Vi ankommer til Albaniens bankende hjerte, Tirana, som har gennemgået en kæmpe udvikling, siden byen vågnede ved kommunismens fald i 1990’erne.

Hovedstaden er i dag en by fuld af liv med farverige huse, skøre påfund og skønne pladser og små gågader, hvor det er en fornøjelse at gå en tur. Her er smarte butikker og velklædte mennesker, men langs de store boulevarder ses stadig levn fra Det Osmanniske Rige, italienernes invasion og kommunismen. På vej til hotellet kører vi en tur gennem Tiranas centrum og får et fint indtryk af byen.

Om aftenen bevæger vi os hen til en lokal restaurant i den engang “forbudte bydel”, Blloku, hvor der serveres velkomstmiddag. Under diktaturet var der kun adgang for regimets regeringsfolk, men nu er Blloku de unges tilholdssted med byens bedste caféer, butikker og restauranter.

Vi går en lille tur i Blloku-området, inden vi stifter bekendtskab med det albanske køkken, der er inspireret af både tyrkisk, græsk og italiensk madkultur, men samtidig også har sit eget særpræg. Også sproget er præget af nabolandene og mange taler italiensk, da især italienske tv-programmer er meget populære.

Tirana blev grundlagt af en feudal herremand i 1614, og de første bygninger var en moské, et bageri og et tyrkisk bad. Byen har gennemgået en stor udvikling og vækst siden udnævnelsen som landets hovedstad i 1920, og i dag er Tirana Albaniens absolutte industrielle center. Siden kommunismens fald i 1990’erne har der været en stor befolkningstilvækst, da folk fra landområderne søgte mod storbyen med håbet om et bedre liv, og der er i dag over en halv million indbyggere i Tirana.

Vi skal på byrundtur i hovedstaden og lægger ud ved det store Nationalhistoriske Museum, der giver en fin introduktion til Albaniens kultur samt historie og arkæologi fra antikken til det kommunistiske styre. Museet ligger på Skanderbeg-pladsen, der er den største plads i Tirana, hvor man også finder Et’hem Bey-moskéen og klokketårnet.

Moskéen blev bygget af tyrkerne og færdiggjort ca. i 1820, men blev lukket under det kommunistiske regime indtil den 18. januar 1991, hvor 10.000 mennesker indtog moskéen. Det var begyndelsen til kommunismens fald og en milepæl til genindførelsen af religionsfrihed i Albanien. Vi bevæger os herefter videre til hovedgaden med ministerier, kunstakademiet og universitetet. Martyrernes Boulevard og det pyramideformede kulturcenter er også en del af turen.

Efterfølgende besøger vi den gamle koldkrigs-bunker Bunk’Art 1, der ligger lidt uden for Tiranas centrum. Bunkeren blev anlagt af Enver Hoxha i 1978 som et sidste tilflugtssted i tilfælde af atomkrig. Bunkeren er på fem etager og hele 3.000 m2 og er en af de 700.000 bunkere, der ligger spredt ud over Albanien. I dag er bunkeren omdannet til museum, som blev åbnet for offentligheden i 2016, og i kompleksets 106 rum er der udstillinger om diktaturet, den kolde krig og Enver Hoxha. Museet giver et fremragende indblik i en svunden tid.

I bjergene nord for Tirana ligger vores næste udflugtsmål, den gamle osmanniske middelalderby Kruja. Byen ligger på en bjergskråning med det middelalderlige slot og museum, der fortæller om nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderbeg, der i 25 år førte albanernes modstand mod Det Osmanniske Rige. Det var først efter Skanderbegs død i 1468, at tyrkerne var i stand til at gøre krav på sejren. De regerede derefter i 445 år indtil 1912, og et flertal af albanerne blev muslimer i løbet af denne periode.

Vi går gennem den typiske osmanniske basar med små træskærerbutikker, der falbyder alt muligt fra bunkersformede askebægre og antikke husholdningsting til kopper med fotos af premierminister Berisha og diktatoren Enver Hoxha. Her i basaren vil du opleve, at albanerne er meget udtryksfulde mennesker, som gestikulerer med hele kroppen, når de taler. Der er kun bevaret en enkelt gade af basaren, som i 1900-tallet havde 150 butikker med alt, hvad byen behøvede, og vestlige eventyrere beskrev den som ”et lille stykke af Istanbul”.

Udover at opleve byen besøger vi fæstningen i Kruja. Fæstningen huser i dag et etnografisk museum og den gamle religiøse bygning Dolme Teke, der var samlingssted for en religiøs sufi-kult.

Inden vi forlader Kruja, skal vi besøge en albansk familie og smage på hjemmelavede marmelader og andre specialiteter samt den tyrkiske nationaldrik raki, før vi slutter af med en kop tyrkisk kaffe, der traditionen tro sikkert er ledsaget af et lille stykke turkish delight.

Vi fortsætter nordpå til Shkodra til vores charmerende familiedrevne hotel, hvor vi spiser aftensmad.

Shkodra er en af Albaniens ældste byer og har altid været et vigtigt kulturelt centrum for den nordlige del af Albanien. Byen ligger flot placeret ved Shkodra-søen og bybilledet domineres af den venetianske Rozafa-fæstning fra 1400-tallet, der troner ovenfor byen. For foden af fæstningen ligger den gamle bydel med dens flotte restaurerede bygninger.

Shkodras historie strækker sig langt tilbage i tiden. Byen var hovedstad i kongeriget Illyria og blev en del af romerriget i 168 f.Kr. og blev i 395 en del af det Byzantinske Rige. Efter det byzantinske imperiums sammenbrud kom byen under forskellige herrer. Under navnet Scutari tilhørte byen Republikken Venedig i 1396-1479, og  den blev derefter en del af det osmanniske imperium. I sidste halvdel af 1800-tallet spillede byen en vigtig rolle i den albanske frihedskamp og blev en del af det nyoprettede Albanien i 1913.

I nyere tid spillede byen en fremtrædende rolle i den politiske reformperiode fra 1990-1991 og blev arnestedet for en stærk demokratisk bevægelse. Shkodra er også centrum for katolicismen i Albanien, da flertallet af albanske katolikker bor i byen, og den største katedral i Albanien ligger i byen. På dagens byrundtur i Shkodra går vi gennem byens centrum, besøger katedralen og ser Ebu Bekr-moskéen. Vi besøger også et af byens spændende, historiske museer og aflægger visit i den imponerende Rozafa-fæstning, inden dagen afrundes med tid på egen hånd inden aftensmaden.

Vi starter dagen med tidlig morgenmad, inden vi kører med lokale minibusser op i Albaniens højland mod Koman-søen, hvis omgivelser leder tankerne hen på norske fjorde med de stejle, træbeklædte skråninger, der stiger op fra søen. Vi skal på en smuk sejltur på søen, og i landsbyen Koman stiger vi ombord på den lille færge, som i løbet af de næste tre timer sejler os til Fierza, så der er rigeligt med tid til at nyde det fantastiske landskab.

I Fierza venter vores bus, og vi fortsætter mod den albanske by Bajram Curri, der er opkaldt efter en af landets store frihedskæmpere. Bajram Curri ligger i Albaniens nordlige bjergrige område og er den sidste større albanske by, inden grænsen til Kosovo krydses. Hele området er utroligt sparsomt beboet og fremstår yderst uberørt, og det er en stor oplevelse at se disse uforstyrrede egne. Der vil være lidt tid på egen hånd i byen, inden vi fortsætter mod Kosovo.

Kosovo var en del af det gamle Jugoslavien, indtil krigen i Kosovo i 1999 ledte frem til bruddet med Jugoslavien og Serbien, og kulminerede med udråbelsen af selvstændighed i 2008. Kosovo er i dag anerkendt som en selvstændig stat af flere FN-medlemslande – dog ikke Serbien. Kosovos største befolkningsgruppe er etniske albanere, og landet er stærkt præget af den albanske kultur. Der har hele vejen op igennem historien været stærke serbiske interesser i Kosovo, som ses i de mange gamle serbiske klostre og kirker, og der er stadigvæk et serbisk mindretal i landet.

Efter vi har krydset grænsen, besøger vi det serbisk-ortodokse Visoki Dečani-kloster, der ligger i den afsondrede bjergrige Metohija-region. Klostret blev grundlagt i 1300-tallet af en serbisk konge og er dermed et af de vigtigste serbiske klostre i Kosovo.

Fra Dečani fortsætter vi mod charmerende Prizren, hvor vi for første gang skal stifte bekendtskab med Kosovos køkken og overnatter.

Prizren er i dag Kosovos kulturelle hovedstad og har en skøn charme over sig. I den osmanniske periode var byen hovedstad for regionens tyrkiske befolkning, og den tyrkiske kultur har sat sit tydelige præg på byen både i arkitekturen og i dagligdagen, da mange af byens indbyggere stadigvæk taler tyrkisk. Prizren har igennem historien også været kendt for sit religiøse frisind og tolerance, og derfor kan du i dag se flere forskellige kirker og moskéer i byen.

Vi går en tur gennem Prizrens gamle bydel, hører om byens fortid og ser nærmere på de mange hyggelige kvarterer og historiske bygninger, bl.a. ser vi den fine Pasha-moské. Vi besøger også en lokal familie, hvor vi får en indsigt i deres liv ledsaget af en kop tyrkisk kaffe.

Fra Prizren kører vi til Kosovos nuværende hovedstad, Pristina, der er en by i hastig forandring med over 2 mio. indbyggere. Byen udstråler optimisme og fremgang, og der skyder nye restauranter, caféer og gallerier frem overalt i centrum. Du skal dog kun bevæge dig lidt udenfor centrum, før du finder de gamle traditionelle tyrkiske kvarterer, der har præget byen i århundreder, hvor der stadig kaldes til bøn fra minareterne og dagens indkøb gøres på de lokale markeder.

Vi ser nærmere på Pristinas centrum og dets kvarterer, når vi besøger Skanderbeg-pladsen, NEWBORN-monumentet, der blev indviet på uafhængighedsdagen den 17. februar 2008, det mærkværdige nationale bibliotek og det etnologiske museum. Efter besøget i Pristina kører vi videre til Nordmakedoniens hovedstad Skopje, hvor vi skal bo, og hvor aftensmaden nydes på en hyggelig lokal nordmakedonsk restaurant.

Skopje ligger mellem to bjergkæder ved Vardar-floden og har en historie, der strækker sig tilbage til antikken. Grækere, romere, tyrkere og serbere har alle sat deres præg på byen. Vi starter dagen med at besøge Skopjes fæstning, Kale, der ligger på toppen af Skopje med en smuk udsigt over området og floden. Den første fæstning blev bygget i 500-tallet under den byzantinske kejser Justinian I, og kampene om fortet med sin strategisk vigtige placering omkring Varder-floden varede i århundreder med deltagelse af både byzantinere, serbere, bulgarer og tyrkere.

Tilbage i den gamle bydel skal vi besøge den gamle basar, som var den næststørste i Det Osmanniske Rige, kun overgået af den store basar i Istanbul. Vi går på opdagelse i basarens labyrint af små smalle gader og stræder. Hele basaren emmer af historie, lokal stemning og folkeliv med bygninger fra den osmanniske periode. Vi ser de gamle karavanseraier, der blev brugt som overnatningssteder for de handelsrejsende, det gamle tyrkiske bad samt kirker og moskéer fra 13-1400-tallet.

Fra basaren fortsætter vi gennem byen og får et godt indtryk af det moderne og nyklassicistiske Skopje. Vi kommer forbi nogle af de mange broer bl.a. Stenbroen, Øjenbroen og Kunstbroen, der alle ligger smukt på promenaden ved floden Vardar. Vi passerer Moder Teresas mindehus, som er dedikeret til nobelprismodtageren Moder Teresa, der blev født i Skopje af albanske forældre i 1920 og boede her indtil 1928. På byrundturen ser vi også flere monumenter bl.a. for de faldne makedonske helte, som blev indviet på den makedonske uafhængighedsdag i 2012.

Sidst på formiddagen kører vi sydpå mod det enestående naturområde Matka. Området er kendt for en storslået biodiversitet med mange sjældne dyre- og plantearter. Her udforsker vi den smukke Matka Canyon med båd og besøger også den spændende Vrelo-hule, som nogle mener, kan være den dybeste undersøiske hule i verden.

Fra Matka bevæger vi os mod den uanseelige perle Tetovo, hvor vi går en lille tur og ser byens moské – og spørger man de lokale, overgår den i skønhed alle moskéer du nogensinde har set.  I Tetovo bliver der tid til frokost på egen hånd, inden vi kører videre til Ohrid. Vi er fremme midt på eftermiddagen og har god tid til afslapning eller egne oplevelser.

Om aftenen spiser vi aftensmad på restaurant Belvedere, der ligger smukt ved søbredden, og hvor vi foruden at nyde en god middag også skal opleve folkesang og musik.

Byen Ohrid ligger smukt ved Ohrid-søen, og i dag er både byen og søen på UNESCOs verdensarvsliste og er et af de smukkeste steder på Balkan. I middelalderen blev Ohrid kaldt ”det slaviske Jerusalem” på grund af dens mange kirker. Det siges, at der var 365 af slagen – en for hver dag i året. Og vi starter dagen med at gå en tur i Ohrids atmosfærefyldte gamle bydel, hvor vi skal se den prægtige Sankta Sophia-kirke og nyder stemningen i byen, inden vi tager ud på en lille sejltur på Ohrid-søen.

Herefter kører vi lidt uden for byen til Naum-klostret, og her kan vi beundre den fantastiske udsigt over Ohrid-søen, mens vi nyder en dejlig frokost.

Fra Ohrid kører vi tilbage mod Albanien langs Ohrid-søen, krydser grænsen og gør et kort stop i byen Pogradec, før vi ved aftenstid kommer frem til Elbasan. Elbasan er en af de gamle vigtige albanske byer, og har været det siden den blev grundlagt i det 2. århundrede f.Kr. I dag er byen præget af den osmanniske bymur, der hist og her perforerer den gamle bydels brostensbelagte stræder. Vi går en tur i den gamle bydel og ser nærmere på bymuren, ruinerne af den gamle Basilika, St. Mary-kirken og den store konge-moské.

Om aftenen spiser vi afskedsmiddag i hjertet af Elbasan med udsigt til byens spændende tusindårige historie. Restauranten ligger nemlig indenfor de gamle slotsmure og regnes for et af de mest interessante spisesteder i Albanien.

På rundrejsens sidste dag besøger vi byens marked ”Markata”, hvor folk fra lokalområdet sælger deres friske varer. Ved middagstid forlader vi Elbasan og kører til lufthavnen i Tirana, hvor vores spændende rejse gennem Albanien, Kosovo og Nordmakedonien er nået til vejs ende.