Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Livredder hytte på Santa Monia strand - California - Risskov Rejser
Det bedste af Vesten

15 dages kør-selv-ferie fra kr. 5090

Om rejsen

Denne kør-selv-tur indeholder en lang række af de bedste oplevelser i staterne Californien, Arizona og Nevada. Ikke mindst når det gælder nationalparker, har de tre stater meget forskelligt at byde på, og blandt de største oplevelser er nationalparkerne Grand Canyon og Yosemite. Naturoplevelser får du også på køreturen gennem Death Valley og på Highway 1 langs Stillehavet med de charmerende byer Monterey, Carmel og Santa Barbara. De meget forskellige storbyer – San Francisco, Los Angeles, Las Vegas og Phoenix – bidrager også til, at du kommer hjem med mange uforglemmelige USA-oplevelser.

Highlights

  • Nationalparkerne Grand Canyon og Yosemite
  • Las Vegas, hvor det er showtime døgnet rundt
  • San Francisco – USA’s smukkeste by
  • Fantastiske og fortryllende Hearst Castle
  • Et varmt og tørt besøg i ”Dødens Dal”
  • Vinoplevelser i Napa Valley
  • Milliardærernes paradis på Monterey-halvøen

Kom med til et gratis inspirationsmøde

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Los Angeles

    Har du ikke været i Los Angeles tidligere, kan det være en god ide at lægge et par ekstra dage ind i LA i begyndelsen eller i slutningen af kør-selv-turen for at opleve mere af The Big Orange, som Los Angeles også bliver kaldt. Bilen hentes ved ankomst til lufthavnen.

    Her bor du dag 1

    Crowne Plaza Los Angeles Harbor

    Hotellet ligger nær Los Angeles havn, hvor du bor tæt på by- og kulturliv. Værelserne er moderne indrettet og har tv og Wi-Fi til rådighed. Ho...

  • Dag 2 Los Angeles – Palm Springs

    Det er en god ide,  inden afrejsen at du beslutter dig for, hvad du vil bruge dagen i LA til. Overvej et besøg i Universal Studios, der er en af Hollywoods største og ældste filmbyer. Eller måske er det Disneyland, der trækker. Denne dag skal du nå at komme til Palm Springs. Byen tiltrak en overgang i 1930’erne primært celebrities og filmstjerner, men nu valfarter alle til Palm Springs, der har vokset sig til en ferieby af dimensioner.

    Dagens distance: 237 km

    Her bor du dag 2

    Quality Inn Palm Springs

    Hotellet ligger tæt på downtown Palm Springs og shoppingcenteret Smoke Tree Village. Værelserne har både gratis Wi-Fi, tv, køleskab, mikrobøl...

    Tilkøbsmuligheder

    Universal Studios i Los Angeles

    Få et underholdende kig ind i filmens og drømmenes verden! Universal Studios er både en forlystelsespark og et filmstudie, hvor der produceres shows og film næsten på samlebånd. Mød King Kong i en 3D-udgave skabt af Peter Jackson og se special effects manipulere med virkeligheden. Køb billetten på forhånd. Tilkøb: Front of the Line pass - Med dette pass kommer du forrest i køen til alle attraktioner og du kan reservere plads til diverse shows i parken. Kr. 1.165 pr. person i tillæg til almindelig adgangs billet.

    Kr. 825 pr. voksen
    Kr. 775 pr. barn

  • Dag 3 Palm Springs – Phoenix/Scottsdale

    Du kan evt. nyde formiddagen i Palms Springs, og en tur med svævebanen til toppen af San Jacinto-bjerget kunne være en ide. Udsigten over Palm Springs er intet mindre end forrygende. Forsæt østpå via byen Palm Desert og tag evt. en afstikker til Joshua Tree National Park. Nationalparken er helt unik, fordi den ligger på grænsen mellem to forskelige ørkentyper, og det ses tydeligt i landskabet. Du når til Scottsdale, der er en forstad til Phoenix.

    Dagens distance: 430 km

    Her bor du dag 3

    Holiday Inn Express & Suites Scottsdale – Old Town

    Hotellet ligger i Scottsdale i Sonoraørkenen, hvor du kan nyde det flotte ørkenlandskab. Værelserne er rummelige og har gratis Wi-Fi, et lille k...

    Tilkøbsmuligheder

    Fri adgang med nationalparkpas

    USA's nationale parksystem (NPS) omfatter omkring  400 parker, der beskytter dyrelivet, interessante landskabstyper, geologiske fænomener og historiske mindesmærker og bygninger. Langt størstedelen af USA's 59 nationalparker ligger i det vestlige USA, og især i denne del af USA er passet et godt valg. Med nationalparkpasset får du muligheden for at opleve spektakulære og varierede amerikanske landskaber udfolde sig – helt uden at bekymre dig om at betale entré ved hver park. Prisen for passet er kr. 695, der gælder for en bil med op til fire personer. Man skal ca. besøge 3 parker for at prisen på passet er tjent hjem.

    Kr. 695 pr. person

  • Dag 4 Phoenix/Scottsdale – Grand Canyon

    Fra Scottsdale går turen gennem Verde Valley nordpå. Montezuma Castle National Monument ligger på ruten og er absolut et besøg værd. Montezuma Castle er et 5-etagers ”hus”, som Sinagua-indianerne i 1100-tallet huggede ud i klipperne i 30 meters højde. Der fortsættes til Sedona, der ligger i ”Red Rock Country”, og specielt køreturen gennem Oak Creek Canyon er en oplevelse. Fra Flagstaff køres der igennem Kaibab National Forest videre nordpå til Grand Canyon. Den storslåede kløft er 440 km lang, 1,6 km dyb og går gennem staterne Utah, Arizona og Nevada., og farvespillet er mindst lige så imponerende som størrelsen. Nyd Grand Canyon på en tur langs South Rim. Der kører gratis busser på strækningen, og du kan stå af og på, som du har lyst.

    Dagens distance: 370 km

    Her bor du dag 4

    Best Western Premier Grand Canyon Squire Inn

    Dette 3-stjernede hotel ligger kun en kort køretur fra det enorme og betagende Grand Canyon. De komfortable og rummelige værelser har tv, mikrob...

  • Dag 5 Grand Canyon – Las Vegas

    Stå evt. tidligt op og oplev solopgangen ved Grand Canyon – det vil du ikke fortryde! Følg Grand Canyon østpå og stop ved udsigtspunktet Desert View og nyd udsigten fra toppen af udsigtstårnet, hvorfra man tydeligt kan se Colorado River, der snor sig gennem Grand Canyon. På ruten til Las Vegas kan du tage en afstikker til Hoover Dam og se det kæmpemæssige bygningsværk og en af verdens største kunstige søer, Lake Maed. Dagen slutter i Las Vegas, der godt kan beskrives som et menneskeskabt mirakel midt i ørkenen.

    Dagens distance: 444 km

    Her bor du dag 5 & 6

    Excalibur Hotel & Casino

    I hjertet af Las Vegas ligger slottet Excalibur, der ligner noget fra et Disney-eventyr. Hotellet ligger på The Strip, har 4 udendørs pools, 6 re...

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur med landing i Grand Canyon fra Las Vegas

    Få en spektakulær oplevelse fra luften! På denne helikoptertur fra Las Vegas venter der betagende udsigter over Hoover Dam og Lake Mead og selvfølgelig højdepunktet Grand Canyon. Helikopteren lander på et plateau i kløften, hvor der er en smuk udsigt over Colorado-floden. I disse fantastiske omgivelser serveres der en hyggelig champagne-picnic, inden turen går tilbage til Las Vegas.

    Kr. 3.120 pr. person

    * Turen starter og slutter i Las Vegas og varer ca. 4-4,5 time.

  • Dag 6 Las Vegas

    En dag til at opleve Las Vegas – og det er muligt hele døgnet. Her i Nevadas ørken kan du komme hele verden rundt – til Luxor-pyramiderne, Eiffeltårnet og New York. Bare det at gå en tur ned ad The Strip med de berømte kasinohoteller er en oplevelse – og du skal ikke nøjes med at opleve dem udefra! Det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, selv om du ikke er interesseret i at satse din formue. Hvis du vil underholdes, er det “show time” døgnet rundt i Las Vegas.

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur over Las Vegas

    Las Vegas er byen, der aldrig sover, og faktisk er Las Vegas allermest fascinerende om aftenen, når de mange kasinoer og hoteller ligger badet i lys. Oplev det på en helikoptertur. Turen varer 12 - 15 min., og du får et godt indtryk af byen, der lyser op i ørkenen, og som i 1950'erne kun var på størrelse med en dansk provinsby.

    Kr. 450 pr. person

  • Dag 7 Las Vegas – Death Valley

    Du tager afsked med verdens mest berømte underholdningsby og kører til en helt anden verden i Death Valley. Der bliver meget varmt i Death Valley, ja dødens dal er faktisk det varmeste sted i hele USA med temperaturer, der om sommeren nemt når op på 55 grader. Også landskabet går til ekstremer. F.eks. er det her i Death Valley, man finder det laveste punkt i USA, Badwater, der ligger 86 m under havets overflade. Mange stednavne inkluderer ord som ligkiste, helvede, djævel og begravelse, og det siger lidt om det uvenlige landskab.

    Dagens distance: 224 km

    Her bor du dag 7

    Stovepipe Wells Village Hotel

    I det smukke, øde ørkenlandskab i Death Valley ligger Stovepipe Wells Village Hotel. Her er det muligt at bo med udsigt over Mesquite Flat Sand D...

  • Dag 8 Death Valley – Yosemite

    Yosemite National Park går for at være en af de smukkeste nationalparker i hele USA. Dagen er afsat til at nyde naturen i Yosemite, der er kendt for flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. I nationalparken er der mange afmærkede vandrestier, som man roligt kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. Endelig er det muligt at tage med de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken.

    Dagens distance: 380 km

    Her bor du dag 8

    Americas Best Value Inn – Yosemite South Gate

    Hotellet ligger i Oakhurst og ikke langt fra den populære Yosemite National Park. De rummelige værelser har Wi-Fi, mikrobølgeovn, et lille køle...

  • Dag 9 Yosemite – San Francisco

    Du kan vælge at opleve mere af nationalparken Yosemite, inden der sættes kurs mod San Francisco. Du kan f.eks.også vælge at køre via Muir Woods National Park og opleve de majestætiske redwoods. San Francisco er bygget på 43 stejle bakker, og fra næsten overalt er der udsigt til byens vartegn – Golden Gate Bridge – som det faktisk er muligt at gå over. Modsat mange andre amerikanske storbyer kan San Francisco opleves til fods. Men du må nu heller ikke snyde dig selv for en tur med de kabeltrukne sporvogne, der kæmper sig op ad byens stejle bakker.

    Dagens distance: 314 km

    Her bor du dag 9 & 10

    Hotel Metropolis

    Dette 3-stjernede hotel ligger mindre end 10 minutters gang fra Union Square og 1 minuts gang Powell Street med den berømte kabelbane. Seværdighe...

  • Dag 10 San Francisco

    Storbyen med den smukke beliggenhed har noget for enhver. Vil du underholdes, er Fisherman’s Wharf stedet at tage til, og i Chinatown er oplevelsen så kinesisk, at du nemt glemmer, at du befinder dig midt i en amerikansk storby. Lombard Street med de otte skarpe hårnålesving har været kulisse til utallige biljagter i amerikanske film, og du kan jo prøve at tage turen i et mere moderat tempo. Vil du have en vinoplevelse, skal du tage til Napa Valley, hvor adskillige vingårde inviterer indenfor til rundvisning og vinsmagning. En sejltur til fængselsøen Alcatraz, kan også anbefales. Her lå tidligere et af verdens bedst bevogtede fængsler, og da fængslet lukkede i 1963, varede det ikke længe, før det var en stor turistattraktion.

    Tilkøbsmuligheder

    Seaplane over San Francisco

    På en tyve minutters flyrejse kan du opleve skønne San Francisco fra oven. Du vil flyve langs kystlinjen ved den flotte by Sausalito, som ligger ud til bugten, og lige over den ikoniske Golden Gate Bridge. På flyturen kan du bl.a. se den historiske fængselsø Alcatraz, Downtown San Francisco og AT&T Sportspark. Afslutningsvis passerer du naturskønne Angel Island, hvorefter du vil få fast grund under fødderne igen tilbage i Sausalito’s Richardson-bugt.

    Kr. 1.200 pr. voksen
    Kr. 1.085 pr. barn

    * Afgang: dagligt kl. 10.45 (nov-apr kun man-tors). Varighed: 20 minutter

  • Dag 11 San Francisco – Monterey

    Turen går sydpå til Monterey. Byen har været Californiens hovedstad i flere perioder og er kendt for sin smukke beliggenhed og gamle victorianske huse, men det er forfatteren John Steinbeck, der har sat byen på verdenskortet. Du kan bl.a. opleve Fisherman’s Wharf og Cannery Row, som Steinbeck udødeliggjorde i en af sine romaner. Har du tid, skulle du overveje en køretur på Seventeen Mile Drive, der snor sig gennem milliardærernes paradis på den sydlige del af halvøen Monterey. Da det er en privat vej, koster det ca. 10 dollars at opleve noget af det mest mondæne, man kan forestille sig.

    Dagens distance: 210 km

    Her bor du dag 11

    Chaminade Resort & Spa

    Chaminade Resort & Spa er placeret kun 5 km fra Santa Cruz-promenaden og har en enestående udsigt ...

    Tilkøbsmuligheder

    Hvalsafari ved Monterey

    Monterey Bay er det perfekte sted at se hvaler hele året rundt. Tag på en 3-timers sejltur med en marinebiolog, som fortæller om hvalerne, delfinerne og andre af havets dyr.

    Kr. 375 pr. voksen
    Kr. 300 pr. barn

    * Daglig afgang kl. 9.

  • Dag 12 Monterey – Ventura

    Oplevelserne langs Stillehavskysten fortsætter. Gå endelig ikke glip af Hearst Castle i nærheden San Simeon. Aviskongen Randolph Hearst byggede slottet i 1920’erne og fyldte det med kunstskatte. Vi foreslår også, at du bruger et par timer i Santa Barbara. Byen ligger smukt ved Santa Ynez-bjergene, og den afslappede Middelhavsstemning har fået mange millionærer og skuespillere til at bosætte sig i byen.

    Dagens distance: 350 km

    Her bor du dag 12

    Crowne Plaza Ventura Beach

    Hotellet ligger i Ventura med stranden lige foran døren og med byen inden for kort gåafstand. De moderne værelser har både mikrobølgeovn og tv...

  • Dag 13 Ventura – Los Angeles

    Trænger du til en dukkert, når Los Angeles nærmer sig, er Venice Beach et godt valg – også hvis du vil se den amerikanske livsstil udfolde sig.

    Dagens distance: 120 km

    Her bor du dag 13

    Crowne Plaza Los Angeles Harbor

    Hotellet ligger nær Los Angeles havn, hvor du bor tæt på by- og kulturliv. Værelserne er moderne indrettet og har tv og Wi-Fi til rådighed. Ho...

    Tilkøbsmuligheder

    Cykeltur i Santa Monica og Venice Beach

    Udforsk historiske gader og fascinerende arkitektur på en guidet cykeltur i Santa Monica og Venice Beach. Gennem et italienskinspireret landskab vil du få mulighed for at se skulpturer og graffitivægge, som er skabt af anerkendte gadekunstnere. På turen er der guider, der viser dig disse åbne gallerier på gaderne og giver dig et indblik i kunstnernes visuelle verden.

    Kr. 495 pr. voksen
    Kr. 350 pr. barn

    * Afgang: Dagligt kl. 10 og kl. 14.30 (nov-mar kl. 12.00). Varighed: 3-4 timer ( 10-12 kilometer i roligt tempo).

    Delfin- og hvalsafari

    Oplev synet af mægtige hvaler og legende delfiner på et skib fra Los Angeles. Skibet er designet specifikt til hvalsafarier og giver dig derfor de bedste forudsætninger for at opleve de smukke dyr. Der er siddepladser på skibets forstavn, loungeområder, betjening fra skibets personale og et udvidet dæk, hvorfra du har mulighed for at betragte og fotografere det fantastiske dyreliv. Du sejler på Californiens sydlige kystlinje, hvor du har chancen for at se gråhvaler, blåhvaler, marsvin, søløver, havfugle og forskellige delfinarter. Desuden fortæller det erfarne personale om området og dyrene under sejlturen.

    Kr. 305 pr. voksen
    Kr. 215 pr. barn

    * Varighed: 2,5-3 timer

  • Dag 14 Los Angeles

    Bilen afleveres, og der er afrejse fra Los Angeles

  • Dag 15 Ankomst til Danmark
  • ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Los Angeles eller Las Vegas? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i New York

    Drømmer du om at opleve New York? Så tilføj den spændende storby til rejsen! New York kan i mange tilfælde kombineres med din flybillet, så spørg din rejsekonsulent for pris og muligheder på netop din rejse. Bo f.eks. 4 nætter på det centralt beliggende Skyline Hotel, som har indendørs pool med udsigt over Manhattans skyline, og glæd dig til det overflødighedshorn af oplevelser der venter lige om hjørnet.

    Spørg efter pris.

    Forlæng i 2-personers værelse | Det bedste af Vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 660 pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Det bedste af Vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 465 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Det bedste af Vesten

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 375 pr. person

  • Dag 1-13 Opgradér hotel

    Ønsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.

    Dag 1: Crowne Plaza Los Angeles Harbor Hotel

    Dag 2: The Saguaro Palm Springs

    Dag 3: The Saguaro Scottsdale

    Dag 4: Yavapai Lodge west

    Dag 5 & 6: Luxor Hotel & Casino

    Dag 7: Stovepipe Wells Village

    Dag 8: Cedar Lodge

    Dag 9 & 10: Best Western Plus Americania

    Dag 11: Hilton Garden Inn Monterey

    Dag 12: Crowne Plaza Ventura Beach

    Dag 13: Crowne Plaza Los Angeles Harbor Hotel

    Pris pr. person i perioden 1/4-31/10 kr. 2.100 i dobbeltværelse, kr. 1.800 i 3-pers. værelse og kr. 1.555 i 4-pers. værelse, og  i perioden 1/11-31/3 2019 kr. 1.445 i dobbeltværelse, kr. 1.480 i 3-pers. værelse og kr. 1.290 i 4-pers. værelse(lægges oven i prisen i skemaet).

    OBS! Hvis du ønsker at opgradere på enkelte hoteller/dage, så kontakt en af vores rejseeksperter på 70 22 66 00 eller på verden@risskov.com.

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 14 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0
  • 13 overnatninger på hoteller
  • Kørselsvejledning på dansk
Datoer Pris pr. person
01. maj 2018 - 31. oktober 2018 Fra kr. 10410
01. november 2018 - 31. marts 2019 Fra kr. 8780
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. maj 2018 - 31. oktober 2018 Fra kr. 7470
01. november 2018 - 31. marts 2019 Fra kr. 6335
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Datoer Pris pr. person
01. maj 2018 - 31. oktober 2018 Fra kr. 5950
01. november 2018 - 31. marts 2019 Fra kr. 5090
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

Andre oplysninger:

To børn til og med 11 år kan overnatte gratis i forældrenes værelse.

Der vil forekomme et højsæson tillæg på billejen fra 15/7-20/8 på kr. 1.090 pr. bil.

Fra november-maj er Tioga-passet ved Yosemite lukket, så der skal derfor køres fra Death Valley og syd om Seqouia National Park til Yosemite.

 

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til USA

    Hvordan er reglerne for pas & visum til USA?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst – har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA – se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: https://dk.usembassy.gov/embassy/

    Husk, at passet skal være gyldigt indtil hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser.

    ESTA – indrejsetilladelse til USA

    Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse!

    Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort.

    NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt.

    Anden vigtig information:
    Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Regler for indrejse til USA med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i USA?

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Hvordan er reglerne med rejseforsikring til USA?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til USA?

    Der er ingen krav om vaccinationer, når du rejser til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i USA?

    Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig, når du rejser til USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvordan er tidsforskellen i USA?

    USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan er busrejsen til USA?

    Vi lægger vægt på, at busserne har en god standard, og de har naturligvis aircondition. Bemærk at der er begrænset plads til håndbagage på busrejsen, og håndbagagen skal kunne stå under sædet, da hattehylden er forbeholdt overtøj og andre beklædningsdele.

    Hvordan er reglerne med drikkepenge i USA?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 – 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i USA?

    Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Hvordan er elektriciteten i USA?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra USA?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter.

    Hvordan er vandet og maden i USA?

    Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

    Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

    Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske ”nationalretter”. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt – og meget – i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner.

    Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt.

    Hvordan er reglerne for rygning i USA?

    Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i USA?

    I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

    Anderledes mål i USA

    Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag).

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til USA?

    Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen til USA, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Skal jeg låse min kuffert inden jeg rejser til USA?

    Når du rejser til fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

  • Fakta

    Fakta om USA

    • Statsform: Federal Republik.
    • Hovedstad: Washington D.C.
    • Befolkning: 321 mio. indbyggere.
    • Religion: 46% er protestanter, 20% katolikker, 2% jøder.
    • Sprog: Engelsk.
    • Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²).
    • Højeste punkt: Denali 6,2 km.
    • Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser.