: 165 km

    Her bor du dag 2

    Radisson Hotel Cheyenne

    Dette hotel i Cheyenne er rigtig populært og har både indendørs pool, restaurant, lounge og rummelig...

    Tilkøbsmuligheder

    Fri adgang med nationalparkpas

    USA's nationale parksystem (NPS) omfatter omkring  400 parker, der beskytter dyrelivet, interessante landskabstyper, geologiske fænomener og historiske mindesmærker og bygninger. Langt størstedelen af USA's 59 nationalparker ligger i det vestlige USA, og især i denne del af USA er passet et godt valg. Med nationalparkpasset får du muligheden for at opleve spektakulære og varierede amerikanske landskaber udfolde sig – helt uden at bekymre dig om at betale entré ved hver park. Prisen for passet er kr. 695, der gælder for en bil med op til fire personer. Man skal ca. besøge 3 parker for at prisen på passet er tjent hjem.

    Kr. 695 pr. person

  • Dag 3 Cheyenne – Rapid City

    Dagens rute går til Rapid City i South Dakota. På vejen kan du gøre holdt i Hot Springs og følge The Freedom Trail langs Fall River. Mere end 100 varme kilder løber ud i floden, der året rundt har en temperatur på over 30 grader.

    Vest for Rapid City er The Black Hills – et område med stor betydning for indianerne. Det er her, du kan se Mt Rushmore med de fire amerikanske præsidentansigter, der er hugget ud i bjergsiden, og som er et symbol på det amerikanske demokrati. Hvert af de fire ansigter er omkring 18 m høje, og på afstand virker de udtryksfulde, og man er ikke i tvivl om, at det drejer sig om George Washington, Thomas Jefferson, Theodore Roosevelt og Abraham Lincoln. 40 km herfra ligger et andet monument – Crazy Horse – en hyldest til den oprindelige befolkning, selv om det kæmpemæssige monument efter mere end 60 år ikke er færdigt! Der overnattes to nætter i Rapid City.

    Dagens distance: 465 km

    Her bor du dag 3 & 4

    Best Western Ramkota Hotel

    Hotellet er beliggende tæt på mange af South Dakotas spændende attraktioner, heriblandt Mount Rushmore, Crazy Horse Memorial og Custer State Par...

    Tilkøbsmuligheder

    Glamping: Mount Rushmore Under Canvas

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Mount Rushmore Under Canvas er placeret på resterne af en tidligere guldmineby og er en af de absolut bedste måder at opleve en af USA's mest ikoniske vartegn, Mount Rushmore. Herfra kan du nyde udsigten til det majestætiske klippemassiv om dagen, og om natten har du udsigt til mælkevejen og uspolerede stjernehimler fra dit eget private telt. Der er også rig mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som f.eks. klatring, vandreture eller guidede rideture, og når du bliver sulten, tilbyder campen lækre restauranter for enhver smag!"Glamping" er et begreb, der bedst defineres som "glamourøs camping". Overnatningsmulighederne kombinerer hjemmets bekvemmeligheder med storslåede naturoplevelser. Glæd dig til uforglemmelige stjernehimler, smukke landskaber, gourmet restauranter og luksuriøse, private telte med senge, som får dig til at tænke på alt andet end en luftmadras! Der er forskellige telttyper at vælge imellem, afhængigt af antal overnattende og hvilken standard man ønsker. Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.Der kan købes måltider på campen, og der er mange lækre retter at vælge imellem.

    Kr. 840 pr. person

    * Pris kan variere efter valg af telt. Campen er åben fra 9/5-29/9 2019.

  • Dag 4 Badlands National Park

    Vi foreslår, at du bruger dagen i Badlands National Park med de farverige, eroderede klippeformationer og forblæste prærielandskaber, hvor man bl.a. kan se bisoner, prærieantiloper og prærieulve. Syd for Badlands ligger indianerreservatet Pine Ridge og Wounded Knee, der to gange har skrevet sig ind i amerikansk historie. I 1890 udførte amerikanske soldater en massakre mod Sioux-folket ved floden Wounded Knee. Årsagen var udelukkende, at indianernes åndedans blev opfattet som en krigsdans, og resultatet var 150 døde. I 1973 fandt der igen en konfrontation sted her, som endte med, at de oprindelige amerikanere fik mange af deres krav opfyldt.

  • Dag 5 Rapid City – Billings

    Ruten går bl.a. via Devil’s Tower, der er en 264 m høj klippe i det flade prærielandskab, som bl.a. Steven Spielberg har brugt som filmkulisse. Djævelens Tårn – der er en 264 m høj klippe i det flade prærielandskab, som bl.a. Steven Spielberg har brugt som filmkulisse. Geologer har fundet frem til, at der er tale om kernen af en vulkan, som erosion har gjort synlig. Klippeformationen har i øvrigt en særlig betydning for indianerne, og i træerne hænger der ofte ”dream catchers” (drømmefangere).

    Dagens distance: 660 km

    Her bor du dag 5

    Best Western Plus Clock Tower Inn

    Hotellet ligger i Billings tæt på mange af byens attraktioner, heriblandt Yellowstone Kunstmuseum. Værelserne er rummelige og komfortable og har...

  • Dag 6 Billings – Cody

    Cody er kendt som Buffalo Bills hjemby – bisonjægeren William F. Cody, der rejste verden rundt med sit wildwest-show. Besøg Buffalo Bill Historical Centre og få genopfrisket historien – ikke blot om Buffalo Bill, men også om den periode, hvor ”civilisationen” kom til vesten.

    Dagens distance: 168 km

    Her bor du dag 6

    The Cody Hotel

    Hotellet er et af de nyeste hoteller i Cody og tilbyder et luksuriøst ophold. Værelserne er komfortable og rummelige, og alle har gratis Wi-Fi, t...

  • Dag 7 Cody – Yellowstone

    En dag med naturoplevelser i Yellowstone National Park med verdens mest aktive gejserområde. Men her er også varme kilder, boblende mudderpøle og revner i jordskorpen, hvorfra der kommer vanddampe og gasser. Gå ikke glip af Mammoth Hot Springs, der er et af nationalparkens mest overraskende naturfænomener.

    Dagens distance: 215 km

    Her bor du dag 7

    Brandin’ Iron Inn

    Hotellet ligger tæt på Yellowstone National Park, så du let kan udforske de spektakulære landskaber. Værelserne er nyrenoverede og hyggeligt i...

    Tilkøbsmuligheder

    Glamping: Yellowstone Under Canvas

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Forestill dig at vågne op til lyden, duften og udsigten af en af de mest spektakulære steder på jorden! Blot 10 minutter fra Yellowstone National Park finder du Yellowstone Under Canvas, som tilbyder fantastiske naturlandskaber, stilhed og mulighed for et væld af aktiviteter i Montanas enestående natur. Uanset om du er til eventyr og adrenalin-sus eller fiskeri og vandreture, er du sikker på at få uforglemmelige ferieminder med hjem."Glamping" er et begreb, der bedst defineres som "glamourøs camping". Overnatningsmulighederne kombinerer hjemmets bekvemmeligheder med storslåede naturoplevelser. Glæd dig til uforglemmelige stjernehimler, smukke landskaber, gourmet restauranter og luksuriøse, private telte med senge, som får dig til at tænke på alt andet end en luftmadras! Der er forskellige telttyper at vælge imellem, afhængigt af antal overnattende og hvilken standard man ønsker. Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.Der kan købes måltider på campen, og der er mange lækre retter at vælge imellem.

    Kr. 1.365 pr. person

    * Prisen kan variere efter valg af telt. Campen er åben fra 23/5-3/9 2019.

  • Dag 8 Yellowstone – Jackson Hole

    Grand Teton National Park har ikke Yellowstones størrelse, men bjergtinderne, der troner over de flade søer og enge, er et imponerende flot syn. Der køres til Jackson Hole – endnu en hyggelig wildwest-by. Byen er opkaldt af en pelsjæger, og ”hole” brugte pelsjægerne typisk om en dal, der var omkranset af bjerge på alle sider.

    Dagens distance: 193 km

    Her bor du dag 8

    49er Inn & Suites

    Hotellet i Jackson Hole ligger tæt på byens mange restauranter og butikker. Værelserne er nyindrettede og har gratis Wi-Fi og tv. Derudover tilb...

  • Dag 9 Jackson Hole – Salt Lake City

    Brug et par timer i Salt Lake Citys centrum, der domineres af mormonkirkens bygninger, se f.eks. The Tabernacle med et af verdens største orgler.

    Dagens distance: 490 km

    Her bor du dag 9

    Crystal Inn Hotel & Suites

    Hotellet i Salt Lake City ligger tæt på Temple Square med sine historiske bygninger. Der er gratis Wi-Fi på hotellets område og de rummelige v...

  • Dag 10 Salt Lake City – Moab

    Overvej en ”svømmetur” i den store saltsø, inden der fortsættes til Arches National Park. Det er ikke nogen tilfældighed, at nationalparken hedder Arches (buer), for det er det eneste sted i verden, der findes en så stor koncentration af naturlige klippebuer i sandsten. Der er registreret over 2.000. ”Landscape Arch” er den største, men ”Delicate Arch” går for at være den smukkeste.

    Dagens distance: 378 km

    Her bor du dag 10 & 11

    River Canyon Lodge

    Hotellet ligger i rolige omgivelser i Moab og i gåafstand ind til byen. Værelserne er komfortable, og der er gratis Wi-Fi, tv og et mindre køles...

    Tilkøbsmuligheder

    Glamping: Moab Under Canvas

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Oplev de majestætiske nationalparker Arches og Canyonland på tætteste hold med en overnatning på Moab Under Canvas. Du finder den 40 hektar store camp lidt nord for Moab, hvor teltene kun diskret synes i det dramatiske landskab af dybe kløfter og buede bjergmassiver."Glamping" er et begreb, der bedst defineres som "glamourøs camping". Overnatningsmulighederne kombinerer hjemmets bekvemmeligheder med storslåede naturoplevelser. Glæd dig til uforglemmelige stjernehimler, smukke landskaber, gourmet restauranter og luksuriøse, private telte med senge, som får dig til at tænke på alt andet end en luftmadras! Der er forskellige telttyper at vælge imellem, afhængigt af antal overnattende og hvilken standard man ønsker. Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.Der kan købes måltider på campen, og der er mange lækre retter at vælge imellem.

    Kr. 925 pr. person

    * Prisen kan variere efter valg af telt. Campen er åben fra 7/3-27/10.

  • Dag 11 Canyonlands

    Inden for en radius af 200 miles fra Moab ligger der ikke mindre end otte nationalparker. En af dem er Canyonlands National Park, som kunne være en idé at besøge denne dag.

    Tilkøbsmuligheder

    Bådtur i Canyonlands

    Få en spektakulær naturoplevelse på en 3-timers bådtur i smukke Canyonlands. Du vil se flotte stenklipper, der er formet langs flodbredderne, mens en guide fortæller om historien ved Moab og Utah området – heriblandt om film og reklamer, som er optaget i dette område. På sejlturen ned af den rolige Colorado-flod får du mulighed for at opleve det sprudlende dyre- og naturliv langs klipperne.

    Kr. 795 pr. voksen
    Kr. 715 pr. barn

    * Afgang: dagligt kl. 13. Varighed: 3 timer

  • Dag 12 Moab – Denver

    Stop f.eks. i Golden og se The Buffalo Bill Museum, der fortæller hele historien om William F. Cody.

    Dagens distance: 570 km

    Her bor du dag 12

    Holiday Inn Denver – Cherry Creek

    Dette hotel ligger i Cherry Creek, som er et luksuriøst kvarter i hjertet af Denver med et væld af gode spisesteder og butikker. Hotellet ligger ...

    Tilkøbsmuligheder

    Gateway Canyons

    Har du lyst til at opgradere din overnatning? Dette luksuriøse resort ligger i storslåede omgivelser med udsigt til Unaweep Canyon, som er en af verdens mest unikke kløfter, da den har to udmundinger. De naturskønne omgivelser byder på et væld af fascinerende dyreliv, som er værd at udforske på en vandretur eller helikoptertur, hvor du får en storslået udsigt over det smukke område. Dette resort har desuden sin egen ranch, og her er der rig mulighed for at udfolde sin indre cowboy. Ranchen tilbyder et udvalg af aktiviteter, og du kan bl.a. lære at kaste med lasso eller drive kvæg som en vaskeægte cowboy! Faciliteterne inkluderer desuden et udvalg af spisesteder samt udendørs pool, spabad og wellnesscenter. Samtlige værelser er rummelige og har udsigt til bjergkløfterne, og alle værelser er desuden udstyret med fladskærms-TV, aircondition og gratis WiFi.

    Spørg efter pris.

  • Dag 13 Denver

    Denver er hovedstad i Colorado og er tilmed placeret yderst smukt. Byen har tilnavnet ”The Mile Hight City”, som skyldes byens placering 1 mile over havets overflade. I Denver kan du f.eks. besøge Denver Art Museum, som har en af Nordamerikas største samlinger af indiansk kunst, eller gå en tur blandt de skinnende skyskrabere, inde lejebilen afleveres, og turen går hjem mod Danmark.

  • Dag 14 Ankomst til Danmark
  • ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Denver? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i New York

    Drømmer du om at opleve New York? Så tilføj den spændende storby til rejsen! New York kan i mange tilfælde kombineres med din flybillet, så spørg din rejsekonsulent for pris og muligheder på netop din rejse. Bo f.eks. 4 nætter på det centralt beliggende Skyline Hotel, som har indendørs pool med udsigt over Manhattans skyline, og glæd dig til det overflødighedshorn af oplevelser der venter lige om hjørnet.

    Spørg efter pris.

    Forlæng i 2-personers værelse | Cowboys & Indians i det vilde vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.110 pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Cowboys & Indians i det vilde vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 760 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Cowboys & Indians i det vilde vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 585 pr. person

    Forlæng rejsen med Hawaii

    Tilføj en eksotisk bade- og oplevelsesferie til rejsen! Du bor 2 nætter i Honolulu på øen Oahu, og inkluderet i prisen er bl.a. en spændende udflugt til Pearl Harbour. Din base på øen bliver Outrigger Reef Hotel, som har en skøn beliggenhed direkte ud til den verdensberømte Waikiki Beach. Inkluderet i prisen er også 5 nætter på den romantiske ø Maui. Her bor du på hotellet Royal Kahana, hvorfra du får rig mulighed for at udforske Hawaiis store naturrigdomme. Prisen er en fra-pris da det er eksklusive fly. 

    Kr. 5.495 pr. person

    * Prisen er eksklusive fly.

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 13 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0
  • 12 overnatninger på hotel
  • Kørselsvejledning på dansk
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 30. april 2019Fra kr. 10695
01. maj 2019 - 31. maj 2019Fra kr. 11805
01. juni 2019 - 30. juni 2019Fra kr. 12830
01. juli 2019 - 31. juli 2019Fra kr. 13430
01. august 2019 - 31. august 2019Fra kr. 13050
01. september 2019 - 30. september 2019Fra kr. 11875
01. oktober 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 10620
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 30. april 2019Fra kr. 7420
01. maj 2019 - 31. maj 2019Fra kr. 8145
01. juni 2019 - 30. juni 2019Fra kr. 8850
01. juli 2019 - 31. juli 2019Fra kr. 9235
01. august 2019 - 31. august 2019Fra kr. 8990
01. september 2019 - 30. september 2019Fra kr. 8210
01. oktober 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 7350
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 30. april 2019Fra kr. 5760
01. maj 2019 - 31. maj 2019Fra kr. 6295
01. juni 2019 - 30. juni 2019Fra kr. 6815
01. juli 2019 - 31. juli 2019Fra kr. 7105
01. august 2019 - 31. august 2019Fra kr. 6920
01. september 2019 - 30. september 2019Fra kr. 6340
01. oktober 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 5700
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Andre oplysninger:

Børn er til og med 11 år.

Der vil forekomme et højsæsontillæg på billejen fra 15/7-17/8 og 15/12-31/12 på kr. 1.150 pr. bil.

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til USA

    Hvordan er reglerne for pas & visum til USA?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst – har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA – se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: https://dk.usembassy.gov/embassy/

    Husk, at passet skal være gyldigt indtil hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser.

    ESTA – indrejsetilladelse til USA

    Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse!

    Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et ansøgningsnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort.

    NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt.

    Anden vigtig information:
    Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Regler for indrejse til USA med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i USA?

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Hvordan er reglerne med rejseforsikring til USA?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til USA?

    Der er ingen krav om vaccinationer, når du rejser til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i USA?

    Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig, når du rejser til USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvordan er tidsforskellen i USA?

    USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan er reglerne med drikkepenge i USA?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 – 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i USA?

    Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Hvordan er elektriciteten i USA?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra USA?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter.

    Hvordan er vandet og maden i USA?

    Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

    Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

    Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske ”nationalretter”. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt – og meget – i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner.

    Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt.

    Hvordan er reglerne for rygning i USA?

    Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i USA?

    I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

    Anderledes mål i USA

    Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag).

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til USA?

    Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen til USA, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Skal jeg låse min kuffert inden jeg rejser til USA?

    Når du rejser til fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

  • Fakta

    Fakta om USA

    • Statsform: Federal Republik.
    • Hovedstad: Washington D.C.
    • Befolkning: 326,6 mio. indbyggere.
    • Religion: 46 % er protestanter, 20 % katolikker, 2 % jøder.
    • Sprog: Engelsk.
    • Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²).
    • Højeste punkt: Denali 6,2 km.
    • Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser.