Se vores Rejsekalender
Skriv til os på verden@risskov.com
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ring til os Åbent nu 70 22 66 00
Ørkeneventyr: Fra Phoenix til Las Vegas

Ved 2 voksne og 2 børn i 12 dage fra kr. 7.380

Om Ørkeneventyr: Fra Phoenix til Las Vegas

En kort envejs-motorhome-ferie fra Phoenix til Las Vegas. Ruten fører dig bl.a. gennem nationalparkerne Flagstaff, Bryce Canyon og Zion og til byer som Sedona og Mesquite. Det er en glimrende rute for dig, som gerne vil opleve de tre stater Arizona, Nevada og Utah på en kort tur, eller gerne vil kombinere motorhome-ferien med en anden type ferie – f.eks. et skønt resort- eller feriehusophold.

Highlights

  • Ørkenlandskabet omkring Mesa
  • En dukkert i Slide Creek State Park i Sedona
  • Solopgang i Grand Canyon National Park
  • De særprægede ”hoodoos” i Bryce Canyon National Park
  • Pionerhistorie i St. George
  • Spillebyen Las Vegas

Turen i ruteforslaget er ca. 1.445 km.

Prisen inkluderer: fly t/r Phoenix, overnatning på lufthavnshotel i Phoenix, 10 dages leje af Cruise America C-25 motorhome med standardpakke, udstyrspakke, personlig pakke samt 1.000 (1.600 km) miles-pakker (Envejsleje på USD350+tax betales lokalt). Derudover er der inkluderet et National Park Pass som giver adgang for en bil inkl. personer til alle National Parker i USA i et år og et års medlemsskab til Harvest Host som giver gratis overnatninger hos vingårde og landbrugsgårde på tværs af hele USA.

 

Vores ruteforslag

Forslag: Sådan kan din rejse se ud

  • Dag 1 Afrejse fra Danmark og ankomst til Phoenix
  • Dag 2 Phoenix – Mesa – Sedona

    Du henter dit motorhome i Mesa, som er en forstad til storbyen Phoenix. Mesa er et glimrende udgangspunkt for at tage på opdagelse i et forunderligt ørkenlandskab, hvor kaktusserne tårner flere meter over dit hoved, og der er orangerød sandjord med spredte mørkegrønne, frodige pletter af bevoksning så langt øjet rækker. Tag på en vandre- eller cykeltur her eller på en kajaksejltur på de rolige floder og søer, f.eks. Saguaro-, Canyon- eller Apache-søen.

    Hvis du efter en lang dag fuld af naturoplevelser får lyst til en god omgang deep pan-pizza, så slå vejen forbi Organ Stop Pizza, hvor underholdningen er lige så speciel, som maden er solid. Langs hele den ene væg i restaurantens store rum står der orgelpiber, som er koblet til et orgel på en scene, hvor en musiker udfolder sine kunstneriske talenter. Repertoiret spænder vidt, og organisten tager gerne mod musikønsker fra enhver tænkelig genre.

    Dagens distance: 190 km

    Forslag til overnatning dag 2

    Lo Lo Mai Springs Outdoor Resort

    Lo Lo Mai Springs ligger ved Oak Creek og tæt på byen Sedona. Pladsen ligger i flotte grønne omgivelser, hvor telt- og motorhome-pladserne er om...

  • Dag 3 Sedona – Flagstaff

    Nyd dagen i Sedona, som er kendt for sine røde sandstensformationer, som tager sig bedst ud ved solop- eller nedgang og er et perfekt baggrundstæppe for dagens mere eller mindre fysiske udfoldelser. Tag til Slide Creek State Park og bad i et af de naturlige vandreservoirer – tidligt på sommeren kan det være en kølig fornøjelse, men det er en god mulighed for at køle ned på varme dage.

    Dagens distance: 70 km

    Forslag til overnatning dag 3

    Munds Park RV Resort

    Campingpladsen ligger i Munds Park og tæt på den enestående nationalpark Coconino National Forest, hvor du kan opleve røde stenklipper, fyrretr...

  • Dag 4 Flagstaff – Grand Canyon National Park

    Et højdepunkt på denne tur oplever du, når du står på kanten af denne storslåede nationalpark, Grand Canyon. Hverken fotografier eller videooptagelser kan indfange områdets grandiositet – den skal opleves. Det kan være en god idé at besøge nationalparkens informationscenter og få inspiration til, hvordan du kan opleve området.

    Fra Canyon View Information Plaza kører der gratis shuttlebusser til f.eks. udsigtspunkterne på South Rim, som ikke er åbne for private køretøjer. Vi foreslår at køre med på hele turen til Hermits Rest og se, hvordan solens sidste stråler maler klipperne i skrappe, orangerøde farver.

    Dagens distance: 225 km

    Forslag til overnatning dag 4

    Mather Campground

    Campingpladsen ligger i Grand Canyon Village, som ligger på den sydlige kant af Grand Canyon. Denne campingplads er den største i Grand Canyon Na...

  • Dag 5 Grand Canyon National Park – Wahweap

    Kør mod øst gennem Grand Canyon National Park og gennem Kaibab National Forest til Cameron, hvorfra du kører mod nord på Highway 89 til byen Page og enorme Lake Powell. Søen er en af de største menneskeskabte søer i USA og et mekka for de eventyrlystne. Vi foreslår at tage på en speedbådstur til Rainbow Bridge, som er en 71 m høj naturligt forekommende bue. Den er hellig for mindst fem forskellige indianerstammer, som har kendt til den i århundreder – først for godt 100 år siden blev den ”fundet” af hvide opdagelsesrejsende.

    Dagens distance: 235 km

    Forslag til overnatning dag 5

    Wahweap RV Park

    Campingpladsen ligger ved Wahweap Havn omkring 500 meter fra Lake Powells kyst. Fra motorhome-pladserne er der en betagende udsigt over naturen og ...

  • Dag 6 Wahweap – Bryce Canyon

    Fortsæt rejsen via Highway 89 godt 200 km. På vejen kører du gennem Dixie National Forest, som strækker sig over knap 275 km på tværs af det sydlige Utah og er knap så turistet som mange af de store nationalparker. Du når til Bryce Canyon National Park, som er kendt for sine klippesøjler i de mest særprægede formationer – de såkaldte ”hoodoos” – der strækker sig mod himlen.

    Det specielle landskab er opstået ved erosion, og det overraskende farvespil spænder fra rødt og orange til hvidt. Da der er store højdeforskelle i nationalparken, vil du komme til at opleve forskellige klimazoner og variation i nationalparkens flora og fauna. Bryce Canyon vender mod øst, og derfor er landskabet usædvanligt flot først på dagen, ikke mindst ved udsigtspunktet Sunrise Point. Når du ikke at se solopgangen herfra, gentager sceneriet sig senere på dagen ved Sunset Point.

    Dagens distance: 235 km

    Forslag til overnatning dag 6

    Ruby’s Inn RV Park & Campground

    Campingpladsen ligger i Bryce Canyon og der er under en kilometers afstand til Bryce Canyon National Park. De enkelte pladser har stik til el, vand...

  • Dag 7 Bryce Canyon – Zion National Park

    Rejs videre mod syd på Highway 89 mod Zion National Park, hvor Virgin River i løbet af de sidste mange millioner år har skåret sig ned i landskabet. Det var mormoner og metodister, der først opdagede landskabet i 1850’erne, og det afspejler sig i de stednavne, de valgte. Her er steder som Angels Landing og Cathedral Mountain og monolitter opkaldt efter patriarkerne Abraham, Isak og Jacob fra Det Gamle Testamente.

    Dagens distance: 160 km

    Forslag til overnatning dag 7

    Zion River Resort

    Denne campingplads ligger få minutter fra Zion National Parks fascinerende natur med enorme kløfter og klipper. Derudover kan du også besøge ma...

  • Dag 8 Zion National Park – Mesquite

    Dagens rute varer ikke mere end halvanden time og giver dig på den måde tid til at udforske mere af Zion. Stå f.eks. tidligt op og nyd solopgangen i nationalparken fra Canyon Overlook Trail, The Watchman Formation eller Towers of the Virgin. Det er dog svært at finde et sted i parken, som ikke vil være et smukt sted at begynde sin dag!

    Du kan også tage på opdagelse i St. George-området, som er en guldmine af pioneer-hjem, fascinerende spøgelsesbyer og forhistoriske dinosaurusfodspor. Besøg f.eks. mormonen Jacob Hamblins hjem fra midten af 1800-tallet eller Silver Reef Ghost Town, hvor fundet af sølv fik byen til at blomstre – men ikke i mere end 20 år, hvorefter byen gik konkurs og blev forladt. På museet St. George Dinosaur Discovery Site kan du se de bevarede fodspor af dinosaurer præcis der, hvor de er blevet udgravet.

    Dagens distance: 115 km

    Forslag til overnatning dag 8

    Desert Skies RV Resort

    Campingpladsen ligger i ørkenen på grænsen mellem Nevada og Arizona. I området er der flere attraktioner, som du kan besøge, f.eks. Bryce Cany...

  • Dag 9 & 10 Mesquite – Las Vegas

    Hvis du er ivrig efter at komme ind til Las Vegas og prøve kræfter med kasinoerne, kan du tage den direkte vej ind i spillebyen via Interstate 15. Du kan også tage den mindre hektiske vej gennem naturskønne Lake Mead National Recreation Area, hvor du kører på Lake Shore Drive, kommer til Boulder Beach og videre til den imponerende Hoover Dam. Du kan vælge at aflevere motorhomet og slå dig løs i kasinobyen eller tjekke ind på en campingplads lidt uden for byen og fortsætte rejsen.

    Dagens distance: 190 km

    Forslag til overnatning dag 9 & 10

    Oasis Las Vegas RV Resort

    Denne campingplads ligger i Las Vegas og byder på en anderledes og tropisk campingoplevelse. Den flotte plads er inspireret af troperne med palmet...

  • Dag 11 Afrejse mod Danmark

    Det er tid til at forlade Las Vegas og rejse hjem mod Danmark. Du kan også fortsætte rejsen i USA – mulighederne er uendelige!

    Dagens distance: 25 km

  • Dag 12 Ankomst til Danmark

Hvilket motorhome passer til din ferie?

Vores samarbejdspartnere i USA

Cruise America

Vi samarbejder med Cruise America, der tilbyder en række meget populære modeller. Cruise America er størst på det amerikanske marked med ca. 4.000 motorhomes og 25 udlejningsstationer i USA. I udviklingen bliver der især lagt vægt på køreegenskaber og benzinøkonomi.

Vælger du et Cruise-motorhome, får du rigtig gode rammer til ferien, og du kan forvente en god standard til en populær pris.

Apollo

Et Apollo-motorhome er kendetegnet ved, at luksus er standard. Der er kælet for detaljerne, og alle af Apollos motorhomes er fra 2017 eller senere. Apollo er en af de største udlejere af motorhomes i Australien/New Zealand, og den kvalitet, som Apollo kan tilbyde i USA, bygger på mange års erfaring og værdifuld feedback.

Der er kælet for indretning, detaljer og materialer, og alle modeller – undtagen den mindste – har tv/dvd, generator, bakke-kamera og markise, og man får ekstra plads, når der camperes, da modellerne har “slide out”. Men også den mindste model Pioneer er meget rummelig med bad/toilet og er et godt valg til et par eller den lille familie.

Apollo-motorhomes kan lejes i syv byer i det vestlige USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Seattle, Orlando, New York og Las Vegas.

Road Bear

Vælger du et Road Bear-motorhome, kan du glæde dig til en motorhome-ferie på første klasse. Road Bear er ensbetydende med gennemført kvalitet, og det gælder alt fra det indbydende interiør til de vitale dele som chassis og motor – og køreegenskaberne er naturligvis også helt i top.

Motorhomes hos Road Bear er maks. to år gamle, og afhængig af størrelse har de mange gode detaljer.

Road Bear motorhomes kan lejes i syv byer i USA: Denver, San Francisco, Los Angeles, Las Vegas, Orlando, Seattle og New York.

Cruise America - læs mere her
Apollo - læs mere her
Road Bear - læs mere her

Priser, rabatter og tilkøbspakker

Priserne på motorhome er såkaldte flex-priser, hvilket vil sige, at priserne varierer efter udbud og efterspørgsel og reguleres en gang om ugen. Derfor er det en god ide at bestille i god tid for at få den bedste pris. Hvis efterspørgslen er stor på mindre modeller, kan det være billigere at leje en større model.

Ring på 70 22 66 00 og få et tilbud.

Cruise America

Standardpriserne inkluderer

  • kasko- og ansvarsforsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – Udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • 24 timers telefon-hotline.
  • rabat på KOA-campingpladser.

Klik her og se bl.a. rabatter med Cruise America  

Cruise America – se indhold og rabatter

Apollo

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.500. (forsikringen gælder ikke ved skade på taget, markise og undervognen of motorhomet.)
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • mappe med kort og rejseinformation

Klik her og se bl.a. rabatter med Apollo

Apollo – se indhold og rabatter

Road Bear

Standardpriserne inkluderer

  • forsikring med selvrisiko på USD 1.000
  • SLI-forsikring – udvidet ansvarsforsikring op til USD 1 mio.
  • ekstra fører
  • 24 timers helpline
  • transport fra/til udvalgte hoteller/lufthavne

Klik her og se bl.a. rabatter med Road Bear

Road Bear – se indhold og rabatter

Alt det praktiske

  • Ud i trafikken

    Umiddelbart kan størrelsen på et motorhome virke overvældende, men alligevel er det nemt at navigere motorhomet rundt i trafikken. Det hjælper selvfølgelig, at der er god plads på de nordamerikanske ”highways”, og at mange campingpladser er indrettet specielt til motorhomes.

    For at kunne leje et motorhome i USA kræves det, at du er 21 år og har et helt almindeligt dansk EU-kørekort. Da teksten på et dansk kørekort kun står på dansk, er det er en god idé at medbringe et internationalt kørekort.

  • Det er din rejse! - Ruteforslag eller 100% skræddersyet

    Selv om ferie i motorhome er ferie med fleksibilitet, er det en god idé at planlægge turen i grove træk inden afrejsen.

    Her står vi selvfølgelig klar til at rådgive dig og skræddersyr selvfølgelig rejsen efter dine ønsker. Vi har udarbejdet en række ruteforslag, som vi anbefaler – men forslagene kan naturligvis kombineres og tilpasses, som du har lyst, ligesom en ferie i motorhome også kan kombineres med andre ferieformer.

  • Benzinøkonomi

    Benzinøkonomien på de forskellige modeller varierer fra 3 til 6 km pr. liter alt efter størrelsen på motorhomet og din kørestil. Benzinen i USA er stadig markant billigere end i Danmark, hvilket hjælper på benzinøkonomien.