Firma – og grupperejser
Oplev Albanien på en rundrejse med Risskov Rejser
Tryghedsgaranti hos Risskov Rejser!
Hos os har du altid – uanset hvornår du bestiller din rejse – automatisk garanti for, at din rejse bliver refunderet, hvis din bestilte rejse bliver aflyst på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger og anvisninger.  Læs mere her

Rejser til Albanien

Glæd dig til at se en anden side af Europa, når du rejser til Albanien. Det tidligere lukkede land har åbnet dørene til omverdenen, og overalt mødes du af gæstfrihed og venlighed af en befolkning, der glæder sig over de nye tider.

Find din næste rejse til Albanien nedenfor.

Oplev alsidige Albanien

En rejse til Albanien er en rejse til Europas sidste hemmelighed

Albaniens bankende hjerte, hovedstaden Tirana, har gennemgået en kæmpe udvikling, siden byen vågnede ved kommunismens fald i 1990’erne. Her er farverige huse, skøre påfund, skønne pladser og små gågader, hvor det er en fornøjelse at gå tur. Her er trendy butikker og velklædte mennesker, og langs de store boulevarder ses levn fra osmannerne, italienerne og kommunismen. Byen blev grundlagt af en feudal herremand i 1614, og de første bygninger var en moské, et bageri og et tyrkisk bad.

På din rejse til Albanien kan du i det store Nationalhistoriske Museum få en fin introduktion til Albaniens historie og se arkæologi fra antikken til det kommunistiske styre. Museet ligger på Skanderbeg-pladsen, der er den største plads i Tirana med E’them Bey Moskéen og klokketårnet. Læg også vejen forbi den engang “forbudte bydel”, Blloku, hvor der kun var adgang for regeringsfolk, men nu er de unges tilholdssted med byens bedste caféer, butikker og restauranter. Her kan du stifte bekendtskab med det albanske køkken, der er inspireret af både tyrkisk, græsk og italiensk madkultur, men samtidig også har sit eget særpræg.

Bjergbyer, uindtagelige borge og den antikke fortid

Når du rejser til Albanien er det værd at besøge den UNESCO-fredede bjergby Berat, der siges at være en af de smukkeste byer i Albanien. Der hersker en særlig stemning med osmannisk arkitektur, klostre, ortodokse kirker og smalle veje med toppede brosten. Den todelte by ligger i en kløft ved floden Osumi, og over byen troner det imponerende citadel.

En anden bjergby man bør besøge på sin rejse til Albanien, er Gjirokastra med kalkstensveje, skifertage og de karakteristiske huse, der ligner middelaldertårne. Byen med de brolagte gader og den enestående arkitektur er på UNESCOs verdensarvsliste og er desuden fødeby for landets internationalt anerkendte forfatter Ismail Kadare og Albaniens tidligere diktator Enver Hoxha.

Hoxha sørgede for, at byen kom på listen over bevaringsværdige museumsbyer, men efter kommunismens fald begyndte husene desværre at forfalde. På toppen af bjerget ligger den uindtagelige borg, der blev brugt som politisk fængsel under Hoxhas styre. Borgen huser nu Det Nationale Våbenmuseum med alle former for våben, som er blevet brugt og produceret i Albanien siden antikken.

Vil man fordybe sig yderligere i Albaniens antikke fortid kan man besøge Albaniens mest kendte arkæologiske udgravning, Apollonia. Her kan man se det arkæologiske museum og ruinerne af amfiteatret, Agonothetes-monumenterne, biblioteket, Mosaikhuset, fontænen og bymuren i både græsk- og romersk byggestil.

I området nær den græsk-romerske by Butrint finder man på en halvø omgivet af smukke laguner en af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske udgravninger i Balkan-området. Stedet pirrer fantasien, og man kan levende forestille sig livet i Romerrigets storhedstid. En gammel fæstning huser et lille museum med udsigt over udgravningerne, der er et af de sidste uspolerede historiske områder i landene ved Middelhavet.

Smag på Albanien

På en rejse til Albanien kan man også benytte sig af chancen for at lære befolkningen nærmere at kende. Hvis man bliver inviteret indenfor hos en familie, kan man eksempelvis se, hvordan kvinderne i huset forbereder “byrek”, der er små fyldte pakker af butterdej, og som man mener stammer fra det gamle tyrkiske eller romerske køkken. Albanerne bor ikke i små kernefamilier, men sammen med den ældre generation, og det er kvinderne, der sørger for det huslige arbejde.

De små traditionelle kystbyer er kendt i hele landet for deres citroner og oliven, og det er muligt at besøge familieejede citrusplantager og olivengårde, hvor man på interessante rundvisninger kan få indblik i dyrkningen og produktionen. Derudover er der også en del vingårde, man kan besøge, hvor der venter gode kvalitetsvine, der fremstilles efter gamle traditioner.

Det er bare med at komme af sted!

Albaniens bankende hjerte, hovedstaden Tirana, har gennemgået en kæmpe udvikling, siden byen vågnede ved kommunismens fald i 1990’erne. Her er farverige huse, skøre påfund, skønne pladser og små gågader, hvor det er en fornøjelse at gå tur. Her er trendy butikker og velklædte mennesker, og langs de store boulevarder ses levn fra osmannerne

Se mere

Spændende artikler om rundrejser

Rejsetips, spændende artikler & de bedste tilbud – direkte i din indbakke