Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Columbia gletsheren kajak - Risskov Rejser
Grand Tour of Alaska

17-dages kør-selv-ferie fra kr. 19320

Om rejsen

En kør-selv-tur i Alaska er ensbetydende med vildmarksoplevelser på kanten af civilisationen. Selv om mange områder i Alaska kun kan nås med fly eller skib, har staten et godt vejnet med asfalterede veje. Der er altså ikke noget at betænke sig, hvis du vil opleve USA’s største, men mindst befolkede stat i bil. Vi har sammensat denne kør-selv-tur i Alaska på baggrund af vores egne erfaringer og foreslår en række spændende oplevelser, så du får nogle af de ”once in a lifetime experiences”, som der er så mange af i Alaska. Naturligvis kan du få mange uforglemmelige oplevelser på egen hånd, men Alaska-eventyret bliver endnu mere uforglemmeligt, når du kombinerer kør-selv-turen med guidede ture, hvor du kommer i selskab med passionerede lokale guider. Det kan være en flyvetur til en gletsjer, hvor du kommer til at stå på sne, der faldt for flere hundrede år siden, en sejltur i Prince William Sound med det overraskende dyreliv og på en kajaktur mellem isbjergene, hvor Columbia-gletsjeren møder havet.

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til Anchorage

    Velkommen til Anchorage,  der med sine 300.000 indbyggere er den største by i Alaska og porten til et uforglemmeligt eventyr i vildmarken. Alaska er den eneste stat, der ikke grænser op til nogen anden amerikansk delstat, men deler grænse med Canada. Anchorage opstod i forbindelse med anlæggelsen af  Alaska Railroad (1915 – 1923) og var dengang stort set ikke andet end en teltlejr for jernbanearbejderne, og i dag er Anchorage den eneste by i staten med skyskrabere.

    Her bor du dag 1 & 2

    Clarion Suites Downtown

    Hotellet ligger i Anchorage og tæt på Delaney Park, som ofte benyttes til forskellige begivenheder i byen. De rummelige værelser har et lille k...

  • Dag 2 Anchorage

    De fleste forbinder stadig Alaska med den store oliekatastrofe med olietankeren Exxon Valdez i 1989. Hvis du vil have Alaskas historie på plads, så besøg Anchorage Museum, der fortæller hele historien fra tiden som russisk provins, om amerikanernes køb af Alaska i 1867, om guldfeberen, pelsjægerne og den oprindelige befolkning og om, hvordan civilisationen kom til Alaska med åbningen af Alaska Railroad i 1923.

    Tilkøbsmuligheder

    Byrundtur i Anchorage – Alaskas største by

    Oplev byen, der har været en del af den russiske provins, i selskab med en lokal guide. Sightseeingturen er inkl. et besøg på Alaska Native Heritage Center, der giver et indblik i de oprindelige folkeslag bl.a. med autentisk sang og musik.

    Kr. 770 pr. person

    * Afgang: dagligt (14/5-2/9) kl. 8. Varighed: 3 timer.

  • Dag 3 Anchorage - Talkeetna

    Bilen hentes, og turen går nordpå til byen Talkeetna, og inden længe dukker Nordamerikas højeste bjerg, Denali (6.194 m), op i det fjerne. Fra Talkeetna er der en overvældende flot udsigt til Denali, og byen emmer af ægte ”frontier hospitality”. Store dele af Alaska er kun tilgængelig med fly eller båd, og for Alaskas indbyggere er det at flyve næsten lige så almindeligt som at køre bil. Mange har da også certifikat til mindre fly som f.eks. vandfly, og Anchorage Seaplane Airport er er den største vandflyveplads i verden. Bliv ikke overrasket over, at du bliver vejet, når du skal på en sightseeing med vandflyver. Passagerernes vægt er ikke uden betydning, når det gælder flysikkerheden. På flyveturen bliver du udstyret med headset, så du både kan kommunikere med piloten og høre de interessante fortællinger om landskabet.

    Dagens distance: 183 km

    Her bor du dag 3

    Talkeetna Alaskan Lodge

    Hotellet ligger i naturskønne omgivelser med en betagende udsigt over bjergkæden The Alaska Range. På alle de komfortable værelser er der grati...

  • Dag 4 Talkeetna - Denali National Park

    I Denali National Park venter et ægte Alaska-eventyr. Nationalparken er et vildmarksområde af dimensioner på ikke mindre end 6 mio. ha. Om sommeren bliver tundralandskabet til et blomstrende tæppe, og trækfugle nyder de store vidder. Det er ikke tilladt at køre i egen bil i nationalparken, men der går shuttle-busser fra besøgscentret. Denne dag er det en god idé at bruge lidt tid i besøgscentret, se en film og orientere sig om mulighederne for aktiviteter med nationalparkens rangers. Der overnattes lige uden for nationalparken.

    Her bor du dag 4 & 5

    Denali Bluffs Hotel

    På det 3-stjernede Denali Bluffs Hotel venter der smukke udsigter, uanset hvor man kigger hen. Hotellet ligger på Sugarloaf Mountains bjergskrån...

    Tilkøbsmuligheder

    Mt. Denali fra luften

    Tag med på en flyvetur i nationalparken Denali, hvor du ser Mt. Denali fra alle verdenshjørner og også gletsjeren Kahiltna, som er den længste i The Alaska Range. Det spændende ved denne tur er, at der landes på en gletsjer, og det er vejret, der afgør, om det bliver Kahiltna eller en anden. Du bliver hentet på hotel i Talkeetna-området.

    Kr. 3.650 pr. person

    * Afgang: dagligt (1/5-15/9) morgen og eftermiddag. Varighed: 2 timer med glacier landing. Fee på USD15 betales lokalt.

  • Dag 5 Denali National Park

    De store uberørte naturområder og en begrænset miljøbelastning betyder, at dyrelivet i Alaska er usædvanlig rigt og i en klasse for sig. Ingen andre steder i Nordamerika kan du få den slags oplevelser. Der er kun en vej i Denali National Park, og den er ikke længere end 91 miles. Heraf er det kun de første 15 miles, som det er tilladt at køre på. Efter vores mening får man de bedste oplevelser på ture med nationalparkens rangers, og det kan du glæde dig til denne dag, hvor du får en uforglemmelig oplevelse i det sub-arktiske landskab. I Denali National Park taler man ligesom i Afrika om “The Big 5”, men det er unægtelig andre dyr, der her er tale om, da fem er: grizzybjørne, Dale-får, rensdyr, elge og ulve.

  • Dag 6 Denali National Park - Fairbanks

    I 1890’erne blev der fundet guld i Alaska, og guldfeberen rasede. Tager du til Gold Dredge 8, der ligger i nærheden af Fairbanks, får du historien fortalt på en underholdende måde. Du kan prøve lykken som guldgraver, og de fleste tager herfra med ægte guld i lommen.

    Dagens distance: ca. 200 km

    Her bor du dag 6

    Westmark Fairbanks

    Hotellet ligger tæt på den naturskønne flod Chena i Fairbanks og rummer komfortable og elegante værelser, som har gratis Wi-Fi, tv og kaffemask...

    Tilkøbsmuligheder

    Drømmer du om at krydse Polarcirklen?

    Vi foreslår denne tur, hvor du krydser Polarcirklen i fly og fra luften ser Yukon River og Trans-Alaska Pipeline. Der landes i ”the middle af nowhere” i den sub-arktiske tundra, og du oplever de store vidder og ikke mindst stilheden. Turen tager 11-12 timer, og der er afgang hver dag i perioden maj - august.

    Kr. 3.235 pr. person

    * Afgang: dagligt ( 21/5-17/9) kl. 5.30 og kl. 13. Varighed: 12-13 timer.

  • Dag 7 Fairbanks - Glennallen

    Ruten følger den spektakulære Richardson Highway, og det bliver en dag, hvor naturoplevelserne står i kø. En af de store kan du få ved Summit Lake, hvor omgivelserne er helt ubeskrivelige. Søen er dannet af en gletsjer og er de fleste af årets måneder dækket af is. Tag evt. en afstikker til gletsjeren Gulkana og nyd naturen på en vandretur.

    Dagens distance: ca. 400 km

    Her bor du dag 7

    Copper River Princess Lodge

    Hotellet har en fremragende udsigt over bjergene og Wrangell-St. Elias National Park, hvor du kan betragte smukke naturscenerier. Du kan også nyde...

  • Dag 8 Glennallen - Valdez

    På ruten til Valdez er der usædvanlig mange flotte vandfald, og til dagens frokoststop kan du nemt finde et skønt sted med udsigt. Byen Valdez kom på verdenskortet i forbindelse med den store oliekatastrofe i 1979. Det er samtidig den by i Alaska, hvor der falder mest sne (7,60 m).

    Dagens distance: 193 km

    Her bor du dag 8 & 9

    Best Western Valdez Harbor Inn

    Det 3-stjernede hotel ligger centralt i Valdez med en skøn placering ved byens havnefront, Valdez Museum ligger bl.a. blot 7 minutter derfra til f...

    Tilkøbsmuligheder

    Wrangell-St. Elias National Park og overnatning på Kennicott Glacier Lodge

    Kom på en eksklusiv 3-dages tur til Wrangell-St. Elias National Park med overnatning på det familieejede Kennicott Glacier Lodge, der ligger i en forladt mineby. Fra lodgen er der udsigt til gletsjerområdet, og du er omringet af de højeste bjerge på kontinentet. Dag 8: I stedet for at køre hele vejen til Valdez, stopper I på halvvejen i Chitina og parkerer bilen. Herfra venter en spektakulær flyvetur til McCarthy i Wrangell-St. Elias National Park. Dag 9: Dagen er fri til at udforske Kennicott og McCarthy eller til at udforske nationalparken. Dag 10: I dag går turen tilbage til Chitina med fly og kører videre til Valdez, hvor der overnattes på hotel.

    Kr. 6.900 pr. person

    * Prisen er pr. person i dobbeltværelse. Inkl. fly, transfer og overnatning i værelse med privat bad. Måltider er ikke inkluderet, men kan tilkøbes for kr. 1.100 pr. person.

  • Dag 9 Valdez

    Oddere, søløver, spækhuggere og pukkelhvaler boltrer sig i Prince William Sound, og havørnene svæver i luften. Det opleves bedst på en sejltur, og der er mange muligheder alt efter, om du vil være aktiv eller udelukkende vil nyde.

     

    Tilkøbsmuligheder

    Kajaktur mellem gletsjere og isbjerge

    To timers sejlads fra Valdez og du er i området, hvor Columbiagletsjeren møder havet. Du oplever dyrelivet på nærmeste hold, når du padler i kajak mellem isbjergene, som gletsjeren har kælvet, og når turen går langs kystlinjen med udsigt til dyrelivet på land.

    Kr. 2.470 pr. voksen
    Kr. 2.230 pr. barn

    * Afgang: Dagligt (24/5-10/9) kl. 8. Varighed: 10 timer, hvoraf 4 timer er i kajak. Inkl. kaffe/the og snacks.

  • Dag 10 Valdez - Seward

    Denne dag skal du sejle med Alaska Marine Highway-færgen over Prince William Sound til Whittier – og færgeturen er en stor naturoplevelse. Prince William Sound har den største koncentration af tidevandsgletsjere i Alaska, og selv om Columbia-gletsjeren kun er den næststørste i Alaska har den en imponerende størrelse og strækker sig 15 miles ud i fjorden. Det er dog ingenting i forhold til den gletsjer, der for 5.000 år siden dækkede hele Prince William Sound. I de seneste 25 år har Columbia-gletsjeren fyldt Columbia Bay med isbjerge og er gradvis blevet mindre. Turen fra Whittier går via Portage-gletsjeren til Seward på Kenai-halvøen.

    Her bor du dag 10 & 11

    Seward Windsong Lodge

    Hotellet ligger lige uden for den lille og charmerende by Seward. Området byder på rig natur med bjerge, floden Resurrection og frodige skove. V...

  • Dag 11 Seward

    Halvøen Kenai er et sandt naturparadis med flere nationalparker, og vi foreslår, at du koncentrerer dig om Kenai Fjords National Park. Under sidste istid skabte enorme gletsjere dalene, som havet senere fyldte med vand. Resultatet blev et storslået sceneri med smukke fjorde. Nationalparken er bl.a. kendt for den enorme Harding Icefield, hvorfra der udgår utallige gletsjere, der flyder mod havet – og så er der dyrelivet, som mildt sagt er eventyrligt.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur i Kenai Fjords National Park

    Kom på en spændende sejltur i Kenai Fjords National Park. Her besøger du en tidevands-gletsjer og en af de to gletsjere, Aialik og Holgate. Den ca. 160 km lange sejltur kommer ikke kun gennem nationalparken Kenai Fjords, men også det fredede område Alaska Maritime National Wildlife Refuge, der omfatter intet mindre end 2.400 øer og fylder 20.000 km2, hvoraf ca. halvdelen er ødemark. Undervejs vil der blive serveret en lækker frokost.

    Kr. 1.390 pr. voksen
    Kr. 710 pr. barn

    * Prisen er inkl. frokost og guide. Afgang dagligt fra maj - september kl. 08 og 11.30. Varighed: ca. 6 timer.

  • Dag 12 Seward - Homer

    Der venter flere oplevelser på den naturskønne Kenai-halvø. Måske dukker der et par bjørne og elge op langs vejen på ruten til Homer. Byen ligger smukt omgivet af bjerge i bunden af en lille fjord. Kig forbi “The Salty Dawg Saloon” og få en autentisk Alaska-oplevelse i en bar, hvor pengesedler fra alverdens lande dækker loft og vægge.

    Her bor du dag 12 & 13

    Best Western Bidarka Inn

    Det 3-stjernede hotel ligger centralt i den hyggelige by Homer blot 5 min. gang fra bymidten, hvor der ligger adskillige gallerier, specialbutikker...

  • Dag 13 Homer

    Helleflynderne bliver gigantisk store i Alaska, og vil du have en på krogen, skulle du tage med på en fisketur her i Homer. Hvis du ikke har fået set bjørne nok, kan du tage på bjørne-safari. Men du naturligvis også nyde atmosfæren ved havnen, hvor de lokale fiskerbåde kommer ind med deres fangst. Her er små boder, fiskerestauranter og butikker med lokalt kunsthåndværk.

    Tilkøbsmuligheder

    Bjørnesafari i Katmai National Park

    Nyd en fantastisk flyvning (varighed 1-1¾ time) over aktive vulkaner og gletsjere til østkysten af Katmai National Park. Turen varer i alt 5 timer og starter med morgenafgang fra Homer. Der flyves med et lille fly, der lander direkte på stranden. Sammen med guiden går vi på stranden og i terrænet for at se de brune bjørne i deres naturlige omgivelser. På sikker afstand vil vi kigge på bjørnene, der fanger fisk, graver efter muslinger og leder efter rødder. Det er bl.a. også muligt at se ræve og hvidhovedede ørne. Turen er inkl. flyvning og guide, men ikke måltider.

    Kr. 5.485 pr. person

    Fisketur i helleflynderens hovedstad

    Det er med god grund, at Homer kaldes for "helleflynderens hovedstad". Det er nemlig et slaraffenland for fiskere. Tag med på en halvdags fisketur med en vaskeægte fiskeekspert, som vil give dig instruktioner, lære dig teknikker og kender de gode fiskesteder. Turen er en oplagt familietur (det anbefales dog at børn er min. 7 år), eller for dig, der ønsker at lære at fiske. OBS! I forhold til fiskeregulativet er det pt. lovligt at fange to helleflyndere pr. person.

    Spørg efter pris.

    * Prisen er inkl. fiskeudstyr, transfer og fileteringsknive. Turen inkluderer ikke mad, fiskelicens (ca. 25 dollars pr. person) og drikkepenge. Afgang flere gange i ugen fra juni - september kl. 07 og 13. Turen varer ca. 5-6 timer.

  • Dag 14 Homer - Girdwood

    Fra Homer følger ruten kysten et langt stykke, inden den går ind i landet til Girdwood i Chugach Mountains. Girdwood er et kendt skisportsområde om vinteren og et dejligt vandreområde om sommeren. Udsigten til bjergene og de mange gletsjere fås ikke bedre.

    Dagens distance: 298 km

    Her bor du dag 14 & 15

    Hotel Alyeska

    Glæd dig til nogle dage i naturskønne omgivelser og yderst luksuriøse rammer. Uden for ligger den vilde natur med rå bjerge og skove, som du ka...

  • Dag 15 Girdwood

    Da du bor på The Hotel Alyeska, er skiliften næsten lige uden for døren. Tag med i højderne og nyd udsigten fra den lille restaurant, der ligger heroppe. Restauranten har store panaoramavinduer, og uanset hvor du vender blikket hen, ser du sneklædte bjergtoppe – også midt om sommeren. Man skulle ikke tro det – men restauranten er en af Alalskas bedste.

    Tilkøbsmuligheder

    Hundeslæde-tur på gletsjer

    Vil du have den ultimative Alaska-oplevelse? Denne tur går med hundeslæde til en gletsjer i Girdwood - en oplevelse du sent vil glemme! Nyd 15 minutters helikoptertur til base-campen på gletsjeren, som i sommerhalvåret er hjemsted for træning af den berømte slædehundsrace Iditarod. Her lærer du omkring slædeløb og får lov til at holde de bedårende små hvalpe, inden turens højdepunkt begynder - den ca. 3 km lange gletsjertur, hvor du bliver trukket af slædehunde. OBS! I forbindelse booking af turen er det nødvendigt at oplyse sin vægt.

    Kr. 4.185 pr. voksen
    Kr. 3.800 pr. barn

    * Prisen er inkl. transfer fra hotel i Girdwood, helikoptertur og hundeslæde-tur. Afgang dagligt fra maj - august kl. 8.30, 10.15, 12, 13.45, 15.30 og 17.15. Varighed: ca. 2-2,5 time. OBS! Max-vægt: 136 kg.

  • Dag 16 Girdwood - Anchorage

    Bilen afleveres. Afrejse fra Anchorage.

    Dagens distance: 63 km

  • Dag 17 Ankomst til Danmark
  • ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Anchorage? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng i 2-personers værelse | Grand Tour of Alaska

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.920 pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Grand Tour of Alaska

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.425 pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Grand Tour of Alaska

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om. NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    Kr. 1.165 pr. person

  • ekstra Kom med på krydstogt

    Slut din rejse med manér og tag med på et fantastisk krydstogtseventyr.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng rejsen med et krydstogt fra Alaska til Canada

    Forkæl jer selv, og forlæng kør-selv-turen med en uges krydstogt med alt inkluderet. Skibet sejler fra Seward, ned langs den canadiske vestkyst til Vancouver. Listen over skibets guidede ture, som du bestiller og betaler om bord, er næsten endeløs. Det store udvalg dækker alle interesser og aktivitetsniveauer. Her er fotosafarier blandt det rige dyreliv, fisketure, ture med vandflyver eller helikopter, mulighed for whale watching og sidst men ikke mindst muligheden for en tur ud i vildmarken for at kigge efter bjørne? Dagsprogram: Dag 1 - Afgang fra Seward. Dag 2 - Hubbard Glacier. Dag 3 - Juneau. Dag 4 - Skagway. Dag 5 - Icy Strait Point. Dag 6 - Ketchikan. Dag 7 -  Inside Passage. Dag 8 - Ankomst til Vancouver    

    Kr. 8.500 pr. person

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • 14 dages leje af bil i kategorien Standard SUV
  • Fri km og alle forsikringer med en selvrisiko på 0 kr.
  • 15 overnatninger på specielt udvalgte hoteller
  • Færge fra Valdez til Whittier
  • Guidet tur i Denali National Park inkl. snacks
  • Færge fra Valdez - Whittier
  • Kørselsvejledning på engelsk udleveres på første hotel
DatoerPris pr. person
23. maj 2019 - 03. september 2019Fra kr. 29145
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
23. maj 2019 - 03. september 2019Fra kr. 21310
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
23. maj 2019 - 03. september 2019Fra kr. 19320
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud

Bemærk venligst! Prisen inkluderer ikke flybilletten. Kontakt os og vi finder en flybillet til den bedst mulige pris.

 

 

 

 

Alt det praktiske

  • Gode råd om Alaska

    Der er svingende temperaturer afhængig af, hvor i Alaska man befinder sig, og der kan på samme dag være både 5 og 25 grader. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold, og klæd dig efter lag-på-lag metoden. Det er en god idé at medbringe lange bukser, vindjakke og nogle varme trøjer, men man kan også få brug for shorts. Gode sko og regntøj anbefales. På sejlturene kan det være en god ide at medbringe hue og handsker.

    Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i Alaska, da det er udviklet til forholdene.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

  • Inden du rejser til USA

    Pas & visum

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst – har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA – se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: http://denmark.usembassy.gov/visa/howtoapply.html 

    Husk, at passet skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Travel Partner.

    ESTA – indrejsetilladelse til USA

    Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse!

    Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et kontrolnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort.

    NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt.

    Anden vigtig information:
    Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Regler for indrejse med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside.

    Toldregler

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Rejseforsikring

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Travel Partner ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer

    Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Valuta & kreditkort

    Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig på rejsen rundt i USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

    Undlad at låse kufferten

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    På rejsen til og fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

  • Fakta

    Alaska er den største stat i USA

    • Statsform: Præsidentielt demokrati
    • Hovedstad: Juneau
    • Største by: Anchorage (300.950 indb.)
    • Befolkning: 739.795
    • Sprog: Engelsk
    • Areal: 1,48 mio. km² (Danmark 43.094 km²).
    • Højeste punkt: Mount Denali (6,2 km)
    • Klima: Meget svingende fra -15 til +20 grader