Se mere: privatlivspolitik
Ingen rejse til Australien uden et par dage på en af de vidunderlige øer, der ligger som en perlerække langs østkysten. Hver eneste ø er som et lille paradis, men da de er meget forskellige, er det værd at gøre sig et par overvejelser, inden du beslutter dig. Der er øer til dykkerentusiaster og soldyrkere, og øer, der er oplagt til en familieferie og til dig, der drømmer om 5-stjernet forkælelse.
Vi har boet på mange af de vidunderlige øer Down Under – og naturligvis også øerne, vi foreslår her. De kan fint kombineres med en ferie i bil eller autocamper.
Anmeldelser fra tidligere rejsende til Australien
På koraløer, som er en del af Great Barrier Reef, kan man dykke direkte ved øerne, da revet begynder, hvor de hvide sandstrande slutter. Lady Elliot Island og Heron Island er eksempler på koraløer, og at der kun er ét resort på øerne siger lidt om oplevelsen, der venter. Havskildpadderne lægger æg på stranden, og i perioder kommer også hvalerne forbi. Lizard Island er også en koralø, og øens eneste resort er som snorkle- og dykkeroplevelserne ved øen – helt i verdensklasse.
Fitzroy Island er et oplagt valg til børnefamilien. Det tager kun 45 min. at sejle til øen, hvor du kan dykke og dyrke mange former for vandsport. Hamilton Island er en del af øgruppen The Whitsundays, og listen med aktiviteter overgår langt det, du finder på de fleste andre øer på Australiens østkyst.
Der er én ø, der adskiller sig fra de øvrige – og det er Fraser Island, som er helt sin egen. Der er tale om verdens største sandø med klitlandskaber, regnskov og krystalklare ferskvandssøer, og vi foreslår, at du bor på Kingfisher Bay Resort.
Når du rejser med os
Bliv inspireret
Åbningstider
Randers
Østergade 10A,
8900 Randers
København
Store Kongensgade 62,
1264 København K
© Risskov Rejser A/S 2023