Kør-selv-ferier
New Zealand fra nord til syd
23-dages kør selv tur fra 19.295 kr. pr. personVælger du denne kør-selv-ferie på New Zealand, får du i løbet af tre uger...
Se mere: privatlivspolitik
Hjem » Kør-selv-ferie i New Zealand
Hos os er du altid sikker på at få den bedste rådgivning og en helt unik rejse, der kan skræddersyes dine ønsker. Vi har sammensat en masse varierede ruteforslag, der giver dig en idé om, hvor du skal sove, eksempler på oplevelser og seværdigheder, samt hvor langt du kan nå på et givent antal dage. Alt sammen noget, som du kan lade dig inspirere af til din rejse, som vi selvfølgelig kan tilpasse efter dine ønsker, så du får lige den rejse, du vil have.
Kør-selv-ferie i New Zealand er det oplagte valg. Landskabet bliver aldrig kedeligt, og afstandene er overskuelige. Motorveje findes kun omkring de største byer, og i nogle områder må du være forberedt på smalle og snoede veje, som kræver lavere hastighed. New Zealand har venstrekørsel, og specielt på Sydøen vil du komme ud for, at der kan være langt mellem bilerne, så her gælder det om at være ekstra opmærksom. Vi har gjort det nemt for dig og tilbyder en række kør-selv-pakker, der inkluderer billeje, hotel, udvalgte udflugter og en udførlig kørselsvejledning inkl. kort. Alle overnatninger undervejs er bestilt på forhånd, og du behøver derfor ikke at stresse for at nå frem inden et bestemt tidspunkt.
Vores kør-selv-ferier i New Zealand er et sikkert valg fordi
Vi kan tilpasse ruten efter dine
ønsker, så den passer lige til dig.
Tag en snak med vores New Zealand-eksperter, der med deres store
erfaring sikrer dig en helt unik rejseoplevelse.
Bilen står klar, og alle
forsikringer er inkluderet
Hotellerne er bestilt, og du
skal ikke bruge tid på at lede
efter overnatningssteder
og undgår, at der er udsolgt
i højsæsonen
Du få en detaljeret
Kørselsvejledning med kort,
idéer og tips – så kan du
koncentrere dig om at
nyde oplevelserne og ferien
Du får masser af idéer til,
hvad du kan opleve undervejs
op nyttige tips til brug
i trafikken
Alle vores kør-selv-ferier
kan naturligvis forlænges
med ekstra dage
Hjælpen er nær, hvis der
sker noget uforudset
undervejs på ferien. Vi har
nemlig døgnbemandet
vagttelefon
Rejseekspert
Rejseekspert
Da ikke alle har lyst til at opleve New Zealand på den samme måde, tilbyder vi tre forskellige typer kør-selv-ture: Best Value, Unique & Boutique og Adventure. Alle vores kør-selv-ture kan kombineres og tilpasses dine ønsker. Fortæl os hvad du vil opleve, så skræddersyr vi en uforglemmelig tur til dig.
Vores kør-selv-pakker inkluderer mere end billeje og hotelovernatninger. Det er nemlig først, når du parkerer bilen, at du oplever det ”ægte” New Zealand. Du kommer til at bo på dejlige turistklassehoteller med god beliggenhed, som vi kender fra vores egne rejser. Som alternativ kan du vælge at opgradere til førsteklasses hoteller. Vælger du en kør-selv-tur, der kombinerer Nordøen og Sydøen, er færgebilletten også inkluderet i prisen.
Essensen er nydelse og forkælelse i luksuriøse omgivelser. At bo på en new zealandsk lodge er en helt unik oplevelse. Ikke to lodges er ens, men fælles for dem er ægte gæstfrihed, naturskøn beliggenhed og en dejlig afslappet atmosfære. Du vil opleve, at der virkelig bliver kræset for de få gæster, der som regel kun er plads til. Et veldækket morgenbord er altid en del af oplevelsen på en lodge. Der findes også lodges, der serverer det ypperste af new zealandsk gastronomi, så enkelte middage er også inkluderet i prisen. I byerne vil du typisk komme til at bo på charmerende boutique-hoteller, og rammerne kan f.eks. være en historisk bygning. Det særlige ved disse ture er også, at der er inkluderet usædvanlig mange interessante ture med lokale guider – så på alle måder får du en unik oplevelse
I New Zealand ligger de største naturoplevelser ikke nødvendigvis langs de trafikerede hovedveje. Med 4WD kan du komme til områder, der ikke kan nås i almindelig bil eller motorhome, da det ikke er tilladt at køre på veje, der ikke er asfalterede – og dem er der faktisk ganske mange af i New Zealand. Vælger du en af vores 4WD Adventure ture kommer du ”off the beaten track” og til områder, man normalt ikke oplever som turist i New Zealand. Du kan være helt tryg ved at begive dig af sted, da du får udleveret kort og en detaljeret beskrivelse af ruten inkl. forslag til sightseeing og vandreture, og når du bliver modtaget i lufthavnen, får du også en grundig instruktion til bilen. Der overnattes bl.a. på hyggelige Bed & Breakfast-steder – en enestående mulighed for at møde new zealænderne på hjemmebane.
Vi samarbejder med Avis og GoRentals, som begge har fokus på kvalitet på både bilen og forsikringerne. Alle nødvendige forsikringer er inkluderet i lejemålet, således at du ikke overraskes af uforudsete ekstragebyrer, når du henter din udlejningsbil. Bemærk, at du hos GoRentals medbringer bilen på færgen mellem Nord- og Sydøen, mens du hos Avis afleverer bilen ved færgeovergangen og henter en ny bil på den anden side.
Vis mere
Vis mindre

Dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejse. Opbevar altid passet et sikkert sted på rejsen. Det anbefales desuden, at du altid har en kopi af dit pas med dig – enten i papirform eller på telefonen.
Ved ud- og hjemrejse til New Zealand inden den 1. oktober 2019 skal danske statsborgere ikke have visum, hvis der er tale om en turistmæssig rejse, der varer mindre end tre måneder. Ikke-danske statsborgere skal selv undersøge gældende pas- og visumregler.
Ved indrejse i New Zealand fra 1. oktober 2019 og frem kræves ETA-godkendelse. ETA-ansøgningen skal udfyldes online og koster omkring 45 newzealandske dollars pr. person.
Lav din ETA-ansøgning her
For aktuelle regler om hvad der må medbringes til/fra New Zealand – se Skats hjemmeside: www.skat.dk
Det er f.eks. strengt forbudt at indføre animalske produkter, frø og planter, og overtrædelse kan medføre fængselsstraf. Hvis man medbringer vandrestøvler skal disse være renset for jord, da de vil blive undersøgt ved ankomst til New Zealand. Bemærk, at ved flyskifte kan væsker (drikkevarer, parfume, toiletartikler) blive konfiskeret, selv om de er blevet plomberet ved indkøb i foregående lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man venter med toldfrie indkøb til den sidste lufthavn inden ankomstlufthavnen.
Den offentlige sygesikring dækker ikke uden for Europa og dermed heller ikke i New Zealand. Det er derfor vigtigt at tegne en rejseforsikring, der f.eks. dækker omkostninger ved sygdomsbehandling og hjemtransport og i forbindelse med stjålne og ødelagte ejendele, da Risskov Rejser ikke påtager sig noget ansvar i den forbindelse. Vi samarbejder med Europæiske ERV, fordi dækningen på deres produkter hører til markedets bedste. Kontakt vores rejsekonsulenter – de kan rådgive dig, så du får en forsikring, der passer til dit behov.
Vær opmærksom på, at der kan være særlige betingelser for personer over 70 år.
Det anbefales at medbringe en kopi af pas, vaccinationskort og forsikringspapirer, evt. både i papirform og tilgængeligt på telefon.
Der er ingen krav om vaccinationer, når rejsen går til New Zealand. Vi gør opmærksom på, at vaccinationer altid bør drøftes med egen læge. Det er en god idé at informere rejselederen om specielle sygdomme – en information som naturligvis bliver behandlet fortroligt. Tager du livsvigtig medicin, anbefaler vi, at du medbringer en beskrivelse af indholdet på engelsk. Denne kan fås hos egen læge eller på apoteket. Husk at pakke medicinen i håndbagagen.
Møntfoden hedder New Zealandske dollars. Man behøver ikke at veksle til new zealandske dollars hjemmefra, da alle de kendte betalings- og kreditkort kan anvendes i New Zealand. Der kan ved ankomsten hæves kontanter i pengeautomaterne – de såkaldte ATMs (Automatic Teller Machines), som findes overalt også i lufthavnene. Da der betales et gebyr pr. hævning, er det bedst at undgå for mange små hævninger. I butikkerne kan der kun hæves det beløb, som varen koster. Undervejs er det en god idé altid at have kontanter med til mindre indkøb og til drikkepenge. Det er en god ide at medbringe mere end ét kreditkort. På den måde er du på den sikre side, hvis der skulle opstå problemer med det ene kort. Husk de nødvendige informationer, hvis du får brug for at spærre dit kreditkort.
Der er kun en tidszone i New Zealand. I princippet er New Zealand 11 timer foran dansk tid, men da New Zealand har sommertid fra oktober til marts, er forskellen 12 timer. I deres vinter mellem april og september er forskellen til gengæld 10 timer på grund af den danske sommertid.
Det er kutyme at give drikkepenge i New Zealand. Lønningerne i servicebranchen er generelt lave, så for mange, der arbejder i branchen, er det vigtigt, at man er opmærksom på denne skik. På restauranter og i taxa’er er drikkepenge inkluderet i priserne, men det er ikke ualmindeligt, at give 10 % ekstra, hvis man har været tilfreds med maden eller servicen. Stuepigerne på hotellerne sætter også pris på drikkepenge (1$ pr nat pr. rejsedeltager). På rundrejsen vil der være tale om drikkepenge til buschauffører, lokalguider og hotelpersonale. Det beløber sig ca. til 75$ pr. rejsedeltager, men det er naturligvis helt op til den enkelte, hvor meget man ønsker at give. Af denne grund har vi derfor ikke inkluderet drikkepenge i rejsens pris.
Vi har valgt dejlige 3-stjernede hoteller med god beliggenhed, men da hotellerne i New Zealand ikke tildeles stjerner efter dansk standard, kan der være hoteller, hvor man vil opleve en lavere standard. Der er desuden områder f.eks. på Sydøen, hvor udvalget af hoteller er begrænset. Vi gør opmærksom på, at der i sjældne tilfælde kan forekomme hotelændringer undervejs på rejsen. Eventuelle ændringer vil tilstræbes at være af tilsvarende standard.
New Zealand er et af de lande i verden med mindst kriminalitet. Trods det skal man udvise forsigtighed med hensyn til penge og værdigenstande og f.eks. undlade at medbringe værdifulde smykker. Opbevar penge, pas og kreditkort tæt på kroppen og vær ekstra opmærksom, når du handler.
Husk opladeren til f.eks. kamera og mobiltelefon. Vær opmærksom på, at stikkene i New Zealand er anderledes, og det er nødvendigt med en adapter. Denne kan købes i el-forretninger, hos isenkræmmere og i lufthavnen.
Det er dyrt at ringe til Danmark fra hotellerne i New Zealand, og det kan også blive en dyr fornøjelse at bruge sin mobiltelefon i New Zealand. Har du brug for at tale meget i telefon på rejsen, så benyt internettelefoni. Der er adgang til internettet på de fleste hoteller, der ofte har et ”business center”, og en del hoteller tilbyder helt eller delvist gratis WiFi. Internetcafeer er udbredt i de fleste byer.
Skal du ringe fra Danmark til New Zealand: tast 0064 + tlf. nr.
Skal du ringe fra New Zealand til Danmark: tast 0045 + tlf.nr.
Det new zealandske køkken forener det bedste fra Asien, Europa og Stillehavsøerne. Udbuddet af friske kvalitetsråvarer er stort, og fisk, skaldyr og kød fra lam og kvæg er ofte på menukortet. Nationalretten er lammekølle med mintsauce, og marengsdesserten “Pavlova” med kiwifrugter er også en typisk new zealandsk ret. De new nealandske vine har i løbet af få år taget verden med storm, og den new zealandske Sauvignon Blanc har især vundet mange internationale priser. Vinområderne ligger primært i de tørre, solrige regioner på østkysten, men også omkring Auckland, Nelson og Queenstown dyrkes der vin. New zealænderne er også gode til at brygge øl. De mest populære ølmærker er Steinlager og Kiwi Lager, men der findes også mange mindre bryggerier, der laver udmærket øl. Drikkevand fra hanen er lige så godt som i Danmark og kan drikkes uden betænkelighed.
Al rygning på offentlige steder er forbudt. New zealænderne værner meget om deres natur, og man skal undlade at efterlade cigaretskodder i naturen.
New zealænderne har en meget afslappet livsstil og klæder sig derefter, så det vil være en god retningslinje. Der kan være meget svingende temperaturer i løbet af rejsen, da vi både opholder os ved kysten og i bjergene. Medbring derfor tøj til alle vejrforhold. Man kan om sommeren forvente temperaturer på ned til 10-12 grader om morgenen, og senere på dagen op mod 25-28 grader. På sejlturene har man brug for en varm jakke. Har du ikke har fået det helt rigtige med, producerer new zealænderne ”outdoor wear” af god kvalitet. Skulle der blive behov for myggespray, kan det med fordel købes i New Zealand, og det gælder også solcreme med høj faktor.
Ved evt. bagageforsinkelse er det en fordel at have de vigtigste ting med i håndbagagen f.eks. medicin, kontaktlinsevæske, tandbørste og et ekstra sæt tøj. I Østen er det vigtigt, at man klæder sig passende, når vi besøger helligdomme.