Ring til os 70 22 66 00

Mød os på Ferie for Alle-messen i Herning på stand G5648

Danmarks største rejsemesse “Ferie for Alle” løber af stablen d. 22.-24. februar i Messecenter Herning. Vi er selvfølgelig at finde på messen, hvor vores rejseeksperter står klar til rådgivning og en snak, så du kan få indfriet dine ferieønsker.

Vi afholder også en række spændende foredrag, hvor du kan få inspiration til din næste rejse (tilmelding er ikke nødvendig)

Fredag 22/2:

Kl. 10.30 i lokale G4 – Armenien & Georgien – rundrejser med dansk rejseleder v/ Christian Rosenberg
Kom og hør, når rejseleder og produktchef Christian Rosenberg fortæller om Risskov Rejsers spændende rundrejse ”Armenien & Georgien – på tærsklen af Europa”. Rundrejsen på 12 dage er en sand opdagelsesrejse i grænselandet mellem Europa og Asien. Armenien og Georgien er de ældste kristne lande i verden og overrasker med en kulturhistorie, der er endnu ældre. Hør bl.a. om de mange forskellige oplevelser, der venter, som tæller alt fra Stalins fødeby, UNESCO-fredede byer, uspoleret natur i Kaukasus-bjergene og flere besøg hos lokale familier, der inviterer indenfor til en snak om deres liv, imens vi smager georgisk vin og lærer at lave traditionelt armensk fladbrød.

Kom og bliv inspireret til din næste rundrejse til Armenien & Georgien!

Kl. 11.30 i lokale G4 – Jordan & Israel – rundrejser med dansk rejseleder v/ Christian Rosenberg
Rejseleder og produktchef Christian Rosenberg fortæller om Risskov Rejsers spændende rundrejser ”Jordan – et ørkeneventyr” og ”Israel før & nu”, der er rejser gennem flere tusinde års historie. Christian har selv sammensat turene og er også rejseleder på flere afgange, så du kan glæde dig til at få en forsmag på, hvad der er i vente. Hør bl.a. om oldtidsbyen Petra, og hvordan det er at blive budt på te af beduiner i Wadi Rum-ørkenen i Jordaen. I Israel venter bl.a. besøg i Jerusalem og Bethlehem, og især besøget ved Masada-fæstningen er helt uforglemmelig. På begge rejser er det muligt at opleve, hvordan det er at flyde vægtløs rundt i Det Døde Hav.

Kom og bliv inspireret til din næste rundrejse til Israel eller Jordan!

Kl. 14.30 i lokale G4 – Spanien & Portugal – rundrejser med dansk rejseleder v/ Christian Rosenberg
Rejseleder og produktchef Christian Rosenberg fortæller om Risskov Rejsers største og bedste udbud nogensinde af rundrejser til Den Iberiske Halvø. Hør bl.a. om 9-dages rundrejsen til det sydspanske Andalusien med et usædvanligt rigt udflugtsprogram fyldt med højdepunkter og overraskelser, en velkomponeret rundrejse til det storslåede Portugal, hvor du lærer landet at kende og får store smagsoplevelser, og den spændende rejsenyhed, der kombinerer Nordspanien og Sydfrankrigs kulturskatte. Hør også om den populære vandreferie med rejseleder ”Vandring på Caminoen”, der scorer 5 ud af 5 stjerner fra tidligere gæster.

Kom og bliv inspireret til din næste rundrejse til Spanien eller Portugal!

 

Lørdag 23/2:

Kl. 11.30 i lokale G4 – Kør-selv-ferie i Canada i bil & autocamper v/Susan Langerskov Buchhave

Canadas storslåede natur og vidtstrakte landskaber er perfekt at opleve bag eget rat! Risskov Rejsers rejseekspert Susan Langerskov Buchhave har tabt sit hjerte til Canada og fortæller om kør-selv-ferie i det vestlige Canada, hvor naturen mange steder er lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere drog ud for at finde lykken. Glæd dig til at få tips, idéer og gode råd til din kør-selv-ferie i Canada, hvad enten du er til bil eller autocamper.

Kom og bliv inspireret til din næste Canada-rejse!

Kl. 14.30 i lokale G4 – Kør-selv-ferie i New Zealand i bil & autocamper v/Kamilla Fly Sørensen

Risskov Rejsers rejseekspert Kamilla Fly Sørensen har boet i New Zealand og kender næsten alle hjørner af landet! Kom og få en masse praktiske tips og idéer til din ferie, når Kamilla fortæller om New Zealand, der med sit afvekslende landskab er fuld af overraskelser og med sine overskuelige afstande er oplagt til kør-selv-ferie. Kamilla vil bl.a. komme med forslag til, hvordan turen i bil eller autocamper kan sammensættes, og fortælle om de oplevelser og seværdigheder, som du ikke må gå glip af.

Kom og bliv inspireret til din næste New Zealand-rejse!

 

Søndag 24/2:

Kl. 11.30 i lokale G4 – Skræddersyede eventyr i Australien v/ Kamilla Fly Sørensen
En rejse til Australien kræver planlægning – og en god begyndelse er et rejseforedrag med Risskov Rejsers rejseekspert Kamilla Fly Sørensen, der har rejst i det meste af Australien. Der er mange måder at opleve det fantastiske land på, og at leje bil eller autocamper er en løsning med mange fordele. Kamilla vil komme med en masse praktiske tips og forslag til de mest oplagte steder at besøge på en kør-selv-ferie, uanset om man rejser som par eller er afsted hele familien.

Kom og bliv inspireret til din næste Australien-rejse!

Kl. 14.00 i lokale G3 – Kør-selv-ferie i USA i bil & autocamper v/ Thomas Kirkeby Krogh
USA er bilernes land! Og selvfølgelig skal landet opleves i bil eller autocamper. Risskov Rejsers rejseeksperter har kørt USA tyndt, og i dag vil rejseekspert Thomas Kirkeby Krogh fortælle om fordelene ved både bil og autocamper. Geografisk vil fokus være på det vestlige USA, hvor størstedelen af USA’s nationalparker ligger. ”Hvor skal jeg begynde, og hvad skal jeg nå at se,” spørger mange sig selv, og en kør-selv-ferie i det vestlige USA handler netop om at vælge til og vælge fra – og det har Thomas alletiders tips og idéer til, så du får rejsedrømmene opfyldt!

Kom og bliv inspireret til din næste USA-rejse!

Vi glæder os til at møde dig til nogle hyggelige rejsedage i Herning – du finder os på stand G5648!