Ring til os 70 22 66 00
The White House med General Jackson-statuen foran

Grand Tour of the East

14-dages kør-selv-ferie fra 7.895 kr. pr. person

Gratis opgradering! Rejs i perioden 1. oktober 2019 til 31. marts 2020 og få en opgradering fra intermediate midsize bil til fullsize bil eller fra fullsize bil til standard SUV.
Gælder ved bestilling inden 15. oktober.

Metropolen New York og hovedstaden Washington D.C. er selvskrevne på en kør-selv-tur i det østlige USA, men denne tur giver også et godt indtryk af det østlige USA uden for storbyerne. Nationalparkerne i det østlige USA er ofte ”hidden secrets”, og vi har inkluderet en sand perle – Shenandoah i Virginia. Historiens vingesus kan du opleve i Philadelphia, hvor den amerikanske Uafhængighedserklæring blev underskrevet, og ved The National Mall i Washington D.C. med de mange historiske monumenter. Kør-selv-turen inkluderer en afstikker til Canada, for det er fra den canadiske side, du får den mest spektakulære udsigt over Niagara Falls.

Highlights

  • Storbyerne New York & Washington D.C.
  • Naturen i Catskills Mountains
  • Niagara Falls fra den canadiske side
  • Amish-folket i Pennsylvania
  • Gettysburg National Military Park
  • Skyline Drive i nationalparken Shenandoah

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Ring til os på
70 22 66 00
Jane Bering Smedsrud

Rejseekspert

Vi skræddersyr også rejsen

Gå på opdagelse i vores nøje sammensatte udvalg af rejseforslag, hvor der er tænkt over stort og småt. Finder du ikke en rejse, som passer til dig, eller har du tilføjelser til vores rejseforslag, så skræddersyr vores rejseeksperter selvfølgelig din rejse.
Ring til os på
70 22 66 00

Dagsprogram

  • Dag 1 Ankomst til New York

    Der er ingen ende på oplevelserne i USA’s største by, hvor det at gå på gaden er en oplevelse for alle sanser – og det er uanset, om du er på Manhattan eller i Brooklyn.

    Her bor du dag 1 & 2

    The Roosevelt Hotel

    Dette luksuriøse og historiske hotel ligger i hjertet af Manhattan, som er hjemsted for et væld af store seværdigheder. Stationen Grand Central ...

  • Dag 2 Storbyoplevelser i byernes by, New York

    Metropolen New York er et overflødighedshorn af oplevelser, og for at få mest ud af dagen er det fornuftigt med lidt planlægning. Har du ikke været i New York tidligere, er det en god idé at tage med Hop on Hop off-bussen og på den måde se forskellige sider af storbyen. Andre idéer kunne være en sejltur rundt om Manhattan eller til Liberty Island, hvor Frihedsgudinden byder velkommen. Læg vejen forbi Empire State Building, der er et ægte newyorker-ikon, og hvis køen ikke er for lang, så tag turen op til 102. etage og nyd udsigten. En tankevækkende oplevelse får du ved 9/11 Memorial, der ligger, hvor World Trade Center lå, og som blev åbnet på 10-årsdagen for terrorangrebet. Central Park er også en overvejelse værd – en ægte newyorker-oplevelse, der er helt gratis.

    Tilkøbsmuligheder

    Helikoptertur over Manhattan

    En tur i helikopter over Manhattan er den ultimative New York oplevelse. Du oplever en flot udsigt til Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og Ellis Island, før turen følger Hudson River og giver dig hele Manhattan oplevelsen på nært hold med Chrysler-bygningen, Empire State Building og Central Park.Flyveturen  varer 15 minutter og afgår fra Downtown Manhattan Heliport på det sydlige Manhattan.

    1.950 kr. pr. person

    * Varighed: 15 minutter

    Hop on/Hop off All Loops - New York City tour

    48 timers hop on/hop off sightseeingbillet til Gray Lines hop on/off store rutenet på Manhattan og i Brooklyn med ialt 39 forskellige stoppesteder. En fantastisk måde at opleve New York på. Er du i New York for første gang, giver denne hop-on-billet dig det bedste overblik over byen. Bussens guide giver dig en særlig oplevelse, der foruden alt det faktuelle også indeholder personlige beretninger fra livet i New York City. Du kan frit stige af og på bussen, når du har lyst, og billetten er gyldig i hele 48 timer, hvilket giver dig de bedste forudsætninger for at få flest mulige oplevelser med hjem fra den imponerende storby.

    520 kr. pr. voksen
    445 kr. pr. barn

  • Dag 3 Fra storbyen til bjergområdet Catskill Mountains og Williamstown

    Den lejede bil hentes i Newark lufthavn. Du kan nu lægge storbyen bag dig, og tre timer senere er du i Catskill Mountains – et bjergområde i den sydøstlige del af staten New York. Området har mange afmærkede vandreruter og inviterer til oplevelser til fods, og du kan f.eks. vælge en rute, der passerer Kaaterskill Falls, som er det højeste vandfald i New York State.

    Dagens distance: 375 km

    Her bor du dag 3

    The Orchards Hotel

    Dette hyggelige og autentiske hotel byder på de helt rette rammer for at slappe af. I lobbyen er der pejs, som giver anledning til hygge på still...

  • Dag 4 Vinoplevelser langs frodige Lake Seneca og Syracuse

    Denne dag er afsat til at opleve området The Finger Lakes i den centrale del af staten New York. Finger Lakes refererer til 11 smalle, langstrakte søer, der på et landkort ligner en fremstrakt hånd. Landskabet veksler mellem blanke søer, skovområder og frugtbart landsbrugsland. Lake Seneca er den største af de langstrakte Finger Lakes, og søen fryser ikke til om vinteren, men holder på varmen, så vækstsæsonen i området forlænges, og der kan dyrkes vin. Langs Lake Seneca ligger der mange vingårde, der primært producerer hvidvin, og en del af dem er åbne for besøg.

    Dagens distance: 290 km

    Her bor du dag 4

    Aloft Syracuse Inner Harbor

    Hotellet er beliggende centralt i byen, med kort afstand til diverse butikker, restauranter og attraktioner. På hotellet er der en indendørs pool...

  • Dag 5 Niagara Falls fra den smukke canadiske side

    Turen til de berømte vandfald går via storbyen Buffalo ved Lake Eire. Der er ingen tvivl om, at Niagara Falls er flottest fra den canadiske side. Herfra er der frit udsyn til det 670 m brede hesteskoformede vandfald, der har et fald på 56 m, så derfor overnattes der de næste to nætter på et hotel på den canadiske side. Niagara Falls består faktisk af tre vandfald: Horseshoe Falls på den canadiske side og de mindre American Falls og Bridal Veil Falls på den amerikanske side.

    Dagens distance: 265 km

    Her bor du dag 5 & 6

    Hilton Fallsview Niagara Falls

    Hotellet ligger tæt på Niagara Falls på den smukke canadiske side, så der er rig mulighed for at opleve de spektakulære vandfald. Værelserne ...

  • Dag 6 Sejltur med ikoniske "Hornblower" på Niagara Falls

    En sejltur med ”Hornblower” er en af de allerbedste måder at opleve Niagara Falls på, og selv om man ofte må stå i kø, er det virkelig værd at vente på, for sejlturen giver en helt anderledes fornemmelse af den enorme kraft, der ligger i vandmasserne. Her på den canadiske side kan du også se Niagara Falls fra toppen af det 236 m høje udsigtstårn Skylon Tower, og specielt om aftenen, når vandfaldene ligger badet i lys, er det et flot syn.

    Tilkøbsmuligheder

    Sejltur ved Niagara Falls

    De tre vandfald – American Falls, Bridal Veil Falls og det gigantiske Horsehoe Falls udgør Niagara Falls. Ét er at se vandfaldene, noget andet er at være så tæt på, at man mærker vandmassernes enorme kraft. Den oplevelse får du på en sejltur med Maid of the Mist fra den amerikanske side af vandfaldene.

    200 kr. pr. voksen
    150 kr. pr. barn

  • Dag 7 Mod syd til "amish-land" i Pennsylvania

    Turen går sydpå til staten Pennsylvania og området omkring Lancaster, der er landbrugsland med korn- og grøntsagsmarker, så langt øjet rækker. Og man kigger lige en ekstra gang, når man ser, at der er heste foran redskaberne. Men du er kommet til et af de steder i USA, hvor det er muligt at stifte bekendtskab med Amish-folket, der lever en tilværelse isoleret fra det øvrige samfund på samme måde, som da deres europæiske forfædre kom hertil i 1600-tallet. Ifølge Amish-folkets overbevisning er brugen af moderne teknologi ensbetydende med forfængelighed, og derfor er biler, traktorer og elektricitet bandlyst, og på vejene vil du i stedet se de karakteristiske sorte hestevogne med kaleche. I nærheden af Lancaster kan du f.eks. besøge ”The Amish Farm & House” og få et indblik i Amish-folkets levevis før og nu.

    Dagens distance: 548 km

    Her bor du dag 7

    The Hotel Lancaster

    The Hotel Lancaster ligger centralt i Lancaster tæt på byens rådhus, det lokale marked og et væld af gode spisemuligheder, hvilket er perfekt, ...

  • Dag 8 Fra Lancaster til Gettysburg

    Der bor omkring 20.000 af USA’s Amish-befolkning i området omkring Lancaster, og langt de fleste ernærer sig ved landbrug. Du kan begynde dagen med en rundtur tur i området, og måske møder du Amish-børnene på vej til skole. Senere kan du fortsætte til Gettysburg – området, hvor det blodigste slag i den amerikanske borgerkrig fandt sted i juli 1863. Antallet af dræbte, sårede og savnede nåede op på det astronomiske tal 51.000.

    Dagens distance: 90 km

    Her bor du dag 8 & 9

    Quality Inn Gettysburg Battlefield

    Hotellet er beliggende i Gettysburg, der især er kendt for sin rolle under den Amerikanske borgerkrig. Byen oser derfor at historie steder du kan ...

  • Dag 9 Historiske Gettysburg National Military Park

    Besøg Gettysburg National Military Park og få historien om slaget, der endte med, at sydstatshæren, ledet af general Robert E. Lee, måtte se sig besejret af Unionsstyrken og general George Gordon Meade. Borgerkrigen sluttede ikke med slaget ved Gettysburg, men det blev et vendepunkt. Fire måneder efter slaget indviede præsident Abraham Lincoln en kirkegård på slagmarken, og i den forbindelse holdt han sin berømte Gettysburg-tale, hvor budskabet var, at slaveriet i Sydstaterne skulle forbydes. Talen var kort og præcis og på kun 272 ord og er i øvrigt gengivet i Lincoln Memorial i Washington D.C. Der skulle dog gå næsten to år, før der endelig blev fred og Unionen blev genforenet.

  • Dag 10 Til Shenandoah National Park via smukke Skyline Drive

    Nationalparken Shenandoah i staten Virginia har de færreste måske hørt om, men den byder på en af de absolut smukkeste køreture i USA – nemlig den 105 miles lange Skyline Drive. Den følger de skovklædte Blue Ridge Mountains gennem nationalparken, og ikke mindre end 75 udsigtspunkter er tilgængelige langs vejen. Der er et utal af vandrestier i nationalparken, f.eks. til parkens højeste punkt, Hawksbill Peak, og til South River Falls. Shenandoah National Park blev åbnet i 1936, men længe inden var det naturskønne område eftertragtet.

    Dagens distance: 215 km

    Her bor du dag 10

    Big Meadows Lodge

    Big Meadows Lodge blev opført i 1939, udelukkende af sten fra Massanutten bjergene. Dette har gjort at hotellet i dag er at finde i det nationale ...

    Tilkøbsmuligheder

    Fri adgang med nationalparkpas

    USA's nationale parksystem (NPS) omfatter omkring  400 parker, der beskytter dyrelivet, interessante landskabstyper, geologiske fænomener og historiske mindesmærker og bygninger. Langt størstedelen af USA's 59 nationalparker ligger i det vestlige USA, og især i denne del af USA er passet et godt valg. Med nationalparkpasset får du muligheden for at opleve spektakulære og varierede amerikanske landskaber udfolde sig – helt uden at bekymre dig om at betale entré ved hver park. Prisen for passet er kr. 695, der gælder for en bil med op til fire personer. Man skal ca. besøge 3 parker for at prisen på passet er tjent hjem.

    695 kr. pr. person

  • Dag 11 Via Mount Vernon til Washington D.C.

    Det vil være en god idé at bruge formiddagen i nationalparken, der som regel har interessante ture og aktiviteter med nationalparkens rangers. På turen til Washington D.C. kan du vælge at køre via Mount Vernon ca. 25 km syd for Washington D.C. Her boede USA’s første præsident, George Washington, indtil sin død i 1799, og her ligger han også begravet. Mount Vernon er en meget tidstypisk ”plantation”, der også giver et indtryk af de boliger, der husede mere end 300 slaver. Et andet stop på ruten kunne være Arlington National Cemetery, der er som en åben historiebog. Her er der siden 1864 begravet primært faldne soldater fra de krige, som USA har deltaget i, men også en lang række prominente personer, bl.a. er præsident Kennedy og brødrene Joseph, Robert og Edward begravet her. På kirkegården er der også en lang række mindesmærker af nyere dato, bl.a. et monument, der har form som Pentagon til minde om de 184 ofre for angrebet på Pentagon 9/11.

    Dagens distance: 113 km

    Her bor du dag 11 & 12

    Capitol Skyline Hotel

    Nyd udsigten fra dit værelse på Capitol Skyline Hotel i Washington D.C. Fra mange af hotellets nyrenoverede værelser kan du få udsigten over Ca...

  • Dag 12 Capitol Hill, Lincoln Memorial og Det Hvide Hus i Washington D.C.

    En dag med oplevelser i “magtens centrum” – og det mest magtfulde sted i Washington er Capitol Hill med Kongressen og Højesteret. Fra Capitol Hill er der en imponerende udsigt ud over The Mall med de historiske monumenter, der hylder flere tidligere præsidenter, f.eks. Abraham Lincoln. Ved Lincoln Memorial holdte borgerretsforkæmperen Martin Luther King i 1963 sin legendariske tale ”I Have a Dream” for mere end 200.000 tilhørere, og som præsident Obama refererede til i sin indsættelsestale. Gå også en tur forbi Det Hvide Hus og få et kig gennem jerngitteret til præsidentboligen. En lang række af USA’s mest prestigefyldte museer ligger i Washington D.C. Der er gratis adgang til de mange museer, der hører under The Smithsonian Institution, og som ligger i mægtige palæer langs The National Mall. Vil du shoppe, foreslår vi bydelen Georgetown med de charmerede, historiske omgivelser.

    Tilkøbsmuligheder

    Guidet cykeltur i Washington D.C.

    Oplev Washingtons historie og kultur på en guidet cykeltur. På cykelturen gennem gaderne udforsker du Capitol Hill, mindestedet for 2. verdenskrig, Washington-monumentet og mange andre kendte attraktioner i historiske Washington. På turen får du tips og tricks om, hvilke andre seværdigheder og begivenheder du kan se under resten af dit besøg i byen.

    285 kr. pr. voksen
    215 kr. pr. barn

    * Afgang: kl. 10.30. Varighed: 3 timer (11 kilometer i roligt tempo)

  • Dag 13 Et pitstop i Philadelphia inden afrejse fra New York

    På turen til New York skulle der gerne blive tid til et stop i Philadelphia, hvor den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet i Independence Hall. Du kan f.eks. også se Frihedsklokken, som forkyndte budskabet om frihed den 4. juli 1776, og som er et af de symboler, amerikanerne er allermest stolte af. Bilen afleveres i New York (Newark lufthavn), og der er afrejse.

    Dagens distance: 365 km

  • Dag 14 Ankomst til Danmark
  • ekstra Forlæng rejsen

    Er rejsen for kort til dig? Drømmer du f.eks. om en ekstra overnatning i Washington eller New York? Vi skræddersyr gerne rejsen til dig, så du får alle dine ønsker opfyldt.

    Tilkøbsmuligheder

    Forlæng i 2-personers værelse | Grand Tour of the East

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    1.100 kr. pr. person

    Forlæng i 3-personers værelse | Grand Tour of the East

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    825 kr. pr. person

    Forlæng i 4-personers værelse | Grand Tour of the East

    Du kan forlænge rejsen med alle de dage, du ønsker. Skriv blot i kommentarfeltet i bestillingsformularen, hvor du ønsker at forlænge rejsen og hvor mange dage, det drejer sig om.NB: Du kan kun forlænge rejsen med ekstra dage på de hoteller, som du i forvejen opholder dig på undervejs. Nedenstående pris gælder pr. person pr. ekstra nat.

    675 kr. pr. person

Hvilken bil passer til din ferie?

Priser

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - New York t/r, inkl. skatter og afgifter
  • 11 dages leje af bil i kategorien Intermediate SUV
  • Fri km og alle forsikringer med selvrisiko på kr. 0
  • 12 overnatninger på hotel
  • Circle Line Cruise i New York
  • Skræddersyet kørselsvejledning på dansk i print og digitalt
DatoerPris pr. person
16. august 2019 - 19. juni 2020Fra 7.950 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 10.850 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 7.950 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
16. august 2019 - 19. juni 2020Fra 7.895 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 10.950 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 7.895 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
16. august 2019 - 19. juni 2020Fra 9.250 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 12.695 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 9.250 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
DatoerPris pr. person
16. august 2019 - 19. juni 2020Fra 11.950 kr.
20. juni 2020 - 15. august 2020Fra 16.250 kr.
16. august 2020 - 31. oktober 2020Fra 11.950 kr.
Bestilling

Vi vil meget gerne give dig et tilbud på din rejse. Send os dine oplysninger og ønsker, så kontakter vi dig snarest.

Få et tilbud
Prisen er en fra-pris. Den endelige pris kan afhænge af ledige flypladser og hoteller på destinationen.

Andre oplysninger:
Børn er 11 år og under.

 

Alt det praktiske

  • Inden du rejser til USA

    Hvordan er reglerne for pas & visum til USA?

    Danske statsborgere skal ikke have visum til USA, når opholdet er på under 90 dage. Grundet skærpede indrejseregler der gælder fra 31/3 2016, skal dit pas være et biometrisk pas, der indeholder en chip. Siden august 2006 er passene der udstedes i Danmark automatisk biometriske pas. Bemærk venligst – har du et ældre pas udstedt før august 2006, som du ikke ønsker at forny, skal du ansøge om visum til USA – se en vejledning på den amerikanske ambassades hjemmeside: https://dk.usembassy.gov/embassy/

    Husk, at passet skal være gyldigt indtil hjemkomsten. Tjek at navnet i dit pas stemmer overens med navnet på din flybillet, og tjek de øvrige rejsedokumenter inden afrejse. Kopi af pas indsendes til Risskov Rejser.

    ESTA – indrejsetilladelse til USA

    Rejsende til USA skal søge om indrejsetilladelse via indrejseprogram ESTA (Electronic System for Travel Authorization). Formularen findes på http://esta.cbp.dhs.gov. Den skal udfyldes senest 72 timer før afrejse!

    Efter indtastning af personoplysningerne følger en godkendelse med et ansøgningsnummer, som skal medbringes på rejsen. Er svaret PENDING, foretages en automatisk rutineundersøgelse, og svaret vil følge inden for 72 timer. Gives der afslag, skal man henvende sig til den amerikanske ambassade, se denmark.usembassy.gov

    Bemærk, at en godkendt indrejseformular ikke garanterer indrejse i USA. Den tjener udelukkende som godkendelse for flyrejsen. Den endelige indrejsegodkendelse gives fortsat af immigrationsmyndighederne ved ankomsten i USA. En godkendt ESTA-formular er gyldig ved indrejse til USA i to år, men hvis du får nyt pas, eller der sker ændringer i dine indrapporterede oplysninger, skal du ansøge på ny. De amerikanske myndigheder opkræver et gebyr på $14 for indrejsetilladelsen. Gebyret betales samtidig med ansøgningen og betales med kreditkort.

    NB: Der findes bureauer, som via deres hjemmeside tilbyder ESTA-registrering og opkræver et ekstra gebyr. For at undgå det, er det vigtigt at benytte ESTA’s officielle hjemmeside https://esta.cbp.dhs.gov/esta/

    Det kan tage ganske lang tid at komme igennem paskontrollen i USA, da man bl.a. skal have scannet fingeraftryk og øjne. En times kø er ikke ualmindeligt.

    Anden vigtig information:
    Grundet de indskærpede indrejseregler skal man ansøge om visum, hvis man efter 1. marts 2011 har besøgt Iran, Irak, Sudan og Syrien. Har man dobbelt statsborgerskab i Danmark og et af de fire lande, skal man også ansøge om visum.

    Regler for indrejse til USA med børn under 18 år

    Bemærk venligst, at der gælder særskilte regler for indrejse med børn under 18 år, hvis de rejser med kun én forælder eller tredjepart som bedsteforælder, lærer osv. I sådanne tilfælde skal der gives en skriftlig tilladelse af den forælder, der ikke rejser med, og i tilfælde af rejse med tredjepart skal begge forældre underskrive tilladelsen. Der findes ikke en bestemt formular, men sørg for, at erklæringen er på engelsk og udformet med denne ordlyd:

    “I acknowledge that my wife/husband/etc. is traveling out of the country with my son/daughter/group. He/She/They has/have my permission to do so.”

    Denne erklæring skal underskrives af en notar i byretten og derefter legaliseres af Udenrigsministeriet. Dette koster 300 kr. i byretten og 185 kr. i Udenrigsministeriet (forbehold for prisændringer).

    Ud over ESTA-tilladelsen og forældreerklæringen er det vigtigt at medbringe barnets gyldige pas efter ovenstående regler samt en dåbsattest eller navneattest på engelsk. Kontakt Borgerservice eller det nærmeste kirkekontor for at få en engelsk version af attesten.

    Bemærk også – rejser begge forældre med børn under 18 år, der ikke deler forældrenes efternavne, er det vigtigt, at man husker at medbringe barnets/børnenes dåbsattest/navneattest på engelsk.

    Vi tager forbehold for ændringer – sørg derfor altid for at undersøge de gældende regler på den amerikanske ambassades hjemmeside.

    Hvordan er toldreglerne i USA?

    For aktuelle regler om, hvad man må medbringe til/fra USA, se Skats hjemmeside (www.skat.dk og søg på ”toldregler på rejsen”). Det er forbudt at indføre f.eks. frugter, grøntsager og planter. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.

    Hvordan er reglerne med rejseforsikring til USA?

    Det er vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov. Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.

    Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefonen.

    Medicin & vaccinationer inden rejsen til USA?

    Der er ingen krav om vaccinationer, når du rejser til USA. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information, som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.

    Hvad er valutaen i USA?

    Valutaen er amerikanske dollars (US$), og det anbefales altid at have kontanter på sig, når du rejser til USA bl.a. til drikkepenge. Vær opmærksom på, at de amerikanske sedler alle er grønne, og at de ligner hinanden til forveksling. Det er en fordel at medbringe nogle 1 og 5$ sedler hjemmefra, så har man drikkepenge klar fra starten af. Det er muligt at benytte internationale kreditkort stort set overalt, og der er hæveautomater på næsten ethvert gadehjørne, i shoppingcentre og i mange supermarkeder. Ved betaling med kreditkort kan man kun hæve det beløb, som svarer til det, varen koster. Vær opmærksom på at der kan være en begrænsning på, hvor meget der må hæves på kreditkortet – dette afhænger dog af den enkelte bank og det enkelte kreditkort. Få evt. yderligere information i din bank. Det er en god idé at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige telefonnumre, hvis du får brug for at lukke dit kreditkort.

  • Lokale forhold

    Hvordan er tidsforskellen i USA?

    USA har mange tidszoner. Eksempelvis er østkyststaterne 5-6 timer bagud i forhold til dansk tid og vestkyststaterne 8-9 timer bagud i forhold til dansk tid.

    Hvordan er reglerne med drikkepenge i USA?

    Det er almindeligt at give drikkepenge i USA. Lønningerne i servicebranchen er generelt meget lave, så for mange af dem, der arbejder i servicebranchen, er det en del af lønnen, og derfor er det vigtigt, at man er opmærksom på denne amerikanske skik. På restauranter lægger man typisk 15 – 25 % oveni regningen (inden salgsskatten lægges til), dette varierer fra stat til stat. På fastfoodrestauranter med selvbetjening forventes der ikke drikkepenge. Taxachauffører forventer også drikkepenge, og 15-20 % oveni prisen er passende. Piccoloer (1$ pr kuffert) og stuepiger på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr. nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører (3-4$ pr. dag pr rejsedeltager), lokalguider(4-6$ pr. dag pr. rejsedeltager) og hotelpersonale. Rejselederen vil informere om et passende beløb, som indsamles i begyndelsen af rejsen, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.

    Hvordan er sikkerheden i USA?

    Det er generelt meget sikkert at være turist i USA, men almindelig påpasselighed anbefales naturligvis. Pas på ejendele i lufthavne og i større menneskemængder og hav gerne vigtige dokumenter og kontanter tæt på kroppen.

    Hvordan er elektriciteten i USA?

    Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon m.v. Vær opmærksom på, at amerikanske stik er anderledes end europæiske. Da stikkene er ”flade”, er det nødvendigt med en adapter. Det er bedst at købe adapteren inden afrejsen, og den kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen. I USA er spændingen på 110/120 volt, men i langt de fleste tilfælde kan man godt bruge elektriske apparater fra Europa, f.eks. opladere, men vær forberedt på, at opladning tager længere tid.

    Hvad koster det at ringe fra USA?

    Det er dyrt at ringe til Danmark fra hoteller i USA, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Skal du ringe til Danmark fra USA, skal du taste 0011 45 inden telefonnummeret. Der er adgang til internettet på mange hoteller og restauranter.

    Hvordan er vandet og maden i USA?

    Overalt i USA kan man drikke vand fra hanen, dog kan vandet i storbyerne have en metallisk smag. Vand på flaske kan købes overalt. Husk i øvrigt at drikke rigeligt med vand for at forhindre dehydrering.

    Morgenmaden på de fleste hoteller er det, man kalder ”continental breakfast”, og som typisk består af kaffe/te, juice og brød med smør og marmelade.

    Den amerikanske madkultur afspejler alle de etniske grupper, der udgør USA, og f.eks. er pizza, lasagne, chilli con carne, tortillas og chop suey efterhånden blevet amerikanske ”nationalretter”. Når det gælder drikkevarer, så er det primært Coca Cola og Pepsi, man forbinder med USA. Men der produceres også glimrende vine i USA, og klimaet i Californien gør det muligt at dyrke mange forskellige druesorter. Man spiser godt – og meget – i USA. Portionerne er store, og mange amerikanere deler ofte en hovedret og får den serveret på to tallerkener (ofte for 5-8 $ ekstra). Der findes utallige spisesteder, fastfoodrestauranter og caféer, og det vil oftest være muligt, at spise en udmærket frokost for 60-80 kroner, og et aftensmåltid med et glas vin kan mange steder fås for ca. 175-200 kroner.

    Husk at der oveni de nævnte priser på menukortet lægges lokal skat og drikkepenge. Skatten vil altid fremgå af regningen, og drikkepenge skal du selv lægge oveni beløbet. Det sker ofte af restauranten selv tilføjer drikkepengene til regningen, i så fald vil dette fremgå tydeligt.

    Hvordan er reglerne for rygning i USA?

    Flere og flere offentlige områder i USA bliver røgfrie. Rygeforbuddene er forskellige fra stat til stat, og rejselederen vil naturligvis sørge for, at deltagerne bliver informeret. Eksempelvis er det nu forbudt at ryge udendørs på Times Square i New York. Er du i tvivl, om du må ryge, så lad være, hvis du vil undgå en bøde.

    Hvad er den lokale skat i USA?

    I USA er priserne næsten altid uden lokal moms (Sales Tax). Beløbet varierer fra stat til stat, men du skal regne med, at der lægges 5 – 15 % til det beløb, der står på prisskiltet eller menukortet.

    Anderledes mål i USA

    Amerikanerne bruger ikke metersystemet men i stedet miles, feet, gallons og pounds. Tøj- og skostørrelser er også anderledes end i Danmark. Temperaturen måles i Fahrenheit, og man omregner til Celcius ved at trække 32 fra Fahrenheit-tallet, dividere med 9 og gange med 5. Døgnet tælles i to gange 12 timer (AM-tider før kl. 12 middag og PM- tider efter kl. 12 middag).

  • Gode råd

    Hvad skal jeg medbringe til USA?

    Der er meget svingende temperaturer i løbet af rejsen til USA, medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Selvom man rejser om sommeren, og man ikke forventer regn, kan der komme monsunregn fra den Mexicanske Golf, særligt i juli. I det østlige USA kan det være køligt, så det er en god ide at medbringe lange bukser, vindjakke, trøje og gode sko. I det vestlige USA er shorts og løstsiddende tøj derimod sagen, dog kan der være køligt i San Francisco, med til tider kraftig blæst. Amerikanerne klæder sig afslappet. Det er en fordel at købe solcreme og myggespray i USA, da det er udviklet til forholdene.

    Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting ved hånden. F.eks medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj pakkes gerne i håndbagagen.

    Skal jeg låse min kuffert inden jeg rejser til USA?

    Når du rejser til fra USA er det bedst ikke at låse kufferten. Hvis de amerikanske indrejsemyndigheder ønsker at tjekke kufferten, bliver den åbnet uden hensyntagen til, at den er låst, og resultatet er en ødelagt kuffert. Ønsker man at låse kufferten, kan man bruge en TSA-lås, som myndighederne kan åbne.

  • Fakta

    Fakta om USA

    • Statsform: Federal Republik.
    • Hovedstad: Washington D.C.
    • Befolkning: 326,6 mio. indbyggere.
    • Religion: 46 % er protestanter, 20 % katolikker, 2 % jøder.
    • Sprog: Engelsk.
    • Areal: 9,8 mio. km² (Danmark 43.094 km²).
    • Højeste punkt: Denali 6,2 km.
    • Klima: På grund af landets størrelse og geografi, findes stort set alle slags klima inden for USA grænser.

Trustpilot