Se mere: privatlivspolitik
I 1812 hørte den schweiziske eventyrer Johann Burckhardt myten om en forsvunden by, og efter at have forhandlet med lokale beduinstammer red Burckhardt gennem den smalle kløft ”El Siq” og ankom til den rosarøde by Petra.
Egentlig var han på vej til Egypten for at finde en karavane til Libyen, hvor han fejlagtigt formodede at ville kunne finde Nigerflodens udspring, men da han på vejen hørte lokale tale om en hemmelig oldtidsby, blev hans nysgerrighed vakt. Han besluttede at undersøge sagen nærmere og forklædt som muslimsk forretningsmand, aflønnede han en guide i brugte hestesko og begav sig i bedste Indiana Jones-stil mod oldtidsbyen. De lokale blev hurtigt mistænksomme over for den mystiske forretningsmand, og Burckhardt måtte derfor allerede dagen efter rejse videre mod Kairo. Burckhardts levende beskrivelser af Petra betød, at interessen for byen steg i den vestlige verden, men udgravningen af den genfundne stad begyndte ikke før i 1920’erne.
Det var handels- og nomadefolket nabatæerne som for 2.500 år siden slog sig ned i det sydlige Jordan og grundlagde Petra, der pga. sin strategiske placering på vejen til Middelhavet hurtigt udviklede sig til et handelscentrum. Petra mistede sin betydning i 300-tallet, da handelscentrene flyttede nordpå.
I dag som dengang er adgangen til Petra lidt hemmelighedsfuld; man skal igennem den smalle kløft siq’en med de 200 meter høje, lodrette klippesider, der ikke levner solen mange chancer. Uden helt at vide, hvad der venter, står man pludselig foran Skatkammeret, der næsten uberørt af tiden fremstår som da Burckhardt kom ridende i 1812.
Du kan opleve Petra på vores rundrejse i Jordan: Jordan – et ørkeneventyr
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023