Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os 70 22 66 00
Ring til os 70 22 66 00
Rural landscape, New Zealand
Maksimer dit eventyr – oplev flere lande på én gang

At rejse til et andet land er altid en fantastisk oplevelse. Så hvorfor ikke maksimere rejseoplevelsen ved at opleve flere lande på samme tid, nu hvor du alligevel har pakket kufferten? Vi har forfinet kunsten at kombinere flere lande på én rejse, og produktchef Lonny giver her et indblik i rejseformen med de mange fordele.

Af Jeanne Tost

Lonny Ulberg Lind”Fordelene ved at kombinere flere lande er, at man får flere oplevelser på rejsen og på komprimeret tid kan få opfyldt sin eventyrlyst. Og så gør det jo heller ikke den økonomiske situation værre, da man sparer nogle flybilletter ved at klare flere lande på én rejse,” udtaler produktchef Lonny, og fortsætter:

“Vi har stor succes med denne form for rejse, da det kan være svært som privatperson selv at sammensætte rejsen og samtidig få tiden udnyttet optimalt. Vi har lang erfaring med det, og gør det nemt for gæsterne at opleve. Vi kender faldgruberne, tidsrøverne og samarbejder med lokalagenter, der sikrer at programmet hænger sammen uden spildtid.

Ved rejser i flere lande på én rejse, får vi også mulighed for at opsnappe de kulturelle forskelle der måtte være fra land til land – måske på steder, som man hjemmefra ville opfatte som værende ”ens”, men her kan man virkelig få lejlighed til at opleve de mange forskelle, der er,” siger Lonny.

På en kombi-rejse får du også den fordel, at rejselederen formidler en rød tråd gennem landenes historie – f.eks. på Den Store Balkan-rejse, der går gennem ikke mindre end fire lande, hvor man får et detaljeret indblik i det tidligere Jugoslavien.

”Vores rejseledere er også altid begejstret for at lede de her typer af rejser. Her får de virkelig lejlighed til at formidle deres store viden, og vise gæsterne deres personlige favoritseværdighed, yndlings-restaurant eller hilse på deres lokale bekendte,” fortæller Lonny.

Vil du også maksimere dit næste eventyr?

Du finder her en oversigt over alle vores rejser, der kombinerer flere lande. Ved at klikke på linkene kan du læse meget mere om rejsernes indhold.

Peru, Amazonas og Galápagos – det bedste af Peru og Ecuador
Laos & Cambodja – en rejse til fascinerende Indokina
Den store Balkan-rejse – oplev Kroatien, Serbien, Montenegro og Bosnien-Hercegovina
Baltikum – Østersøens perle – oplev Estland, Letland og Liatuen
Det bedste Down Under – den perfekte kombination af Australien og New Zealand
Israel & Jordan – en rejse gennem flere tusinde års historie