Albanien, Kosovo & Nordmakedonien

4,6 UD AF 5

Enestående oplevelser, levende historie og bjergrige landskaber 

Kom med på en oplevelsesmættet rejse rundt i sydlige Balkan! 

Det tidligere lukkede land Albanien har slået porten op til en smuk og uopdaget verden fyldt med gamle landsbyer, hvor tiden har stået stille. Og både i Albanien og i Kosovo venter der os hyggelige besøg hjemme hos familier, hvor vi hører om deres liv og bydes på lokale specialiteter. 

Glæd dig til spektakulære bjergudsigter, spændende byvandringer og et rigt indblik i de tre landes lange og dramatiske historie, der går helt tilbage til antikken, Romerrigets storhedstid og Det Osmanniske Rige.

Fra kr. 8.995

Den endelige pris afhænger af de specifikke rejsedatoer, hotelværelse osv.

8 dage med dansk rejseleder

Vores rejseledere er specialister og har stor faglig viden inden for hver deres felt, og de er samtidig dygtige formidlere af deres store viden om historie, kultur og natur

Overnatning

På rejsen overnattes der på 4-stjernede hoteller, der har stor fokus på at levere en høj standard til gæsterne.

  • Oplev de de tre landes største seværdigheder 
  • Spændende byrundture i de tre historiske hovedstæder
  • Besøg hos lokale familier i både Albanien og Kosovo
  • Storslået natur og sejltur på den berømte Ohrid-sø
  • Afrejse fra Billund og København
Beskrivelsen af hvad der er på billedet - SEO
3.albanien..390x323
4.albanien..270x333
Albanien_Kosovo_Nordmakedonien.Sk_rmbillede_2023-09-25_131557

Dagsprogram

Fold alle dage ud
Dag 1Ankomst til Tirana og velkomstmiddag

Vi ankommer til Albaniens bankende hjerte, Tirana, som har gennemgået en kæmpe udvikling, siden byen vågnede ved kommunismens fald i 1990’erne.

Hovedstaden er i dag en by fuld af liv med farverige huse, skøre påfund og skønne pladser og små gågader, hvor det er en fornøjelse at gå en tur.

Her er smarte butikker og velklædte mennesker, men langs de store boulevarder ses stadig levn fra Det Osmanniske Rige, italienernes invasion og kommunismen.

På vej til hotellet kører vi en tur gennem Tiranas centrum og får et fint indtryk af byen.

Vi spiser aftensmad på hotellet.

 

Her bor du

Hotel Senator Tirana

 

Måltider inkluderet

Aftensmad

 

10.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_1.555x450
32.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_1.270x333
Dag 2Spændende byrundtur i Tirana, middelalderbyen Kruja med den osmanniske fortid og besøg hos albansk familie

Tirana blev grundlagt af en feudal herremand i 1614, og de første bygninger var en moské, et bageri og et tyrkisk bad. Byen har gennemgået en stor udvikling og vækst siden udnævnelsen som landets hovedstad i 1920, og i dag er Tirana Albaniens absolutte industrielle center. Siden kommunismens fald i 1990’erne har der været en stor befolkningstilvækst, da folk fra landområderne søgte mod storbyen med håbet om et bedre liv, og der er i dag over en halv million indbyggere i Tirana.

Vi skal på byrundtur i hovedstaden og lægger ud ved det store Nationalhistoriske Museum, der giver en fin introduktion til Albaniens kultur samt historie og arkæologi fra antikken til det kommunistiske styre. Museet ligger på Skanderbeg-pladsen, der er den største plads i Tirana, hvor man også finder Et’hem Bey-moskéen og klokketårnet.

Moskéen blev bygget af tyrkerne og færdiggjort ca. i 1820, men blev lukket under det kommunistiske regime indtil den 18. januar 1991, hvor 10.000 mennesker indtog moskéen. Det var begyndelsen til kommunismens fald og en milepæl til genindførelsen af religionsfrihed i Albanien. Vi bevæger os herefter videre til hovedgaden med ministerier, kunstakademiet og universitetet. Martyrernes Boulevard og det pyramideformede kulturcenter er også en del af turen.

Efterfølgende besøger vi den gamle koldkrigs-bunker Bunk’Art 2, der ligger i centrum af Tirana. Bunkeren blev anlagt af Enver Hoxha mellem 1981 og 1986,  som et sidste tilflugtssted i tilfælde af atomkrig. Bunkeren har 2,4 meter tykke betonvægge, er på hele 1.000 m2 og er en af de 700.000 bunkere, der ligger spredt ud over Albanien. I dag er bunkeren omdannet til museum, som blev åbnet for offentligheden i 2016, og i kompleksets 24 rum er der udstillinger om diktaturet, samt fotografier og udstyr, der illustrerer den politiske forfølgelse af omkring 100.000 albanere fra 1945 til 1991. Museet giver et fremragende indblik i en svunden tid.

I bjergene nord for Tirana ligger vores næste udflugtsmål, den gamle osmanniske middelalderby Kruja. Byen ligger på en bjergskråning med det middelalderlige slot og museum, der fortæller om nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderbeg, der i 25 år førte albanernes modstand mod Det Osmanniske Rige. Det var først efter Skanderbegs død i 1468, at tyrkerne var i stand til at gøre krav på sejren. De regerede derefter i 445 år indtil 1912, og et flertal af albanerne blev muslimer i løbet af denne periode.

Vi går gennem den typiske osmanniske basar med små træskærerbutikker, der falbyder alt muligt fra bunkersformede askebægre og antikke husholdningsting til kopper med fotos af premierminister Berisha og diktatoren Enver Hoxha. Her i basaren vil du opleve, at albanerne er meget udtryksfulde mennesker, som gestikulerer med hele kroppen, når de taler. Der er kun bevaret en enkelt gade af basaren, som i 1900-tallet havde 150 butikker med alt, hvad byen behøvede, og vestlige eventyrere beskrev den som ”et lille stykke af Istanbul”.

Udover at opleve byen besøger vi fæstningen i Kruja. Fæstningen huser i dag et etnografisk museum og den gamle religiøse bygning Dolme Teke, der var samlingssted for en religiøs sufi-kult.

Inden vi forlader Kruja, skal vi besøge en albansk familie og smage på hjemmelavede marmelader og andre specialiteter samt den tyrkiske nationaldrik raki, før vi slutter af med en kop tyrkisk kaffe, der traditionen tro sikkert er ledsaget af et lille stykke turkish delight.

Vi fortsætter til Kosovo og byen Prizren, hvor vi skal overnatte.

 

Her bor du

Hotel Centrum Prizren

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

8.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_2.555x450
27.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_2.270x333
6.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_2.390x323
14.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_2.270x333
Dag 3Byrundtur i Prizren og besøg hos lokal familie

Prizren er i dag Kosovos kulturelle hovedstad og har en skøn charme over sig. I den osmanniske periode var byen hovedstad for regionens tyrkiske befolkning, og den tyrkiske kultur har sat sit tydelige præg på byen både i arkitekturen og i dagligdagen, da mange af byens indbyggere stadigvæk taler tyrkisk. Prizren har igennem historien også været kendt for sit religiøse frisind og tolerance, og derfor kan du i dag se både flere forskellige kirker og moskéer i byen.

Vi går en tur gennem Prizrens gamle bydel, hører om byens fortid og ser nærmere på de mange hyggelige kvarterer og historiske bygninger, bl.a. ser vi den fine Pasha-moské. Vi besøger også en lokal familie og får indsigt i deres liv ledsaget af en kop tyrkisk kaffe.

Vi besøger også Prizren-fæstningen, som stammer helt tilbage fra byzantisk tid, men har gennemgået flere renoveringer gennem historien og med sin beliggenhed på en bakketop tilbyder en imponerende panoramaudsigt over byen.

I slutningen af det 19. århundrede blev Prizren centrum for den albanske nationalbevægelse. Ligaen i Prizren blev etableret i 1878 og havde til formål at arbejde for albanernes rettigheder inden for Det Osmanniske Rige. Ligaen spillede en betydelig rolle i den albanske nationalbevægelse, og vi besøger i løbet af dagen museet, som fortæller den spændende historie om Ligaens arbejde.

 

Her bor du

Hotel Centrum Prizren

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

19.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_3.555x450
7.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_3.270x333
Dag 4På opdagelse i Kosovos hovedstad Pristina og videre til Nordmakedoniens hovedstad Skopje

Efter morgenmaden kører vi fra Prizren til Kosovos nuværende hovedstad, Pristina, der er en by i hastig forandring med over 2 mio. indbyggere. Byen udstråler optimisme og fremgang, og der skyder nye restauranter, caféer og gallerier op overalt i centrum. Du skal dog kun bevæge dig lidt udenfor centrum, før du finder de gamle traditionelle tyrkiske kvarterer, der har præget byen i århundreder, og hvor der stadig kaldes til bøn fra minareterne og dagens indkøb gøres på de lokale markeder.

Vi ser nærmere på Pristinas centrum og dets kvarterer, når vi besøger Skanderbeg-pladsen, NEWBORN-monumentet, der blev indviet på uafhængighedsdagen den 17. februar 2008, det mærkværdige nationale bibliotek samt det etnologiske museum.

Efter besøget i Pristina kører vi videre til Nordmakedoniens hovedstad Skopje, hvor vi skal bo, og hvor aftensmaden nydes på en hyggelig lokal nordmakedonsk restaurant.

 

Her bor du

Ibis Skopje City Center

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

25.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_4.555x450
Dag 5Byvandring i Skopje med den gamle basar & Moder Teresas hus samt besøg i naturområdet Matka og byen Tetovo

Skopje ligger mellem to bjergkæder ved Vardar-floden og har en historie, der strækker sig tilbage til antikken. Grækere, romere, tyrkere og serbere har alle sat deres præg på byen. Vi starter dagen med at besøge Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarer og tyrkere.

Tilbage i den gamle bydel skal vi besøge den gamle basar, som var den næststørste i Det Osmanniske Rige, kun overgået af den store basar i Istanbul. Vi går på opdagelse i basarens labyrint af små smalle gader og stræder. Hele basaren emmer af historie, lokal stemning og folkeliv med bygninger fra den osmanniske periode. Vi ser de gamle karavanseraier, der blev brugt som overnatningssteder for de handelsrejsende, det gamle tyrkiske bad samt kirker og moskéer fra 13-1400-tallet.

Fra basaren fortsætter vi gennem byen og får et godt indtryk af det moderne og nyklassicistiske Skopje. Vi kommer forbi nogle af de mange broer bl.a. Stenbroen, Øjenbroen og Kunstbroen, der alle ligger smukt på promenaden ved floden Vardar. Vi passerer Moder Teresas mindehus, som er dedikeret til nobelprismodtageren Moder Teresa, der blev født i Skopje af albanske forældre i 1920 og boede her indtil 1928. På byrundturen ser vi også flere monumenter bl.a. for de faldne makedonske helte, som blev indviet på den makedonske uafhængighedsdag i 2012.

Sidst på formiddagen kører vi sydpå mod det enestående naturområde Matka. Området er kendt for en storslået biodiversitet med mange sjældne dyre- og plantearter. Her udforsker vi den smukke Matka Canyon med båd og besøger også den spændende Vrelo-hule, som nogle mener, kan være den dybeste undersøiske hule i verden.

Fra Matka bevæger vi os mod den uanseelige perle Tetovo, hvor vi går en lille tur og ser byens moské – og spørger man de lokale, overgår den i skønhed alle moskéer du nogensinde har set.  I Tetovo bliver der tid til frokost på egen hånd, inden vi kører videre til Ohrid. Vi er fremme midt på eftermiddagen og har god tid til afslapning eller egne oplevelser.

Om aftenen spiser vi aftensmad på restaurant Belvedere, der ligger smukt ved søbredden, og hvor vi foruden at nyde en god middag også skal opleve folkesang og musik.

 

Her bor du

Hotel Belvedere Ohrid 

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

13.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_5.555x450
22.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_5.270x333
23.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_5.270x333
Dag 6Byvandring i UNESCO-fredede Ohrid og sejltur på Ohrid-søen

Byen Ohrid ligger smukt ved Ohrid-søen, og i dag er både byen og søen på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de smukkeste steder på Balkan. I middelalderen blev Ohrid kaldt ”det slaviske Jerusalem” på grund af dens mange kirker. Det siges, at der var 365 af slagen – en for hver dag i året.

Ohrid er desuden berømt for sine skinnende perler, og vi starter dagen med at blive klogere på perlernes og områdets sammenvævede historie og lærer mere om de lange traditioner, som familierne i området har opbygget.

Herefter går vi en tur i Ohrids atmosfærefyldte gamle bydel, hvor vi skal se den prægtige Sankta Sophia-kirke og nyder stemningen i byen, inden vi tager ud på en lille sejltur på Ohrid-søen.

Efter sejlturen er der mulighed for at nyde resten af dagen i Ohrid. Tag endelig fat i rejselederen for gode råd til restauranter og oplevelser i byen.

Om aftenen spiser vi middag sammen.

 

Her bor du

Hotel Belvedere Ohrid

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

21.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_6.555x450
4.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_6.270x333
Dag 7Besøg i Naum-klosteret og videre til Elbasan i Albanien

Efter morgenmaden kører vi lidt uden for byen til Naum-klostret. Stedet har stor kulturel og historisk betydning for regionen og en ekstra bonus er den fantastiske udsigt over Ohrid-søen.

Efter et lærerigt besøg i klosteret, kører vi videre til byen Tushemisht, hvor der bliver tid til at spise frokost.

Dagens sidste mål er Elbasan i Albanien. Elbasan er en af de gamle vigtige albanske byer, og har været det siden den blev grundlagt i det 2. århundrede f.Kr. I dag er byen præget af den osmanniske bymur, der hist og her perforerer den gamle bydels brostensbelagte stræder. Vi går en tur i den gamle bydel og ser nærmere på bymuren, ruinerne af den gamle Basilika, St. Mary-kirken og den store konge-moské.

Om aftenen spiser vi afskedsmiddag i hjertet af Elbasan med udsigt til byens spændende tusindårige historie. Restauranten ligger nemlig indenfor de gamle slotsmure og regnes for et af de mest interessante spisesteder i Albanien.

 

Her bor du

Hotel Imperial

 

Måltider inkluderet

Morgenmad   Aftensmad

 

2.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_7.555x450
Dag 8Markedsbesøg og hjemrejse fra Tirana

Hvis flytiden tillader det, besøger vi på rundrejsens sidste dag byens marked ”Markata”, hvor folk fra lokalområdet sælger deres friske varer.

Derefter forlader vi Elbasan og kører til lufthavnen i Tirana, hvor vores spændende rejse gennem Albanien, Kosovo og Nordmakedonien er nået til vejs ende.

 

Måltider inkluderet

Morgenmad

 

11.albanien.albanien-kosovo-og-nordmakedonien.Dag_8.270x333

Afrejsedatoer

Afrejse dato
Varighed
Pris pr. person
Rejseleder
Afrejse fra
23. april 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederHenrik Dahl
Afrejse fraBillund, København
Afrejse fra Billund Få pladser
Afrejse fra København Få pladser
04. juni 2024
Varighed8 dage
9.995 kr. pr. person
RejselederBozena Kaminska
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
10. september 2024
Varighed8 dage
8.995 kr. pr. person
RejselederOle Thomsen
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
17. september 2024
Varighed8 dage
8.995 kr. pr. person
RejselederSteen Ramsgaard
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
24. september 2024
Varighed8 dage
10.495 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
01. oktober 2024
Varighed8 dage
10.495 kr. pr. person
Rejseleder
Afrejse fraBillund
Afrejse fra Billund
12. oktober 2024
Varighed8 dage
10.995 kr. pr. person
RejselederMarianne Schibbye
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
22. oktober 2024
Varighed8 dage
8.995 kr. pr. person
RejselederAnders Theis Errboe
Afrejse fraKøbenhavn
Afrejse fra København
Skanderbeg_Square_Tirana_Albania101064367_450-555
Citroner_Albanien_iStock-1020736384_333-270
Butrint_Albanien_iStock-1151462033_323-390

Rejsen inkluderer

Med i rejsens pris

  • Flyrejse inkl. skatter og afgifter – se flytider og rejseplan under den pågældende afgang
  • Overnatning i dobbeltværelse på 4-stjernede hoteller
  • 7 x morgenmad og 7 x aftensmad
  • Al transport og udflugter inkl. entréer jf. program (entréer værdi kr. 300)
  • Byrundtur i Tirana med Nationalhistorisk Museum og Bunk'Art 2-museet
  • Udflugt til middelalderbyen Kruja med byvandring, basar-besøg og Kruja-fæstningen
  • Besøg med smagsprøver hos lokal familie i Albanien
  • Besøg i det serbisk-ortodokse Visoki Dečani-kloster
  • Byvandring i Kosovos kulturelle hovedstad Prizren
  • Besøg med smagsprøver hos lokal familie i Kosovo
  • Byrundtur i Kosovos hovedstad, Pristina
  • Byvandring i nordmakedonske Skopje med den gamle basar og Moder Teresas hus
  • Byrundtur i Ohrid, der er på Unescos verdensarvliste
  • Sejltur på Ohrid-søen og besøg på det skønt beliggende Naum-kloster
  • Byrundtur i Elbasan med den osmanniske bymur og markedsbesøg
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder

Tillæg pr. person

  • Enkeltværelsestillæg kr. 1.195
  • Fast plads i bussen kr. 120
  • Administrationsgebyr kr. 125

NÅR REJSEN GÅR TIL ALBANIEN, KOSOVO & NORDMAKEDONIEN

Få styr på pas, visum, vaccinationer, klima & valuta

Når du tager afsted på en rundrejse til Albanien, Kosovo og Nordmakedonien med dansk rejseleder, er der nogle praktiske oplysninger, som du skal have styr på både før, under og efter rejsen. Nedenfor finder du et overblik over al den relevante praktiske information såsom pas- og visumregler, lokale skikke og gode råd til din rejse i Albanien, Kosovo og Nordmakedonien .

 

Dansk_pas
Globus

Tilmeld dig vores
nyhedsbrev

Få inspiration, tilbud og invitationer til rejseevents

Bliv opdateret med de bedste tilbud, nye rejsemål, invitationer til gratis rejseforedrag, rejsetips og spændende indhold fra vores rejseblog.

Nyhedsbrevet udkommer 1-2 gange om ugen – og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Vi ses i din indbakke!