Tirana blev grundlagt af en feudal herremand i 1614, og de første bygninger var en moské, et bageri og et tyrkisk bad. Byen har gennemgået en stor udvikling og vækst siden udnævnelsen som landets hovedstad i 1920, og i dag er Tirana Albaniens absolutte industrielle center. Siden kommunismens fald i 1990’erne har der været en stor befolkningstilvækst, da folk fra landområderne søgte mod storbyen med håbet om et bedre liv, og der er i dag over en halv million indbyggere i Tirana.
Vi skal på byrundtur i hovedstaden og lægger ud ved det store Nationalhistoriske Museum, der giver en fin introduktion til Albaniens kultur samt historie og arkæologi fra antikken til det kommunistiske styre. Museet ligger på Skanderbeg-pladsen, der er den største plads i Tirana, hvor man også finder Et’hem Bey-moskéen og klokketårnet.
Moskéen blev bygget af tyrkerne og færdiggjort ca. i 1820, men blev lukket under det kommunistiske regime indtil den 18. januar 1991, hvor 10.000 mennesker indtog moskéen. Det var begyndelsen til kommunismens fald og en milepæl til genindførelsen af religionsfrihed i Albanien. Vi bevæger os herefter videre til hovedgaden med ministerier, kunstakademiet og universitetet. Martyrernes Boulevard og det pyramideformede kulturcenter er også en del af turen.
Efterfølgende besøger vi den gamle koldkrigs-bunker Bunk’Art 1, der ligger lidt uden for Tiranas centrum. Bunkeren blev anlagt af Enver Hoxha i 1978 som et sidste tilflugtssted i tilfælde af atomkrig. Bunkeren er på fem etager og hele 3.000 m2 og er en af de 700.000 bunkere, der ligger spredt ud over Albanien. I dag er bunkeren omdannet til museum, som blev åbnet for offentligheden i 2016, og i kompleksets 106 rum er der udstillinger om diktaturet, den kolde krig og Enver Hoxha. Museet giver et fremragende indblik i en svunden tid.
I bjergene nord for Tirana ligger vores næste udflugtsmål, den gamle osmanniske middelalderby Kruja. Byen ligger på en bjergskråning med det middelalderlige slot og museum, der fortæller om nationalhelten Gjergj Kastrioti Skanderbeg, der i 25 år førte albanernes modstand mod Det Osmanniske Rige. Det var først efter Skanderbegs død i 1468, at tyrkerne var i stand til at gøre krav på sejren. De regerede derefter i 445 år indtil 1912, og et flertal af albanerne blev muslimer i løbet af denne periode.
Vi går gennem den typiske osmanniske basar med små træskærerbutikker, der falbyder alt muligt fra bunkersformede askebægre og antikke husholdningsting til kopper med fotos af premierminister Berisha og diktatoren Enver Hoxha. Her i basaren vil du opleve, at albanerne er meget udtryksfulde mennesker, som gestikulerer med hele kroppen, når de taler. Der er kun bevaret en enkelt gade af basaren, som i 1900-tallet havde 150 butikker med alt, hvad byen behøvede, og vestlige eventyrere beskrev den som ”et lille stykke af Istanbul”.
Udover at opleve byen besøger vi fæstningen i Kruja. Fæstningen huser i dag et etnografisk museum og den gamle religiøse bygning Dolme Teke, der var samlingssted for en religiøs sufi-kult.
Inden vi forlader Kruja, skal vi besøge en albansk familie og smage på hjemmelavede marmelader og andre specialiteter samt den tyrkiske nationaldrik raki, før vi slutter af med en kop tyrkisk kaffe, der traditionen tro sikkert er ledsaget af et lille stykke turkish delight.
Vi fortsætter til Kosovo og byen Prizren, hvor vi skal overnatte.