Se mere: privatlivspolitik
Vi har forrygende travlt i vores rundrejse-afdeling, og søger derfor endnu en innovativ og erfaren produktchef, som kan sit faglige håndværk, brænder for at udvikle og producere markedets bedste rundrejser til vores gæster, og som forstår at levere den excellente kundeoplevelse.
Vi tilbyder dig et spændende og udfordrende job i en moderne og dynamisk virksomhed i god udvikling, hvor der er fart på i hverdagen, og hvor ideer hurtigt omsættes til handling. Du vil opleve en flad organisation med en uformel omgangstone og får masser af rejseglade og kompetente kollegaer.
Er det dig, som
• har solid erfaring fra rejsebranchen med at producere rundrejser med dansk rejseleder til Europa og oversøiske destinationer – eks. Afrika
• er superbruger i Amadeus og rutineret bruger af Office-pakken
• selv er en passioneret rejsende og har solid rejseerfaring
• behersker dansk og engelsk i skrift og tale
• er kreativ, innovativ, kan spotte trends i markedet og ikke mindst er en god købmand
• er ansvarsbevidst, selvstændig og struktureret i din tilgang til opgaverne
• er positiv, fleksibel og har et godt humør
• er en god team-player og kan bevare overblikket, når der er travlt
• gerne vil tage ansvar og udvikle dig
• være garant for at Risskov Rejser holder vores høje kvalitet og konkurrenceevne
• kan se muligheder i stedet for begrænsninger
Det skal du gøre
Vi ønsker at ansætte vores nye produktchef hurtigst muligt, og da vi har kontor i både Randers og København er det op til dig, hvor du helst vil have base. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du ringe til Head of Product & Sales, Michael Bach Andersen, på tlf. 9282 0048.
Send din ansøgning til mba@risskovrejser.dk, mærk ansøgningen ”Produktchef” og vedlæg CV samt information om din rejseerfaring.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag og vi glæder os til at høre fra dig.
Risskov Rejser er:
Specialiseret i rundrejser med dansk rejseleder til det meste af verden, og vi er kendte for vores indholdsrige rundrejser med høj kvalitet til attraktive priser. Desuden er vi en af Danmarks førende arrangører af individuelle rejser til USA, Canada, Australien og New Zealand.
Vi sætter god kundeservice og høj kundetilfredshed i højsædet, er i god vækst og i konstant udvikling af rejser til nuværende og nye destinationer. Vi har eksisteret siden 1993 og har centralt beliggende kontorer i Randers og København.
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023