Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Det Vilde Vesten: fra Denver til San Francisco

19-dages kør-selv-ferie fra kr. 6100

Om rejsen

Følg med på en fantastisk rejse fra Denver til San Francisco! Undervejs besøger du storslåede nationalparker, spændende storbyer og får med garanti en masse uforglemmelige oplevelser med hjem! Glæd dig f.eks. til de røde landskaber i Bryce National Park og de frodige landskaber ved Mammoth Lakes og Yosemite, krydret med storbyoplevelser i Las Vegas og San Francisco. Er du til natur og nationalparker, vil dette uden tvivl være din drømmerejse!

Highlights

  • Denver og Colorados smukke landskaber
  • Arches National Park og Monument Valley i Navajo-reservatet
  • Lake Powell og de enestående sandstensformationer i Antelope Canyon
  • De specielle landskaber i Bryce Canyon og Zion National Park
  • Spillebyen Las Vegas, hvor det er showtime døgnet rundt
  • Frodige skovlandskaber ved Mammoth Lakes og Yosemite
  • San Francisco med Golden Gate Bridge

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Denver

    Ankomst til Denver. Storbyen er en af de hurtigst voksende i USA, og det skyldes bl.a. et tørt og solrigt klima året rundt og den naturskønne beliggenhed med udsigt til de sneklædte Rocky Mountains.

    Her bor du dag 1 & 2

    Holiday Inn Denver-Cherry Creek

    Holiday Inn Denver-Cherry Creek ligger flot placeret i et eksklusivt kvarter i byen Denver, og hotellet selv er for nyligt renoveret. Det byder der...

  • Dag 2 Denver

    Brug dagen på at udforske byen. Du kan f.eks. gå en tur ned ad 16th Street Mall, der er Denvers halvanden km lange gågade, eller du kan tage hele turen til Colorado State Capitol, der har været Colorados regeringsbygning siden 1907. Det mest bemærkelsesværdige er kuplen, der er dækket af det pureste guld. I nærheden ligger Denver Art Museum, som den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind står bag, og inspirationen til de skæve linjer og spidse vinkler skulle efter sigende være de nærliggende Rocky Mountains. Museet er bl.a. kendt for sin fine samling af indiansk kunsthåndværk. En amerikansk storby med 1.400 km asfalterede cykelstier er noget af et særsyn, men Denver har førertrøjen på, når det gælder grønt miljø. Lej evt. en cykel og kør til parkområderne ved South Platte River eller til Red Rocks Amphitheatre, som er en friluftsscene omsluttet af røde klipper.

  • Dag 3 Denver - Montrose

    På vejen fra Denver til Montrose kører du igennem smukke landskaber og bjergpas, så læn dig tilbage og nyd turen! Montrose byder på et væld af aktiviteter, og byen er nærmest omringet af nationalparker, der bare venter på at blive udforsket! Mod øst finder du den måske mest berømte, nemlig Black Canyon National Park, hvis mørke klipper står i skarp kontrast til de røde landskaber, du kommer til at opleve de kommende dage!

    Dagens distance: 425 km

    Her bor du dag 3

    Red Arrow Inn & Suites

    På det hyggelige 3-stjernede Red Arrow Inn & Suites bor du værelser med aircondition. Værelserne er indrettet med skrivebord, kabel-tv og gr...

  • Dag 4 Montrose - Grand Junction

    Med base i Grand Junction er det oplagt at besøge Colorado National Monument. Området byder, foruden panorama-landskaber, på nogle af Colorados bedste camping- og vandreture samt gode muligheder for rafting og mountainbiking. Det er også muligt at køre i bil ad den smukke Rim Rock Drive, som strækker sig 37 km gennem parken.

    Dagens distance: 100 km

    Her bor du dag 4

    Grand Vista Hotel

    Grand Vista Hotel byder på værelser med en flot udsigt til bjergene. Derudover er værelserne udstyret med Wi-Fi, kabel-tv, køleskab og mikrobø...

  • Dag 5 Grand Junction - Moab

    Moab ligger i et område med ikke mindre end otte nationalparker. Vi foreslår, at du denne dag tager til nationalparken Arches med de mange naturlige klippebuer i sandsten. Landscape Arch er den største med en højde på 32 m, og den spænder over ikke mindre end 93 m. Den ligger i Devil’s Garden, hvor du også kan vandre til dobbeltbuen Double O Arch. Delicate Arch, der spænder over godt 10 m, er efter manges mening den smukkeste, især når solen kaster sine stråler over landskabet sidst på eftermiddagen. Da området blev fredet i 1929, havde man fundet 47 naturskabte buer, og der er nu registreret over 2.200 buer i nationalparken. Man regner med, at det har taget naturen 100 mio. år at forme de fantasifulde “kunstværker”

    Dagens distance: 180 km

    Her bor du dag 5 & 6

    Big Horn Lodge

    På route 191 i Moab kan du dreje ind på Big Horn Lodge. Motellet byder velkommen med værelser, der rummer kaffemaskine, kabel-tv, mikrobølgeovn...

  • Dag 6 Moab

    En dag med masser af muligheder for naturoplevelser! Besøg f.eks. Canyonlands National Park syd for Moab, hvor dybe kløfter og eroderede klipper i fantasifulde former og i overraskende farver dominerer landskabet. Floderne Green og Colorado deler nationalparken i tre områder: Island in the Sky, The Needeles og the Maze. Island in the Sky er det mest turistvenlige, og udsigtspunkterne Grand View Point og Green River Overlook er simpelthen et must. I området Island in the Sky ligger også Upheaval Dome – en stor fordybning på 5 km i diameter, som formodes at være skabt af et meteornedslag. Needles er nationalparkens sydlige område og er et eldorado for de aktive, og det er i denne del af nationalparken, du kan se Newspaper Rock med de urgamle petroglyffer.

    Her bor du på dag 5 & 6

    Big Horn Lodge

    På route 191 i Moab kan du dreje ind på Big Horn Lodge. Motellet byder velkommen med værelser, der rummer kaffemaskine, kabel-tv, mikrobølgeovn...

  • Dag 7 Moab - Kayenta

    På dagens køretur er det oplagt at lægge vejen forbi Monument Valley. Området har været kulisse i så mange cowboyfilm, at man næsten forventer at se John Wayne komme ridende mellem de karakteristiske røde klippeformationer, der rejser sig som totempæle op over landskabet.

    Dagens distance: 274

    Her bor du dag 7

    Wetherill Inn

    På dette 2-stjernede motel bliver du indkvarteret i værelser med aircondition, fladskærms-tv med satellitkanaler samt kaffe- og tefaciliteter. D...

  • Dag 8 Kayenta - Page

    Byen Page ligger nær Lake Powell og er et naturligt udgangspunkt for udflugter til bl.a. Antelope Canyon. Kløftens enestående sandstensformationer opleves på en guidet tur, hvor en professionel guide viser dig rundt og fortæller om stedets utrolige geologi og spændende historie – det kan være en god idé at bestille disse ture hjemmefra, da der er rift om pladserne!

    Dagens distance: 160 km

    Her bor du dag 8

    Quality Inn at Lake Powell

    På dette 2-stjernede hotel bliver du budt velkommen i en stor, åben lobby, hvor du også finder en gavebutik. Udenfor finder du en pool samt picn...

  • Dag 9 Page - Bryce Canyon

    I dag kører du til Bryce i det sydlige Utah. Resten af dagen koncentrerer sig om naturoplevelserne i Bryce Canyon National Park, hvor klippesøjler i de mest særprægede formationer – de såkaldte ”hoodoos” – strækker sig mod himlen.

    Dagens distance: 240 km

    Her bor du dag 9 & 10

    Bryce View Lodge

    Kun 5 minutters kørsel fra Bryce Nationalpark ligger denne lodge, som gør det nemt at komme til og fra nationalparken. Her er indendørs pool, sp...

  • Dag 10 Bryce Canyon

    Det specielle landskab i Bryce Canyon er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Da der er store højdeforskelle i nationalparken, vil du komme til at opleve forskellige klimazoner og variation i nationalparkens flora og fauna. Hver halve time vises der en flot film om nationalparken i besøgscenteret, og som er en god introduktion til dagens oplevelser. Bryce Canyon vender mod øst, og derfor er landskabet usædvanlig flot først på dagen, ikke mindst ved udsigtspunktet Sunrise Point. Når du ikke at komme tidligt op, gentager sceneriet sig senere på dagen ved Sunset Point. Det er tilladt at køre i bil gennem nationalparken, men du kan også tage med nationalparkens shuttlebus. Vælger du at køre selv, kan du komme til Rainbow Point, hvorfra der er en storslået udsigt over Colorado-plateauet, og på vejen til Rainbow Point kan du se den imponerende klippebro, Natural Bridge. Vil du vandre er der mange muligheder – The Queens Trail er eksempel på en af de lette ruter, og følger du The Navajo Loop Trail får du en mageløs udsigt til den flotte “hoodoo”, der bliver kaldt Thors Hammer

  • Dag 11 Bryce Canyon - Las Vegas

    Fra store naturoplevelser i Bryce Canyon Nationalpark, går turen videre mod spillebyen Las Vegas – byen der aldrig sover! På vejen kan du gøre et stop i Zion National Park, som også er en særdeles storslået oplevelse! Det var mormoner og metodister, der først opdagede landskabet i 1850’erne, og det afspejler sig i de stednavne, de valgte. Her er lokaliteter som Angels Landing og Cathedral Mountain og monolitter opkaldt efter patriarkerne Abraham, Isak og Jacob i Det Gamle Testamente. Virgin River har i løbet af de sidste mange millioner år skåret sig ned i landskabet og dannet de smukkeste scenerier.

    Efter ankomsten til Las Vegas er det oplagt at udforske byen “by night”. Gå f.eks. en tur på hovedgaden The Strip og se nogle af de berømte kasinoer og hoteller. Ved hotel Bellagio kan du opleve verdens største springvandsshow, ved Mirage er en vulkan i udbrud og ved Treasure Island kæmper piraterne – kreativitet er bestemt ikke en mangelvare i Las Vegas!

    Dagens distance: 400 km

    Her bor du dag 11 & 12

    Excalibur Hotel & Casino

    I hjertet af Las Vegas ligger slottet Excalibur, der ligner noget fra et Disney-eventyr. Hotellet ligger på The Strip, har 4 udendørs pools, 6 re...

  • Dag 12 Las Vegas

    En dag (og nat) til at opleve Las Vegas! Her i Nevadas ørken kan du komme hele verden rundt – til Luxor-pyramiderne, Eiffeltårnet og New York. Bare det at gå en tur ned ad The Strip med de berømte kasinohoteller er en oplevelse – og du skal ikke nøjes med at opleve dem udefra! Det er helt legalt at kigge indenfor i de fantasifulde og overdådige kasinoer, selv om du ikke er interesseret i at satse din formue. Hvis du vil underholdes, er der “show time” døgnet rundt i Las Vegas, og der findes mange gode outlet-malls, hvis du har brug for at få opfrisket garderoben.

  • Dag 13 Las Vegas - Mammoth Lakes

    I dag tager du afsked med verdens mest berømte underholdningsby og kører til en helt anden verden i Mammoth Lakes. Her, blandt Sierra Nevadas østlige bjerge, kan du give dig i kast med verdensklasse vandreruter, ørred-fiskeri, mountainbiking og endda skiløb – området har et eventyr for alle! Den hurtigste rute til Mammoth Lakes går nordpå via rute 95. Turen er smuk, men relativt øde, så sørg for at få benzin-tanken fyldt op, inden I begiver jer afsted.

    Dagens distance: 500 km

    Bemærk, at rejser du i april, maj og oktober er ruten en smule anderledes! I disse perioder vil overnatningen denne dag nemlig være placeret i Tulare vest for Sequoia National Park. Afhængigt af hvilken rute du vælger, vil afstanden fra Las Vegas være ca. 560 km.

    Her bor du dag 13

    Alpenhof Lodge

    Når du overnatter på Alpenhof Lodge kan du spise på en af lodgens to restauranter, slappe af i det indendørs spabad og sauna eller fornøje dig...

  • Dag 14 Mammoth Lakes - Oakhurst

    Turen fra Mammoth Lakes til Oakhurst går gennem skovlandskaber, langs floder og bjerge gennem Yosemite National Park. Du får masser af tid til at udforske parken de kommende dage, så læn dig tilbage og nyd landskabet – måske du er heldig at spotte en bjørn!

    Dagens distance: 230 km

    Her bor du dag 14 & 15

    Comfort Inn

    Kun 20 minutters kørsel fra den storslåede Yosemite National Park finder du det 3-stjernede hotel Comfort Inn. Her overnatter du i rummelige og s...

  • Dag 15 Oakhurst/Yosemite

    Yosemite National Park går for at være en af de smukkeste nationalparker i hele USA. Dagen er afsat til at nyde naturen i Yosemite, der er kendt for flotte vandfald, monumentale klipper, spejlblanke søer, uforglemmelige udsigtspunkter og et spændende dyreliv. I nationalparken er der mange afmærkede vandrestier, som man roligt kan begive sig ud på, men det er også muligt at leje cykler og komme længere omkring. Endelig er det muligt at tage med de gratis busser, der cirkler rundt i nationalparken.

    Her bor du på dag 14 & 15

    Comfort Inn

    Kun 20 minutters kørsel fra den storslåede Yosemite National Park finder du det 3-stjernede hotel Comfort Inn. Her overnatter du i rummelige og s...

  • Dag 16 Oakhurst - San Francisco

    I dag kan du vælge at opleve mere af nationalparken Yosemite, inden kursen sættes mod San Francisco – eller du kan vælge at køre via Muir Woods National Park og opleve de majestætiske mammuttræer.

    Dagens distance: 310 km

    Her bor du dag 16 & 17

    Hotel Metropolis

    Dette 3-stjernede hotel ligger mindre end 10 minutters gang fra Union Square og 1 minuts gang Powell Street med den berømte kabelbane. Seværdighe...

  • Dag 17 San Francisco

    San Francisco er bygget på 43 stejle bakker, og storbyen med den smukke beliggenhed har noget for enhver. Vil du underholdes, er Fisherman’s Wharf stedet at tage til, og i Chinatown er oplevelsen så kinesisk, at du nemt glemmer, at du befinder dig midt i en amerikansk storby. Lombard Street med de otte skarpe hårnålesving har været kulisse til utallige biljagter i amerikanske film, og du kan jo prøve at tage turen i et mere moderat tempo. Vil du have en vinoplevelse, skal du tage til Napa Valley, hvor adskillige vingårde inviterer indenfor til rundvisning og vinsmagning. En sejltur til fængselsøen Alcatraz, kan også anbefales. Her lå tidligere et af verdens bedst bevogtede fængsler, og da fængslet lukkede i 1963, varede det ikke længe, før det var en stor turistattraktion.

  • Dag 18-19 Afrejse fra San Francisco

    Afrejse fra San Francisco og ankomst til Danmark

  • Ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Los Angeles eller Las Vegas? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen i New York

    Drømmer du om at opleve New York? Så tilføj den spændende storby til rejsen! New York kan i mange tilfælde kombineres med din flybillet, så spørg din rejsekonsulent for pris og muligheder på netop din rejse. Bo f.eks. 4 nætter på det centralt beliggende Skyline Hotel, som har indendørs pool med udsigt over Manhattans skyline, og glæd dig til det overflødighedshorn af oplevelser der venter lige om hjørnet.

    Spørg efter pris.

    Forlæng rejsen med Hawaii

    Tilføj en eksotisk bade- og oplevelsesferie til rejsen! Du bor 2 nætter i Honolulu på øen Oahu, og inkluderet i prisen er bl.a. en spændende udflugt til Pearl Harbour. Din base på øen bliver Outrigger Reef Hotel, som har en skøn beliggenhed direkte ud til den verdensberømte Waikiki Beach. Inkluderet i prisen er også 5 nætter på den romantiske ø Maui. Her bor du på hotellet Royal Kahana, hvorfra du får rig mulighed for at udforske Hawaiis store naturrigdomme. Prisen er en fra-pris da det er eksklusive fly. 

    Kr. 5.495 pr. person

    * Prisen er eksklusive fly.

  • Dag 1-19 Opgrader hotel

    Ønsker du at opgradere hotellerne på rejsen? Det hjælper vi dig gerne med. Du kan her se, hvilke hoteller du opgraderer til.

    Dag 1 & 2: The Maven Hotel

    Dag 3: Red Arrow Inn & Suites

    Dag 4: Clarion Inn

    Dag 5 & 6: Moab Valley Inn & Conference Center

    Dag 7: Kayenta Monument Valley Inn

    Dag 8: Courtyard Page at Lake Powell

    Dag 9 & 10: Best Western Plus Ruby’s Inn

    Dag 11 & 12: Tropicana Las Vegas – a DoubleTree by Hilton Hotel

    Dag 13: Mammoth Mountain Inn ( i april, maj og oktober: Wyndham Visalia)

    Dag 14 & 15: Cedar Lodge

    Dag 16 & 17: Hotel Union Square

    Pris pr. person kr.4.700 i dobbeltværelse, kr. 3.170 i 3-pers. værelse og kr. 2.470 i 4-pers. værelse (lægges oven i prisen i skemaet).

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 14 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0
  • 17 overnatninger på specielt udvalgte hoteller
  • Kørselsvejledning på dansk
  • National Park pass ( adgang til Nationalparkerne)
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 12200
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 8745
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 6955
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
01. april 2019 - 31. oktober 2019Fra kr. 6100
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til USA

    Hvordan er reglerne for pas & visum til USA?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst – har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA – se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: https://dk.usembassy.gov/embassy/

    Husk, at passet skal være gyldigt indtil hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser.

    ESTA – indrejsetilladelse til USA

    Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse!

    Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et ansøgningsnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort.

    NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt.

    Anden vigtig information:
    Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Regler for indrejse til USA med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i USA?

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Hvordan er reglerne med rejseforsikring til USA?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til USA?

    Der er ingen krav om vaccinationer, når du rejser til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i USA?

    Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig, når du rejser til USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvordan er tidsforskellen i USA?

    USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan er reglerne med drikkepenge i USA?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 – 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i USA?

    Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Hvordan er elektriciteten i USA?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra USA?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter.

    Hvordan er vandet og maden i USA?

    Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

    Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

    Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske ”nationalretter”. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt – og meget – i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner.

    Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt.

    Hvordan er reglerne for rygning i USA?

    Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i USA?

    I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

    Anderledes mål i USA

    Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag).

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til USA?

    Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen til USA, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Skal jeg låse min kuffert inden jeg rejser til USA?

    Når du rejser til fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

  • Fakta

    Fakta om USA

    • Statsform: Federal Republik.
    • Hovedstad: Washington D.C.
    • Befolkning: 326,6 mio. indbyggere.
    • Religion: 46 % er protestanter, 20 % katolikker, 2 % jøder.
    • Sprog: Engelsk.
    • Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²).
    • Højeste punkt: Denali 6,2 km.
    • Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser.