Der kræves nu turistvisum til New Zealand – et såkaldt eTA
Rejsende kan nu søge om NZeTA online på de new zealandske myndigheders hjemmeside her. Det er planen, at der senere lanceres en app, så man kan søge om NZeTA direkte fra mobilen, men app’en er altså ikke tilgængelig endnu. New Zealands immigrationsmyndigheder er de eneste, der udsteder og sælger den elektroniske indrejsetilladelse. Rejsende bør så vidt muligt undgå at ansøge om deres indrejsetilladelse gennem tredjepartshjemmesider eller apps, der ikke tilhører immigrationsmyndighederne.
Indrejsetilladelsen koster mellem NZD9-12 afhængigt af, om man bruger hjemmeside eller app.
Derudover indføres der samtidig et internationalt ”besøgsgebyr”, som alle indrejsende skal betale. Gebyret er på NZD35 og opkræves samtidig med betaling af indrejsetilladelsen.
Læs mere om NZeTA på de new zealandske myndigheders hjemmeside her. Informationen findes ikke på dansk.